Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1131 - 1140 af 1466

    PROCKODE

    Navn, PROCKODE , Beskrivende navn, Procedurekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fastlægger varestrømmen, dvs. hvilke transaktioner som skal tælles med i hhv. import og eksport (fastlægger hvad som tælles med i generalhandel og specialhandel), hhv. tælles med som EU-handel og ikke-EU-handel. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvorvidt en given kode skal optælles, og om det er specialhandel/generalhandel eller optælling til EUs statistikkontor Eurostat (se indledning til dokumentation). , Definerer også hvilke lande, der er gyldige for en given procedurekode., I EU-handelen (Intrastat) anvendes de 2-cifrede transaktionsartskoder. I handelen med tredjelande (Extrastat) anvendes de 7-cifrede toldprocedurekoder., Toldprocedurekoder angiver en given toldprocedure - en toldprocedure er en tilkendegivelse i toldangivelsen af, med hvilket toldmæssigt formål varen importeres eller eksporteres. Valget af toldprocedure afgør bl.a.:, · Om der skal opkræves told og eventuelle afgifter på tidspunktet, hvor varerne angives., · Om opkrævning af told og eventuelle andre afgifter kan suspenderes, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., · Om der er særlige betingelser og forpligtelser, virksomheden skal overholde, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., Der er grundlæggende tre typer toldprocedurer:, · Overgang til fri omsætning og frit forbrug (almindelige procedurer) i importen, · Særlige procedurer, fx oplæggelse på toldoplag eller forædling (lønforarbejdning)., · Eksport, Ved fri omsætning forstås, at der for varen betales EUs toldsatser og evt. afgifter, mens national moms og afgifter ikke er betalt. Hvis varen også bringes i frit forbrug, har man også betalt national moms og afgifter i det EU-land, hvor varen befinder sig., De første 2 cifre i toldprocedurekoden angiver den nuværende procedure, de 2 efterfølgende cifre angiver den foregående procedure, mens de sidste tre cifre eller tegn angiver supplerende procedure, dvs. en yderligere oplysning om karakteristika ved toldproceduren. Den supplerende procedure kan enten bestå af en kode, som er fælles for alle EU-lande, eller en særlig national kode. , EU-procedurerne kan antage følgende værdier:, Axx, Aktiv forædling, Bxx, Passiv forædling, Cxx, Fritagelser, Dxx, Midlertidig indførsel, Exx Landbrugsprodukter, Fxx Diverse, Nationale procedurer består af et trecifret element., Eksempler: xxxx100 (reparation), xxxx200 (forarbejdning), Eksempel på toldprocedurekode:, 3171F61 Der er tale om genudførsel (31) af varer tidligere lagt på toldoplag (71) og varerne skal anvendes til proviantering (F61)., I figur/tabel på PROCKODE for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat) er toldprocedurekoderne (1.-2. cifre og 3.-4. cifre) summeret efter følgende:, Både import og eksport:, 00 Angives når der ikke er en tidligere procedure , Eksport: , 10 Endelig udførsel, 11 Aktiv forædling - forudgående udførsel, 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 23 Midlertidig udførsel med henblik på returnering i uforandret stand, 31 Genudførsel, 76 Henførsel under toldoplagsproceduren eller i frizone med oplæggelse på eksportoplag med præfinanciering af restitution af produkter eller varer bestemt til udførsel i uforandret stand, 77 Henførsel på toldoplag eller i frizone eller på frilager med præfinanciering af restitution af forarbejdede produkter eller varer, der skal udføres efter forarbejdning, Import: , 01 Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen med dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino , 07 Varer, der ved oplæggelse i provianteringsvirksomhed bliver bragt i fri omsætning , 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 40 Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug , 41 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer under proceduren for aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) (Udgået 1. maj 2016), 42 Varer, der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning , 48 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af ombytningsvarer under proceduren for passiv forædling, inden varerne udføres midlertidigt. , 49 Overgang til fri omsætning af varer som led i samhandlen mellem dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino. , 51 Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspension , 53 Varer, der midlertidigt indføres med henblik på returnering i uforandret stand , 54 Aktiv forædling, suspension, i en anden medlemsstat (uden at varerne overgår til fri omsætning i den pågældende stat) , 61 Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug , 68 Genindførsel med samtidig delvis overgang til frit forbrug og overgang til fri omsætning og henførsel under andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedure , 71 Oplæggelse af varer på toldoplag , 91 Indførsel under proceduren for forarbejdning under toldkontrol (Udgået 1. marts 2017)., 92 Indførsel af varer til forarbejdning under toldkontrol i en anden medlemsstat , 99 Anden særlig indførsel, Bilag, Graf (Extrastat), Tabel (Extrastat), Graf (Intrastat), Tabel (Intrastat), Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, PROCKODE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/prockode

