Søgeresultat

Central arbejdsmarkedsstatistik skifter navn

Statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse, som udkommer i dag, skifter navn til Offentligt forsørgede, 16-64-årige. Indholdsmæssigt ændrer den dog ikke karakter., 17. december 2010 kl. 0:00 ,  , Central arbejdsmarkedsstatistik skifter navn, Statistikken , Personer uden ordinær beskæftigelse, , som udkommer i dag, skifter navn til , Offentligt forsørgede, 16-64-årige, . Indholdsmæssigt ændrer den dog ikke karakter. , Statistikken dækker fortsat personer i den erhvervsaktive alder, der modtager en eller flere former for indkomsterstattende ydelser fra det offentlige. , I dagens offentliggørelse af , Offentligt forsørgede, 16-64-årige, fremgår det bl.a., at: , 833.400 fuldtidspersoner er forsørget af det offentlige i 3. kvartal 2010 , Førtidspension udgør den største gruppe af offentligt forsørgede , 8,2 pct. flere unge er det seneste år kommet på førtidspension , 2.400 flere fuldtidspersoner fra ikke-vestlige lande er på førtidspension end i 2009 , Yngre førtidspensionister er i højere grad i skånejob end de ældre , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt Kristine Schlæger, tlf. 39 17 32 47, , kss@dst.dk, eller Carsten Nielsen tlf. 39 17 32 45, , can@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-17-Central-arbejdsmarkedstatistik

Pressemeddelelse

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Automatisk indberetning godstransport med lastbiler

For systemudviklere, Som led i projektet Automatisk erhvervsrapportering er der gennemført en analyse, som har vist, at det er muligt at udvikle en indberetningsløsning, så indberetning til Godstransport med lastbiler kan automatiseres. , Analysen er baseret på et pilotforsøg, som beskriver muligheden for at basere indberetningen til statistikken på oplysninger, som allerede findes i de forskellige systemer, som virksomheden anvender i deres daglige drift. Pilotforsøget er gennemført på grundlag af data, som stilles til rådighed af transportvirksomheder, som har indvilliget i at deltage i pilotundersøgelsen., Analysen er beskrevet i nedenstående rapport, som er udarbejdet af BaseOnline, baseret på dialog med de pågældende systemleverandører., Resumé af rapporten, Indberetning til Godstransport med lastbiler omfatter en række overordnede oplysninger om kørte kilometre og køretøjets sammensætning, samt en række detaljerede oplysninger om de enkelte ture, herunder start- og slut-lokation for turene samt oplysninger om godsets art., Rapport om automatisk indberetning til godstransport med lastbiler, For yderligere oplysninger kan Danmarks Statistik kontaktes på , transport@dst.dk, eller tlf. , 39 17 39 00, ., Overordnet arkitektur, Kørte kilometre, Køretøjsdata, De enkelte ture

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler/automatisk-indberetning-godstransport-med-lastbiler

Ny cd-rom med statistik uden grænser

4. juli 2000 kl. 0:00 ,  , Vidste du, at antallet af breve til Grønland er faldet med en tredjedel fra 1990 til 1998? At der i år kun er to taxier pr. 1000 indbyggere på Færøerne - i 1990 var der syv? Eller at Reykjavik er den nordiske hovedstad, der har den største andel af indbyggere mellem 0-14 år - nemlig 21 pct.? I København er den tilsvarende andel kun 14 pct. , De nordiske landes statistikkontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland udgiver i dag cd-rom'en Nordisk regionalstatistik - Statistik uden grænser 2000 med detaljeret statistik for kommuner og amter fra hvert enkelt af landene. , Cd-rom'en indeholder en database for hvert af landene, hvor der indgår statistik på en række fælles kerneområder - fx priser, befolkning og nationalregnskab - og derudover har hvert land udbygget sin egen database efter nationale behov. , Udover databaser fra de otte landes statistikkontorer leverer storbyernes statistikkontorer en database med sammenlignelig statistik fra kommuner i storbyområderne. , Vil du vide mere?, Ring til Annegrete Wullf på tlf: 39 17 31 55, , awu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/04-07-2000-sug

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik offentliggør løbende resultater om aftenen den 1. juni

Danmarks Statistik udarbejder opgørelser af resultater fra folkeafstemninger, valg til Folketinget og valg til Europa-Parlamentet. Resultaterne offentliggøres løbende om aftenen for afstemningen. Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Boligministeriet., 31. maj 2022 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 journalister adgang til resultaterne i elektronisk form. , Data vil være tilgængelige i XML-format på Danmarks Statistiks hjemmeside, Oversigtsdata fra den seneste folkeafstemning kan allerede nu afhentes til test., Filer og tekniske specifikationer kan hentes på denne side, På aftenen for folkeafstemningen den 1. juni 2022 formidles resultater på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter folkeafstemningen) formidles desuden resultater på afstemningsområder., Generelle spørgsmål om it kan rettes til chefkonsulent Helle Stender, , hgs@dst.dk, Tekniske spørgsmål kan rettes til systemudvikler Michael Pedersen, , mip@dst.dk, Spørgsmål angående resultatopgørelsen kan rettes til Annemette Lindhardt Olsen, , alo@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-05-31-danmarks-statistik-offentliggoer-loebende-resultater-om-aftenen-den-1-juni

Pressemeddelelse

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

Kulturemner, v1:2009-

Navn: , KULTUREMNER_V1_2019 , Beskrivelse: , Kulturområdet i Danmarks Statistik, er klassificeret i 28 kulturemner, der er defineret med udgangspunkt i UNESCOS strukturering af kulturen i , 2009 UNESCO Framework for Cultural Statistics, . Kulturemnerne er tilpasset danske forhold og fastlagt i samarbejde med Kulturministeriet, men der findes endnu ikke statistik for alle kulturemner., Af hensyn til overskueligheden er kulturemnerne samlet i 6 overemner. Ikke alle UNESCO-kulturemner (Cultural Domains) matches af de danske kulturemner, som generelt er defineret noget smallere og som i nogen grad følger de danske offentlige støtteprogrammer. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte kulturemner og overemner mht. indhold og evt. afvigelser fra UNESCO’s klassifikation. , Gyldig fra: , 1. januar 2009 , Kontor: , Forskning, Teknologi og Kultur , Kontaktperson: , Søren Østerballe, , srb@dst.dk, , tlf. 23 42 32 97 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Idræt og fritid, K09: Fornøjelses- og temaparker, K10: Idræt, K11: Spil og lotteri, 2: Kulturarv, K13: Arkiver, K15: Fredede bygninger, K16: Fredede fortidsminder, K14: Kulturmiljøer/landskaber, K17: Museer, K18: Sprog, K19: Zoologiske anlæg og botaniske haver, 3: Medier, biblioteker og litteratur, K02: Biblioteker, K03: Computerspil, K04: Dagblade og tidsskrifter, K05: Film, K06: Litteratur og bøger, K07: Radio og tv, 4: Scene og musik, K21: Musik, K22: Scenekunst, 5: Visuel kunst og design, K24: Arkitektur, K25: Billedkunst, K26: Design, K27: Fotografering, K28: Kunsthåndværk, 6: Anden kulturel aktivitet, K30: Reklame, K31: Statslig administration, K32: Udstyr, K33: Anden/tværgående kultur, K34: Folkeoplysning og folkehøjskoler, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Kulturemner, v1:2009-, 1. januar 2009, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, UNESCO Framework for Cultural Statistics (FCS)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kulturemner

Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 ,  , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen  , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

Pressemeddelelse

Beskæftigede med lange uddannelser tjener mere i byerne end på landet

Lønmodtagere, der bor i de større pendlingsområder med mange jobs, tjener mere end lønmodtagere med lignende uddannelser, der bor i de mindre pendlingsområder med færre jobs, og forskellen er vokset siden 1980. , 29. juli 2019 kl. 8:00 ,  , Det er særligt blandt lønmodtagere med lange videregående uddannelser, at forskellen mellem de tætbefolkede og tyndtbefolkede pendlingsområder er blevet større over årene, viser ny analyse fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag: , Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, ., ”Det viser, at gevinsten ved at bo i byerne er blevet større for de langvarigt uddannede, sådan som man også ser i større lande ” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik., Analysen viser også, at der siden 1980 er sket en koncentration af personer med lange uddannelser i de tætbefolkede områder, mens specielt faglærte i stigende grad bor i mere tyndtbefolkede områder. , Har du spørgsmål til , analysen, , er du velkommen til at kontakte forfatteren, Kasper Marc Rose Nielsen på 39 17 33 13 eller , kmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-07-29-Beskaeftigede-med-lange-uddannelser-tjener-mere-i-byerne-end-paa-landet

Pressemeddelelse

10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

Pressemeddelelse