Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1171 - 1180 af 1466

      VIRKFORM

      Navn, VIRKFORM , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver kode for typen af virksomhed. For en række virksomhedsformer eksisterer der særlig lovgivning. , Detaljeret beskrivelse, VIRKFORM-koden blev indført i 1999 i forbindelse med etableringen af CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999., I Bilag 2 under rubrikken "Højkvalitets Dokumenter" er der en detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomhedsformer., Eksternt databrud: Koden blev indført i 1999., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., VIRKFORM-koden blev indført i 1999, og alle virksomheder med VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999. , Bilag, Virksomhedsformer i Det Erhvervsstatistiske Register, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, U892505.TXT_VIRKFORM_KODE_VIW - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 90, 01-01-1900, 24-08-2015, 20, 01-01-1900, 30, 01-01-1900, 40, 01-01-1900, 50, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 60, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 25-08-2015, 100, 01-01-1900, 110, 01-01-1900, 130, 01-01-1900, 140, 01-01-1900, 150, 01-01-1900, 160, 01-01-1900, 170, 01-01-1900, 180, 01-01-1900, 190, 01-01-1900, 200, 01-01-1900, 210, 01-01-1900, 220, 01-01-1900, 230, 01-01-1900, 240, 01-01-1900, 31-12-2006, 250, 01-01-1900, 260, 01-01-1900, 13-02-2011, 270, 01-01-1900, 280, 01-01-1900, 990, 01-01-1900, 290, 19-05-2004, 245, 01-01-2007, 115, 01-09-2005, 195, 18-08-2006, 196, 18-08-2006, 260, 14-02-2011, 15, 01-09-2013, 45, 01-01-2015, 81, 01-01-1000, 151, 01-01-1000, 152, 01-01-1000, 235, 01-01-1000, 285, 01-01-1000, 291, 01-01-1000, 520, 01-01-1900, 95, 01-01-2008

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/virkform

      ANDLEDAR

      Navn, ANDLEDAR , Beskrivende navn, Andel af arbejdere med årsledighed, pct. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen blandt hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere (pstill=35 og 36) med årsledighed, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, i procent., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis faglært arbejder/lønmodtagere på grundniveau og ikke faglært arbejder/lønmodtager på grundniveau, som har været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i året. , Beregningen foretages kun, hvis der forekommer ansatte på arbejdsstedet året før. Blank angiver således, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller forekommer i den relevante gruppe. Rækken missing i tabellen afspejler antallet af blanke., Andelen af hovedbeskæftigede lønmodtagere med PSTILL=35 og 36 med årsledighed beregnes efter følgende formel: , if still in (35,36) and ANSXTILB = 'U' then do;, ant3536+1;, if ARBLED gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+ARBLED;, end;, ....., if ant3536>0 then ANDLEDAR=round(round(antarble*100)/ant3536); else ANDLEDAR=0;, ANSXTILB: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet., ant3536: antal lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før., ARBLED: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger. Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af ANDLEDAR, Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, og som har en årsledighedsgrad større end nul i det aktuelle arbejdsår, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af arbejdere/lønmodtagere beregnes således som antallet af lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 med en positiv årsledighedsgrad divideret med samtlige lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 ansat på arbejdsstedet året før. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdier 35 ændrede tekst fra "faglært arbejder" til "lønmodtager på grundniveau" og PSTILL-værdier 36 ændrede tekst fra "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager"., Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. For nærmere information om dette henvises til PSTILL (under beskæftigelse). , (se evt. tabel 9 i RAS 1. januar 1997, Statistiske Efterretninger arbejdsmarked 1998:21)., Variablen kan antage værdien 000-100., Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Eksempel på tabel og graf., I 2000 er 90 pct.-percentilen lig 25. Det betyder, at 90 procent af arbejdsstederne har en andel af arbejdere med årsledighed under 25 procent. De arbejdssteder, der ligger i 90-percentilen og derover har en andel af udskilte på 25 procent eller derover., I årene 2003 og frem er antallet af missing meget højt i forhold til tidligere år. Dette er en fejl, da 0 sættes til missing. Dette rettes ved opdateringen af IDA2008. Graf og tabel vil således også korrigeres., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDLEDAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andledar

      FRAVAER_BESK_KODE

      Navn, FRAVAER_BESK_KODE , Beskrivende navn, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Detaljeret beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Personer, der ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge på grund af fx arbejdsgiverens pligt til at betale den første måneds fravær (arbejdsgiverperioden), indgår ikke som fraværende i statistikken, med mindre fraværet er længere end den på tidspunktet gældende arbejdsgiverperiode, eller arbejdsgiveren har en forsikring eller anden aftale med det offentlige, som muliggør udbetaling af dagpenge fra første fraværsdag. Når en person er fraværende ud over den arbejdsgiverbetalte periode, er fraværsforløbet forlænget med den arbejdsgiverbetalte periode i starten af forløbet. En person kan godt være midlertidigt fraværende fra beskæftigelse grundet sygdom, selvom arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i fraværsperioden. Efter en perioden på 3 måneder hvor der ikke er blevet udbetalt løn, vil personen dog blive betragtet som værende fraværende fra ledighed., Følgende gælder for de forskellige fraværstyper:, Orlov til børnepasning: Oplysningen om, at personen har børnepasningsorlov, kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når der samtidig findes et job, sættes FRAVAER_BESK_KODE=1 på arbejdsmarkedstilstanden med information om jobbet. Såfremt der findes flere job, bliver personen sat til at være fraværende i jobbet med den største tilstandsgrad. Ordningen ophører i 2010., Syge- og barselsfravær fra beskæftigelse: Oplysningerne kommer fra barsels- og sygedagpengestatistikken. For at afgøre, om fraværet er fra beskæftigelse eller ledighed, anvendes en samling regler, som på baggrund af bl.a. de andre arbejdsmarkedstilstande i arbejdsmarkedsregnskabet afgør, om fraværsforløbet er fra beskæftigelse eller ledighed. Reglerne baserer sig på baggrundsoplysninger om fraværet, der findes i barsels- og sygedagpengestatistikken, kombineret med de supplerende arbejdsmarkedstilstande (job, ledighed eller anden offentlig forsørgelse), der måtte ligge før, under eller efter fraværsforløbet. Når en person er fraværende fra et job som følge af barsel eller sygdom, sættes FRAVAER_BESK_KODE=2-3. FRAVAER_BESK_KODE sættes til 2 eller 3 uanset om personen er fuldt fraværende fra jobbet eller om personen delvist har genoptaget arbejdet. Såfremt man ønsker at afgøre om personen er fuldt fraværende fra jobbet kan det afgøres ud fra tilstandsgraden (TILSTAND_GRAD_AMR) i jobbet. I de tilfælde, hvor personen delvist arbejder under fraværet, vil timerne, hvor personen arbejder, fremgå af variablen TILSTAND_GRAD_AMR som knytter sig til jobtilstanden. Hvis personen ikke arbejder, er variablen lig 0. De timer, hvor personen er fraværende, fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstande) på fraværstilstanden med SOC_STATUS_KODE=611-612. For personer der er fraværende som følge af barsel- eller sygdom fra beskæftigelse er job række altid den primære (defineret ved PRIMAER_STATUS_KODE=1 og SOC_STATUS_KODE <=136), mens fraværs rækken er defineret ved (PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE IN(611,612))., I PSD_RAS skal variablen NOV_TILSTAND_GRAD anvendes i stedet for TILSTAND_GRAD_AMR., Alle rækker med FRAVAER_BESK_KODE=2,3 kan kobles til en arbejdsmarkedstilstand med information om fraværet. Koblingen mellem arbejdsmarkedstilstanden og jobbet skal foregå på nøglen PERSON_ID (personidentifikationsnummer), ARB_NR (arbejdsstedsnummer) og tid. Fraværsforløbet kan godt være koblet til et bijob. , Imputeret job ved kortvarigt fravær: Når personen er fraværende mindre end 45 dage og har et job hos samme arbejdsgiver før og efter, og personen ikke modtager offentlig forsørgelse i fraværsperioden, er der imputeret et job i fraværsperioden. Det imputerede job har FRAVAER_BESK_KODE=4., Særligt vedrørende jobrotation: Ved jobrotation er det ikke muligt at identificere den medarbejder, som deltager i videreuddannelse/opkvalificering. Derfor er vedkommende heller ikke markeret som fraværende fra beskæftigelse. Til gengæld er vikaren som bliver ansat på virksomheden markeret som værende i støttet beskæftigelse., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Fravær fra beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager. , Værdisæt, D500300.TXT_FRAVAER_BESK_KODE - Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ej fraværende, 01-01-2008, 1, Børnepasningsorlov, 01-01-2008, 2, Fravær p.g.a. sygdom, 01-01-2008, 3, Fravær p.g.a. barsel, 01-01-2008, 4, Imputeret job ved kortvarigt fravær, 01-01-2008