    AARSV

    Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

    Familieindkomst

    Beskrivelse, Familieindkomststatistikken dækker befolkningen bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. Den statistiske enhed er familien. , Familiedefinitionen er E-familier . I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familier.aspx), Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret., I publikationer og Statistikbank-tabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0., Familiestatistikken indeholder en række familierelaterede variable som fx familietype, familiens socioøkonomisk gruppe og højeste fuldførte uddannelse i familien., Familiernes indkomster er summen af indkomsterne for alle personer i familien, uanset hvor længe familiemedlemmerne har opholdt sig i Danmark., Familieindkomsterne er baseret på indkomsterne i statistikken for personindkomster. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/personindkomster.aspx). Statistikken indeholder en lang række indkomst, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomster er baseret på Skats årsopgørelse. , Familiestatistikken indeholder erhvervsindkomster, overførselsindkomster, formueindkomster, fradrag i indkomsten og betalt skat mv., For supplerende dokumentation for statistikområdet familieindkomst henvises til kvalitetsdeklarationen på www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familieindkomster.aspx. , Desuden henvises til den årlige publikation Indkomster, der rummer detaljerede oplysninger om bl.a. familieindkomst. Se, www.dst.dk/publ/indkomster. , Variable, FAMAEKVIVADISP, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVAINDKNETTO, Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMANDENPENSION, Andre pensionsudbetalinger til familien, FAMANDOVERFORSEL, Andre overførsler til familien, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, FAMARBEJDSLOESP, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, FAMARBMABIDRAG, Arbejdsmarkedsbidrag mv, FAMBOERNETILSKUD, Børnetilskud og familieydelser til familien, FAMBOLIGSTOETTE, Boligstøtte udbetalt til familien, FAMDAGPENGE_KONTANT_13, Familiens samlede dagpenge og kontanthjælp, FAMDISPONIBEL, Diponibel indkomst for familien, FAMDISPONIBEL_13, Disponibel indkomst, FAMEFTERLOEN, Efterløn, FAMEJDSKAT_EJERBOLIG, Ejendomsskat for boligejere, FAMEJDSKAT_LEJERBOLIG, Ejendomsskat for lejere, FAMEJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi, FAMERHVERVSINDK, Erhversindkomst for familien, FAMERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, FAMFOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension i familien, FAMFORMREST_NY05, Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer, FAMFORMUEAKTIVER, Familiens samlede aktiver, FAMFORMUEINDK, Formueindkomst i alt for familien, FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Formueindkomst. brutto i familien, FAMFRADRAGIALT, Samlet beregnet fradrag for familien, FAMGAELDIALT, Familiens passiver, FAMGRON_CHECK, Grøn check, FAMHONNY, AMB. pligtige honorarer, FAMINDKOMSTIALT, Familieindkomst i alt før skat, FAMINDKOMSTIALT_13, Indkomst i alt, før skatter mv., FAMKONTANTHJAELP_13, Kontant hjælp i familien, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMLEJEVAERDI, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien, FAMLOENMV, Lønindkomst i alt i familien, FAMLOENMV_13, Lønindkomst i alt i familien, FAMMIDLERTIDYD, Midlertidige overførselsindkomster, FAMOEVRIGFORMUE_13, Øvrige formueindkomster i familien (aktieindkomst mv.), FAMOFF_OVERFORSEL_13, Familiens offentlige overførsler, FAMOFFPENS_EFTLON_13, Offentlige pensioner i familien, FAMOVERFOERINDK, Familiens samlede overførselsindkomster, FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Øvrige dagpenge fra A-kasser, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13, Familiens samlede Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13, Øvrige overførselsindkomster i familien, FAMPENSIONATP, Pensionsudbetaling fra ATP for familien, FAMPENSIONIALT, Pensioner i alt for familien, FAMPENSTJENESTE, Tjenestemandspension for familien, FAMPRIVAT_PENSION_13, Private pensioner i familien, FAMRENTEINDK_13, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEUDGIFTER, Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien, FAMRENTEUDGIFTER_13, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, FAMRESTINDK, Diverse indkomster som ikke direkte kan klassificeres i hovedgrupperne, FAMRESTINDK_13, Anden personlig indkomst i familien, FAMSKATFRIYD, Skattefrie indkomster i familien, FAMSKATMVIALT, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien, FAMSKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, FAMSKATPLIGTINDK, Skattepligtig indkomst for familien, FAMSKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat, FAMSU, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, FAMSUMINDKNETTORENT, Samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMSYG_BARSEL_13, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver., FAMTYPE, familietype, FAMUNDERHBIDRAG, Underholdsbidrag betalt af familien, FAMVIRKORDIND, Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), FAMVIRKOVERSKUD_13, Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst

    Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.

    Beskrivelse, Statistikområdet dækker forsørgelsesydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, hjælp til flygtninge mv.), introduktionsydelse efter integrationsloven, samt hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik. Registeret dannes på baggrund af indberetninger fra landets kommuner om udbetalte beløb i henhold til forskellige lovparagraffer. I indberetningen indgår ydelsestypen samt oplysninger om ydelsesbeløbet i hver af årets 12 måneder. Endvidere er ud fra oplysninger om præcis hvilken periode, en ydelse dækker, beregnet varigheden af modtagelsen af ydelsen omregnet til brøkdel af året. Statistikken er omlagt i 2007, idet der såvel anvendes en ny datakilde som et nyt kodesystem., En svaghed i statistikken til og med 2006 er, at det er måneden et konteret beløb er udbetalt, der registreres. Det forekommer ofte, at der i samme måned konteres beløb, der dækker ydelser til modtageren for flere måneder. Det indebærer, at findes der fx 10 udbetalinger i løbet af et år, kan det ofte dække over, at personen faktisk har fået ydelsen i 12 måneder. Problemet er særligt stort for ydelser, der ikke udbetales til den berørte person, men til en arbejdsgiver i form af en art løntilskud. Problemet bliver især aktuelt, når man vil beregne antal helårsmodtagere., Fra og med 2007 indgår der for forsørgelsesydelserne direkte oplysninger om, præcis hvilken periode en ydelse vedrører. Der er derfor for hver person og ydelsesart foretaget en beregning (i feltet HELAAR) af, hvor stor en del af året, ydelsen er modtaget (antal dage/365 (366)). Da en person kan have modtaget flere typer af ydelser i løbet af året, er denne andel ikke kun beregnet for de enkelte ydelser, men også for nogle almindeligt brugte aggregeringer: KONTANTHJÆLP, REVALIDERING, AKTIVEREDE, INTRODUKTIONSYDELSE, LEDIGHEDSYDELSE og FORSØRGELSESYDELSE I ALT. For hjælp i særlige tilfælde benyttes som før 2007 månedsoplysninger fra økonomisystemerne. Med de samme mangler som tidligere nævnt er HELAAR også beregnet her - bemærk dog, at oplysningen (i HELAAR) ikke giver mening for ydelser, der fx kun udbetales én gang til dækning af en helt bestemt udgift (fx en stor tandlægeregning). , Såvel i det gamle som i det nye system er ydelserne klassificeret ud fra det kontonummer, som kommunen har anvendt. I nogle tilfælde fremgår det, at kommunen helt klart har benyttet et forkert kontonummer og fx konteret ydelser til en ældre person som kontanthjælp til unge. Danmarks Statistik har ikke kunne foretage nogen rettelser, da vi ikke kan vide, hvad kontonummeret skulle have været., Normalt er der ingen problemer med at vide, hvem en ydelse vedrører. Men for merudgiftsydelse mv. vedr. børn med nedsat funktionsevne har kommunerne ikke været konsekvente i, om ydelsen registreres under moderens, faderens eller barnets personnummer., Væsentlige databrud:, 1987-1993: , - Indberetningsenheden er familien og ikke den person, der modtager hjælpen., - Meget af hjælpen er skattefri., - En del kommuner indberetter på skemaer, hvilket umuliggør en fordeling af hjælpen på konteringsmåned. , 1994 -2006:, - Indberetningsenheden er den person der modtager hjælpen., - Det meste af hjælpen er skattepligtig., - Alle kommuner indberetter via et edb-baseret økonomisystem, og man har derfor præcise oplysninger om ydelsestype, ydelsesregistrant, konteringsmåned og udbetalt beløb., - Den indberettede måned er konteringsmåneden. , - Det er ukendt, for hvor mange af månedens dage der er givet kontanthjælp., 2007 -, - Der skiftes edb-system, og der indberettes nu den præcise startdato og den præcise slutdato for konteringen., - Antallet af dage kan beregnes som forskellen mellem slutdato og startdato. Af hensyn til konsistensen bagud udnyttes denne viden til at danne variablen HELAAR., Fra 2007 bygger statistikken på personindberetninger fra KMD-Aktiv og det tilsvarende system i Herning Kommune. I 2014 blev statistikken revideret tilbage i tid til og med januar 2007. Revisionen betød bl.a., at der i statistikken også er inkluderet oplysninger fra Register for Arbejdsmarkedet (RAM) om den midlertidige ydelse arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev indført med virkning fra januar 2014. Pr. januar 2016 skete der endnu en revision af statistikken. Dette skyldes nye regler for den model som beskriver hvordan staten, skal refundere kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. , Statistikken indeholder følgende ni grupper af ydelsestyper: Kontanthjælp i alt (aktiverede og ikke aktiverede kontanthjælpsmodtagere), Uddannelseshjælp i alt, Løntilskud vedr. kontant- og, uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. i alt, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, Revalideringsydelse i alt,, Kontantydelse i alt, Arbejdsmarkedsydelse i alt, Særlig uddannelsesydelse i alt og Særlig støtte til, høje boligudgifter. I statistikken er det også muligt at få en mere detaljeret opgørelse på de specifikke kontokoder. Detaljerede opgørelser fra før 2016 kan findes i arkiverede matricer. En detaljeret årlig opgørelse fra 2007 til 2015 kan findes i den arkiverede matrice KY025. Mens KY05 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2014 - 2015, og KONT1 og KONT2 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2007 - 2013. Matricerne er ikke direkte sammenlignelige pga. store forskelle i kontanthjælpsydelserne på detaljeret niveau., Bilag, Kontanthjælp - Statistikkens beskrivelse 1993-2019, Variable, BELOB1, Beløb i januar, BELOB10, Beløb udbetalt i oktober måned, BELOB11, Beløb udbetalt i november måned, BELOB12, Beløb udbetalt i december måned, BELOB2, Beløb udbetalt i februar, BELOB3, Beløb udbetalt i marts måned, BELOB4, Beløb udbetalt i april måned, BELOB5, Beløb udbetalt i maj måned, BELOB6, Beløb udbetalt i juni måned, BELOB7, Beløb udbetalt i juli måned, BELOB8, Beløb udbetalt i august måned, BELOB9, Beløb udbetalt i september måned, BELOBAPR, Beløb konteret i april måned., BELOBAUG, Beløb konteret i august måned., BELOBDEC, Beløb konteret i december måned., BELOBFEB, Beløb konteret feburar måned., BELOBJAN, Beløb konteret i januar måned., BELOBJUL, Beløb konteret i juli måned., BELOBJUN, Beløb konteret i juni måned., BELOBMAJ, Beløb konteret i maj måned., BELOBMAR, Beløb konteret i marts måned., BELOBNOV, Beløb konteret i november måned., BELOBOKT, Beløb konteret i oktober måned., BELOBSEP, Beløb konteret i september måned., DATAKODE, Kode for type af hjælp, HELAAR, Varighed af modtagelsen af hjælp, KOMMUNE, Kommune, KYAARX, KONTOKODE

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-

    PRIS_BEREGN_KD

    Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

    TLONKVAL

    Navn, TLONKVAL , Beskrivende navn, Kvalitet af timelønsskøn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bi-lønmodtagere ved hjælp af den relative usikkerhed., Detaljeret beskrivelse, I bestemmelsen af den relative usikkerhed indgår forskellige variable såsom maksimal, minimal og bestemt timeløn, indbetalt ATP-beløb, antal arbejdstimer i ansættelsesperioden, korrigerede normaltimetal i ansættelsesperioden etc. Hvilke variable der indgår afhænger af, om der er tale om bestemmelsen af den relative usikkerhed for lønmodtagere, der arbejder på fuld tid eller på nedsat tid. For en gengivelse af de helt eksakte beregninger henvises til Arbejdsnotat nr. 31 side 31 ff., Den relative usikkerhed kan antage værdier fra 0 til >100 pct., Hvis en person i gennemsnit arbejder halv tid eller mere i ansættelsesperioden (20 timer el. derover pr. uge), vil den relative usikkerhed være under 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 1-49, og timelønnen er relativt velbestemt. , Hvis personen derimod arbejder mindre end halv tid i gennemsnit i ansættelsesperioden, kan den relative usikkerhed - afhængigt af periodens længde - blive større end 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 50-99, og usikkerheden er derved for stor. Det gælder fx., hvis personen arbejder mindre end halv tid i gennemsnit for hele året., Denne kvalitetsindikator viser således, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Værdier over 100 kan forekomme. Det betyder, at bestemmelsen af timelønnen i høj grad drukner i sin egen usikkerhed. For personer, der ikke optræder i befolkningen d. 1/1, men kun optræder d. 31/12 det pågældende år, sættes værdien af Tlonval til større end 500. Disse personer benævnes "tilgangspersoner"., De relevante populationer for TLONKVAL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af personer i 2008 skyldes at der var færre lønmodtagere som følge af indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_TLONKVAL_GRP - Kvalitet af timelønsskøn, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Antal timer i ansættelse lig 0, >100, Ubrugelig kvalitet, 100, Ingen ATP, 1-49, Brugbar kvalitet, 50-99, Tvivlsom kvalitet

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/tlonkval

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation