Søgeresultat

Danmarks Statistik offentliggør løbende resultater om aftenen den 1. juni

Danmarks Statistik udarbejder opgørelser af resultater fra folkeafstemninger, valg til Folketinget og valg til Europa-Parlamentet. Resultaterne offentliggøres løbende om aftenen for afstemningen. Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Boligministeriet., 31. maj 2022 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 journalister adgang til resultaterne i elektronisk form. , Data vil være tilgængelige i XML-format på Danmarks Statistiks hjemmeside, Oversigtsdata fra den seneste folkeafstemning kan allerede nu afhentes til test., Filer og tekniske specifikationer kan hentes på denne side, På aftenen for folkeafstemningen den 1. juni 2022 formidles resultater på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter folkeafstemningen) formidles desuden resultater på afstemningsområder., Generelle spørgsmål om it kan rettes til chefkonsulent Helle Stender, , hgs@dst.dk, Tekniske spørgsmål kan rettes til systemudvikler Michael Pedersen, , mip@dst.dk, Spørgsmål angående resultatopgørelsen kan rettes til Annemette Lindhardt Olsen, , alo@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-05-31-danmarks-statistik-offentliggoer-loebende-resultater-om-aftenen-den-1-juni

Pressemeddelelse

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

Kulturemner, v1:2009-

Navn: , KULTUREMNER_V1_2019 , Beskrivelse: , Kulturområdet i Danmarks Statistik, er klassificeret i 28 kulturemner, der er defineret med udgangspunkt i UNESCOS strukturering af kulturen i , 2009 UNESCO Framework for Cultural Statistics, . Kulturemnerne er tilpasset danske forhold og fastlagt i samarbejde med Kulturministeriet, men der findes endnu ikke statistik for alle kulturemner., Af hensyn til overskueligheden er kulturemnerne samlet i 6 overemner. Ikke alle UNESCO-kulturemner (Cultural Domains) matches af de danske kulturemner, som generelt er defineret noget smallere og som i nogen grad følger de danske offentlige støtteprogrammer. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte kulturemner og overemner mht. indhold og evt. afvigelser fra UNESCO’s klassifikation. , Gyldig fra: , 1. januar 2009 , Kontor: , Forskning, Teknologi og Kultur , Kontaktperson: , Søren Østerballe, , srb@dst.dk, , tlf. 23 42 32 97 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Idræt og fritid, K09: Fornøjelses- og temaparker, K10: Idræt, K11: Spil og lotteri, 2: Kulturarv, K13: Arkiver, K15: Fredede bygninger, K16: Fredede fortidsminder, K14: Kulturmiljøer/landskaber, K17: Museer, K18: Sprog, K19: Zoologiske anlæg og botaniske haver, 3: Medier, biblioteker og litteratur, K02: Biblioteker, K03: Computerspil, K04: Dagblade og tidsskrifter, K05: Film, K06: Litteratur og bøger, K07: Radio og tv, 4: Scene og musik, K21: Musik, K22: Scenekunst, 5: Visuel kunst og design, K24: Arkitektur, K25: Billedkunst, K26: Design, K27: Fotografering, K28: Kunsthåndværk, 6: Anden kulturel aktivitet, K30: Reklame, K31: Statslig administration, K32: Udstyr, K33: Anden/tværgående kultur, K34: Folkeoplysning og folkehøjskoler, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Kulturemner, v1:2009-, 1. januar 2009, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, UNESCO Framework for Cultural Statistics (FCS)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kulturemner

Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 ,  , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen  , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

Pressemeddelelse

Beskæftigede med lange uddannelser tjener mere i byerne end på landet

Lønmodtagere, der bor i de større pendlingsområder med mange jobs, tjener mere end lønmodtagere med lignende uddannelser, der bor i de mindre pendlingsområder med færre jobs, og forskellen er vokset siden 1980. , 29. juli 2019 kl. 8:00 ,  , Det er særligt blandt lønmodtagere med lange videregående uddannelser, at forskellen mellem de tætbefolkede og tyndtbefolkede pendlingsområder er blevet større over årene, viser ny analyse fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag: , Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, ., ”Det viser, at gevinsten ved at bo i byerne er blevet større for de langvarigt uddannede, sådan som man også ser i større lande ” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik., Analysen viser også, at der siden 1980 er sket en koncentration af personer med lange uddannelser i de tætbefolkede områder, mens specielt faglærte i stigende grad bor i mere tyndtbefolkede områder. , Har du spørgsmål til , analysen, , er du velkommen til at kontakte forfatteren, Kasper Marc Rose Nielsen på 39 17 33 13 eller , kmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-07-29-Beskaeftigede-med-lange-uddannelser-tjener-mere-i-byerne-end-paa-landet

Pressemeddelelse

10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

Pressemeddelelse

Arbejdssteder og job

Hvor mange arbejdssteder er der inden for handel og transport i Danmark? Hvor mange i finans? Her finder du statistik om arbejdssteder og job.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/arbejdssteder-og-job

Emneside

Sociale udgifter, v1:2019

Navn: , ESSPROS_V1_2019 , Beskrivelse: , Sociale udgifter klassificeres efter funktion, dvs. udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en eller flere definerede risici eller behov, fx sygdom eller arbejdsløshed. Klassifikationen tager udgangspunkt i de begreber, som er fastlagt i klassifikationen , European System of integrated Social PROtection Statistics (ESSPROS), ., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Sygdom og sundhed, 1.1: Offentlig sygeskring, 1.2: Sygehusvæsenet, 1.3: Kommunale sundhedsydelser, 1.4: Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge, 1.5: Sygedagpenge, arbejdsstyrken, 1.6: Frivillig sygesikring, 1.7: Forsørgelse til pårørende samt eventuelle udgifter, 1.8: Kommunale udgifter til genoptræning, 2: Invaliditet, 2.1: Pleje- og botilbud for personer med nedsat funktionevne, aflastning samt anden hjælp, 2.2: Dag- og klubtilbud samt personlig hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne, 2.3: Støtte til aktiviteter til personer med nedsat funktionsevne, 2.4: Ledighedsydelse, 2.5: Førtidspension inkl tillæg, 2.6: Invalidepensioner fra pensionskasser og forsikringsselskaber og erstatninger, 2.7: Kontante tilskud til handicappede med aktivt arbejdsliv, 2.8: Øvrige kontante tilskud, 2.9: Forsørgelse til pårørende, 2.10: Arbejdsskadessikring, 2.11: Seniorpension, 3: Alderdom, 3.1: Pleje- og botilbud til ældre, aflastning og øvrige hjælpeordninger, 3.2: Folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck), 3.3: Tjenestemandspensioner, 3.4: Øvrige obligatoriske alderspensioner, 3.5: Efterløn og fleksydelse, 3.6: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 4: Efterladte, 4.1: Øvrige ydelser til efterladte, 4.2: Ægtefællepensioner og børnepensioner, 4.3: Begravelseshjælp mm. (hjemtransport), 5: Familier, 5.1: Daginstitutioner og fritidstilbud, 5.2: Tilbud til familier med særlige problemer, 5.3: Barselsdagpenge samt løn under barsel, 5.4: Børne- og ungeydelse og familieydelse, 5.5: Børnebidrag udbetalt af kommunen, 6: Arbejdsløshed, 6.1: Beskæftigelsesindsatsen, 6.2: Udgifter til aktivering af ledige, 6.3: Forsørgelse forsikrede ikke-aktiverede ledige, 6.4: Forsørgelse, aktiverede ledige, 7: Bolig, 7.1: Boligsikring, 7.2: Boligydelse, 8: Øvrige sociale ydelser, 8.1: Botilbud til voksne med særlige sociale problemer, 8.2: Behandling, aktivitetstilbud og anden hjælp til voksne med særlige sociale problemer, 8.3: Udgifter i forbindelse med asylansøgere, 8.4: Udgifter i forbindelse med indvandrere, 8.5: Støtte fra private organisationer, 8.6: Øvrige udgifter, 8.7: Forsørgelse, ikke- arbejdsmarkedsparate ledige, 8.8: Forsørgelse, asylansøgere, 8.9: Ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond, 8.10: Kompensation for energiafgifter (grøn check), 8.11: Obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst, 9: Administrationsudgifter, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sociale udgifter, v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2018, Tilknyttede filer, ESSPROS Manual and user guidelines – 2019 edition

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esspros

Benyttelseskode, v1:1992

Navn: , BENYTKOD_V1_1992 , Beskrivelse: , Benyttelseskode angiver en ejendoms benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en ejendomsvurdering. Benyttelseskoden bør i højere grad angive ejendommens karakter end ejendommens faktiske benyttelse. Ligeledes bør benyttelseskoden i højere grad angive ejendommens lovlige benyttelse end ejendommens faktiske benyttelse., I henhold til VUL § 33, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ejendomsvurderingen træffe bestemmelse om, til hvilken benyttelse en ejendom skal henføres. Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Der er ikke tale om en objektiv afgrænsning. Henførelsen til en benyttelse sker først og fremmest af statistik- og styringshensyn, således at ens ejendomme kan behandles ensartet i vurderingsprocessen., Gyldig fra: , 1. januar 1992 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , tlf. 24 87 64 56 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 00: Undtaget fra vurdering, 01: Beboelse, 02: Beboelse og forretning, 03: Forretning, 04: Fabrik og lager, 05: Landbrug, bebygget, 06: Særskilt vurderet skov og plantage, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole, 08: Sommerhus, 09: Ubebygget areal, 10: Statsejendom, 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom, 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme, 13: Anden vurdering, 14: Ejendom vurderet til 0, 16: Udgået ejendom eller nummer, 17: Ubebygget landbrugslod, m.v., 20: Moderejendom for ejerlejligheder, 21: Etagejerlejlighed med 1 lejlighed, 22: Beboelses- og forretningsejerlejlighed, 23: Forretningsejerlejlighed, 24: Fabriks- og lagerejerlejlighed, 25: Øvrige ejerlejligheder, 26: Ejerlejlighed i lav bebyggelse, 27: Ejerlejlighed i rækkehus, 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund, 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund, 31: Støttet andelsbolig, 33: Private institutions- og serviceejendomme, 34: Visse erhvervsejendomme, 41: Beboelse på fremmed grund, 42: Beboelse og forretning på fremmed grund, 43: Ren forretning på fremmed grund, 44: Fabrik og lager på fremmed grund, 45: Andre bygninger på fremmed grund, 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund, 49: Arealer med bygning på fremmed grund, 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Benyttelseskode, v1:1992, 1. januar 1992, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/benytkod

Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013

Navn: , ESR_SEKTOR_V1_2013 , Beskrivelse: , ESR sektorer er en statistisk klassifikation i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR), der ligesom , ESA2010 sektorer, anvendes til at gruppere institutionelle enheder med samme karakteristika. I forhold til ESA2010 er det muligt at lave grupperinger mellem stat, regioner og kommuner for virksomheder med markedsmæssig aktivitet., Gyldig fra: , 1. januar 2013 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, VIR: Virksomheder og organisationer, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, OFF: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Fortsat gyldig, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Varianter, Variant, ESR sektorer (2-grp) markedsmæssig sektor vs. ikke-markedsmæssig sektor, v1:2013, ESR sektorer (2-grp) markedsmæssig sektor vs. ikke-markedsmæssig sektor, v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, MAR: Markedsmæssig sektor, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., IMS: Ikke-markedsmæssig sektor, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (7-grp), v1:2013, ESR sektorer (7-grp), v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlige virksomheder, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, PRI: Private virksomheder (inkl. enkeltmandsvirksomheder), 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., STA: Statslig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, REG: Regional forvaltning og service, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, KOM: Kommunal forvaltning og service, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, SOC: Sociale kasser og fonde, 79: Sociale kasser og fonde, NON: Private nonprofit-organisationer, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (2-grp) privat sektor vs. offentlig sektor, v1:2013, ESR sektorer (2-grp) privat sektor vs. offentlig sektor, v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlig sektor, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, PRI: Privat sektor, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (4-grp), v1:2013, ESR sektorer (4-grp), v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlige virksomheder, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, PRI: Private virksomheder, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., FOR: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, NON: Private non-profit organisationer, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, Nøgle mellem sektorkoder, Nøgle mellem Funktionskode og Sektorkode

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor