Søgeresultat

Danmark og danskerne på godt og ondt

Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

Statistikdokumentation: Arbejdsmarkedsregnskab (AMR)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2021 , Tidligere versioner, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2019, Arbejdsmarkedsregnskab 2016, Arbejdsmarkedsregnskab 2015, Arbejdsmarkedsregnskab 2013, Arbejdsmarkedsregnskab 2014, Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode., Indhold, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken opgøres i fuldtidspersoner. , Befolkningen fordeles efter socioøkonomisk status dvs. beskæftigede, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge, personer under uddannelse , pensionister samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget til arbejdsmarkedsregnskabet kommer fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. Disse integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Danmarks Statistik har gennem flere år arbejdet på at udvikle arbejdsmarkedsregnskabet, og der har fra flere brugere været udtrykt stor interesse og forventninger til statistikken. Brugere af AMR er typisk ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) integreres og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at være af relativ høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 15 måneder efter referencetidspunktet. Tallene for 2016 blev offentliggjort 15 måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdsmarkedsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab--amr-

Statistikdokumentation

Mød en kollega: Nuri Peker

"Jeg havde lyst til noget andet", Nuri Peker, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Interviewservice, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik,  , Nye opgaver, Efter studentereksamen i Tyrkiet tog jeg en HG (handelsskolernes grunduddannelse) i Danmark, før jeg blev kontorelev i Danmarks Statistik i 2000. Som elev var jeg rundt i tre kontorer, før jeg blev fastansat i Uddannelse i 2002. , I 2010 skiftede jeg kontor til Interviewservice. Og hvorfor nu det? Jeg havde lyst til noget andet., Stikprøver og kundekontakt, I mit nye kontor, , Interviewservice, , løser vi opgaver for kunder. Kunderne er alt fra universiteter og offentlige institutioner til private virksomheder og interesseorganisationer., Jeg står bl.a. for at danne populationer til stikprøver. Dvs. at jeg fx skal finde 100 repræsentative virksomheder, 200 pædagoger eller 1.000 borgere, som vi beder om at besvare en spørgeskemaundersøgelse (typisk online). Vi designer undersøgelserne i tæt dialog med vores kunder., Jeg holder af, at de nye opgaver er tidsmæssigt afgrænsede, og af friheden til selv at planlægge min tid. Flekstiden i Danmarks Statistik gør det muligt for mig at aflevere mine børn i skole uden stress., Netværk, Selv om jeg er skiftet til et andet kontor, spiser jeg stadig frokost med de samme folk som før. Jeg sidder nemlig ved "elevbordet", der består af yngre hk'ere og nuværende elever. Det har jeg gjort, lige siden jeg selv var elev. På den måde har jeg et godt netværk i huset, og jeg ved, hvad der sker rundt omkring i krogene ..., Udgav bog om uddannelse, Når jeg nu kigger tilbage på mine otte år i Uddannelse, kan jeg se, at jeg har nået nogle gode resultater. Bl.a. har jeg udgivet en publikation, der hedder , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., De bøger og andre publikationer, jeg har været med til at skrive, har givet opmærksomhed både i pressen og i undervisningsverdenen. Rigtig rart, at vores statistik bliver brugt ude i samfundet. Det er jo formålet med vores arbejde. , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 27 14 82 97 eller , npe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NuriPeker

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Produktivitetsberegning for bygge og anlæg

Bedre grundlag for opgørelser af bygge og anlæg i nationalregnskabet, Produktivitetskommissionen udsendte i begyndelsen af april 2013 sin første egentlige analyserapport: , ’Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?’, Rapporten indeholder bl.a. en analyse af datagrundlaget for beregninger af produktiviteten. Er data fejlbehæftede, eller bliver tallene fortolket forkert, kan det i værste fald medføre fejlagtige konklusioner., Data til produktivitetsanalyser stammer næsten udelukkende fra nationalregnskabet. Produktivitetskommissionen har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet, herunder de metoder der anvendes ved opgørelserne i faste priser (deflateringen). Gennem hele denne proces har Danmarks Statistik bistået produktivitetskommissionen i betydeligt omfang., Nødvendigt med nye opgørelser for bygge og anlæg, Kommissionen konkluderede bl.a., at tidsserierne for , bygge og anlæg, ikke kan anvendes til produktivitetsberegninger. Det vil sige, at udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) per præsteret arbejdstime ved den nuværende beregning ikke er retvisende. På denne baggrund besluttede Danmarks Statistiks Styrelse at nedsætte et udvalg med repræsentanter for erhvervet for at undersøge mulige tiltag, der kan forbedre statistikgrundlaget for nationalregnskabets produktivitetsopgørelser i bygge og anlæg. Udvalget blev opfordret til at inddrage erfaringer fra andre lande, ligesom det skal tage hensyn til de EU-krav, der måtte være til de involverede statistikker., Udvalgets arbejde er udmundet i rapporten , ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’, . Rapporten indeholder konkrete initiativer, der kan bidrage til at forbedre opgørelsen af tidsserierne for bygge og anlæg. Initiativerne er blevet positivt modtaget af Danmarks Statistiks Styrelse, men vil kun blive iværksat, hvis der kan findes en finansiering heraf., ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/produktivitetsberegning-for-bygge-og-anlaeg

Øget eksport står bag ca. 40 pct. af væksten i beskæftigelsen efter finanskrisen

Fra 2013 til 2016 kan omkring 40 pct. af væksten i beskæftigelsen knyttes til øget eksport, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 3. juli 2018 kl. 8:00 ,  , Den samlede beskæftigelse steg med knap 109.000 personer fra 2013 til 2016. Eksport stod for 42 pct. af stigningen, mens 29 pct. af beskæftigelsesvæksten fulgte af stigende investeringer. , Eksporten bidrog særligt til beskæftigelsesstigningen i starten af opsvinget, mens den stigende beskæftigelse i 2016 i høj grad var trukket af indenlandsk efterspørgsel., Det viser analysen, , Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Analysen knytter som noget nyt udviklingen i beskæftigelsen til fire efterspørgselskategorier, så det bliver muligt at vurdere, om den øgede beskæftigelse skyldes eksport, investeringer, privat eller offentligt forbrug. Tallene er udregnet på baggrund af Danmarks Statistiks in-put-output-tabeller og skal tolkes med en vis forsigtighed. , ”Det er nyt, at vi kæder udviklingen i beskæftigelsen sammen med hovedkomponenterne i efterspørgslen og på den måde kan vurdere, hvad udviklingen skyldes,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Rørmose, der har skrevet analysen., Under den økonomiske krise var det også især eksporten og investeringerne, der trak udviklingen i beskæftigelsen. Dengang dog ned i stedet for op. Ud af det samlede fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2013 på 180.000 personer kan 75 pct. tilskrives faldet i eksporten og investeringerne., Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det produktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker. I 2016 stod det private og offentlige forbrug tilsammen for over 60 pct. af beskæftigelsen., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Peter Rørmose på 39 17 38 62 eller , prj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-07-03-oeget-eksport-staar-bag

Pressemeddelelse

10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

Pressemeddelelse

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

Iværksætteriet i Danmark er ikke tilbage til før-krise-niveau

I 2017 blev der skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket stadig er væsentlig under toppen i 2007, hvor 24.600 virksomheder blev skabt., 8. november 2018 kl. 8:00 ,  , Iværksættervirksomhederne udgør vækstgrundlaget for det danske erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007., Det viser analysen ”, Iværksætteri i Danmark, ,” som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Analysen viser også:, Hovedstadskommunerne fører an i opstart af nye virksomheder, Antallet af nye iværksættervirksomheder er tættere på niveauet fra 2007 i Hovedstaden og de store byer såsom Aalborg, Odense og Aarhus end i de øvrige kommunetyper. Det er oplands- og landkommunerne, der er længst fra den samme volumen af nye iværksættervirksomheder som under højkonjunkturen i 2007., Flere iværksættere i videnstunge erhverv, I 2017 er antallet af iværksættervirksomheder inden for bygge og anlæg stadig 40 pct. under før-krise-niveauet., Branchen information- og kommunikation var allerede i 2010 over før-krise-niveau og i 2017 var antallet af nye iværksættervirksomheder i branchen 30 pct. højere end i 2007., Antallet af iværksættere med lange uddannelser er steget fra 2007 til 2017, Der er godt 40 pct. flere iværksættere med en lang videregående uddannelse eller ph.d.-grad i 2017 end i 2007., Der var i 2017 relativt flere iværksættere blandt personer med lange uddannelser end i de øvrige uddannelsesgrupper., I absolutte tal er der flest iværksættere, som er enten ufaglærte eller har en erhvervsfaglig uddannelse. Der var således 4.200 ufaglærte iværksættere og 5.600 faglærte iværksættere i 2017, hvilket svarer til henholdsvis 25 og 33 pct. af alle iværksætterne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-08-ivaerksaetteriet-i-danmark-er-ikke-tilbage-til-foer-krise-niveau

Pressemeddelelse