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/fravaer-besk-kode

      TILSTAND_GRAD_AMR

      Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr

      BESKST

      Navn, BESKST , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse, Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02., Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT"., I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. , Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst., For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). , Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001:, 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året)., 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed., 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen., 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv., Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. , For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor., Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i personer med kodeværdi lig otte. , Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 1996, Tabel, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejd., 03, Lønmodt. m. virksom., 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøt., 06, Pensionist m. virksom., 07, Pensionist, 08, Øvrige, 99, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst

      SOCIO

      Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

      BOLIGART

      Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

      IDFREM

      Navn, IDFREM , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted fremad i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen IDFREM angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELFR (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året efter og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilke population af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året efter. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , En delpopulation af arbejdssteder har ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november (status-opgørelse), og den anden delpopulation har ansatte i løbet af året. Det medfører, at et arbejdssted kan skifte mellem at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet bevæger sig året efter. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (arbejdsstedets løbenummer) uændret året efter og lig LBNRFREM. På samme måde er ARBSTK=ARBSTKFR og ARBGNRFR= ARBGNR for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELFR , hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. Figur 3, side 43 i hovedrapporten giver et samlet overblik over betydningen af identiteten set fremad for løbenummeret året efter., I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: bevaret, identisk., B2: bevaret, ikke-identisk., Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) ar-bejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) ar-bejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., N1: nedlagt., N2: nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted., Hvis mindst 30 pct. af de ansatte, og mindst to personer (ved adresseskift) overgår til det andet arbejdssted., N3: nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., N4: nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., N5: nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM: uændret, uden november-ansatte også i året efter., A1: afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., A2: "afgang" til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., A3: "afgang" af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte , (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDFREM - Identitet for arbejdssted fremad i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Afgang til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Afgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., 01-01-1980, 31-12-3000, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N1, Nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, N2, Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgår til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N3, Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, N4, Nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, N5, Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i det følgende år (bevaret), 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idfrem

      IDTILB

      Navn, IDTILB , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Variablen IDTILB angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELTI (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året før, og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilken population af arbejdssteder, arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året før. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , Der er to delpopulationer. Den ene består af arbejdssteder med ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november. Den anden består af arbejdssteder med ansatte i løbet af året. Det betyder, at et arbejdssted kan skifte fra at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet har bevæget sig fra året før. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (løbenummer)uændret året efter og lig LBNRTILB (LBNR for relateret arbejdssted året før). På samme måde er ARBSTK=ARBSTKTI og ARBGNR= ARBGNRTI for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELTI, hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. , I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: Bevaret, identisk, B2: Bevaret, ikke-identisk. , Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., O1: Nyoprettet., 02: Oprettet via udskilning fra et arbejdssted.(Gældende hvis mindst 30 pct. af de ansatte kommer fra samme arbejdssted, og ved adresseskift mindst 2 personer.., O3: Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche., 04: Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., 05: Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM : Uændret, uden ansatte pr. november også året før (bevaret)., T1 : Nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før)., T2 : Tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før (i samme branche)., T3 : Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2.)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idtilb

      LBNR

      Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation