Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1161 - 1170 af 1466

RENTUDGPR

Navn, RENTUDGPR , Beskrivende navn, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed., Inkl. løbende provisioner m.v., løbende reservefonds- og administrationsbi-drag, der er forfaldne i det pågældende år. Morarenter indberettes for det ka-lenderår, hvor der sker opkrævning., Renteudgifter fra et lån medgår ikke, hvis der er restancer for tidligere år., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 har variablen nr. 31 og benævnes 'Renteudgifter'., Variablen eksisterer fra 1987., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable RENTUDGPR=RUDGBANK+RENTUPRI+RNTUDSTU+RENTUDIO+( fra 2013 til 2020 RNT_UDG_OFF_GAELD) Hvor: RUDGBANK er renteudgifter til pengeinstitutter (ekskl. renteudgifter til studie-lån og boligstøttelån), pantebreve i depot, ekskl. renteudgifter til udlandet og renteudgifter i selvstændig virksomhed RENTUPRI er renteudgift vedrørende prioritetsgæld, ekskl. renteudgifter til udlandet, ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed RNTUDSTU er renteudgifter af studielån RENTUDIO er øvrige renteudgifter, ekskl. lempelsesberettigede renteudgifter til udlandet og renteudgift i selvstændig virksomhed. RNT_UDG_OFF_GAELD er fradragsberettigede renter af restancer til det offentlige(EFI). Denne er udgået fra 2021. Sammenhæng med variable fra før 2013 revisionen RENTUDGPR = QRENTUD2-RNTUDIOV-(RNTUDREA+RNTUDBVK i 1987) Hvor: QRENTUD2 er samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomheds-renter RNTUDIOV er samlede fradragsberettigede virksomhedsrenter(1988-) RNTUDIOV+RNTUDREA+RNTUDBVK er samlede fradragsberettigede virk-somhedsrenter i 1987. Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skatten" diverse årgange). Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan ren-teudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt. Provisioner, gebyrer mm.: RENTUDGPR indeholder følgende: a. Løbende provisioner eller præmier for lån, som en skattepligtig optager. Se Ligningslovens § 8, stk. 3, litra a/nr.1 . b. Løbende provisioner eller præmier for sikring af en skattepligtigs tilgodeha-vende. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr. 1. c. Præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld. Se LL § 8, stk. 3, litra b/nr. 2. Ad a-c: Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sik-ring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a. - c/nr. 1-3., kan kun fradrages, hvis løbetiden efter aftalen er mindre end 2 år. Se LL § 8, stk. 3, litra /nr.3. Følgende indgår IKKE i RENTUDGPR: · Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder hvad enten der kun betales stempel- eller tinglys-ningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes. · Et gebyr, som betales af debitor til kreditor, fordi debitor ikke har betalt renter eller afdrag til tiden, kan ikke fradrages. Se skd. 1975.123. · Faste månedlige gebyrer på kontoordninger i fx. stormagasiner og kontosammenslutninger kan ikke fradrages, da der ikke er tale om provision eller præmie for lån. · Honorar til formidling af finansiering (formidlingshonorar), kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3, litra c/nr. 3., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, RENTUDGPR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/rentudgpr

NETOVSKUD_13

Navn, NETOVSKUD_13 , Beskrivende navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., NETOVSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed og netto indtægt som medarbejdende ægtefælle. Fra 1987 inkl. nettoværdi af kapitalindkomster og udgifter i virksomheden., ved underskud i virksomheden, har variablen negative værdier., Virksomhedsindkomster er selvangivne b-indkomster, modsat løn og overførselsindkomster, som er indberettet til skat af udbetaleren., Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden fra 1987, se også vedlagte bilag , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx", Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en person har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. En selvstændigt erhvervsdrivende hæfter med hele sin formue (inkl. bolig), hvorimod en person med et Anpartsselskab alene hæfter med indskudskapitalen i selskabet., I statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttypenummeret 5 og benævnes 'Virksomheds-overskud'., http://www.dst.dk/stattabel/1179, NETOVSKUD_13 indeholder negative værdier som følge af underskud i virksomheden., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable NETOVSKUD_13 er del af erhvervsindkomsten. ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+NETOVSKUD_13+HONNY Hvor: LOENMV_13 er lønindkomst i alt HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag) ERVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer. Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision NETOVSKUD_13 er for årene 1980 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_GL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne. NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-) NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1980-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-) - [RNTUDREA+RNTUDBVK](1987) Hvor: NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed (kan dannes ud fra en række variable for perioden 1987-2001) RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed- i 1987 er den opdelt på (RNTUDREA, RNTUDBVK og RNTUDIOV) Af disse variable er RNTUDIOV langt den største. Ændringer over tid Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-/barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13. Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13. 1980 - 1986 er NETOVSKUD_13 før tillæg af kapitalindkomster i virksomhed og før fradrag af renteudgifter i virksomhed(I Skats Slutligningssystem skelnes ikke mellem privat og virksomheds kapitalindkomster- udgifter før 1987- det kommer med skattereformen i 1987). Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13). Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 1,3 pct. færre personer med overskud af selvstændig virksomhed sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer med over- eller underskud af selvstændig virksomhed er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, NETOVSKUD_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/netovskud-13

INDV_LAND

Navn, INDV_LAND , Beskrivende navn, Indvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret., I 2003 (lov nr. 379 af 28. maj 2003 og lov nr. 68 af 4. februar 2004.) ændredes i indrejsereglerne jvf. nedenfor. Hidtil gjaldt at registrering i folkeregistrene skulle ske såfremt man skulle opholde sig i Danmark i mindst 3 måneder (og for nordiske statsborgere i 6 måneder)., En person kan indvandre flere gange i løbet af året og alle vandringer registreres., Flytninger fra Grønland/Færøerne medtages som indvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis., Følgende gruppering af lande kan etableres:, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som har indvandret i Danmark, En person, der indvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som indvandret fra de(t) pågældende land(e), ved hjælp af variablen VAN_VTIL. Det betyder, at hvis en person indvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere indvandringsdatoer. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis , Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/indvandringer-til-danmark/indv-land

FAMILIE_TYPE

Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FAMILIE_TYPE - Familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Ægtepar, 30-12-2015, 10, Ikke hjemmeboende børn, 14-12-2015, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 5, Enlig (herunder også ikke hjemmeboende børn), 30-12-2015, 7, Ægtepar forskellig køn, 14-12-2015, 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2015, 9, Enlig, 14-12-2015

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type

ARFS

Navn, ARFS , Beskrivende navn, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Til og med år 2016: Resultatet fremkommer som resultat før finansielle og ekstraordinære poster (RFEP) tillagt finansielle og ekstraordinære indtægter og fratrukket finansielle og ekstraordinære omkostninger., Fra år 2017: Resultatet fremkommer som resultat før finansielle og ekstraordinære poster (RFEP) tillagt finansielle indtægter og fratrukket finansielle omkostninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Finansielle indtægter er indtægter af kapitalandele, fx aktieudbytte og royalties fra tilknyttede og associerede virksomheder, udbytte i øvrigt af finansielle anlægsaktiver samt renteindtægter o.l. af finansielle anlægsaktiver og af omsætningsaktiver., Finansielle udgifter er renteomkostninger o.l. samt nedskrivning af finansielle anlægs- og omsætningsaktiver. , Ekstraordinære indtægter og omkostninger omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke vedrører den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Ekstraordinære indtægter og omkostninger indgår til og med år 2016, hvorefter de udgår fra år 2017, da de heller ikke længere er en del af firmaernes officielle Arsregnskaber., Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ARFS. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ARFS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/arfs

JKOD

Navn, JKOD , Beskrivende navn, Journaliseringskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Intern kode som angiver, fra hvilken kilde firmaets regnskabsoplysninger stammer. , Detaljeret beskrivelse, En talværdi eller "E", "X" eller "V" angiver, at alle spørgeskemaets regnskabsoplysninger er indtastet og baseret på firmaets indberetning eller årsregnskab. Definitionen af de enkelte talværdier og bogstaver fremgår af beskrivelsen af værdisættet., "S" angiver, at nogle regnskabsoplysninger er indhentet hos SKAT, mens resten er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor alle regnskabsoplysninger er indtastet. For at finde tilsvarende firmaer benyttes de oplysninger om branche, ejerform, beskæftigelse eller momsomsætning, som haves for alle firmaer. , "R" angiver, at næsten alle regnskabsoplysninger er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor der haves oplysninger fra indtastningen eller SKAT. , Internt databrud: De regnskabsoplysninger, der kunne indhentes hos SKAT, ændrede sig fra og med regnskabsåret 2005. Ændringen fremgår af bilaget "SKATSelvangivelse. DST Spørgeskema 2005-2008" sammenlignet med bilagene "SKAT Virksomhedsskema" fra tidligere år. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population". , Variablen JKOD indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår og erstattes af variablen KODE fra år 2017. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, D119603.TXT_JKOD - Journaliseringskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, E, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens digitale indberetningssystem, 01-01-2004, R, Firmaet er opregnet på baggrund af tal fra stikprøveudtrukne fimaer og firmaer fra SKAT, 01-01-1995, S, Firmaet har nogle oplysninger fra SKAT, 01-01-1995, V, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem virk.dk, 01-01-2009, X, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk i XBRL format, 01-01-2015, 0, StartVærdi, 01-01-1995, 1, Udsættelse, 01-01-1995, 2, Udsættelse overskredet, 01-01-1995, 3, Nægter, 01-01-1995, 4, Burde indsende, men er fritaget af forskellige årsager (fx konkurs, likvidation, sygdom mv.), 01-01-1995, 5, Firmaet tilhører ikke populationen, fx fordi det har vist sig, at firmaets korrekte branche ikke ligger inden for regnskabsstatistikkens brancheområde, eller at der er tale om en ren momsafregningsenhed uden egentlig erhvervsaktivitet, 01-01-1995, 6, Skemaet indsendt i udfyldt stand (+ evt. regnskab medsendt), 01-01-1995, 7, Regnskab indsendt, 01-01-1995, 8, Udfyldt af Dst alene på grundlag af alternative kilder (fx SKAT, E og S, Lægemiddelstyrelsen), 01-01-1995, 9, Ventehylde, 01-01-1995

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/jkod

Boligforhold

Beskrivelse, Formålet er at fremstille en statistik, der dels belyser den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold., Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre., Indsamling af bolig- (og husstands) oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner. Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige bolig- og husstandsoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse. Først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. , Statistikken har fra 2001 til 2004 også omfattet Boliger og husstande på byområder., Fra og med opgørelsen pr. 1. januar 2005 er navnet skiftet fra Boligtællingen til Boligopgørelsen. , Bygnings- og boligregistret blev oprettet i 1977 (lov nr. 243 af 12. maj 1976). Formålet med registret er at tilvejebringe en systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning. Hovedformålene var i første omgang ejendomsvurdering og folke- og boligtælling. En lang række hovedsagelig kommunale administrative formål er senere indgået som en del af registrets anvendelse., Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Boligbestanden og befolkningen beskrives gennem følgende variable: Bygningstype, opførelsesår, opvarmningsforhold, antal værelser, boligstørrelse, installationsforhold, installationsmangler, ejerformer, husstandstype, husstandsstørrelse og køn. Der sker desuden en fordeling på enten hele landet, kommuner eller udvalgte geografiske områder. , Fra 2005 gælder følgende:, Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. , Før 2005 gjaldt følgende:, Før 2005 blev boliger overordnet inddelt i "egentlige boliger" og "andre boliger". Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af fritidshuse og boliger i døgninstitutioner., Ejer-/lejerforhold, Denne oplysning er en stamoplysning i BBR. Den dannes gennem en samkøring af BBR, CPR og Det fælleskommunale Ejendomsregister (ESR). Hvis ejeren af en ejendom på tidpunktet for dannelsen af oplysningen er tilmeldt folkeregistret på en adresse tilknyttet ejendommen betegnes boligen, hvor ejeren bor, som en bolig benyttet af ejer. Såfremt den tilmeldte person er tilmeldt på andre adresser (boliger) på ejendommen, betegnes disse boliger som udlejede. Er der ikke tilmeldt nogen person på en adresse, betegnes boligen som ikke-benyttet., Derudover findes betegnelsen "uoplyst", der betegner boligenheder, som ikke fandtes i BBR-stamregistret ved dannelsen af feltet., Beboet/ikke beboet bolig, Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig., En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse., En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. , Bilag, Databrud - Bolig og Ejendomsdatabasen, Variable, ANTAL_VÆRELSER, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, BADEFORHOLD, Badeforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F319 iflg. BBR-Instruks, BOLIGART, Boligart, BOLIGTYPE, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, BYSTØRRELSESKODE, Bystørrelseskode, CPR_BBR_MATCHKODE_GL, CPR_BBR_MATCH_GL, EJENDOMSNUMMER, Ejendomsnummer, EJERFORHOLD, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, EJERLEJLIGHEDSNUMMER, Ejerlejlighedens ejendomsnummer - felt F306 i BBR-Instruks, ENHEDSANVENDELSE, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, HUSSTANDSTYPE, Husstandstype for husstand, INSTALLATIONSFORHOLD, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, KØKKENFORHOLD, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks, OPFØRELSESÅR, Opførelsesår for bygning, SAMLET_AREAL, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed, TOILETFORHOLD, Toiletforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F318 iflg. BBR-instruks, UDLEJNINGSFORHOLD, Udlejningsforhold - F261/F322/F392, VARMEINSTALLATION, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold

VIRKFORM

Navn, VIRKFORM , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver kode for typen af virksomhed. For en række virksomhedsformer eksisterer der særlig lovgivning. , Detaljeret beskrivelse, VIRKFORM-koden blev indført i 1999 i forbindelse med etableringen af CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999., I Bilag 2 under rubrikken "Højkvalitets Dokumenter" er der en detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomhedsformer., Eksternt databrud: Koden blev indført i 1999., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., VIRKFORM-koden blev indført i 1999, og alle virksomheder med VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999. , Bilag, Virksomhedsformer i Det Erhvervsstatistiske Register, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, U892505.TXT_VIRKFORM_KODE_VIW - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 90, 01-01-1900, 24-08-2015, 20, 01-01-1900, 30, 01-01-1900, 40, 01-01-1900, 50, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 60, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 25-08-2015, 100, 01-01-1900, 110, 01-01-1900, 130, 01-01-1900, 140, 01-01-1900, 150, 01-01-1900, 160, 01-01-1900, 170, 01-01-1900, 180, 01-01-1900, 190, 01-01-1900, 200, 01-01-1900, 210, 01-01-1900, 220, 01-01-1900, 230, 01-01-1900, 240, 01-01-1900, 31-12-2006, 250, 01-01-1900, 260, 01-01-1900, 13-02-2011, 270, 01-01-1900, 280, 01-01-1900, 990, 01-01-1900, 290, 19-05-2004, 245, 01-01-2007, 115, 01-09-2005, 195, 18-08-2006, 196, 18-08-2006, 260, 14-02-2011, 15, 01-09-2013, 45, 01-01-2015, 81, 01-01-1000, 151, 01-01-1000, 152, 01-01-1000, 235, 01-01-1000, 285, 01-01-1000, 291, 01-01-1000, 520, 01-01-1900, 95, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/virkform

BOLIGART

Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

FRAVTIMER

Navn, FRAVTIMER , Beskrivende navn, Fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværstimer angiver antal fraværstimer i den del af fraværsperioden, der ligger i tællingsåret. Hvis antal fraværstimer i perioden ikke er angivet i indberetningen, beregnes fraværstimerne under antagelse af, at personen har en 5-dags uge, og at personen har været fraværende hele dagen. Ved beregning af fraværstimerne tages der højde for, om personen arbejder fuldtid eller deltid. En person, der arbejder fuldtid hele ugen antages at have en arbejdsuge på 37 timer., Detaljeret beskrivelse, Fraværstimer er det antal fraværstimer, som en ansat har været fraværende i en fraværsperiode i tællingsåret. Fraværstimerne indberettes for både korte og lange perioder. For uafsluttede perioder og perioder, som er startet året før indgår kun de fraværstimer, der ligger i tællingsåret. Fraværstimerne omfatter kun fravær, hvor medarbejderen modtager en betaling fra enten virksomheden, kommunen eller staten. , Private virksomheder og offentlige virksomheder/institutioner skal indberette alle fraværsperioder, som en ansat har haft i året. Perioden registreres med en start- og en slutdato samt med hver periodes varighed i timer og minutter. Det er dog ikke muligt for alle at indberette timer og minutter. Hvis de faktiske fraværstimer ikke er indberettet, antages de at have en femdags arbejdsuge, og at fraværet varer en hel dag. Fraværstimerne beregnes ud fra fraværsperiodens længde og beskæftigelsesgraden, som hentes fra Lønstrukturstatistikken. En fuld arbejdsuge antages at være på 37 timer. De faktiske fraværstimer er ikke indberettet for staten, når det gælder perioder, der varer hele dagen. For visse kommuner og regioner er fraværstimerne frem til 2016 endvidere ikke indberettet, og for den private sektor gælder dette ved mangelfulde indberetninger., For den del af kommunerne, som anvendte det gamle KMD fraværssystem er der ikke tidligere indberettet timer. Ved overgangen til KMDs nye fraværssystem OPUS er de faktiske timer gradvist blevet indberettet. De sidste brugere er i løbet af året 2016 overgået til fraværssystemet OPUS. Der forekommer dog stadig perioder uden fraværstimer, men i langt mindre omfang end tidligere., Kvaliteten af de indberettede datoer og timer er ikke altid tilstrækkelig, og det kan ses, at nogle indberetninger indeholder fejl. Dette gælder især indberetninger fra de private virksomheder. Fejlene kan identificeres ved, at fraværstimerne pr. dag er urealistisk høje eller lave. Fejlene kan fx skyldes, at alle fraværstimer er placeret på én dag, selvom perioden i realiteten strækker sig over flere dage. En anden typisk fejl er, at de ansattes fraværstimer er summeret for en hel måned, et helt kvartal eller et helt år, så de enkelte fraværsperioder ikke er indberettet. Der foregår et omfattende fejlsøgningsarbejde, hvor det vurderes, om det er de indberettede fraværstimer, der er korrekte eller om periodernes datoer er korrekte. I de tilfælde, hvor det er muligt, rettes fejlene ved at flytte datoerne for fraværsperioderne, så de passer til fraværstimerne eller ved at genberegne fraværstimerne ud fra fraværsperiodens længde., Fejlsøgningen af de indberettede fraværsperioder giver et vist bortfald. Derudover forekommer der bortfald, hvis den samme periode er indberettet flere gange, eller hvis en periode overlapper en anden periode. Det er især lange perioder, der er ramt af disse fejltyper. , Barselsfravær i staten er dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret, da mange institutioner ikke har indberettet barsel. Barselsdagpengeregistret rummer oplysninger om refusion af dagpenge i forbindelse med afholdt barsel. Barselsperioder dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret er færre, men længere, dvs. at der i en del tilfælde søges om refusion for én lang barselsperiode, hvor den i praksis afholdes som to eller flere kortere perioder. , Fraværstimerne bruges til at beregne fraværsprocenten som: fraværstimer/mulige arbejdstimer (arbtimer) , samt ved beregning af antal fraværsdagsværk som: , fraværstimer/7,4. , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVTIMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravtimer

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation