Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4211 - 4220 af 6443

Dødsfald

Hvor mange dør om året i Danmark? Og hvad er de mest almindelige dødsårsager?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald

Emneside

NYT: Louisiana er det mest besøgte museum

15. april 2015, Ændret 05. maj 2015 kl. 10:15, Efter offentliggørelsen er der opdaget fejl i datamaterialet. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Louisiana var med 647.900 besøgende det mest besøgte museum i 2014. Nationalmuseets store afdeling i København, Prinsens Palais var det næstmest besøgte museum med 591.000 besøgende. Rundetårn, som for første gang er med i undersøgelsen, er nummer tre med 538.800 besøgende, mens ARoS kom på fjerdepladsen med næsten samme antal besøgende. Prinsens Palais oplevede et fald i antallet af besøgende i forhold til 2013 på hele 19 pct.; det skal dog ses i lyset af, at en særudstilling om vikinger tiltrak mange besøgende i 2013, og besøgstallet i 2014 var 107.000 højere end i 2012., De samme museer er populære år efter år, Siden år 2000 har Louisiana været det mest besøgte museum i 13 ud af de 15 år. Prinsens Palais (Nationalmuseet i København), Ny Carlsberg Glyptoteket, Statens Museum for Kunst og Den Gamle By har også ligget på top-ti over de mest besøgte museer i samtlige år siden 2000. Egeskov Slot, Kronborg, Rosenborgsamlingen og ARoS har optrådt på top-ti-listerne i de fleste år. Andre museer har været populære en årrække, men er senere faldet ud af toppen., Både store og små museer er med i museumsstatistikken, Samlet besøgte , 14,5, millioner personer landets museer i 2014. De statsstøttede museer havde , 11,3, millioner besøgende i 2014 mod 10,7 millioner i 2013, en stigning på 5 pct. 78 pct. af museumsbesøgene foregår på de statsstøttede museer., Der deltog 255 museer med i alt 409 besøgssteder i undersøgelsen, som dækker både de største museer og en række mindre. De to mindste besøgssteder er Skjern Reberbane med kun 75 besøgende og Annine Michelsens Mindestuer med 77 besøgende i 2014., Nationalmuseet fik flere besøgssteder 2014, Besøgstallet for Nationalmuseet var stor set uændret fra 2013 til 2014 på 1,15 mio. besøgende. Nationalmuseet blev større i 2014, da Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Museum Skibe på Holmen og , Vikingeborgen Trelleborg blev en del af Nationalmuseet., Særudstillinger og lukninger påvirker tallene, Særudstillinger og periodevise lukninger fx i forbindelse med ombygning påvirker museernes besøgstal., Besøgstal fordelt på museumskategori, , Museer, Besøg, , 2014, I alt, Heraf statsstøttede, , I alt, Heraf, stats-, støttede, 2013, 2014, Ændring, , 2013, 2014, Ændring , , , antal, 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 255, 129, 13, 352, 14, 471, 8, 10, 726, 11, 288, 5, Kulturhistorie, 139, 69, 6, 519, 6, 792, 4, 5, 241, 5, 507, 5, Kunst, 45, 31, 3, 281, 3, 372, 3, 3, 037, 3, 146, 4, Naturhistorie, 5, 5, 322, 290, -10, 322, 290, -10, Blandet, 13, 13, 1, 459, 1, 644, 13, 1, 459, 1, 644, 13, Museumslignende institutioner, 53, 11, 1, 772, 2, 372, 34, 667, 701, 5, Anm.: , Blandet, er museer, som har afdelinger i forskellige museumskategorier. Det er typisk kulturhistoriske museer, som også har en kunstmuseumsafdeling., Museumslignende institutioner, , fx kunsthaller med skiftende udstillinger, minder om museer, men har ikke en bevaringsværdig samling., Museer 2014, 15. april 2015 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19481

Nyt

NYT: Flere steg på toget

17. marts 2015, I fjerde kvartal 2014 steg antallet af passagerer med tog i Danmark med 2 pct. i forhold til fjerde kvartal året før. Der var samlet 70 mio. passagerer i togene, hvoraf rejsende med S-tog og Metroen tilsammen udgjorde 44 mio. eller 63 pct. af alle passagerer. Der var en passagerfremgang i S-togene på 2 pct. og i Metroen på 0,5 pct. Den største stigning var på tog vest for Storebælt, der steg 6 pct., mens passagertallet øst for Storebælt voksede med 3 pct., Tilbagegang for passagerer mellem Øst- og Vestdanmark, Mens der var fremgang i passagertallet på de fleste strækninger i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme periode året før, oplevede togene mellem Øst- og Vestdanmark en passagertilbagegang på 1 pct. Privatbanerne havde næsten uændret passagertal. Den internationale passagertrafik steg 1 pct., Persontransportarbejdet (antal passagerer gange distance) steg i samme periode tilsvarende 2 pct. for hele jernbanenettet. I Metroen var stigningen i persontransportarbejdet 4 pct., Jernbanegods i transit i stor fremgang, Transporten af gods på jernbane steg med 8 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2014, og i alt blev der transporteret 2 mio. ton gods., Den største del af godsmængden går i transit gennem Danmark. Transitten udgjorde i fjerde kvartal 1,4 mio. ton gods eller 73 pct. af godsmængden. Det var en stigning på 12 pct. i forhold kvartalet før., Der var også en stigning i den nationale godstransport på jernbane på 2 pct., mens international godstransport på jernbane faldt 5 pct., Transportarbejdet (dvs. godsmængde gange distance) steg 8 pct. i fjerde kvartal., Persontransport, , 2013, 2014, Ændring, 4. kvt. 2013, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 68, 268, 66, 041, 66, 471, 64, 051, 69, 547, 1,9, Banedanmarks net, 50, 421, 48, 555, 49, 310, 47, 833, 51, 628, 2,4, S-tog, 28, 698, 28, 032, 28, 221, 26, 209, 29, 221, 1,8, Tog, øst for Storebælt, 10, 075, 9, 640, 9, 722, 10, 073, 10, 416, 3,4, Tog, vest for Storebælt, 6, 254, 5, 996, 5, 986, 5, 833, 6, 602, 5,6, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 344, 2, 089, 2, 266, 2, 200, 2, 322, -0,9, Internationale tog, 3, 049, 2, 798, 3, 115, 3, 518, 3, 067, 0,6, Heraf over Øresundsbroen, 2, 829, 2, 600, 2, 834, 3, 172, 2, 838, 0,3, Metro, 14, 600, 14, 301, 13, 964, 12, 904, 14, 677, 0,5, Privatbanerne, 3, 247, 3, 185, 3, 197, 3, 314, 3, 242, -0,2, , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 842, 1, 704, 1, 778, 1, 753, 1, 869, 1,5, Banedanmarks net, 1, 713, 1, 576, 1, 649, 1, 626, 1, 737, 1,4, Metro, 74, 75, 74, 68, 77, 4,1, Privatbanerne, 55, 53, 55, 59, 55, 0,0, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport, , 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 1, 914, 2, 191, 2, 083, 1, 834, 1, 975, 7,7, National, 175, 205, 236, 243, 248, 2,1, International, 302, 327, 338, 302, 287, -5,0, Transit, 1, 436, 1, 659, 1, 510, 1, 289, 1, 440, 11,7, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 590, 661, 638, 554, 600, 8,3, National, 35, 37, 42, 44, 46, 4,5, International, 52, 58, 61, 57, 51, -10,5, Transit, 503, 566, 535, 453, 504, 11,3, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. marts 2015 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18798

Nyt

NYT: Antallet af asylansøgere falder kraftigt

20. februar 2017, Personer, der ansøger om asyl i Danmark (bruttoansøgertallet) var i 2016 på 6.235 personer, hvilket er et meget kraftigt fald i forhold til 2015, og er nu på niveau med tallet fra 2012. De personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist (registreringstallet) er dog steget, og tallet for 2016 er det højeste siden 1993. Sammenligning af bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år skal man passe på med, da der især for 2015 var et efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling., Flest asylansøgere fra Syrien, På trods af et meget kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da 1.251 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2016. I 2015 søgte 8.608 syriske statsborgere asyl. Det et fald på 85 pct., Fire ud af ti opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2016 blev der givet godt 80.000 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 39 pct. Herefter følger uddannelse med 23 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 9 pct. og familiesammenføring 10 pct., Flest syriske statsborgere får opholdstilladelse, I 2016 fik 8.405 syriske statsborgere opholdstilladelse i Danmark. Heraf fik 63 pct. en opholdstilladelse til asyl og 35 pct. fik en tilladelse til familiesammenføring. Blandt de ti nationaliteter, der har fået flest opholdstilladelser skiller Syrien sig ud, da de næsten udelukkende har fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De ni øvrige nationaliteter har fået flest tilladelser til arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, 20. februar 2017 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22654

Nyt

NYT: Uændret antal asylansøgere i 2018

27. marts 2019, 3.559 personer søgte om asyl i Danmark i 2018, hvilket er stort set det samme som i 2017. Der er dog store udsving for de enkelte lande. Statsborgere fra Eritrea ligger i top med flest asylansøgninger i 2018, hvor 680 søgte asyl i Danmark. Det er en stigning på 84 pct. i forhold til året før. På andenpladsen ligger syriske statsborgere med 604 asylansøgninger, hvilket er et fald på 30 pct. i forhold til 2017. Som nummer tre kommer georgiske statsborgere med 402 asylansøgninger i 2018. Det er mere end en firdobling af antallet i 2017., Knap halvdelen af alle opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2018 blev der givet 76.156 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 45 pct. Herefter følger uddannelse med 22 pct., asyl med 2 pct. og familiesammenføring med 6 pct. Antallet af arbejdstilladelser er det højeste nogensinde., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.963 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2018. Heraf fik 73 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Tilladelser til enten arbejde eller uddannelse dominerer blandt de 14 lande med flest opholdstilladelser. Første land, hvor hovedparten af opholdstilladelserne er til asyl, er Syrien på 15. pladsen., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2018, 27. marts 2019 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28251

Nyt

NYT: Fremgang i museumsbesøgene i 2023

14. maj 2024, Museernes udstillinger blev besøgt 17,4 mio. gange i 2023, hvilket er det højeste niveau i de år, Danmarks Statistik har udgivet en museumsstatistik. Museer med statsstøtte, bestående af statslige og statsanerkendte museer i henhold til museumsloven, samt museer med anden statsstøtte, havde tilsammen 14,5 mio. besøgende i 2023. Dette var 7 pct. flere end i 2019, hvor de statsstøttede museer havde 13,6 mio. besøg. Museer uden statsstøtte stod for 2,9 mio. af museumsbesøgene i 2023, svarende til 16 pct. af alle besøgene i museernes udstillinger. 2023 er det første år, der ikke er påvirket af COVID-19 siden 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus, og , mus1, Besøg i cafeen, souvenirbutikken eller andre aktiviteter på museet, Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2023 var der 2,3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingerne., Flere besøg i museernes udstillinger i alle regioner, I 2023 var der fremgang i antallet af besøg i museernes udstillinger i alle fem regioner. I Region Hovedstaden var der ca. 1 mio. flere besøgende end i 2022 svarende til en stigning på 14 pct. Forholdsmæssigt var stigningen lige så stor for museerne i Region Sjælland, som med 175.000 flere gæster også havde en fremgang på 14 pct. Den forholdsvis største stigning i forhold til 2022 var i Region Nordjylland, hvor museerne havde 188.000 eller 19 pct. flere besøgende. I Region Midtjylland var der 220.000, og i Region Syddanmark 163.000 flere museumsbesøg, svarende til en stigning på hhv. 7 og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, De ti mest besøgte museer, Med 702.000 gæster var kunstmuseet Louisiana det museum, der havde flest registrerede , besøg i udstillingen, i 2023. Museet med næst flest , besøg i udstillingen, var Statens Museum for Kunst, der registrerede 623.000 gæster, efterfulgt af Christiansborg Slot med 559.000 besøgende. De ti mest besøgte museer stod for i alt 29 pct. af det samlede antal , besøgende i museernes udstillinger, i 2023., Ti mest besøgte museer i 2023, Kategori, Navn, Besøgstal, , , 1.000, Kunst, Louisiana, 702, Kunst, Statens Museum for Kunst, 623, Kulturhistorisk , Christiansborg Slot, 559, Kulturhistorisk , Den Gamle By, 551, Kunst, ARoS, 536, Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, 486, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 471, Naturhistorisk, Statens Naturhistoriske Museum, 404, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 388, Kulturhistorisk , Moesgaard Museum, 356, Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2023, på , www.dst.dk/emner/museer, ., Museer 2023, 14. maj 2024 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49297

Nyt

NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*, , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6, , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0, , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1, , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6, , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6, , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8, , , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3, , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28152

Nyt

NYT: Stigning i godsmængden

12. september 2014, I andet kvartal steg mængden af gods med tog med 2 pct. i forhold til første kvartal. I alt blev 2,2 mio. ton gods transporteret med tog i Danmark i andet kvartal. Der var en stigning i den nationale godsmængde på 15 pct., mens den internationale godsmængde steg 3 pct. Transit var næsten uændret., Pæn vækst i transportarbejdet, Det samlede transportarbejde (mængde gange distance) steg med 9 pct. til 719 mio. tonkm. I transportarbejdet bidrog transit mest til stigningen med 49 mio. tonkm. Transit udgjorde 86 pct. af det samlede transportarbejde., Persontransport, Det samlede antal passagerer steg 2 pct. fra andet kvartal 2013 til seneste kvartal, hvor 67 mio. passagerer blev transporteret med tog. , Antallet af passagerer steg mest på Banedanmarks net (3 pct.), hvor S-togene og togene øst for Storebælt stod for den største fremgang på 4 pct. og 5 pct. Metroen havde et lille fald i passagertallet, mens privatbanerne holdt passagertallet., Det samlede transportarbejde for passagerer (dvs. personer gange distance) steg 1 pct. og var i andet kvartal 1,8 mia. personkm., Persontransport, , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 65, 717, 61, 214, 69, 861, 65, 775, 66, 935, 1,9, Banedanmarks net, 48, 221, 45, 719, 52, 014, 48, 291, 49, 599, 2,9, S-tog, 27, 210, 24, 693, 30, 309, 27, 960, 28, 173, 3,5, Tog, øst for Storebælt, 9, 568, 9, 550, 10, 075, 9, 520, 9, 995, 4,5, Tog, vest for Storebælt, 5, 970, 5, 835, 6, 254, 5, 897, 6, 095, 2,1, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 288, 2, 223, 2, 344, 2, 087, 2, 267, -0,9, Internationale tog, 3, 185, 3, 417, 3, 032, 2, 827, 3, 069, -3,6, Heraf over Øresundsbroen, 2, 975, 3, 211, 2, 835, 2, 600, 2, 822, -5,1, Metro, 14, 300, 12, 300, 14, 600, 14, 300, 14, 133, -1,2, Privatbanerne, 3, 196, 3, 195, 3, 247, 3, 184, 3, 203, 0,2, , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 795, 1, 710, 1, 842, 1, 682, 1, 821, 1,4, Banedanmarks net, 1, 667, 1, 589, 1, 713, 1, 558, 1, 695, 1,7, Metro, 73, 64, 74, 71, 71, -2,7, Privatbanerne, 55, 58, 55, 53, 55, 0,0, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport, , 2013, 2014, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 2, 093, 1, 936, 1, 916, 2, 190, 2, 235, 2,1, National, 194, 172, 175, 205, 236, 15,1, International, 286, 278, 302, 327, 338, 3,4, Transit, 1, 613, 1, 486, 1, 439, 1, 658, 1, 661, 0,2, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 611, 562, 646, 660, 719, 8,9, National, 39, 34, 35, 37, 42, 13,5, International, 51, 49, 52, 58, 61, 5,2, Transit, 521, 479, 559, 566, 615, 8,7, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 2. kvt. 2014, 12. september 2014 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2014, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18231

Nyt

NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

25. marts 2025, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50951

Nyt

NYT: Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021

27. oktober 2022, Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner. Den højeste vækst sås i Københavns omegn og i Østsjælland hvor BNP voksede med hhv. 6,5 og 6,2 pct. De laveste vækstrater sås i Nordjylland og Vestjylland, hvor BNP voksede med hhv. 3,1 og 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, BNP i Nordjylland lavere end før COVID-19, I næsten alle landsdele var BNP i 2021 højere end i 2019. Kun i Nordjylland var BNP i 2021 lavere end i 2019, der ikke var påvirket af COVID-19-pandemien. Nordjylland var en af de landsdele, hvor nedgangen i BNP i 2020 var størst. Kun i Byen København var nedgangen større. Den lavere økonomiske aktivitet fra 2019 til 2021 i Nordjylland skyldes bl.a. en nedgang i bruttoværditilvæksten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , industri, ., Beskæftigelsesfremgang i alle landsdele, I 2021 steg antallet af beskæftigede på arbejdspladserne til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer. Alle landsdele oplevede en fremgang i beskæftigelsen i 2021. Den højeste vækst sås i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor beskæftigelsen steg med hhv. 3,1 og 3,0 pct., Beskæftigelsen i Byen København lavere end før COVID-19, Byen København er den eneste landsdel, hvor beskæftigelsen var lavere i 2021 end i 2019. Udviklingen kan bl.a. tilskrives et fald i beskæftigelsen inden for , handel og transport, , hvor beskæftigelsen i 2021 var 9,7 pct. lavere end i 2019. Den samlede beskæftigelse i Byen København faldt med 0,7 pct. fra 2019 til 2021., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2021, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, (, Statistiske Efterretninger, ), som udgives for sidste gang d. 28. oktober 2022., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2021, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2021. Tidligere offentliggjorte tal for 2019 og 2020 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2022, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020 og 2021. Med denne udgivelse offentliggøres for første gang versionstabeller i statistikbanken for det regionalfordelte nationalregnskab. Her kan du få et overblik over revisionerne i bl.a. BNP, beskæftigelse og indkomster., Regionalfordelt nationalregnskab 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44651

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation