Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 571 - 580 af 1468

      ARBSTKFR

      Navn, ARBSTKFR , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 01-01-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsstedskoden for arbejdssted året efter , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedskode for det arbejdssted året efter, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer eller ved uændret identifikationsnummer). Kan anvendes til sammen med ARBGNRFR at angive et relateret arbejdssted året efter., For yderligere oplysninger om arbejdsstedskoden henvises til variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder., Fra og med 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Som en følge heraf erstattes variablen ARBSTKFR af ARBNRFR. , Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBSTKFR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbstkfr

      ARBSTKTI

      Navn, ARBSTKTI , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsstedskode for arbejdssted året før. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedskode for det arbejdssted året før, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer eller ved uændret identifikationsnummer). Kan anvendes til sammen med ARBGNRTI (arbejdsgivernummer for arbejdssted året før) at angive et relateret arbejdssted året før., For yderligere oplysninger om arbejdsstedskoden henvises til variablen ARBSTK (arbejdsstedskode) under emnegruppen arbejdssteder., Fra og med 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Som en følge heraf erstattes variablen ARBSTKTI af ARBNRTI. , Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBSTKTI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbstkti

      SLBNR

      Navn, SLBNR , Beskrivende navn, Løbenummer for største arbejdssted i firma , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLBNR angiver et entydigt løbenummer for det største arbejdssted i firmaet, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder. , Detaljeret beskrivelse, Løbenummeret for det største arbejdssted findes på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Datasættet er sorteret efter antal ansatte (hoved- og bibeskæftigede tilsammen), og det løbenummer med det største antal ansatte findes derved. I datasættet indgår kun gyldige arbejdssteder., Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret og de seks øvrige er et tilfældigt nummer. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), For yderligere oplysninger om arbejdssteders løbenummer henvises til variablen LBNR., Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, SLBNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/slbnr

      SARBGNRX

      Navn, SARBGNRX , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummerskift for største arbejdssted i firma , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver skift i arbejdsgivernummeret for firmaets største arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Hvorvidt arbejdsgivernummeret for det største arbejdssted i det pågældende firma er ændret bestemmes på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder., Er arbejdsgivernummeret for det givne år lig arbejdsgivernummeret for året før sættes SARBGNRX til 0. Er dette ikke tilfældet, sættes SARBGNR til 1, dvs. en ændring er forekommet., For yderligere oplysninger om ARBGNR (arbejdsgivernummer) henvises til denne., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, U131313.TXT_SARBGNRX_KODETEKST - Arbejdsgivernummerskift for største arbejdssted i firma, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret arbejdsgivernummer, 01-01-1981, 31-12-3000, 1, Ændret arbejdsgivernummer, 01-01-1981, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/sarbgnrx

      PTI_TIMER_PER_UGE

      Navn, PTI_TIMER_PER_UGE , Beskrivende navn, Timer pr. uge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PTI_TIMER_PER_UGE angiver det antal timer pr. uge en person har været i en given arbejdsmarkeds- tilstand, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Det bagvedliggende datasæt over offentligt forsørgede er overlapsbehandlet, hvilket betyder at der ved overlap mellem flere tilstande foretages timereduktion i de indberettede timetal., PTI_TIMER_PR_UGE kan antage en værdi mellem 0 og 37 timer., I forbindelse med PTI_TIMER_PER_UGE bør det bemærkes, at der i forbindelse med fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer man arbejder, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i de berørte uger. Dette skyldes, at det altid forventes, at personer i fleks- og skånejob arbejder alt det, de er i stand til, hvilket er typisk mindre end de 37 timer, men personerne kan ikke have andre sideløbende arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i ugen, hvilket er grunden til at fleks- og skånejob altid registreres med 37 timer pr. uge i de berørte uger., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, PTI_TIMER_PER_UGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-timer-per-uge

      KONT_OMREGN_DATO

      Navn, KONT_OMREGN_DATO , Beskrivende navn, Kontantomregningsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Købsdato anvendes som periodisering i ejendomssalgsstatistikken. Dvs. den angiver datoen for handlen. Variablen er en dato., Datoer skrives år/md./dag, fx 70929 for 29. september 2007., Detaljeret beskrivelse, Variablen KONT_OMREGN_DATO modtager Danmarks Statistik fra SKAT, men variablen opsættes i forbindelse med tinglysning af fast ejendom., Købsdato KONT_OMREGN_DATO er en beregnet variabel, der opsættes ud fra følgende prioritet:, - Prioritet 1: Hvis salgsaftaledato (SLUTSEDDEL_DATO) er oplyst, bruges denne som KONT_OMREGN_DATO, - Prioritet 2: Hvis SLUTSEDDEL_DATO ikke er oplyst, bruges skødedatoen (SKOEDE_DATO) som KONT_OMREGN_DATO, hvis denne er oplyst., - Prioritet 3: Hvis hverken SLUTSSEDDEL_DATO eller SKOEDE_DATO er oplyst, bruges modtagelsesugen (MODATO) hos SKAT som KONT_OMREGN_DATO. Det sidstnævnte gælder dog kun for handler indgået før introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009., Hvis KONT_OMREGN_DATO anvender MODATO som periodisering, gælder følgende regel (før elektronisk tinglysning 8. september 2009):, KONT_OMREGN_DATO = mandagen 4 uger før MODATO., Fx hvis MODATO er 825 (2008 uge 25), bliver KONT_OMREGN_DATO = 80519, KONT_OMREGN_DATO blev tidligere kaldet for KDATO. Variablen kan dog følges under navnet KONT_OMREGN_DATO for hele perioden., Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, KONT_OMREGN_DATO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/kont-omregn-dato

      OVERDRAG_KD

      Navn, OVERDRAG_KD , Beskrivende navn, Overdragelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for overdragelsesformen ved salg af fast ejendom., Detaljeret beskrivelse, Variablen OVERDRAG_KD modtager Danmarks Statistik fra SKAT og stammer fra tinglysningssystemet., I Ejendomssalgsstatistikken er auktion (kode 3) og salg i øvrigt (kode 4) slået sammen til én kategori, der kaldes for "anden overdragelse". Dette drejer sig om salg, der ikke er almindelig fri handel eller familieoverdragelse, fx tvangsauktion eller overdragelse uden vederlag. Almindelig fri handel er salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave., Variablen kan ikke anvendes til at identificere forældrekøb eller udenlandsk køb af fast ejendom i Danmark, da variablen kun skelner mellem almindelig fri handel, familieoverdragelse, auktion og andet, jf. værdimængden for denne variabel., Udviklingen i grafen over OVERDRAG_KD=1 (almindeligt frit salg) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antallet af handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_OVERDRAG_KD - Overdragelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Alm. frit salg, 01-01-1992, 2, Familiesalg, 01-01-1992, 3, Auktion, 01-01-1992, 4, Salg i øvrigt, 01-01-1992

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/overdrag-kd

      SLAGVOLUMEN

      Navn, SLAGVOLUMEN , Beskrivende navn, Motorens slagvolumen i ccm. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-09-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , Detaljeret beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , For stempelmotorer beregnes slagvolumen som stempelareal × slaglængde (stempelvandring) × cylinderantal., For wankelmotorer beregnes slagvolumen som 3 × (kvadratrod)3 × R × w × e × antal rotorer, hvor, R = rotor radius , W = rotor bredde, e = excentrisk forskydning, Kan sammen med energieffektivitet (km/l) og motoreffekt belyse motorernes tekniske udvikling over tid., Bilag, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert30, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert45, Tabel - Slagvolumen Knallert45, Graf - Slagvolumen Lastbiler, Tabel - Slagvolumen Lastbiler, Graf - Slagvolumen MC, Tabel - Slagvolumen MC, Graf - Slagvolumen Personbiler, Tabel - Slagvolumen Personbiler, Graf - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Tabel - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Graf - Slagvolumen Traktorer, Tabel - Slagvolumen Traktorer, Graf - Slagvolumen Varebiler, Tabel - Slagvolumen Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, SLAGVOLUMEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/slagvolumen

      STOERSTEEFFEKT

      Navn, STOERSTEEFFEKT , Beskrivende navn, Motorens største effekt i kW. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens største effekt som angivet af fabrikanten. Med to decimaler i kW., Detaljeret beskrivelse, Motorens største effekt er et mål for den kraft, motoren yder, når den arbejder. Angives med to decimaler i kW., Et ældre effektmål er hk, hvor 1 kW = 1,36 hk., Er registreret for motordrevne køretøjer, der er registreret første gang i september 2003 eller senere. , Bilag, Graf - Størsteeffekt Busser, TabelTabel - Størsteeffekt Busser, Graf - Størsteeffekt Knallert30, Tabel - Størsteeffekt Knallert30, Graf - Størsteeffekt Knallert45, Tabel - Størsteeffekt Knallert45, Graf - Størsteeffekt Lastbiler, Tabel - Størsteeffekt Lastbiler, Graf - Størsteeffekt MC, Tabel - Størsteeffekt MC, Graf - Størsteeffekt Sættevognstrækkere, Tabel - Størsteeffekt Sættevognstrækkere, Graf - Størsteeffekt Personbiler, Tabel - Størsteeffekt Personbiler, Graf - Størsteeffekt Traktorer, Tabel - Størsteeffekt Traktorer, Graf - Størsteeffekt Varebiler, Tabel - Størsteeffekt Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, STOERSTEEFFEKT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/stoersteeffekt

      ATPTJBLB

      Navn, ATPTJBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb lav sats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats (se ATPBLB (ATP-beløb)). Fra 1988 indføres en ny ATP-sats. Variablen ATPTJBLB indeholder herefter beløbet på lav sats. Fuld ATP-beløb lav sats for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 1166 i årene 1988-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats. Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB., Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPTJBLB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atptjblb
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation