Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2471 - 2480 af 4750

    Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

    Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-01-au-pair

    Bag tallene

    Eksempelsamlingen

    Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

    Forældrekøb koster i gennemsnit 1,25 mio. kr.

    DST-analysen "Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?" kigger nærmere på de mere end 10.000 lejligheder, som forældre har købt som bolig til deres børn, som er studerende., 1. december 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man har købt en lejlighed, der bruges som bolig af ens voksne barn, så er man med stor sandsynlighed selvstændig eller lønmodtager på højeste niveau. Par, der ejer et forældrekøb, har i gennemsnit en disponibel indkomst på en mio. kr., Konklusionen stammer fra analysen , ’Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?, ’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen undersøger, hvad der kendetegner de forældre, som køber en lejlighed til deres barn, og den ser også nærmere på de unge, der bor i de forældrekøbte lejligheder., ’Ud fra vores analyse kan vi bl.a. konstatere, at det oftest er unge kvinder mellem 21 og 25 år, der bor i lejlighederne, fortæller analysens forfatter Bo Møller og fortsætter: ’Vi kan desuden konstatere, at det i langt de fleste tilfælde er unge af dansk oprindelse, der bor i en lejlighed, som deres forældre har købt til dem., Uddannelsesbyerne er mest populære, De forældrekøbte lejligheder findes i hele landet, men er langt fra ligeligt fordelt:, ’Ikke så overraskende viser vores tal, at forældre oftest køber lejlighed til deres børn i en af landets store uddannelsesbyer – altså Odense, Aalborg, Aarhus eller København.’ fortæller Bo Møller. Han fortsætter:, ’Desuden kan vi konstatere, at der er lige over 10.000 forældrekøbte lejligheder i Danmark, og at en forældrekøbslejlighed i gennemsnit kan handles til 1,25 mio. kr.’ , Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/28073, ., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen på tlf: 39 17 31 01 eller mail: , sbp@dst.dk, ., Du kan finde flere DST analyser på , www.dst.dk/analyser, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-01-foraeldrekoeb-koster-i-gennemsnit

    Pressemeddelelse

    Flere besøger danske museer

    De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

    Pressemeddelelse

    Varekoder og mængdeenheder

    Gældende varekoder for hvert år, EU's Kombinerede nomenklatur 2024 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2023 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2022 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2021 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2020 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede-nomenklatur 2019 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2018 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2017 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2016 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2015 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2014 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2013 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2012 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2011 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2010 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2009 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2008 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2007 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2006 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede Nomenklatur - kapiteloversigt, Oversigt over mængdeenheder anvendt i Statistikbanken (VARER og VARER1), Mængdeenheder anvendt i Statistikbanken 1995-2024(Volume units used in StatBank)

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/industriens-salg-af-varer

    Ida og William er de mest populære navne til nyfødte

    Ida er for første gang nummer et, som det mest populære navn til nyfødte piger. I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida., 6. juli 2018 kl. 8:00 ,  , Det viser , navnestatistikken fra Danmarks Statistik, , som udkommer i dag., "Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen," siger Dorthe Larsen, der er ansvarlig for navnestatikken., For drengenes vedkommende er det til gengæld den gamle klassiker, William, der er tilbage på førstepladsen., "Fornavnet William hænger meget standhaftigt fast i førstepladsen hos drengene. Kun en smuttur omkring femtepladsen i 2016 har der været, ellers har William ligget på førstepladsen siden 2010. Det er ret bemærkelsesværdigt," siger Dorthe Larsen., De nybagte forældre har dog lidt forskellige favoritter, alt efter i hvilken af Danmarks 11 landsdele de bor. Det gælder særligt de forældre, der skulle vælge pigenavne., "På trods af Ida’s placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østjylland. I Sydjylland, Nordjylland og Vestjylland ligger det på anden pladsen, men i de øvrige syv landsdele er navnet slet ikke inde på top-fem," siger Dorthe Larsen og fortsætter:, "For William ser det helt modsat ud. Her er navnet i top i seks ud af 11 landsdele. Kun for landsdelene Byen København og Sydjylland er navnet slet ikke med i top-fem.", Alba, Hannah, Vilma, Mynte og Eva er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne. Hos drengene er der kommet tre nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte drengenavne. Det er Milas, Villum og Sigurd., På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du de nye lister over de mest populære navne til drenge og piger født i 2017. De findes opdelt på regioner eller landsdele. Det overordnede overblik får du i vores nyhedsbrev , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Hvis du har spørgsmål eller har brug for citater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-07-06-ida-og-william-er-de-mest-populaere-navne-til-nyfoedte

    Pressemeddelelse

    Prisen på svin er faldet 18 procent på et år

    Bogen Jordbrugets prisforhold 2018 fra Danmarks Statistik viser, at året 2018 har været udfordrende for danske landmænd. I tilgift til en lavere produktion, som følge af sommerens tørke, er landmændenes økonomi presset af især lavere priser på animalske salgsprodukter og stigende købspriser på produkter, der anvendes i produktionen., 28. marts 2019 kl. 8:00 ,  , Priserne på varer fra animalsk produktion er faldet med 12 procent fra 2017 til 2018. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Jordbrugets prisforhold 2018, der udkommer i dag. Både prisen på svin og pelsskind er gået tilbage med 18 procent fra 2017 til 2018. Prisen på mælk faldt med 5 pct., mens prisen på kvæg og slagtekyllinger steg 1 procent., ”Da svin er det dominerende landbrugsprodukt i Danmark og udgør næsten halvdelen af den samlede animalske produktion, påvirker prisnedgangen økonomien for jordbruget markant,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Stigende priser på markafgrøder ændrer ikke på dårligt resultatet, Prisudviklingen har været anderledes positiv inden for den vegetabilske produktion. Her steg priserne med syv procent i forhold til 2017. Blandt andet en 15 procent stigning i prisen på korn var med til at sikre den positive udvikling. Den mindre høst har medvirket til at presse prisen på afgrøder fra markerne op. Fra 2017 til 2018 måtte dansk landbrug derfor overordnet se det såkaldte bytteforhold skrumpe med ni procentpoint. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgs-produkter, og det, de skal give for input til at producere disse. Dermed fik producenterne ringere kår i 2018 end i 2017., ”Overordnet set kompenserer fremgangen i priserne for vegetabilsk produktion i nogen grad for den mindre høst, men betyder samtidig øgede inputpriser for landmænd, der skal indkøbe foderkorn,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Læs publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, her., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-28-prisen-paa-svin-er-faldet-18-procent-paa-et-aar

    Pressemeddelelse

    Kommentar efter kritik fra DR Detektor

    DR2's program Detektor har torsdag d. 3. maj 2018 haft kritisk fokus på datagrundlaget for Danmarks Statistiks artikel ", Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning, "., 3. maj 2018 kl. 22:00 ,  , Artiklen bygger på data om 5.900 børn, for hvem de kommunale myndigheder i 2015 modtog gentagne (dvs. mindst to) underretninger, hvoraf mindst én var grov. En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre eller kriminalitet hos forældre., Artiklen viser bl.a., at godt halvdelen af børnene modtog en social støtteforanstaltning i perioden 2015-16, mens resten ikke gjorde., Artiklen bygger på data fra Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge. Dette register indeholder oplysninger om underretninger og foranstaltninger på det sociale område, som kommunerne er forpligtigede til at indberette til Danmarks Statistik efter ’Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§82)’., Alle oplysninger i registeret er indberettet af kommunerne, kvalitetssikret af Danmarks Statistik og derefter skriftligt bekræftet af de enkelte kommuner, inden de indgår i registeret, som er tilgængeligt i , Statistikbanken.dk, ., Udover, at Detektor konstaterer, at nogle kommuner ikke har fået indberettet alt, hvad de skulle på området, går Detektors kritik på, at kommunerne ikke har pligt til at indberette foranstaltninger efter servicelovens § 11, idet det er frivilligt. Af de lidt over 100.000 indberetninger, som indgår i registeret, er 5.000 givet efter servicelovens § 11., I henhold til Socialstyrelsen er målgruppen for § 11, stk. 3 , "børn, unge og familier, der har mindre behov for støtte end § 50 tilsiger. Det vil sige familier, børn og unge, der ikke har så komplekse problemer, at der vurderes at være behov for særlige foranstaltninger…", Det er på basis af det tilgængelige talmateriale ikke muligt at opgøre, i hvilken udstrækning de undersøgte gentagne underretninger, hvoraf mindst én var grov, gav anledning til opfølgning udelukkende efter § 11., Det er derfor Danmarks Statistiks opfattelse, at der som opfølgning på dette er behov for mere fyldestgørende at få afklaret, om § 11 anvendes af kommunerne i betydeligt omfang generelt og som foranstaltning i forbindelse med grove underretninger., Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge udgør grundlaget for statistik på et socialpolitisk væsentligt område. Alle har derfor en interesse i, at de data, der indberettes, giver et fyldestgørende og retvisende billede af den kommunale indsats på området.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-03-kommentar-efter-kritik-fra-dr-detektor

    Pressemeddelelse

    Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne

    Indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af alle hospitalslæger og praktiserende læger i landkommunerne, mens de udgør 9 pct. af lægerne på landsplan. , 18. september 2019 kl. 8:00 ,  , Indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse udgør en stadig større andel af hospitalslæger og praktiserende læger i danske landkommuner. , Således stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for 67 pct. af stigningen i antallet af læger i landkommunerne fra 2010 til 2017. I storbykommunerne var stigningen derimod drevet af læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse. , Det viser analysen: , ”, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag. , I analysen kan du også læse, at:, 448 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse arbejdede i landkommunerne i 2017. Godt hver tredje af disse havde oprindelse i Polen eller Tyskland. , Indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse udgør blandt andet en relativt høj andel af alle læger i Sønderborg kommune og Aabenraa kommune.  I Sønderborg og Aabenraa er næsten hver fjerde af disse udenlandske læger fra Tyskland. , Sammenlignet med resten af landet er relativt mange læger i landkommunerne over 60 år gamle, og de kan derfor forventes at gå på pension inden for de kommende år. Der betragtes her læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse.,  , Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte forfatteren Kristine Mulvad Jensen på 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-09-18-Relativt-mange-laeger-arbejder-i-landkommunerne

    Pressemeddelelse

    Vi skylder stadig mere i skat

    Ved udgangen af 2018 udgjorde skatterestancerne knap 79 mia. kr. eller lidt over 16.000 kr. pr. indbygger på 15 år eller derover., 14. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2014, hvor de udgjorde 45,8 mia. kr. Fra 2017 til 2018 er de steget med 6,6 mia. kr. til 78,9 mia. kr. Personskatterne udgjorde 25 mia. kr., mens virksomhedsskatterne udgjorde 30 mia. kr. Af de resterende 24 mia. kr., udgjorde renter, der er tilskrevet de skyldige skatter, størstedelen. Det kan læses i publikationen , Skatter og afgifter 2019, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Kilde: Skatter og afgifter. 2019; , https://www.dst.dk/publ/SkatterAfgifter, Over halvdelen af skatten kom fra personlig indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.011 mia. kr. i 2018, hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2017. Over halvdelen (55 pct.) af skatten kom fra de personlige indkomstskatter, der i 2018 indbragte 551,9 mia. kr., Provenuet fra personlige indkomstskatter var lavere i 2018 end i 2017, mens formue og ejendomsbeskatningen indbragte mere i 2018 end i 2017, ligesom provenuet på afgifter steg i 2018., Publikationen Skatter og Afgifter kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-14-vi-skylder-stadig-mere-i-skat

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation