Søgeresultat

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Takster for børnepasning 2025 , Tidligere versioner, Takster for børnepasning 2024, Takster for børnepasning 2023, Takster for børnepasning 2022, Takster for børnepasning 2021, Takster for børnepasning 2020, Takster for børnepasning 2019, Takster for børnepasning 2018, Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger. , Indhold, Årstakster er årlig opgørelse af taksterne for børnepasning opgjort i offentlige og selvejende institutioner i kroner. Takster for private institutioner er ikke medtaget, da disse selvstændigt sætter deres takster., Taksterne offentliggøres i Statistikbanken under emnet Borgere og dernæst Husstande og familier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og leveres valideret til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik gennemfører dog et overordnet makrotjek af data og sammenligner på tværs af årene. Når data er valideret udregnes landstotalen for de enkelte pasningstilbud på baggrund af de kommunale vægtede andele af børn. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner og personer i erhvervslivet, som grundlag for prognoser og analyser. Der er ikke foretaget brugerundersøgelser eller afholdt brugerfora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god. Taksterne er fastlagt af kommunerne i forbindelse med budgetlægning i efteråret forud for tællingsåret. Tallene bliver indsamlet og kontrolleret af Indenrigs- og Boligministeriet og efterkontrolleret af Danmarks Statistik. , Kommunerne kan dog vælge at ændre deres takster i løbet af året, hvilket statistikken ikke justeres for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres medio april, fire måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1987, men der er foretaget flere ændringer i opgørelsesmåden efterfølgende. I sin nuværende form er den sammenlignelig fra 2007, hvor der dog er indført forskellige vægtede gennemsnit efterfølgende. Sammenligninger af landsgennemsnittet over tid påvirkes derfor af antallet af institutioner og børn i kommunerne. Kommuner med mange børn og institutioner har højere vægt i sammenligninger af landsgennemsnittet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation

Betalingsbalancen i 60 år: fra underskud til overskud

2. december 2014 kl. 9:00 ,  , Årtiers underskud bragte betalingsbalancen i centrum af den økonomiske og politiske debat frem til 1990. Siden er billedet vendt. Mange års overskud på vare- og tjenestehandlen med udlandet har givet os en stigende nettoformue over for udlandet og et stigende overskud på betalingsbalancen, der udgjorde 7 pct. af BNP i 2013. , Det beskriver temakapitlet i årspublikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, , som udkommer i dag. Temakapitlet om betalingsbalancen dykker bl.a. ned i de mekanismer, der har medført en stor forbedring af betalingsbalancen over tid uden samtidig at give en stigning i arbejdsløsheden., Ud over betalingsbalancen giver publikationen en status på den danske udenrigshandel 2013. Den viser bl.a., at:, Danmarks eksport udgjorde 54 pct. af BNP i 2013, og det er dobbelt så stor en andel som i 1973. Efter store fald i 2009 er eksporten tilbage på niveauet før krisen. , Globaliseringen har særlig sat fart på tjenestehandlen de seneste 15 år, så eksporten af tjenester nu udgør 20 pct. af BNP. , I 2013 havde vi et overskud på handelsbalancen på 78 mia. kr., mens tjenestehandlen gav et overskud på 42 mia. kr. , Selv om Danmark handler med mere end 200 lande, står nærmarkederne Tyskland, Sverige og Storbritannien for 39 pct. af varehandlen. Fjernere lande som USA og Kina er dog med i topti over de største eksportmarkeder. , Hent bogen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Agnes Urup på tlf. 39 17 31 83, , anu@dst.dk, eller Dan Knudsen ang. temakapitlet på tlf. 39 17 32 08, , dkn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-02-Betalingsbalancen-i-60-aar-fra-underskud-til-overskud

Pressemeddelelse

Bedre overblik over aktiemarkedet

25. november 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag udsender Danmarks Statistik for første gang en oversigt over ejerstrukturen for alle danske børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. , I oversigten bliver kursværdien af de børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser opdelt bl.a. på ejernes sektorer og udstedernes brancher, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den nye statistik giver dermed et godt overblik over, hvem der udsteder og ejer aktier og investeringsbeviser. , Opgørelsen viser bl.a., hvor stor en andel eksempelvis husholdningerne eller forsikrings- og pensionsselskaber ejer af aktier indenfor de forskellige brancher. , Den nye aktiestatistik, som fremover vil udkomme en gang i kvartalet, bygger på informationer indhentet fra Værdipapir-centralen, Københavns Fondsbørs og Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Resultaterne dækker i denne omgang de seneste fem kvartaler til og med 3. kvartal 1999. , Tilsvarende tal for obligationer er gennem en årrække blevet offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger. Den seneste opgørelse er fra den 11. november 1999. , Undersøgelsens resultater offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan hentes gratis mandag den 29. november fra kl. 9.30 i receptionen i Danmarks Statistik, Sejrøgade 11.Allerede nu kan du læse mere om undersøgelsen i kvalitetsdeklarationen på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/kvalitetsdeklaration, under emnegruppe Penge- og kapitalmarked. , Henvendelse: , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Vil du rekvirere mere materiale?, Rosendahls Boghandel, 43 22 73 00, E-post: , boghandel@rosendahls.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/25-11-1999-aktiemarkedet

Pressemeddelelse

Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

Emneside

Veje

Hvor mange kilometer tilbagelægger biler, lastbiler og busser på de danske veje pr. år? Hvor stort er vejnettet i Danmark? Find statistik om de danske veje.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/veje

Emneside

Få overblik over statistikken

9. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor store prisstigninger har Danmark sammenlignet med resten af Europa? Hvor mange blev dræbt ved et færdselsuheld i 1998? Hvor stort er Ugandas bruttonationalprodukt? , Danmarks Statistik, Eurostat og andre landes statistikinstitutioner gemmer på uanede mængder af tal og oplysninger. På to kurser arrangeret af Danmarks Statistiks Bibliotek og Information og Dansk Bibliotekscenter a/s kan du få overblik over henholdsvis den danske og udenlandske statistik. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på. , Det første kursus er et grundkursus i at finde statistiske informationer, som finder sted den 7. juni. Kurset indeholder en indføring i beskrivende statistik om Danmark, Danmarks Statistiks publikationer og servicemuligheder samt andre danske statistikproducenters materiale. Desuden bliver Danmarks Statistikbank og andre danske Internet sites med statistiske oplysninger afprøvet. , Det andet kursus finder sted den 16. august og er et videregående kursus i statistiske informationer. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk statistik og giver en introduktion til statistik produceret af såvel lande som internationale organisationer - EU, FN og OECD. Trykte publikationer, databanker fra for eksempel EU's statistiske kontor Eurostat samt Internet sites fra nationale statistikbureauer og internationale organisationer bliver demonstreret og afprøvet. , Kurserne bliver varetaget af undervisere fra Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. De afholdes på Dansk Bibliotekscenter a/s, der også står for kursusadministrationen. Fristen for tilmelding hos Dansk BiblioteksCenter a/s til det første kursus den 28. april og den 15. juni til det andet kursus. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

Pressemeddelelse

Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

Ny analyse undersøger for første gang baggrunden hos elever, der har oplevet mange klasseskift. Den viser blandt andet, at antallet af klasseskift fra 0. til 9. klasse kan hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., 6. august 2020 kl. 8:00 ,  , Elever med mange klasseskift får i gennemsnit lavere karakterer til afgangsprøven i 9. klasse end elever med få klasseskift., Det er én af konklusionerne i en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Folkeskoleelever, der har oplevet mange klasseskift, får typisk lavere karakterer til afgangsprøven. Elever med 1-2 skift har et karaktergennemsnit til prøven på 7,5, mens elever med over 3 skift har et gennemsnit på 6,3,” siger Alex Skøtt Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Med analysen kan Danmarks Statistik for første gang belyse baggrunden hos de elever, der ofte skifter klasse. Ved at kigge på elever med 0-1 skift (stabile forløb), 2-3 skift (moderate forløb) og 4+ skift (ustabile forløb) giver analysen ny viden om forskelle mellem disse elevgrupper., ”Analysens resultater er relevante for alle, der interesserer sig for folkeskolen. Fx viser analysen, at både forældrenes uddannelse og indkomst kan have betydning for antallet af klasseskift, samt at antallet af klasseskift kan have betydning for elevernes videre uddannelse,” siger Alex Skøtt Nielsen., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 0 til 1. klasse, fra 6. til 7. klasse og fra 8. til 9. klasse., Elever, hvis forældre har en høj indkomst og længere uddannelser, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre med en lavere indkomst og uden kompetencegivende uddannelse., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Kun 13 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype.,  , Du kan finde analysen , Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven , her, www.dst.dk/analyser/40003, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Alex Skøtt Nielsen på , axn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-06-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Pressemeddelelse

Omkostningsindeks for anlægsopgaver

Følg udviklingen i priserne på anlægsarbejder, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. Indeksene bruges især til regulering af enterprisekontrakter. Og fordi indeksene er påvirkede af udviklingen i råvarepriserne, bruges de også til at belyse konjunkturudviklingen., Med dette produkt får du indeks for:, jordarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner , delindeks for lastvognskørsel og for materiel samt maskiner, Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje., Pris, Standardindekset koster , kr. 739,- ekskl. moms , (kr. 923,75 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for byggeri, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-anlaegsopgaver

Arbejdsmarkedsregnskab

Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

Emneside

Rådgivende udvalg for Verdensmålene

Udvalgets arbejdsområde er den statistik, der anvendes til og vises som data for indikatorerne for FNs verdensmål på Danmarks Statistiks hjemmeside samt den statistik der vises som danske målepunkter for Vores Mål. Udvalget består af repræsentanter for en bred kreds af interessenter fra ministerier, styrelser, regioner, kommuner, interesse- og civilsamfundsorganisationer og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med implementeringen af målsætningerne i verdensmål og Vores Mål i Danmark., Kommissorium og medlemsliste (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 15. maj 2025, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde fredag d. 24. januar 2025, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 20. juni 2024, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde tirsdag d. 12. december 2023, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 17. marts 2022, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 16. september 2021, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde fredag d. 4. december 2020, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde mandag d. 18. november 2019, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 28. marts 2019, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde tirsdag d. 15. maj 2018, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde tirsdag d. 6. februar 2018, Dagsorden (pdf)

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/udvalg/raadgivende-udvalg/verdensmaalene