Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4671 - 4680 af 6443

NYT: Stadig flere opholdstilladelser

28. november 2014, Der er givet 72.228 opholdstilladelser fra fjerde kvartal 2013 til og med tredje kvartal i år. Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste år på det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en tydelig stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 15 pct. eller 9.450 højere end for et år siden. I tredje kvartal er der givet 24.878 opholdstilladelser. Antallet af opholdstilladelser svinger ofte ganske meget fra kvartal til kvartal. Derfor fokuseres der på det samlede antal opholdstilladelser, der er givet i seneste årsperiode., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse i denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle årsperioderne fra starten af 2007 er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 41 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Flest opholdstilladelser til rumænske statsborgere, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for filippinske og ukrainske statsborgere; for filippinerne skyldes det au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 74 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 25 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Flere søger asyl, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i den seneste årsperiode steget med 63 pct. til 12.834 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 5.820 personer i perioden fra fjerde kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 45 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og den seneste årsperiode fra fjerde kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 er det højeste siden 2002., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 3. kvt. 2014, 28. november 2014 - Nr. 604, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18486

Nyt

NYT: Store udsving præger industriens produktivitet

18. marts 2016, I perioden 2012-2014 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 2,3 pct. pr. år, hvilket dækker over store udsving i de enkelte år. I 2012 steg arbejdsproduktiviteten med 7,2 pct., året efter faldt den med 0,6 pct., og i 2014 steg den med 0,5 pct. Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden 2012-2014 beror på et stort bidrag fra totalfaktorproduktivitet på 1,6 procentpoint. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,1 procentpoint, og kapitalintensiteten (værdien af kapitalapparat pr. arbejdstime) bidrager med 0,7 procentpoint til stigningen. Bidraget fra kapitalintensiteten kan yderligere opdeles i 0,1 procentpoint fra it og 0,5 fra det øvrige kapitalapparat., Væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som bruttofaktorindkomst pr. arbejdstime og er et udtryk for værditilvæksten pr. arbejdstime. Årsagerne til væksten i arbejdsproduktiviteten kan - som det fremgår ovenfor - deles op i tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre kapitalapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de årsager, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., Kapital og uddannelse bidrager til halvdelen af industriens produktivitet, Set i et længere perspektiv steg industriens arbejdsproduktivitet i perioden 2001-2014 med gennemsnitligt 3,0 pct. pr. år. Heraf kan omkring halvdelen af væksten (1,4 procentpoint) forklares ved et større kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, F&U, it-udstyr og software). Bedre uddannelse af de ansatte bidrager med 0,2 procentpoint. Resten (1,4 procentpoint) kan bl.a. henføres til tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet (totalfaktorproduktivitet). Disse årsager til væksten i arbejdsproduktiviteten har i perioden indgået med forskellig vægt, hvilket fremgår af figuren., Industriens produktivitetsvækst er tre gange større end byerhvervenes, For året 2014 er der samme tendens i produktivitetsudviklingen for markedsmæssige byerhverv og underbranchen industri, men når man ser på perioden 2001-2014 er der stor forskel. Stigningen i arbejdsproduktiviteten for industri er næsten tre gange så stor som for byerhvervene, og der tegner sig et lignende mønster i bidragene., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 164 , fra 1. april 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige arbejdsproduktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2013 er blevet revideret ned fra 1,5 pct. til 0,6 pct. Det skyldes primært, at timerne i Nationalregnskabet er blevet revideret op med 0,8 procentpoint. Revisionen af timerne skyldes i høj grad indarbejdelsen af strukturdata (især lønstrukturstatistikken) i , Arbejdstidsregnskabet, for 2013. , Med denne offentliggørelse af produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2012 endelige, mens tallene for 2013 og 2014 er foreløbige. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2014, (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), og , opgørelsen af , Arbejdsproduktiviteten 2014, fra 21. december 2015 (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 625, ), ., Arbejdsproduktivitet for industri og markedsmæssige byerhverv fordelt på vækstårsager, , 2009, , 2010, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014*, 2001, -2014*, , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst, Industri:, , , , , , , , , , , , , , , , Arbejdsproduktivitet, 1, 0,0, 12,1, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, 5,1, 2,3, 1,8, 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,0, Kapitalintensitet, 2, 4,6, 2,9, -1,0, 1,7, 0,6, -0,4, 1,3, 0,9, 1,6, 1,1, 2,1, 1,3, 1,7, 0,7, 1,4, IT-kapitalintensitet, 3, 0,4, 0,4, 0,0, 0,3, 0,1, 0,0, 0,1, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,1, 0,2, Anden Kapitalintensitet, 4,1, 2,6, -1,1, 1,5, 0,5, -0,4, 1,3, 0,6, 1,3, 0,7, 1,8, 1,1, 1,5, 0,5, 1,2, Uddannelsesniveau, 0,7, 0,2, 0,3, 0,1, 0,0, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, 0,3, 0,1, 0,2, Totalfaktorproduktivitet, -5,0, 8,7, 4,4, 5,3, -1,3, 0,8, 3,5, 1,2, -0,1, 2,3, -0,3, 2,6, 1,3, 1,6, 1,4, , , , , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssige byerhverv:, , , , , , , , , , , , , , , , Arbejdsproduktivitet, 1, -1,6, 5,9, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, 3,0, 3,1, 2,5, 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,1, Kapitalintensitet, 2, 2,2, 1,4, -0,5, 0,8, -0,4, -0,3, 1,4, 1,5, 1,6, 0,7, 0,9, 0,5, 0,8, 0,0, 0,6, IT-kapitalintensitet, 3, 0,4, 0,5, 0,1, 0,2, 0,0, -0,1, 0,2, 0,5, 0,5, 0,5, 0,3, 0,3, 0,3, 0,0, 0,2, Anden Kapitalintensitet, 1,7, 1,0, -0,7, 0,6, -0,3, -0,3, 1,2, 0,9, 1,1, 0,1, 0,6, 0,3, 0,5, 0,0, 0,4, Uddannelsesniveau, 0,5, 0,4, 0,2, 0,2, 0,1, 0,0, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, 0,1, 0,2, Totalfaktorproduktivitet, -4,1, 4,0, 0,3, 2,0, -1,5, 1,1, 1,3, 1,5, 0,6, 1,1, -0,3, 1,2, -0,3, 0,5, 0,3, Anm.: Markedsmæssige byerhverv omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme., * Foreløbige tal., 1, Bruttofaktorindkomst (BFI) pr. arbejdstime., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., Produktivitetsudviklingen 2014, 18. marts 2016 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvaliteten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20393

Nyt

NYT: Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

20. december 2021, Med et prisniveau der ligger 40 pct. over EU-27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet havde Danmark sammen med Irland langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2020. EFTA-landene Schweiz, og Island havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 70 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2020 fandtes i Sverige, Finland og Luxembourg, som alle lå mellem 23 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande, som har tilsluttet sig EU i eller efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg i top i EU med et prisniveau på 25 pct. over EU-gennemsnittet efterfulgt af Danmark og Irland, der begge lå 21 pct. over EU-gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 72, 46 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2020 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 59, 45 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2020*, Land, Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP, , , Land, Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP, , , EU-27, 1, = 100, , , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100, , Cypern, 91, 111, 92, Euroområdet, 106, 105, 106, , Slovakiet, 90, 95, 81, , , , , , Malta, 90, 115, 88, , , , , , Slovenien, 88, 101, 84, Danmark, 140, 121, 133, , Estland, 85, 97, 80, Irland, 140, 121, 120, , Letland, 79, 96, 74, Luxembourg, 132, 125, 129, , Tjekkiet , 77, 87, 72, Finland, 127, 115, 127, , Kroatien, 71, 97, 65, Sverige, 123, 115, 125, , Litauen , 70, 86, 68, Nederlandene, 116, 99, 116, , Ungarn, 66, 85, 63, Belgien, 114, 108, 112, , Polen, 60, 73, 60, Frankrig, 113, 110, 109, , Rumænien, 56, 69, 53, Østrig, 112, 107, 114, , Bulgarien, 55, 79, 54, Tyskland, 107, 103, 111, , , , , , Italien , 101, 107, 99, , Storbritannien, 121, 92, 116, Spanien, 98, 97, 94, , , , , , Portugal, 89, 102, 85, , Schweiz, 170, 172, 159, Grækenland, 88, 107, 83, , Island , 143, 132, 145, , , , , , Norge, 136, 146, 141, * Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27 (uden Storbritannien). Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2020, 20. december 2021 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34940

Nyt

NYT: Moderat stigning i byerhvervenes produktivitet

18. december 2014, Byerhvervenes produktivitet steg med 1,2 pct. fra 2012 til 2013 ifølge foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 0,9 pct. og et fald i antallet af arbejdstimer på 0,3 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme. Den beskedne produktivitetsudvikling i de seneste tre år (2011-2013) følger efter nogle år med store udsving. De store udsving skyldes bl.a. en forsinket tilpasning af arbejdskraftforbruget til den lavere økonomiske aktivitet i kølvandet på finanskrisen., Lille fald i erhvervslivets produktivitet, I modsætning til byerhvervene faldt erhvervslivets samlede produktivitet med 0,4 pct. i 2013. Den lavere produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Produktivitetsniveauet er meget højt i , olie- og gasindvinding, , hvilket hænger sammen med, at der er en meget høj værdiskabelse (bruttofaktorindkomst) i forhold til antallet af arbejdstimer., Den store stigning i produktiviteten i byerhvervene i 2010 har mere end opvejet faldene i 2008 og 2009, så der i perioden 2008-2013 samlet set har været en gennemsnitlig årlig stigning på 1,0 pct. Det er dog betydeligt under gennemsnittet på 2,7 pct. pr. år i 1967-2013, som er den periode, arbejdsproduktiviteten er blevet beregnet., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 266, fra 15. maj 2014) har nationalregnskabet 15. september 2014 gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, ., Dette er således den første opgørelse af , Arbejdsproduktiviteten, siden hovedrevisionen. Der er ikke ændret , afgørende ved det overordnede billede af produktivitetsudviklingen., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2013 (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 564, fra 6. november 2014)., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofak-torindkomst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2013*, , 2010, , 2011, , 2012*, , 2013*, , , 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2013, 1967, -2013, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 616, 4,7, 0,1, 0,5, -0,2, , 3,0, 2,1, 2,7, 2,0, 0,7, 1,0, 0,4, 2,4, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 219, 6,2, -0,2, 0,9, -0,4, , 3,6, 3,1, 3,1, 2,2, 0,9, 1,5, 0,6, 2,9, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28, 22,6, -8,1, 11,1, -17,1, , 7,4, 5,9, 12,2, 7,7, 3,3, 5,2, -1,2, 5,8, B Råstofindvinding, 40, 4,1, -14,3, -17,2, -2,4, , 5,3, 26,3, 14,0, 10,3, -1,1, -0,8, -11,6, 7,6, C Industri, 223, 12,1, 3,6, 7,1, 4,4, , 5,1, 2,3, 1,8, 3,6, 2,0, 4,0, 4,1, 4,0, D-E Forsyningsvirksomhed, 37, 20,8, 0,1, -4,1, -0,8, , 5,8, 4,5, 1,7, 0,9, 2,1, -4,0, -0,1, 2,5, F Bygge og anlæg, 68, -3,1, 1,8, -1,0, -0,8, , 0,5, 6,4, -1,7, 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 1,7, G-I Handel og transport mv., 309, 8,4, 0,5, -1,0, 0,2, , 2,7, 2,1, 2,8, 2,9, 0,6, 1,7, -0,8, 2,3, J Information og kommunikation, 69, 5,0, 4,9, 3,5, 1,5, , 3,6, 4,9, 4,4, 3,9, 8,9, 6,4, 4,8, 4,7, K Finansiering og forsikring, 95, 4,7, -5,0, 3,1, -0,5, , -1,1, 4,0, 6,4, 2,5, 3,4, 9,5, -0,4, 2,9, M-N Erhvervsservice, 133, 0,6, -1,2, 3,0, 4,7, , 2,4, 3,1, 4,1, -2,3, -3,5, -0,5, 0,7, 0,7, R-S Kultur, fritid og anden service, 34, -2,1, -0,1, 2,4, 1,0, , 5,6, 3,5, -0,1, -1,9, -1,8, -1,5, 0,2, 1,6, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 004, 5,9, 0,0, 1,7, 1,2, , 3,0, 3,1, 2,5, 1,9, 0,8, 1,8, 1,0, 2,7, Tjenesteydende erhv. (G-I til R-S), 1, 675, 4,5, -1,1, 0,6, 0,6, , 2,0, 2,7, 3,1, 1,6, 0,7, 2,1, 0,0, 2,2, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2013 november-version, 18. december 2014 - Nr. 652, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18961

Nyt

NYT: Procesoptimering øger produktivitet i industrien

22. februar 2019, I perioden 2012-2017 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 2,6 pct. pr. år. Lidt over halvdelen (1,4 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten, altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde, processer tilrettelægges på, og tekniske fremskridt bliver nyttiggjort på. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,2 procentpoint, og kapitalintensiteten (et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime) bidrager med 1,1 procentpoint til stigningen. Bidraget fra kapitalintensiteten kan yderligere opdeles i 0,2 procentpoint fra it og 0,9 fra det øvrige kapitalapparat., Produktivitetsvækst blev påvirket af it- og finanskrisen, Siden årtusindskiftet er industriens arbejdsproduktivitet steget med gennemsnitligt 3,0 pct. pr. år. Fordelingen på bidrag fra uddannelse, kapital og arbejdstilrettelæggelse i den seneste periode 2012-2017 ligner meget den fordeling, der har været for hele perioden siden årtusindskiftet. Derimod er produktivitetsudviklingen i perioden 2001-2003, under it-krisen, tydeligt anderledes end for de andre konjunkturperioder. Produktivitetsstigningen i 2001-2003 forklares næsten udelukkende ved et stort bidrag fra et større eller bedre kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, forskning og udvikling, it-udstyr og software), og perioden har som den eneste et negativt bidrag fra totalfaktorproduktiviteten. Perioderne 2004-2007 og 2008-2011, hhv. optil og efter udbruddet af finanskrisen, har de største stigninger i arbejdsproduktiviteten. Stigningen i 2004-2007 forklares primært af totalfaktorproduktiviteten, mens kapitalintensiteten bidrager mest i perioden 2008-2011., Industriens produktivitetsvækst er højere end for de tjenesteydende erhverv, For perioden 2001-2017 er stigningen i arbejdsproduktiviteten for industri tre gange så høj som for de tjenesteydende erhverv. Det skyldes især at bidraget fra kapitalintensiteten og optimering af produktionsprocesser er markant højere i industrien end i de tjenesteydende erhverv. I den seneste periode fra 2012 til 2017 bidrager kapitalintensiteten direkte negativt til produktivitetsvæksten i de tjenesteydende erhverv., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:364, fra 26. september 2018) er der revideret i årene 2015-2016 og året 2017 er tilføjet. Med denne offentliggørelse af produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2015 endelige, mens tallene for 2016 og 2017 er foreløbige., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2017, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:411, fra 7. november 2018) og , opgørelsen af , Arbejdsproduktiviteten november-version 2017, fra 27. november 2018 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, ), ., Bidrag til arbejdsproduktivitet for udvalgte erhverv, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2001, 2001, 2004, 2008, 2012, , , , , , , , -2017*, -2003, -2007, -2011, -2017*, , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst , Byerhverv, 1, :, , , , , , , , , , , , Arbejdsproduktivitet, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 1,3 , 0,8, 1,8, 0,9, 1,4, Kapitalintensitet, 2, 0,7, 0,2, 0,2, 0,3, -0,2, -0,1, 0,5 , 0,8, 0,5, 0,8, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,0, 0,2 , 0,3, 0,3, 0,3, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,5, 0,1, 0,1, 0,1, -0,2, -0,2, 0,3 , 0,5, 0,2, 0,5, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2 , 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 1,6, 2,1, 0,3, 1,1, -0,1, 0,9, 0,5 , -0,2, 1,2, -0,2, 1,0, , , , , , , , , , , , Industri:, , , , , , , , , , , Arbejdsproduktivitet, 6,8 , 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 3,0, 2,0, 3,5, 3,9, 2,6, Kapitalintensitet, 2, 1,6 , 1,5, 0,7, 0,8, 0,8, 0,1, 1,4, 1,9, 1,2, 2,1, 1,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,3 , 0,3, 0,2, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, Anden kapitalintensitet, 1,3 , 1,3, 0,5, 0,7, 0,6, 0,0, 1,2, 1,6, 1,0, 1,8, 0,9, Uddannelsesniveau, 0,2 , 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, 0,4, 0,2, Totalfaktorproduktivitet , 4,8 , 3,2, 0,4, -2,7, 3,2, -0,1, 1,3, -0,1, 2,1, 1,4, 1,4, , , , , , , , , , , , Tjenesteydende erhverv , 4, :, , , , , , , , , , , Arbejdsproduktivitet, 1,3 , 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, 1,0, 0,8, 2,2, -0,1, 1,0, Kapitalintensitet, 2, 0,4 , -0,2, 0,2, 0,0, -0,5, -0,2, 0,3, 0,6, 0,5, 0,3, -0,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,2 , 0,1, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,2, 0,3, 0,3, 0,2, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,1 , -0,3, 0,0, -0,2, -0,5, -0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, -0,2, Uddannelsesniveau, 0,4 , 0,2, 0,2, 0,4, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 0,5 , 2,2, 0,5, 1,4, -1,0, 0,9, 0,5, 0,0, 1,5, -0,7, 0,8, * Foreløbige tal., 1, Byerhverv omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., 4, De tjenesteydende erhverv omfatter byerhverv fraregnet bygge og anlæg, industri og forsyningsvirksomhed., Produktivitetsudviklingen 2017, 22. februar 2019 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvaliteten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28420

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

29. maj 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport mv. positivt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 1,7 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i EU - svagere vækst i USA, USA's BNP voksede 0,1 pct. i første kvartal, mens væksten i EU, ligesom i Danmark, var 0,4 pct. Dette kommer efter en årrække, hvor den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier. Den svage amerikanske vækst i det seneste kvartal skyldes især faldende eksport, mens der var fremgang i husholdningernes forbrug., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal. Dermed fortsatte stigningen fra fjerde kvartal. Der var fremgang i såvel køb af køretøjer som forbruget af andre varer og tjenester. I forhold til første kvartal 2014 er husholdningernes forbrug steget 2,4 pct. , Læs om kilder og metoder til opgørelse af husholdningernes forbrug i notatet , Opgørelse af husholdningernes forbrug, . , Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, og i forhold til første kvartal 2014 er det steget 1,5 pct., Tilbagegang i investeringerne, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,6 pct. Der var især tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Således faldt boliginvesteringerne med 2,2 pct., mens andet byggeri og anlæg gik tilbage med 8,5 pct. Der var mindre fald i maskin- og transportmiddelinvesteringerne samt intellektuelle rettigheder. I forhold til samme kvartal sidste år er investeringerne samlet set steget med 1,1 pct., Fremgang i eksporten, Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,4 pct. i første kvartal. Der var kraftig vækst i vareeksporten, mens der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester og moderat fremgang i vareimporten. Dette mønster genfindes, når udviklingen i forhold til samme periode sidste år betragtes. Eksporten er steget med 1,2 pct. og importen med 0,1 pct. i forhold til første kvartal sidste år., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,8 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 0,8 pct. og de præsterede timer med 1,3 pct. , Danmarks nationalregnskab, , 2015, 2014, 2015, , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 482,1, 1,7 , 0,6 , 0,5 , 0,4 , Import af varer og tjenester, 231,8, 0,1 , 1,0 , -0,5, 0,4 , Import af varer, 146,9, 2,8 , 0,5 , -0,3, 1,5 , Import af tjenester, 84,9, -4,1, 1,9 , -0,7, -1,5, Forsyning i alt, 713,9, 1,2 , 0,7 , 0,2 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 263,7, 1,2 , 0,6 , -0,4, 2,0 , Eksport af varer, 162,8, 5,0 , -0,7, -0,3, 4,4 , Eksport af tjenester, 100,8, -4,4, 2,5 , -0,6, -1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 226,8, 2,4 , -0,1, 1,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , -2,7, -1,3, 0,9 , 1,9 , Andre varer, 93,6, 4,6 , -0,2, 2,3 , 0,8 , Tjenester inkl. turisme, 124,9, 1,1 , 0,1 , 0,4 , 0,5 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 2,1 , -1,9, 3,1 , 0,6 , Offentlige forbrugsudgifter, 127,4, 1,5 , 0,6 , 0,1 , 0,6 , Faste bruttoinvesteringer, 86,0, 1,1 , 0,9 , 2,1 , -2,6, Boliger, 17,3, -2,9, 0,3 , -1,2, -2,2, Andet byggeri og anlæg, 17,0, 3,0 , 2,5 , 7,7 , -8,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, 3,3 , 0,7 , 1,4 , -0,1, Intellektuelle rettigheder , 24,1, 0,4 , 0,3 , 0,8 , -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 2,3 , -1,0, -0,1, -0,1, -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 713,9, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,3 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, 1,3 , 0,0 , 0,2 , 0,8 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 751, 0,8 , 0,1 , 0,2 , 0,2 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015. Der er ikke foretaget revisioner af ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden, men det ekstra kvartal giver anledning til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tidsserier tilbage til 2012. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:159, fra 31. marts 2015., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. juni 2015 med reviderede tal tilbage til første kvartal 2013. Arbejdstidsregnskabets revisionsrytme er forskellig fra nationalregnskabets, hvorfor der først vil være konsistens mellem de to statistikker ved udgivelsen af nationalregnskabet i november. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:232, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2015, . Da nationalregnskabet ikke er revideret tilbage i tiden, mens betalingsbalancen er revideret for 2014, er der ikke konsistens mellem de to statistikker i denne periode. , Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19109

Nyt

NYT: Øget finansiel opsparing i husholdningerne

30. juni 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i første kvartal 23,7 mia. kr.. Det høje niveau for den finansielle opsparing i første kvartal 2015 skyldes bl.a. et relativt højt niveau for udbytter, og at det foreløbige skøn for pensionsafkastskatten i 2015 er lavere end den opgjorte værdi for 2014. Der knytter sig en ret stor usikkerhed til skønnet for pensionsafkastskatten, da det baseres på et skøn over en fremtidig kursudvikling. Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Ekstraordinære forhold har påvirket udviklingen, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Som det fremgår af figuren er udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , , Året, , 2013, 2014, 2015, , , 2013, 2014, , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , , I alt , 136,0, 120,6, , 40,6, 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 23,9, , Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3, , 48,1, 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 11,5, , Finansielle selskaber, 72,1, 29,9, , 9,2, 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -0,6, , Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6, , -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7, , Husholdninger mv., -16,0, -66,1, , -12,7, 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 23,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, 2015, , , 2013, 2014, , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6, , 234,1, 234,3, 230,6, 227,3, 234,4, 252,6, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 933,4, , 229,6, 230,4, 232,6, 233,5, 236,9, 238,6, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 67,7, 25,4, , 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 14,6, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6, , 20,6, 11,7, 7,7, 0,3, -1,1, 28,6, , , realvækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1, , 1,6, 1,8, -2,4, -2,7, 2,7, 10,7, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,7, , -0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0, , 8,2, 4,8, 3,2, 0,1, -0,5, 10,7, Kvartalsvise sektorregnskaber 1. kvt. 2015, 30. juni 2015 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19226

Nyt

NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

17. februar 2015, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18861

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

23. december 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i tredje kvartal med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I tredje kvartal steg forbruget med 0,1 pct., Opsparingen faldt 4,7 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i tredje kvartal 1,1 mia. kr., hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 1,0 mia. kr. i den disponible indkomst og et fald på 3,2 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 0,5 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra op-sparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i tredje kvartal negativ - dvs., at sektoren var nettolåntager. De resterende indenlandske sektorer - ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i tredje kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 105,5, 136,0, , 37,4, 40,4, 40,6, 17,2, 32,0, 41,9, Ikke-finansielle selskaber, 85,6, 100,0, , 14,9, 35,7, 48,1, 21,4, 33,7, 43,9, Finansielle selskaber, 76,0, 72,1, , 22,0, 21,0, 9,2, -2,6, -0,7, 6,8, Offentlig forvaltning og service, -68,4, -20,0, , -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, Husholdninger mv., 12,4, -16,0, , 0,6, -6,2, -12,7, 0,9, -11,8, -18,9, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 921,9, 919,1, , 229,4, 228,4, 232,5, 234,8, 229,1, 228,1, 2., Forbrugsudgift, 911,3, 920,3, , 229,8, 230,9, 229,8, 230,0, 232,3, 232,8, 3., Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 58,6, 67,7, , 18,4, 16,3, 16,1, 7,1, 9,0, 5,9, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 69,2, 66,5, , 18,1, 13,8, 18,8, 11,9, 5,8, 1,1, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,4, -1,3, , 0,0, -0,9, 1,6, 1,3, -2,9, -0,7, 6., Forbrugsudgift, 0,4, 0,0, , -0,5, 0,0, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, , , pct., 7., Opsparingsandel, , , , , , , , , , , (4 i pct. af (1+3)), 7,1, 6,7, , 7,3, 5,6, 7,6, 4,9, 2,4, 0,5, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været minus 15,6 mia. kr. i 2012 og plus 17,0 mia. kr. i 2013. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2014, 23. december 2014 - Nr. 665, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18402

Nyt

NYT: Stigende international godstransport

11. september 2015, I andet kvartal steg den internationale transport af gods på jernbane med 23 pct. i forhold til første kvartal til 389.000 ton. Transportarbejdet (ton gange distance) steg 32 pct. Den samlede godsmængde var i andet kvartal 2,2 mio. ton, hvoraf størstedelen, 1,6 mio. ton, var i transit gennem Danmark. Transitten udgjorde 72 pct. af godsmængden. Kun omkring 1 pct. af den samlede godsmængde i Danmark transporteres med jernbane., Stigende tendens i godstransporten, I andet kvartal faldt den samlede godsmængde på jernbane med 1 pct. i forhold til første kvartal. Faldet skyldes hovedsagligt et fald i transitten på 5 pct., men også et fald i den nationale transport på 6 pct., Over det seneste år har der dog været en stigende tendens i mængden af gods, der transporteres med tog, idet godsmængden de seneste fire kvartaler er 3 pct. højere end de fire kvartaler før. Stigningen skyldes mere internationalt og nationalt gods, som samlet er steget 15 pct., mens gods i transit er faldet 1 pct., Færre S-togspassagerer, I andet kvartal 2015 var antallet af passagerer med tog i Danmark næsten uændret i forhold til andet kvartal sidste år. Der var samlet 67 mio. passagerer i togene, hvoraf rejsende med S-tog og Metroen tilsammen udgjorde 42 mio. eller 63 pct. af alle passagerer. Der var et fald i antallet af passagerer i S-togene på 2 pct., mens passagertallet i Metroen næsten var uændret sammenlignet med samme kvartal året før., Privatbanerne havde en fremgang i passagertallet på 2 pct. i andet kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år., Persontransportarbejdet (antal passagerer gange distance) på hele jernbanenettet var næsten uændret i andet kvartal i forhold til sidste år og endte på 1,8 mia. personkm., Godstransport, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 2, 083, 1, 834, 1, 975, 2, 280, 2, 246, -1,5, National, 236, 243, 248, 284, 266, -6,3, International, 338, 302, 287, 317, 389, 22,7, Transit, 1, 510, 1, 289, 1, 440, 1, 679, 1, 591, -5,2, , mio. tonkm, , Transportarbejde, 1, 638, 554, 600, 698, 687, -1,6, National, 42, 44, 46, 52, 47, -9,6, International, 61, 57, 51, 54, 71, 31,5, Transit, 535, 453, 504, 591, 569, -3,7, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Persontransport, , 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 66, 640, 64, 051, 69, 547, 65, 644, 66, 503, -0,2, Banedanmarks net, 49, 310, 47, 833, 51, 628, 48, 449, 49, 081, -0,5, S-tog, 28, 221, 26, 209, 29, 221, 27, 634, 27, 579, -2,3, Tog, øst for Storebælt, 9, 722, 10, 073, 10, 416, 9, 878, 10, 367, 6,6, Tog, vest for Storebælt, 5, 986, 5, 833, 6, 602, 6, 045, 5, 777, -3,5, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 266, 2, 200, 2, 322, 2, 131, 2, 093, -7,6, Internationale tog, 3, 115, 3, 518, 3, 067, 2, 761, 3, 265, 4,8, Heraf over Øresundsbroen, 2, 834, 3, 172, 2, 838, 2, 593, 3, 049, 7,6, Metro, 14, 133, 12, 904, 14, 677, 14, 108, 14, 172, 0,3, Privatbanerne, 3, 197, 3, 314, 3, 242, 3, 087, 3, 250, 1,7, , mio. personkm, , Transportarbejde, 1, 1, 778, 1, 753, 1, 869, 1, 731, 1, 782, 0,2, Banedanmarks net, 1, 649, 1, 626, 1, 737, 1, 605, 1, 650, 0,1, Metro, 74, 68, 77, 74, 75, 1,4, Privatbanerne, 55, 59, 55, 52, 57, 3,6, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 2. kvt. 2015, 11. september 2015 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2015, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19526

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation