Søgeresultat

Formidling af valgresultater til pressen

Danmarks Statistik udarbejder opgørelser af resultater fra valg til Folketinget, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger. Resultaterne offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene derefter. Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet., 16. maj 2019 kl. 14:40 ,  , Danmarks Statistik vil i forbindelse med afholdelse af Europa-Parlamentsvalget 26. maj og folketingsvalget 5. juni 2019 tilbyde pressen adgang til resultaterne i elektronisk form., Danmarks Statistiks elektroniske resultatformidling gennemføres ved disse valg sådan, at data vil være tilgængelige i XML-format på Danmarks Statistiks hjemmeside , http://www.dst.dk/valg/index.htm, Oversigtsdata fra de sidste valg kan allerede nu afhentes til test., Filer og tekniske specifikationer kan hentes på denne side: , http://www.dst.dk/valg/xml.htm, På valgaftenen formidles resultater på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på opstillingskredse og udvælgelsen af valgte kandidater., Generelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Helle Stender, , hgs@dst.dk, ., Tekniske spørgsmål kan rettes til systemudvikler Michael Pedersen, , mip@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-16-formidling-af-valgresultater-til-pressen

Pressemeddelelse

Huskøbere kan spare penge ved at slå til i det sene efterår og den tidlige vinter

Danmarks Statistik kortlægger i ny analyse systematiske sæsonudsving på boligmarkedet. Analysen viser, at udsvingene i salget også smitter af på priserne., 31. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Der er sæsonudsving på det danske boligmarked for enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, både hvad angår deres pris, og hvor mange boliger der sælges. , Boligsalget af ejerlejligheder og enfamiliehuse er størst i forårsmånederne (2. kvartal) og mindst i vintermånederne (4. kvartal). Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. , ”Svingningerne i boligpriserne betyder, at man kan beregne en hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal, som er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard. , For sommerhusene gælder, at priserne er højest i sommermånederne, som udgør 3. kvartal og lavest i vinter/forårsmånederne i 1. kvartal.  , ”For sommerhuse er sæsonsvingningerne i priser endnu større,” forklarer fuldmægtig Jakob Holmgaard. , ”Prisspændet mellem det dyreste og billigste kvartal er for sommerhusene 36.000 kr. pr. million, som sommerhuset koster. ”, Læs hele analysen her, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard på , JHO@dst.dk, , 3917 3124 (for spørgsmål vedr. boligpriser) eller kontorchef Peter Stoltze på , PSL@dst.dk, , 3917 3827 (for spørgsmål vedr. sæsonkorrektion).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-31-huskoebere-kan-spare-penge-ved-at-slaa-til-i-det-sene-efteraar

Pressemeddelelse

Nationalregnskab 2018 november-version er på trapperne

Nationalregnskabet giver det bedst mulige billede af Danmarks økonomiske udvikling med den viden vi har aktuelt. Tolkningen af tallene kan lettes ved at læse dem i sammenhæng med nogle nylige udgivelser., 5. november 2019 kl. 10:00 ,  , Torsdag 7. november kl. 8.00 offentliggør Danmarks Statistik Nationalregnskab 2018 november-version. For at nuancere brugen og tolkningen af nationalregnskabet har rigsstatistiker Jørgen Elmeskov tidligere på efteråret udgivet klummen , Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af bnp-tal, . Klummen skitserer nogle af de udfordringer, der er i forhold til produktionen af nationalregnskabet, og som skal tages i betragtning, når man fortolker på tallene., Nationalregnskabet indeholder data fra stort set alle hjørner af økonomisk statistik, og det skal således også ses i forhold til andre offentliggørelser af statistik fra Danmarks Statistik.  , Forud for offentliggørelsen er det blandt andet relevant at henvise til , Nyt fra Danmarks Statistik om Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som udkom 9. oktober 2019., Få mere at vide om Danmarks bruttonationalprodukt, Hvis du har spørgsmål vedrørende produktionen af nationalregnskabet, er du velkommen til at kontakte Bo Siemsen på , bsm@dst.dk, eller 39 17 30 69 . For spørgsmål af en mere generel karakter er du velkommen til at kontakte pressemedarbejder Henrik Wanscher på , hew@dst.dk, eller 39 17 31 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-05-nationalregnskab-2018-november-version

Pressemeddelelse

Ny version af ADAM med nyt IO-system

13. december 2019 kl. 0:00 ,  , Ny version af ADAM med nyt IO-system, 13-12-2019, Stærke forbedringer i input-output systemet og ændringer i ATP-indbetalingerne er de væsentligste ændringer i den endelige udgave af modelversionen ADAM juni 2019., IO relationerne er gennemgået og omskrevet for at sikre konsistens i både mængde- og prissammenbindingen marginale ved forskydninger i sammensætningen. Ændringer i ATP indbetalinger og relationerne for sociale ydelser er medtaget for at kunne håndtere afskaffelsen af satsreguleringspuljen., Ændringerne betyder kun lidt for modellens samlede egenskaber. Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor det offentlige forbrug udvides med 0.1 pct. af BNP. Det svarer til knap 5.000 personer i offentlig beskæftigelse og en stigning i det offentlige forbrug på 0.6 pct., Ovenstående figur viser effekten på beskæftigelsen i den tidligere model (Okt18) og i den nye model (Jun19). Den samlede beskæftigelsen reagerer kraftigere på kort og mellemlangt sigt i den nye model. På langt sigt er effekterne ens i de to modeller., Der findes også opdateret dokumentation af modellen her: , Vedrørende Jun19, , , førsteårseffekter, , , standardmultiplikatorer, og , eksempelsamling, .  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/ny-version-af-adam-med-nyt-io-system

Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM

10. januar 2020 kl. 0:00 ,  , Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM, 10-01-2020, Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter er med i den nye samling af eksempler til ADAMs brugere. Eksempelvis vises hvordan et topskattefald på 0.86 pct.point kan kombineres med dynamiske effekter. Dynamiske effekter øger arbejdstiden og multiplikatorne flyttes., En ufinansieret topskattelettelse øger privat disponibel indkomst og giver positive effekter på det private forbrug. Medregnes dynamiske effekter i timeudbuddet af arbejdskraft bliver virkningen stærkere. På langt øges timeudbuddet med ca. 0.025 pct. og effekten på det private forbrug bliver 8 pct. større. Arbejdsudbudseffekten øger effekten på forbruget fra 0.139 pct. til 0.151 pct., ATP og obligatorisk opsparing for modtagere af sociale ydelser samt kompensation for tabt rentefradrag (skattenedslag) er blandt de nye eksempler, som i øvrigt er knyttet modelversionen Jun19. , De nye eksempler findes i den seneste , eksempelsamling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/dynamiske-effekter-af-offentlige-udgifter-er-blandt-de-nye-regneeksempler-til-adam

ADAM modelversion juni 2019

16. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juni 2019, 16-07-2019 , Modelversionen juni 2019 er nu klar i beta udgave. Versionen afløser modelversionen fra oktober 2018 (Okt18)., Der er ændringer i modellens input-output ligninger, hvor der i ligningerne for io-cellekoefficienterne fremover vil være tilknyttet både et mængde-jled og et pris-jled. Ændringen sikrer at justeringer i cellernes jled ikke skaber inkonsistens i modellen., En typisk ligning for io-cellekoefficienten fra fødevareproduktion til privat forbrug af fødevarer ser i Jun19 ud som  følger, aXnf_Cf = (aXnf_Cf(-1) - (am01_cf(-1)*(kfmz01-1)+JDam01_cf)*pm01(-1)/pxnf(-1)  + JDaXnf_Cf)*(1+JRpXnf_Cf) , Det fremgår at ligningen har to jled, hvor der i Okt18 blot er inkluderet et enkelt jled, som både skulle fange pris- og mængdejusteringer i modellen. Dette skaber ofte inkonsistenser ved justeringer, og med inklusionen af et ekstra pris-jled (her jrpxnf_cf), er det nu muligt at adskille stød til mængder og priser. , Se papiret , JAO02119, ., Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (fVm01 og fVe01). Disse følger nu den offentlige produktion (fXo1) fremfor offentligt BVT (fYfo1). Herudover er der ændret i relationerne for fXqz_co og pxqz_co., Se papiret , TMK03918, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adam-modelversion-juni-2019

Dagsorden til møder

Dagsorden september 2017, Dagsorden april 2017, Dagsorden november 2016, Dagsorden februar 2016, Dagsorden oktober 2015, Dagsorden februar 2015, Dagsorden september 2014, Dagsorden marts 2014, Dagsorden september 2013, Dagsorden maj 2013, Dagsorden oktober 2012, Dagsorden september 2012, Dagsorden april 2012, Dagsorden oktober 2011, Dagsorden maj 2011, Dagsorden december 2010, Dagsorden oktober 2010, Dagsorden marts 2010, Dagsorden oktober 2009, Dagsorden maj 2009, Dagsorden februar 2009, Dagsorden oktober 2008, Dagsorden april 2008, Dagsorden december 2007, Dagsorden oktober 2007, Dagsorden juni 2006, Dagsorden februar 2006, Dagsorden december 2005, Dagsorden november 2004, Dagsorden juni 2004, Dagsorden februar 2004, Dagsorden december 2003, Dagsorden september 2003, Dagsorden maj 2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Dagsordner

Dieselbiler udgør godt 40 procent af Københavns bilpark

Sammenlignet med gennemsnittet på landsplan, fylder dieselbiler relativt meget i det københavnske gadebillede., 10. oktober 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Den københavnske bilpark består af i alt 168.039 person- og varebiler. De 68.191 af bilerne i kommunen er dieselbiler. Det svarer til 40,6 procent. ,  , Til sammenligning er der i alt af 2.918.453 person- og varebiler i landet, hvoraf 38,7 procent er dieselbiler. Koncentrationen af dieselbiler er altså næsten to procentpoint højere i København end samlet set i Danmark., Dieselbiler indregistreret i 2017 udleder i gennemsnit 44,6 milligram NOx pr. kørte km, hvilket er 120 procent mere end benzinbilerne, der i gennemsnit udleder 20,2 milligram., Til gengæld udleder benzinbilerne fem procent mere CO2 end dieselbilerne gør - i gennemsnit., Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i flere tal om den danske bilpark, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro via sda@dst.dk eller på tlf.: 39 17 34 16., Du kan også vælge at gå på opdagelse i vores , Statistikbank, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-10-dieselbiler-udgoer-stor-del-af-koebenhavns-bilpark

Bag tallene

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Hvert fjerde barn har halvsøskende

25. april 2012 kl. 8:53 ,  , I dag udkommer to numre af Nyt fra Danmarks Statistik med tal for Børnefamilier og Børns søskende 1. januar 2012. Tallene viser b.la. at:, 24 pct. af alle børn under 18 år har halvsøskende. , Blandt de 17-årige har 29 pct. halvsøskende, og 15 pct. har papsøskende. , 25.916 børn har både hel-, halv- og papsøskende. , Kun 5 pct. af børn over seks år er enebørn. , Hvert fjerde barn har to familier. , Enlige mødre med børn udgør 15 pct. af børnefamilierne. , To ud af tre børn bor med far, mor og kun helsøskende under 18 år. , 5.337 familier rummer både mors, fars og fælles børn. , Se flere spændende tal i:, Børnefamilier - Nyt fra Danmarsk Statistik, Børns søskende - Nyt fra Danmarsk Statistik, For yderligere oplysninger kontakt Amy Frølander, tlf. 39 17 36 26, , amf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-04-25-boern-og-deres-soeskende

Pressemeddelelse