Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2181 - 2190 af 4762

    Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

    Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

    10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

    Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

    Pressemeddelelse

    Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

    Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

    Bag tallene

    Kulturemner, v1:2009-

    Navn: , KULTUREMNER_V1_2019 , Beskrivelse: , Kulturområdet i Danmarks Statistik, er klassificeret i 28 kulturemner, der er defineret med udgangspunkt i UNESCOS strukturering af kulturen i , 2009 UNESCO Framework for Cultural Statistics, . Kulturemnerne er tilpasset danske forhold og fastlagt i samarbejde med Kulturministeriet, men der findes endnu ikke statistik for alle kulturemner., Af hensyn til overskueligheden er kulturemnerne samlet i 6 overemner. Ikke alle UNESCO-kulturemner (Cultural Domains) matches af de danske kulturemner, som generelt er defineret noget smallere og som i nogen grad følger de danske offentlige støtteprogrammer. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte kulturemner og overemner mht. indhold og evt. afvigelser fra UNESCO’s klassifikation. , Gyldig fra: , 1. januar 2009 , Kontor: , Forskning, Teknologi og Kultur , Kontaktperson: , Søren Østerballe, , srb@dst.dk, , tlf. 23 42 32 97 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Idræt og fritid, K09: Fornøjelses- og temaparker, K10: Idræt, K11: Spil og lotteri, 2: Kulturarv, K13: Arkiver, K15: Fredede bygninger, K16: Fredede fortidsminder, K14: Kulturmiljøer/landskaber, K17: Museer, K18: Sprog, K19: Zoologiske anlæg og botaniske haver, 3: Medier, biblioteker og litteratur, K02: Biblioteker, K03: Computerspil, K04: Dagblade og tidsskrifter, K05: Film, K06: Litteratur og bøger, K07: Radio og tv, 4: Scene og musik, K21: Musik, K22: Scenekunst, 5: Visuel kunst og design, K24: Arkitektur, K25: Billedkunst, K26: Design, K27: Fotografering, K28: Kunsthåndværk, 6: Anden kulturel aktivitet, K30: Reklame, K31: Statslig administration, K32: Udstyr, K33: Anden/tværgående kultur, K34: Folkeoplysning og folkehøjskoler, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Kulturemner, v1:2009-, 1. januar 2009, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, UNESCO Framework for Cultural Statistics (FCS)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kulturemner

    Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden

    5. februar 2019 kl. 0:00 ,  , Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, 05-02-2019, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  , Oversigt:, BGS031218 – Reestimation af importrelationerne til Okt18, JNR301118 – Uoverenstemmelse mellem tilgang og anvendelse i landbrugs- og fødearebranchen – Okt18, BGS271118 – Reestimation af forbrugssystemet til modelversion Okt18, NNA271118 – Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget, JNR221018 – Særbehandling af import af skibe, fly og boreplatforme til investiner, m7y_im – Okt18, BGS221018 – Ændring i ydelsen til aktiverede dagpengemodtagere, BGS191018 – Opdatering af ledige dagpengemodtagere før 2000, NNA181018 – Reestimation af makroforbrugsrelationen til ADAM modelversion Okt18, NNA111018 – Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18, NNA051018 – Reestimation af lagerrelationerne til ADAM modelversion Okt18, NNA260918 – Reestimation af importpriser på energi, NNA100918 – Reestimation af ejendomsskatterelationen til modelversion Okt18, NNA160818 – Eksempelsamling til Adam Juli 2017x, NNA090818 – Fordelingsnøgler for spz’erne i foreløbige år, JNR130718 – Rettelser lagt ind i Jul17 i juli 2018, JNR040718 – Konsistensproblemer i relation for offentligt forbrug, Co – Jul17, NNA200418 – Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Jul17, LKJ120218 – Tilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt18

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/nye-modelgruppepapirer-paa-hjemmesiden-februar

    Sociale udgifter, v1:2019

    Navn: , ESSPROS_V1_2019 , Beskrivelse: , Sociale udgifter klassificeres efter funktion, dvs. udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en eller flere definerede risici eller behov, fx sygdom eller arbejdsløshed. Klassifikationen tager udgangspunkt i de begreber, som er fastlagt i klassifikationen , European System of integrated Social PROtection Statistics (ESSPROS), ., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Sygdom og sundhed, 1.1: Offentlig sygeskring, 1.2: Sygehusvæsenet, 1.3: Kommunale sundhedsydelser, 1.4: Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge, 1.5: Sygedagpenge, arbejdsstyrken, 1.6: Frivillig sygesikring, 1.7: Forsørgelse til pårørende samt eventuelle udgifter, 1.8: Kommunale udgifter til genoptræning, 2: Invaliditet, 2.1: Pleje- og botilbud for personer med nedsat funktionevne, aflastning samt anden hjælp, 2.2: Dag- og klubtilbud samt personlig hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne, 2.3: Støtte til aktiviteter til personer med nedsat funktionsevne, 2.4: Ledighedsydelse, 2.5: Førtidspension inkl tillæg, 2.6: Invalidepensioner fra pensionskasser og forsikringsselskaber og erstatninger, 2.7: Kontante tilskud til handicappede med aktivt arbejdsliv, 2.8: Øvrige kontante tilskud, 2.9: Forsørgelse til pårørende, 2.10: Arbejdsskadessikring, 2.11: Seniorpension, 3: Alderdom, 3.1: Pleje- og botilbud til ældre, aflastning og øvrige hjælpeordninger, 3.2: Folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck), 3.3: Tjenestemandspensioner, 3.4: Øvrige obligatoriske alderspensioner, 3.5: Efterløn og fleksydelse, 3.6: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 4: Efterladte, 4.1: Øvrige ydelser til efterladte, 4.2: Ægtefællepensioner og børnepensioner, 4.3: Begravelseshjælp mm. (hjemtransport), 5: Familier, 5.1: Daginstitutioner og fritidstilbud, 5.2: Tilbud til familier med særlige problemer, 5.3: Barselsdagpenge samt løn under barsel, 5.4: Børne- og ungeydelse og familieydelse, 5.5: Børnebidrag udbetalt af kommunen, 6: Arbejdsløshed, 6.1: Beskæftigelsesindsatsen, 6.2: Udgifter til aktivering af ledige, 6.3: Forsørgelse forsikrede ikke-aktiverede ledige, 6.4: Forsørgelse, aktiverede ledige, 7: Bolig, 7.1: Boligsikring, 7.2: Boligydelse, 8: Øvrige sociale ydelser, 8.1: Botilbud til voksne med særlige sociale problemer, 8.2: Behandling, aktivitetstilbud og anden hjælp til voksne med særlige sociale problemer, 8.3: Udgifter i forbindelse med asylansøgere, 8.4: Udgifter i forbindelse med indvandrere, 8.5: Støtte fra private organisationer, 8.6: Øvrige udgifter, 8.7: Forsørgelse, ikke- arbejdsmarkedsparate ledige, 8.8: Forsørgelse, asylansøgere, 8.9: Ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond, 8.10: Kompensation for energiafgifter (grøn check), 8.11: Obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst, 9: Administrationsudgifter, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sociale udgifter, v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2018, Tilknyttede filer, ESSPROS Manual and user guidelines – 2019 edition

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esspros

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation