Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2461 - 2470 af 4750

    Publikation: Nationalregnskabsstatistik 2005

    Publikationen giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi., Nationalregnskabsstatistik 2005, giver detaljerede oplysninger om den økonomiske struktur og beskriver også den økonomiske udvikling i Danmark fra 1990 til 2005. , Publikationen indeholder lange tidsserier og detaljerede opdelinger fordelt på forbrugs- og investeringskategorier samt erhverv., Dette års udgave er udvidet med oplysninger om de finansielle konti. Oplysningerne viser bl.a., hvordan økonomiens sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing. Ligeledes er der i dette års udgave tilføjet oplysninger om forbrug af fast realkapital., Publikationen præsenterer endelige tal for årene frem til 2003 og foreløbige tal for årene 2004 og 2005., Nationalregnskabsstatistik 2005, gennemgår principperne for nationalregnskabet. Publikationen indeholder ordforklaringer og er velegnet til undervisning i samfundsfag., Fra og med 2006 er publikationen udkommet med titlen , Nationalregnskab,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999 - Decemberversion, 1999 - aprilversion, 1998, 1997, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1966-1981, Hent som pdf, Nationalregnskabsstatistik 2005, Kolofon, Nationalregnskabsstatistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1608-0, Udgivet: 2. maj 2007 kl. 09:30, Antal sider: 280, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20077

    Publikation

    Publikation: Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer

    Indhold:, Kapitel 1. Hovedtræk i energimatricernes omfang og indhold:,  , 1.1 Energimatricernes omfang samt placeringen i nationalregnskabet., 1.2 Datagrundlag. , 1.3 Generel systembeskrivelse., 1.4 Sammenhæng med Danmarks Statistiks øvrige energistatistik. , Kapitel 2. Beregning af nettotilgang:,  , 2.1. Dansk produktion., 2.2 Import. , 2.3 Eksport. , 2.4 Svind og ledningstab., 2.5 Lagerændringer. , Kapitel 3. Beregning af energimatricernes anvendelsesside:,  , 3.1 Landbrug, gartneri m.v. , 3.2 Råstofudvinding. , 3.3 Mejerier. , 3.4 Fremstillingsvirksomhed. , 3.5 El-, gas-, varme- og vandforsyning. , 3.6 Bygge- og anlægsvirksomhed. , 3.7 Transportvirksomhed. , 3.8 Offentlige tjenester. , 3.9 Beregning af energiforbruget til autodrift. , 3.10 Endelig afstemning af varebalancerne, herunder beregning af privat konsum., Kapitel 4. beregning af avancer og afgifter:,  , 4.1 Engros- og detailavancer. , 4.2 Energiafgifter.,  , Bilag:, 1 Sammenhængen mellem CCCR-nr. og energiarter., 2 Omregningsfaktorer til brændværdier., 3 Niveauer for beregning af gennemsnitspriser til erhverv undefor fremstilingsvirksomhed., 4 nationalregnskabets erhvervsgruppering. , 5 Beregning af bruttoenergiforbrug., Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 10,  , Hent som pdf, Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer, Kolofon, Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer, Økonomi, Udgivet: 31. december 1983 kl. 09:30, Antal sider: 83, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20150

    Publikation

    Restancer til det offentlige

    Udviklingen i offentlige restancer , Introduktion, En restance er personers og virksomheders gæld til det offentlige, der ikke er blevet betalt rettidigt., Restancer påvirker det offentliges likviditet, og såfremt restancer ikke kan inddrives også det offentliges under-/overskud., I tabellerne indgår skatterestancerne med deres nominelle værdi, dvs. til kurs 100. I overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual har Danmarks Statistik i de nationalregnskabsmæssige opgørelser for årene 2013-2017 nedskrevet skatterestancerne til deres kursværdi, dvs. den nominelle værdi ganget med den estimerede sandsynlighed for, at gælden kan inddrives. De heraf afstedkomne afskrivninger kan betragtes som ekstraordinære afskrivninger. De samlede skatteafskrivninger, dvs. de ekstraordinære plus de ordinære afskrivninger, der foretages som følge af at nogle restancer ikke længere er retskraftige, kan ses i Statistikbanken i tabellen SKRES2., Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Offentlige restancer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige restancer (OFFRES10), Relateret indhold i Restancer til det offentlige, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Martin Rune Rasmussen, Telefon: 24 77 42 71, Mail: , mra@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/restancer-til-det-offentlige

    Emneside

    Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

    Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation