Søgeresultat

NYT: Samlet fald i industriens og engroshandlens lagre

Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 4. kvt. 2015

Revisionerne skyldes senere indkomne data og rettelser til data.

https://www.dst.dk/nyt/20647

Nyt

Verdensmål Indikator: 17.18.2 - Principper for officiel statistik

Antal lande, der har national lovgivning, der retter sig efter de grundlæggende principper for officiel statistik, Forklaring, Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP). CoP bygger på FN's ti principper for statistik., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-18/indikator-2

Medarbejderprofil

 dog kan prisen stige en anelse, hvis man ønsker at få data på egne inddelinger af populationen, og derfor kan det være at man skal betale for et par timer oveni produktprisen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/medarbejderprofil

Skræddersyet statistik

Vi skræddersyer statistikken til dine behov. Få et tilbud eller bliv inspireret til at koble oplysninger fra vores mange registre på nye og spændende måder., Bestil en opgave, Læs om dine muligheder for at købe skræddersyet statistik, og hvordan en opgave typisk forløber., Kundecases, Se eksempler på nogle af de skræddersyede statistikopgaver, vi har hjulpet vores kunder med., Priser og aftalevilkår, Alt det der er relevant, når du bestiller en statistikopgave.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger

Kriminalitet - konfererede sager

Beskrivelse, Konfererede sager er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger til det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I kriminalstatistikken skelnes mellem hovedsigtelser og konfererede sager. Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden. Konfererede sager er sigtelser, der er afgjort under en alvorligere sigtelses journalnummer. , En afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. Afgørelser med ét forhold betegnes som en 'solosag', mens afgørelser, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. I sagskomplekser træffes en samlet afgørelse, som dækker alle de forhold, der indgår i sagskomplekset. Denne afgørelse bringes i statistikområdet afgørelser under hovedforholdet. Denne afgørelse bringes tillige i statistikområdet konfererede sager under hvert af de øvrige i sagskomplekset indgående forhold. I langt de fleste tilfælde er afgørelsestypen ens for alle de indgående forhold i et sagskompleks, idet afgørelsen træffes for det samlede sagskompleks. I ganske få tilfælde kan der dog være forskelle i afgørelsestypen inden for et sagskompleks, jf. KON_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type)., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), KON_AFGOEDTO, Afgørelsens dato, KON_AFGTYPKO, Afgørelsens el. sanktionens type (RP), KON_GER7, Gerningskode syvcifret, KON_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst), KON_KONFJOUR, Politiets sagsnummer (journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager

Kriminalitet - indsættelser

Beskrivelse, Indsættelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Kriminalstatistikken dækker følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Statistikområdet indsættelser indeholder oplysninger vedrørende anholdelser, varetægtsfængslinger og afsoninger, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret. Indsættelsesregistret kan betragtes som et forløbsregister, idet alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres., Til hver indsættelse er der ud over datoer bl.a. knyttet oplysninger om indsættelsessted og gerningskode. For afsoninger findes der desuden oplysninger om længden og arten af fængselsstraffen. Oplysning om løsladelsesdato foreligger dog først fra og med 1991., Frem til og med 1990 indeholder registret kun oplysninger om afsoninger. Fra og med 1991 indeholder registret også oplysninger om anholdelser og varetægtsfængslinger., Danmarks Statistik har oprindelig modtaget oplysninger fra Rigspolitiet om anholdelser og varetægtsfængslinger også for perioden før 1991, men ikke gemt dem i de endelige registerversioner. Oplysningerne findes dog i de versioner, der er arkiveret i Statens Arkiver og vil kunne fremskaffes herfra. Dog er CPR-nummeret arkiveret i krypteret form, og det er ikke muligt at foretage en dekryptering, da den benyttede krypteringsnøgle ikke længere eksisterer., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, IND_FGSLDTO, Fængslingsstartdato, IND_FGSLKOD, Fængslingskode, IND_FGSLSTED, Fængslingssted, IND_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for indsættelsen (DS), IND_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt el. delvist oplyst), IND_LOESLDTO, Løsladelsesdato, IND_OVERFKOD, Overførselskode, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser

ARBLHUMV

Navn, ARBLHUMV , Beskrivende navn, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse, Fra 1999 er beløbet ekskl. feriedagpenge , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.19 og benævnes 'Arbejdsløshedsdagpenge ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige., Uddannelsesydelserne for 1986 og 1987 ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede ydelser), jf. også vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL., I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges kraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Modelændringen flytter beløb (uddannelsesgodtgørelse)fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., I 1999 flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD., Det giver et kraftigt fald i antal modtagere af ARBLHUMV, og en stigning i gennemsnistbeløb og percentiler., I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Igen flyttes beløb fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBLHUMV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arblhumv

BEFORDR

Navn, BEFORDR , Beskrivende navn, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag., Det selvangivne og godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde, I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27b og benævnes 'Transportfradrag ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Før 1984 indberettedes befordringsfradraget ikke særskilt i slutligningsregisteret, men indgik i en sum sammen med udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent samt bl.a. fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde. , 1984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder., Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. i 1985 og 1986 og højst 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter - for nærmere beskrivelse, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Fra 1994 udgår fradraget for udgifter til befordring mellem skiftende arbejds-steder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren; dette beløb er ikke indregnet i indkomsten., Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordringsfradrag på 25 pct., dog maksimalt 6.000 kr. i 2006 (ligningslovens §9C, stk. 4.). Dette befordringsfradrag beregnes maskinelt. Procentsatsen på 25 reduceres med indkomstens størrelse (indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5 procentpoint for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr., og er således 0 ved 278.300 kr., jf. diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 2004 var der mulighed for ekstra befordringsfradrag for personer fra en række udkantskommuner, jf. publikationen "Skatten 2005". Ordningen blev revideret fra og med indkomståret 2007, jf. publikationen "Skatten 2008"., Bilag, tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, BEFORDR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/befordr

UDEL

Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UDEL - Uddannelsesdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Udelt uddannelse, 1, 1. år, 10, 10. klasse, 11, 11. klasse, 2, 2. år, 20, 0. klassetrin, 21, 1. klassetrin, 22, 2. klassetrin, 23, 3. klassetrin, 24, 4. klassetrin, 25, 5. klassetrin, 26, 6. klassetrin, 27, 7. klassetrin, 28, 8. klassetrin, 29, 9. klassetrin, 3, 3. år, 30, 10. klassetrin, 31, 11. klassetrin, 4, 4. klasse, 40, FGU basis, 41, FGU spor, 5, 5. klasse, 51, EUD indgangsforløb, 52, EUD hovedforløb, 53, EUD indgangsforløb 1, 54, EUD indgangsforløb 2, 55, EUD EUX studiekompetenceforløb, 6, 6. klasse, 60, Udelt kandidatuddannelse, 61, Bacheloruddannelse, 62, Kandidatoverbygning, 64, Akademisk overbygningsuddannelse, 7, 7. klasse, 71, Bifag, 72, Sidefag, 73, Suppleringsfag, 76, Sidefagssupplering 1/2 år, 8, 8. klasse, 9, 9. klasse, 56

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udel

SLUSKAT

Navn, SLUSKAT , Beskrivende navn, Samlet slutskat for en skatteyder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder., Består af statsskat, amtsskat (til og med 2006), sundhedsbidrag (fra og med 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen (indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. bilag til variablen SKATTOT_NY under emnet Højkvalitetsdokumentation: "Skattesystem1980_ff.doc., Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT, 1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., 1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86". , 1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig , 1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID)., 1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber., 1997. Formueskatten afskaffet., 2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig, 2010: Grøn check er ikke modregnet i sluskat., Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" til variablen "SKATTOT_NY" under emnet "Højkvalitetsdokumentation" , Værdisæt, SLUSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sluskat