Søgeresultat

Stigende forskningsaktivitet i udenlandske datterselskaber

21. juni 2013 kl. 9:50 ,  , Antallet af ansatte med FoU-opgaver (forskning og udvikling) i danske datterselskaber i udlandet steg betydeligt i perioden 2009 til 2011 med 59 pct. fra 5.400 til 8.500, mens stigningen i de danske moderselskaber var 7 pct. fra 15.100 til 16.200 ansatte med FoU-opgaver. Til sammenligning har der i samme periode været en tilbagegang på 19 pct. i de virksomheder, der ikke har forskningsaktiviteter i udenlandske datterselskaber i 2011. Det viser , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 333, og , 334, , der begge belyser aspekter af danske virksomheders internationale organisering., Stor andel forskningsansatte i Kina, I Kina arbejder 7 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers dattersel-skaber med forskning og udvikling. Dermed er Kina klart over gennem-snittet på dette område. På verdensplan arbejder 3 pct. af de ansatte med forskning og udvikling. For de gamle EU-lande (EU-15) og USA og Canada er andelen også 3 pct. I de nye EU-lande (EU-12) er andelen 2 pct., Marketing og salg i Nordamerika, Hele 44 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers datterselskaber i USA og Canada beskæftiger sig med salg og marketing mv. Dermed er andelen næsten dobbelt så stor som for hele verden (23 pct.) og de gamle EU-lande (22 pct.) – og en firedobling af Kina (12 pct.) og de nye EU-lande (11 pct.)., Fleste ansatte i de gamle EU-lande, Af de i alt 947.600 ansatte i de udenlandske datterselskaber er 337.400 beskæftiget i de gamle EU-lande. Her er størstedelen – hele 282.500 eller 84 pct. – beskæftiget inden for modervirksomhedens kerneaktivitet. På verdensplan er 779.000 eller 82 pct. beskæftiget med dette., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen, tlf. 39 17 31 11, , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-06-21-Stigende-forskningsaktivitet-i-udenlandske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Forsikrings- og pensionsselskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsikrings- og pensionsselskaber 2022 , Tidligere versioner, Forsikrings- og pensionsselskaber 2021, Forsikrings- og pensionsselskaber 2020, Forsikrings- og pensionsselskaber 2019, Forsikrings- og pensionsselskaber 2018, Forsikrings- og pensionsselskaber 2017, Forsikrings- og pensionsselskaber 2016, Formålet med denne statistik er at belyse forsikrings- og pensionsselskabernes resultatopgørelse og aktiv/passiv balance i mio. kr. på et aggregeret niveau. Statistikken er sammenlignelig siden 2001., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal forsikrings- og pensionsselskaber samt deres resultatopgørelse og balance i mio. kr. Statistikken opgøres for livsforsikringsselskaber, skadeforsikringsselskaber og pensionsselskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forsikrings- og pensionsselskaber, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsikrings--og-pensionsselskaber

Statistikdokumentation

Flere svin vest for Storebælt

19. februar 2014 kl. 9:00 ,  , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne i tal

26. marts 2015 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen Danmark i tal 2015.,  , Den danske befolkning består nu af 5,7 mio. mennesker. Befolkningstallet har været stigende i de senere år. Indvandringen er større end udvandringen, og der bliver fortsat født flere, end der dør. , Det positive fødselsoverskud skyldes, at der har været et stort fald i dødeligheden de seneste 20 år. Den danske fertilitet på 1,7 barn pr. kvinde er nemlig et stykke fra de 2,1, der i fravær af nettoindvandring og ændret dødelighed skal til for at opretholde befolkningen på samme størrelse. , Nyfødte hedder Emma og William, Emma og William toppede navnelisterne til babyer i 1. halvår 2014. De seneste tal viser, at mor var på barsel i 271 dage, mens far tog 30 dage sammen med den lille ny., Hver fjerde dansker har i dag rundet 60 år, mens det kun gjorde sig gældende for hver femte i år 2000. Mere end 1.000 nulevende danskere har fejret deres 100 års fødselsdag. Antallet af folkepensionister har rundet millionen , Positiv vækst og faldende ledighed, I Danmark i tal kan man også læse, at de økonomiske nøgletal har bevæget sig i den rigtige retning. Væksten i BNP vendte fra negativ til positiv i 2014,  hvor den udgjorde 1,0 pct. , Ledigheden bevæger sig også i den rigtige retning. Ungdomsledigheden er dog fortsat høj i en dansk sammenhæng med en ledighedsprocent på 13 pct., men sammenlignet med de øvrige europæiske lande er den i den lave ende. Mere end 50 pct. af de unge i Grækenland og Spanien står uden arbejde.  , Vores biler kører længere på literen, Det regner eller sner hver anden dag i Danmark. Bilen er (måske derfor) vores foretrukne transportmiddel, idet 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i bil. Men heldigvis er bilerne blevet mere energiøkonomiske. En bil kører i gennemsnit 5,7 km længere på literen end i 2007, og en ny bil tilbagelagde i gennemsnit 21,9 km på literen i 2014., Dette og meget andre kan du læse mere om i , Danmarks i tal 2015, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-03-26-danmark-og-danskerne-i-tal

Pressemeddelelse

Lucas og Emma hitter hos de nyfødte

Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008., 13. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lucas og Emma hitter hos de nyfødte, Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for drenge og piger. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., Lucas ligger for femte år i træk på toppen, mens Emma efter fire års fravær fra førstepladsen har stødt Mathilde fra tronen og altså igen lægger sig helt i front hos pigerne., Ella og Celina hoppede begge 12 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringere for pigerne nu nr. 40 og 45. Drengenes springloppe var Tristan, der rykkede 20 pladser op som nr. 44., Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2008, betyder samtidig et farvel til Filippa, Sille, Mia, Adam, Hjalte og Anders, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Ella, Celina, Hannah, Tristan, Sander og Johan., Læs mere om navneopgørelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, Fornavne 2008, , eller se hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-13-Lucas-og-Emma-hitter

Pressemeddelelse

Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel

Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., 13. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel, Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik. , Mikkel har skubbet Lukas af tronen, mens Freja ligger nummer et hos pigerne. , Esther hoppede 25 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringer for pigerne nu nr. 47. Drengenes højdespringer var Adam, der rykkede 11 pladser op som nr. 40. , Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2009, betyder samtidig et farvel til Camilla, som i 1987-1996 lå i toppen af navnelisten, Hannah, som var ny sidste år, Rebecca, Johan, David og Laurits, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Esther, Rosa, Liv samt Adam, Alfred og Julius. , Læs mere om navneopgørelsen i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og se, hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, . , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-13-Nyfoedte-hedder

Pressemeddelelse

Nemmere indberetning for erhvervslivet

6. januar 2000 kl. 0:00 ,  , Det bliver nemmere for erhvervslivet at indberette tal til Danmarks Statistik fremover. Det er et af resultaterne af Danmarks Statistiks Arbejdsplan 2000, som bliver offentliggjort fredag. Fra i år vil virksomheder, der indberetter meget, for eksempel blive forberedt på, hvilke statistikker de skal bidrage til i 2001. "Dermed opfylder vi et stort ønske for erhvervslivet, da det vil betyde, at de kan tilrettelægge deres systemer efter, hvilke tal de skal indberette, og dermed spare tid," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , En øget mulighed for elektroniske indberetninger vil også gøre det lettere for virksomhederne. Desuden indfører Danmarks Statistik i 2000 et system, som gør det muligt for større virksomheder at indberette deres regnskaber i euro. Danmarks Statistik vil også sikre, at tal for betalingsbalance og udenrigs-handel fra og med 2000 bliver offentliggjort en måned tidligere end hidtil. Fremover vil tallene være tilgængelige allerede halvanden måned efter den måned, de vedrører. , Danmarks Statistik skal være blandt de bedste Med Arbejdsplan 2000 tager Danmarks Statistik også hul på Strategi 2005, hvor visionen for Danmarks Statistik er, at den skal være blandt de bedste statistik-institutioner målt på resultater. "I 2000 vil vi derfor blandt andet sammenligne vores elektroniske formidling med andre nordeuropæiske lande. Og fremover vil der hvert år blive offentliggjort en ny benchmarking-rapport, så vi kan se, hvad vi er gode til, og hvad vi kan lære af andre," siger Jan Plovsing. , Desuden bliver 2000 året, hvor Danmarks Statistik fejrer sit 150 års jubilæum. Det vil blive markeret i foråret, hvor Danmarks Statistik blandt andet udgiver en historisk bog med titlen Dansk Statistik 1950-2000. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-01-2000-nemmere

Pressemeddelelse

SPC_SLUT

Navn, SPC_SLUT , Beskrivende navn, Dato for afslutning af det aktuelle specialundervisningstiltag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for afslutning af det aktuelle specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle afslutningsdato., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, SPC_SLUT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-slut

ATPSATS

Navn, ATPSATS , Beskrivende navn, Atpsats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1996, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen ATPSATS angiver én ud af tre mulige ATP-satser i perioden 1996-2007. , Detaljeret beskrivelse, Variablen ATPSATS angiver én ud af tre mulige ATP-satser. Variablen skal ses i sammenhæng med indholdet i variablen ATPBLB (ATP-beløb) for årene 1996-2005. Fuld ATP for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPSATS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpsats

ATPTJBLB

Navn, ATPTJBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb lav sats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats (se ATPBLB (ATP-beløb)). Fra 1988 indføres en ny ATP-sats. Variablen ATPTJBLB indeholder herefter beløbet på lav sats. Fuld ATP-beløb lav sats for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 1166 i årene 1988-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats. Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB., Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPTJBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atptjblb