Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 2481 - 2490 af 4750

    Danskerne sat på tal

    Det populære hæfte Danmark i tal er på banen igen - nu med sin 2009-version. Hæftet tegner på 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som Danmarks Statistik ligger inde med., 11. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne sat på tal, Danskerne kommer sjældnere til skade i trafikken end tidligere. På trods af at den danske bilpark har passeret 2 millioner biler, er antallet af dræbte i trafikken faldet siden 1971, hvor der ellers kun var halvt så mange biler på vejene., Det er én af mange spændende konklusioner i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, , der udkommer i dag i den nye 2009-version. Hæftet tegner på sine 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, ligger inde med., Læs bl.a. at:, drenge under ti år kommer oftere på sygehuset end piger i samme alder. Forskellen udligner sig dog i teenagealderen, og som ældre er det især kvinder, der bliver indlagt., næsten hver anden nordsjællænder har rådighed over en bil mod blot hver fjerde indbygger i København By. Rudersdal Kommune i Nordsjælland topper med 1,4 biler for hver familie., Du kan selvfølgelig også læse, hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det går med landets økonomi og meget mere., Hæftet kan uden videre bruges som baggrundsmateriale for elever i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også god at have ved hånden derhjemme, når snakken falder på os selv og det omgivende samfund., Hvor mange bor fx til leje og hvor mange bor i ejerbolig? Hvordan går det med kriminaliteten? Hvor meget snakker vi i mobil? Bestil hæftet og kig selv efter., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I vores netmagasin , Bag Tallene, kan du læse en artikel om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af Danmark i tal.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-11-Danmark-i-tal

    Pressemeddelelse

    Godt år for kunstmuseerne

    27. marts 2000 kl. 0:00 ,  , De danske kunstmuseer har i 1999 oplevet en stigning i besøgstallet, viser Danmarks Statistiks museumsstatistik, der bliver offentliggjort i dag. Besøgstallene for kunstmuseer er steget med 11,7 pct. fra 1998 til 1999. , Det er først og fremmest genåbningen af Statens Museum for Kunst, der har fået det samlede besøgstal for kunstmuseer til at stige. Statens Museum for Kunst åbnede i november 1998 efter en omfattende ombygning. Det genåbnede museum havde sidste år 450.000 gæster. I 1996, som var det seneste hele år, hvor der var åbent for publikum, havde Statens Museum for Kunst 416.000 besøgende. , Et andet kunstmuseum, der havde et godt år i 1999, var Louisiana, der steg fra 425.000 til 472.000 besøgende. Kunstmuseet i Humlebæk var dermed det mest besøgte museum i 1999. Til gengæld er Arken gledet helt ud af top ti listen. , Totalt set er der sket et mindre fald i de danske museers besøgstal. Faldet skyldes først og fremmest, at de kulturhistoriske museer er gået tilbage. Nordsømuseet er faldet fra en førsteplads til en fjerdeplads. , Der har i alt været 10,2 mio. besøgende på de 276 museer, som er med i Danmarks Statistiks opgørelse. Det er 362.000 færre besøg end i 1998 - svarende til et fald på 3,4 pct. I hovedstadsområdet er besøgstallet steget, mens resten af landet har oplevet et fald. , Se hele top ti her nedenfor! , Henvendelse, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: presse@dst.dk, De ti mest besøgte museer i 1999 , Placering i, 1.000 besøg, 1999, 1998, 1998, 1.Louisiana, 472, 425, 2, 2.Statens Museum for Kunst, 450, 91, 26, 3.Nationalmuseet,Prinsens Palæ, 410, 409, 3, 4.Nordsømuseet, 367, 440, 1, 5.Købstadsmuseet Den Gamle By, 348, 313, 5, 6.Ny Carlsberg Glyptotek, 345, 373, 4, 7.Frederiksborgmuseet, 204, 242, 6, 8.Kronborg Slot, 199, 208, 8, 9.Rosenborgsamlingen, 198, 199, 9, 10.Egeskov Slot, 198, 221, 7

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-03-2000-kunstmuseumer

    Pressemeddelelse

    Hver femte mener, det er en god ide at afskaffe SU på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån til de studerende

    Med 32 pct. mener særligt ældre mellem 60 og 74 år, det er en god ide, at afskaffe SU’en på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån. Kun 10 pct. af de unge mellem 16 og 29 år er enige i, at det lyder som en god ide., 16. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Spørgsmålet om SU på kandidatuddannelserne er ét ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, 70 pct. af danskerne mener, at børn i skolealderen bevæger sig for lidt. 49 pct. mener, det er forældrenes ansvar, at børnene bevæger sig nok. 48 pct. svarer, at ansvaret er ligeligt fordelt mellem forældre og skole. Kun 3 pct. mener det er skolens ansvar., 57 pct. af danskerne mener, at man i højere grad, end man gør i dag, skal styre optaget på de videregående uddannelser, så antallet af studerende, som optages, sættes ned på uddannelser med høj ledighed og sættes op på uddannelser med lav ledighed. Dem, der synes mindst om ideen, er de 16-29-årige, men også i den aldersgruppe synes 50 pct., det er en god ide., 41 pct. af danskerne siger, at de helst vil bo på landet eller i en mindre by om 10 år. Med 45 pct. er det især de 30-59-årige, der er tiltrukket af tanken., 12 pct. af danskerne har i løbet af 2015 benyttet deleøkonomiske tjenester som fx AirBnB, Homeaway eller lignende til at leje et værelse eller en bolig hos private. 34 pct. siger, at de i fremtiden kunne forestille sig at gøre det. Men kun 2 pct. siger, at de selv har udlejet deres bolig gennem en sådan tjeneste., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-hver-femte-mener-det-er-en-god-ide-at-afskaffe-su-paa-kandidatuddannelserne

    Pressemeddelelse

    Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

    Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., 30. november 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/publ/UdenrigsOko, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller , anu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-30-danmark-kan-oege-eksporten-til-oesteuropa

    Pressemeddelelse

    2.000 virksomheder får det lettere efter nytår

    Fra nytår fritages ca. 2.000 virksomheder for indberetning af udenrigshandel med EU-landene - det såkaldte Intrastat., 19. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fra nytår fritages ca. 2.000 virksomheder for indberetning af udenrigshandel med EU-landene - det såkaldte Intrastat., Danmarks Statistik gennemfører en byrdelettelse for små og mellemstore virksomheder ved at hæve grænsen for indberetning af EU-importoplysninger., - Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetningsbyrden for dansk erhvervsliv. Hvor det er lovmæssigt muligt og statistisk forsvarligt, letter vi virksomhedernes byrde ved statistikindberetninger. Med denne lettelse har vi siden 1996 lettet virksomhedernes byrde med 38 pct., siger rigsstatistiker Jan Plovsing., Grænsen for indberetning hæves fra 2,1 mio. kr. til 4,2 mio.kr., og Danmarks Statistik forventer, at ændringen medfører, at hver fjerde virksomhed (2.500 ud af de nuværende 10.000 virksomheder) ligger under grænsen og dermed fritages for indberetning af EU-importoplysninger., Nogle virksomheder vil fortsat skulle indberette oplysning om eksport, men omkring 2.000 virksomheder - altså hver femte - bliver helt fritaget fra indberetning af EU-handel og får det dermed lettere efter nytår., For mere information kontakt:, Preben Etwil, Kontorchef, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 30 21, e-post: , pet@dst.dk, eller, Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2008/2008-12-19-Virksomheder-faar-det-lettere

    Pressemeddelelse

    Kontakt Forskningsservice

    Du kan kontakte Forskningsservice på mail eller ringe i vores åbningstid. I nedenstående fold-ud menu kan du finde kontaktinformation, alt efter, hvad din henvendelse drejer sig om., IT-support til login på remote, servere eller andre IT-problemer, Har du brug for hjælp til login på remote, servere eller andre IT-problemer, kan du kontakte IT-supporten., Telefon: 39 17 38 00, Åbningstider:, Mandag-torsdag kl. 8:30-16:00, fredag kl. 8:30-15:30, Mail:, servicedesk@dst.dk, Forskningsservicesupport, Har du spørgsmål om Danmarks Statistiks mikrodataordninger, brugeradgang eller proces for bestilling af data via Danmarks Datavindue, kan du kontakte Forskningsservicesupport alle hverdage. Bemærk, at vi ikke viderestiller til enkelte medarbejdere. , Find svaret på de oftest stillede spørgsmål om Danmarks Datavindue her, Telefon: 39 17 31 30, Åbningstider:, Mandag-fredag kl. 10:00-12:00, Mail:, forskningsservice@dst.dk, Mails besvares inden for to arbejdsdage., Fejlsupport til Danmarks Datavindue, Oplever du tekniske problemer eller fejl i Danmarks Datavindue (DDV) kan du kontakte DDV-supporten., Mail:, ddvsupport@dst.dk, Henvendelse om projektindstilling i Danmarks Datavindue, Drejer din henvendelse sig om en projektindstilling i Danmarks Datavindue (DDV) kan du kontakte den projektansvarlige for Danmarks Statistik (DST). Du kan finde den projektansvarlige i DDV under ’om projektet’. Hvis projektet ikke er tildelt en projektansvarlig fra DST kan du kontakte Forskningsservicesupport., Læs mere om hvordan du bestiller data i Danmarks Datavindue her, Henvendelse om autorisationer, Har du spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fseautorisation@dst.dk, Læs mere om autorisering af institutioner her, Henvendelse om regler og datasikkerhed, Har du spørgsmål omkring regler for arbejdet med mikrodata, herunder regler for hjemtagelse af analyseresultater samt sanktionsregler, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fsehjemtag@dst.dk, Læs mere om Regler og datasikkerhed her, Henvendelse om fysiske tokens, Ved henvendelse vedrørende fysiske tokens kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, les@dst.dk,  , Leveringstider i Forskningsservice, I Forskningsservice behandler vi din henvendelse/opgave hurtigst muligt, og alle henvendelser/opgaver behandles i den rækkefølge, de modtages., De eksisterende leveringstider tegner følgende billede:, Fra din første henvendelse til levering af data, går der gennemsnitligt cirka otte uger, mens 50% af opgaverne er leveret allerede inden for cirka fire uger., Der går gennemsnitligt cirka tre uger fra kontraktindgåelse/prisgodkendelse til levering.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-forskningsservice/kontakt-forskningsservice

    Statistikdokumentation: Økonomi

    Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Økonomi, Nationalregnskab, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab, Boliginvesteringer og reparation (Ophørt), Fast realkapital, Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik), Input-output tabeller, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Multiplikatortabeller, Nationalregnskab, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Produktivitetsudviklingen, Regionale regnskaber, Offentlig økonomi, Budgetter for kommuner og regioner (Ophørt), Budgetter for offentlig forvaltning og service, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, De kommunale budgetter (Ophørt), De kommunale regnskaber (Ophørt), Den offentlige sektors finanser, Det offentlige forskningsbudget, Ejendomsskatter, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Indkomstskat for personer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kommunale udskrivningsprocenter, Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver (Ophørt), Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Kommunernes budgetterede personaleforbrug (Ophørt), Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet), Nationalregnskab, Nøgletal for kommuneregnskaber, Offentlige finanser, Offentlige restancer, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Regnskaber for kommuner og regioner (Ophørt), Selskabsskatter, Skatter og afgifter (Afsluttet), Skatterestancer (Afsluttet), Sociale udgifter, Udgifter til sundhed (SHA), Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Betalingsbalance og udenrigshandel, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med økologiske varer, Prisindeks, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Købekraftpariteter, Nettoprisindeks, Producent- og importprisindeks for varer, Producentprisindeks for tjenester, Forbrug, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Forbrugerforventninger, Forbrugsundersøgelsen, Fødevareforbrug (Ophørt), Landbrugs- og gartneritællingen, Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Ejendomme, Andelsboligsalg, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Ejendomssalg, Huslejeindeks for boliger, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik), Finansielle markeder , Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Penge- og realkreditinstitutter, Renter og aktieindeks

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=3

    Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

    Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

    Pressemeddelelse

    Varekoder og mængdeenheder

    Gældende varekoder for hvert år, EU's Kombinerede nomenklatur 2024 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2023 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2022 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2021 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2020 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede-nomenklatur 2019 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2018 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2017 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2016 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2015 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2014 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2013 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2012 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2011 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2010 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2009 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2008 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2007 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2006 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede Nomenklatur - kapiteloversigt, Oversigt over mængdeenheder anvendt i Statistikbanken (VARER og VARER1), Mængdeenheder anvendt i Statistikbanken 1995-2024(Volume units used in StatBank)

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/industriens-salg-af-varer

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation