Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 4191 - 4200 af 6443

      STRAFNA6: Skyldige personer

      område, køn, alder og national oprindelse
      2005-2023 (Antal)

      https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA6

      Statistikbanktabel

      Regionalfordelt nationalregnskab

       , Hvor højt er bruttonationalproduktet i landets regioner og landsdele? Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst? Det regionalfordelte nationalregnskab giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i landets landsdele og regioner og viser bl.a. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og indkomster på regionalt niveau.,  , Bruttonationalprodukt (BNP) , Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:, Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser, BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester, Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. , Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, Her kan du se, hvordan bruttonationalproduktet har udviklet sig i landets fem regioner de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse (NRHP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Indkomster fordelt på landsdele, Her kan du se, hvordan indkomsterne er fordelt på landsdele. Indkomsterne er opgjort efter bopælslandsdel., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes indkomst (NRS), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regionale regnskaber, Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Brug for flere tal om Regionalfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx bruttoværditilvækst og beskæftigelse fordelt på landsdele og brancher., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/regionalfordelt-nationalregnskab

      Emneside

      NYT: Museerne havde 17,9 mio. gæster i 2022

      11. maj 2023, Museernes udstillinger blev besøgt 15,6 mio. gange i 2022, hvilket er på niveau med 2019. Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2022 var der 2,3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingen. Dermed var der i alt 17,9 mio. besøgende på museerne. Det svarer til, at hver borger besøgte et museum tre gange sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, Kulturhistoriske museer er de mest besøgte, De Kulturhistoriske museer havde med 8,8 mio. gæster flest besøgende i 2022. Kunstmuseerne havde under det halve (4 mio.) og de Naturhistoriske 0,6 mio. besøgende. Det resterende antal museumsgæster besøgte museumslignende institutioner, der bl.a. omfatter kunsthaller og oplevelsescentre inden for videnskab og kulturhistorie. Det største kulturhistoriske museum er Nationalmuseet, der havde 1,7 mio. gæster, det største Kunstmuseum er Louisiana som havde 613.000, og Statens Naturhistoriske museum er det største naturhistoriske museum med 461.000 gæster. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Kulturhistoriske- og kunstmuseer havde flest deltagere uden for museet, I 2022 afholdt museerne i alt 7.400 arrangementer uden for museet, fx byvandringer, workshops og undervisning med i alt 656.000 deltagere. De Kulturhistoriske museer stod bag 6.500 af disse arrangementer og havde 387.000 af deltagere. Kunstmuseerne afholdt 500 af arrangementer med 200.000 deltagere. Derudover afholdt museerne 12o online-arrangementer (livestream) med deltagelse af 89.000 gæster. De Kulturhistoriske museer stod også her for størstedelen af arrangementerne og deltagerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus5, Flere gæster i zoologiske haver og akvarier, I 2022 var der 4,1 mio. besøgende i de zoologiske haver og 1,1 mio. besøgte akvarierne. I alt var der dermed 5,2 mio. besøgende i de zoologiske anlæg, hvilket er på niveau med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, og , zoo2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om museer, Museumsstatistikken er udvidet med flere tal, der belyser museernes aktiviteter. Tabellen , www.statistikbanken.dk/mus1, er blevet udvidet med antal frivillige, antal frivillig timer og samlede entréindtægter. Der er i forbindelse med denne udgivelse også blevet udarbejdet to nye tabeller. Den første, , www.statistikbanken.dk/mus4, , viser antal besøg i udstillingen fordelt på type af besøgende, fx antallet af besøgende under 18 år fordelt på undervisningsbesøg og ikke undervisningsbesøg og voksne fordelt på fuld pris, reduceret pris inkl. årskort og gratister. Den anden nye tabel, , www.statistikbanken.dk/mus5, , viser antallet af arrangementer og onlinearrangementer (livestream) samt deltagelse i disse., Museer 2022, 11. maj 2023 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Museer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45747

      Nyt

      NYT: Laveste antal asylansøgninger siden 2008

      30. marts 2020, I 2019 søgte 2.716 personer om asyl i Danmark. Det er et fald på 24 pct. i forhold til året før og det laveste antal siden 2008. Det højeste antal asylansøgning fandt sted i 2015, hvor mere end 21.000 personer søgte om asyl., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van5, ., Flest asylansøgninger fra syriske statsborgere, Syriske statsborgere ligger i top med flest asylansøgninger i 2019, hvor 493 søgte asyl i Danmark. Det er et fald på 18 pct. i forhold til året før. På andenpladsen ligger statsborgere fra Eritrea med 486 asylansøgninger, hvilket er et fald på 29 pct. i forhold til 2018. Som nummer tre kommer statsløse med 204 asylansøgninger i 2019. Det er en stigning på 37 pct. i forholdet til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van5, ., Knap halvdelen af alle opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2019 blev der givet 74.152 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 45 pct. Herefter følger uddannelse med 23 pct., familiesammenføring med 4 pct. og asyl med 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van66, ., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.365 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2019. Heraf fik 72 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Tilladelser til enten arbejde eller uddannelse dominerer blandt de 20 lande med flest opholdstilladelser. Første land i top-20, hvor der overhovedet er personer, der får asyl, er Eritrea på 18. pladsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van66, ., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, 30. marts 2020 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30283

      Nyt

      NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

      27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49917

      Nyt

      NYT: BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

      28. oktober 2021, Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020. Det store fald kan især tilskrives en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet inden for brancherne , handel og transport mv., samt , kultur og fritid, . Også Bornholm var hårdt ramt, idet BNP her faldt med 3,7 pct. Ingen landsdele undgik at blive ramt af coronakrisen. I 2020 var væksten i BNP negativ i alle landsdele. For landet som helhed faldt BNP med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Indkomsterne mindre påvirket af coronakrisen, Husholdningers disponible indkomster var ikke ligeså påvirket af nedlukningen af samfundet, som BNP var. Dette skyldes ikke mindst de statslige støtteordninger til erhvervslivet, som holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomster. I gennemsnit steg husholdningernes disponible indkomst pr. indbygger med 0,1 pct. i 2020 for landet som helhed. Der er dog regionale forskelle på udviklingen. I landsdelene omkring København faldt den disponible indkomst i 2020, hvilket især kan tilskrives en nedgang i formueindkomsten, som slår kraftigt igennem her. Størst var faldet i Nordsjælland, hvor indkomsten faldt med 1,3 pct. , Ser man på lønindkomsten, så er den steget i alle landsdele undtagen Bornholm, hvor lønindkomsten i gennemsnit faldt med 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020. Tidligere offentliggjorte tal for 2018 og 2019 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2020 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2021, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2018 samt foreløbige opgørelser for 2019 og 2020. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Foruden de ekstra usikkerheder, der omtales her, forventes den regionale fordeling også at være mere usikker end normalt. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger regnskabsstatistik for den private sektor for året 2020, hvorfor regnskabsstatistikken for 2019 er anvendt som udgangspunkt for fordelingen. En nærmere beskrivelse af kildegrundlaget til regionalfordelingen i 2020 er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, . , Regionalfordelt nationalregnskab 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/34944

      Nyt

      NYT: Færre museumsbesøg i 2021 end i 2020

      1. juli 2022, Antallet af besøgende på museerne var både i 2020 og 2021 meget stærkt påvirket af COVID-19-nedlukningerne. I 2021 var der 9,8 mio. besøg på museernes udstillinger, hvilket var 5,9 mio. færre end i 2019 og 540.000 færre end i 2020. Besøgstallene faldt især på de statslige og statsanerkendte museer, der i 2021 havde 702.000 færre udstillingsbesøg end i 2020 svarende til et fald på 9 pct. og 41 pct. færre end i 2019. De statslige og statsanerkendte museer er typisk større end de øvrige museer og nedlukninger og restriktioner kan derfor have haft større betydning for deres besøgstal. Færre turister i Danmark kan også have haft betydning. De nyeste tal fra , Kulturvaneundersøgelsen, i første kvartal 2022 viser dog tegn på, at gæsterne er på vej tilbage til museerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, De ti mest besøgte museer i 2021, Der var flest besøgende i udstillingen på kunstmuseet Louisiana med 335.000 gæster. Med 316.000 havde Aros næstflest besøgende i udstillingen efterfulgt af Den Gamle By med 296.000 besøgende. De ti mest besøgte museer stod for 25 pct. af det samlede antal besøgende i 2021 og havde tilsammen 2,4 mio. gæster. Det var 13 pct. færre, end hvad de ti mest besøgte museer i 2020 havde tilsammen og halvdelen af 2019, hvor de ti mest besøgte museer tilsammen havde 4,8 mio. gæster., Ti mest besøgte museer i 2021, Navn, Besøg,  , 1.000, Louisiana, 335, Aros, 316, Den Gamle By, 296, Statens Naturhistoriske Museum, 288, Statens Museum for Kunst, 256, Moesgaard Museum, 211, Ny Carlsberg Glyptotek, 204, Christiansborg Slot, 184, Prinsens Palais, 157, Museum Østjylland, Ebeltoft, 153, Kilde: Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer i 2021, 2020 og 2019 på , emnesiden, ., Kulturvaneundersøgelsen peger på, at museumsgæsterne er på vej tilbage, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger befolkningens brug af forskellige kulturaktiviteter herunder brugen af museer. Undersøgelsen er på nuværende tidspunkt offentliggjort til og med første kvartal 2022 og kan derfor give et mere aktuelt billede af besøgstallene end , Museumsstatistikken, . Andelen af den voksne befolkning, der havde besøgt en udstilling på et museum i 2021 lå på 5-7 pct. i de første to kvartaler. Andelen stiger til 19 pct. i tredje kvartal og 23 pct. i fjerde kvartal. Selvom andelen af museumsbesøgende derefter gik tilbage i første kvartal 2022 var der næsten tre gange så mange som i første kvartal 2021, og der er derfor tegn på, at museumsgæsterne er på vej tilbage. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus3, Akvarier var hårdere ramt end Zoologiske haver under COVID-19, I 2021 var der i alt 3,6 mio. besøgende i zoologiske haver og akvarier. Det er en halv mio. færre gæster end i 2020, og 1,5 mio. færre end i 2019. Antallet af besøgende faldt mest i de zoologiske haver i absolutte termer, men relativt set var faldet i besøgstallene større for akvarierne. Akvarierne havde 694.000 besøg i 2021, hvilket var 128.000 færre end i 2020, svarende til et fald på 16 pct., og 446.000 og 39 pct. færre besøg end i 2019. De zoologiske haver havde 2,9 mio. besøgende i 2021, hvilket var 11 pct. færre end i 2020 og 27 pct. færre end i 2019. Akvariernes besøgstal faldt dermed 5 procentpoint mere end de zoologiske havers besøgstal i forhold til 2020 og 12 procentpoint mere sammenlignet med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo2, samt egne beregninger, Museer 2021, 1. juli 2022 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Museer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38335

      Nyt

      NYT: Halvt så mange asylansøgere i 2017 som året før

      23. marts 2018, 3.500 personer søgte om asyl i Danmark i 2017, hvilket er en halvering af bruttoansøgertallet i forhold til 2016. Bruttoansøgertallet er nu på niveau med tallet for 2011. Registreringstallet er også faldet kraftigt, og tallet for 2017 er det laveste siden 2009. Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, mens registreringstallet dækker over de personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark. Man skal passe på med at sammenligne bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år, da der er efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling., Flest asylansøgere fra Syrien, På trods af et kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da 863 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2017. I 2016 søgte 1.253 syriske statsborgere asyl. Det giver et fald på 31 pct., Fire ud af ti opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2017 blev der givet 76.828 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 42 pct. Herefter følger uddannelse med 23 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 4 pct. og familiesammenføring 9 pct. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.586 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2017. Heraf fik 72 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Syrien skiller sig ud blandt de ti nationaliteter, der har fået flest opholdstilladelser, da de næsten udelukkende har fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De ni øvrige nationaliteter har alle fået flest tilladelser til enten arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2017, 23. marts 2018 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26707

      Nyt

      NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger moderat

      27. november 2018, Stigningen i byerhvervenes produktivitet er opgjort til 1,6 pct. i 2015, 0,0 pct. i 2016 og 1,0 pct. i 2017. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 1,0 procentpoint i 2015, med 0,6 procentpoint i 2016 og med 0,1 procentpoint i 2017. Opjusteringen er en konsekvens af revisionen af nationalregnskabet tidligere på måneden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1 fra 7. november 2018. I perioden 2015-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,9 pct. pr. år, viser foreløbige beregninger. Det er resultatet af en gennemsnitlig økonomisk vækst i byerhvervene på 3,1 pct. og en gennemsnitlig stigning i antallet af arbejdstimer på 2,2 pct. Stigningen i produktiviteten i 2015-2017 er således omtrent halvt så stor som under det seneste opsving i midten af 00'erne., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2004-2017, I perioden 2004-2017 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden (2004-2006) og moderat , produktivitetsudvikling i de seneste fire år af perioden , (2014-2017). I perioden 2007-2013 var produktivitetsudviklingen påvirket af den økonomiske og finansielle krise og den efterfølgende genindhentning. For perioden 2004-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, For industrien, som udgør næsten en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2004-2017 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år. Dermed har industrien i Danmark siden 2003 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Sverige har haft en lidt lavere stigning på 2,9 pct., mens de resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 2,0 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i perioden 2008-2011 (gennemsnitligt 3,9 pct. pr. år), hvorefter produktivitetsvæksten blev opgjort til et lidt lavere niveau i perioden 2012-2017 (gennemsnitlig stigning på 2,6 pct. pr. år)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten,  ,  , 2017*,  , 2014,  , 2015,  , 2016*,  , 2017*,  ,  , 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017*, 2004, -2017*,  , mia. kr. , årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 234, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0,  , 1,8, 0,9, 1,4, 1,4, Industri, 273, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2,  , 3,5, 3,9, 2,6, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 44, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3,  , -2,0, 0,9, 1,6, 0,3, Bygge og anlæg, 97, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3,  , -1,2, 1,2, 3,2, 1,4, Tjenesteydende erhverv, 2, 821, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0,  , 2,2, -0,1, 1,0, 1,0, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 475, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2,  , 1,5, 0,8, 1,0, 1,1, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:178, fra 7. maj 2018) er der revideret i årene 2015-2017. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2017 november-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1, fra 7. november 2018). , Arbejdsproduktiviteten 2017 november-version, 27. november 2018 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26828

      Nyt

      NYT: Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland

      16. december 2014, Ændret 17. december 2014 kl. 12:49, Der var desværre fejl i tabellen ved offentliggørelsen, hvor de regionsfordelte tal for BNP 2013 var forkert angivet. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 2013 med 0,7 pct. i Region Hovedstaden. Region Nordjyllands BNP steg med 0,2 pct. For landet som helhed faldt BNP i 2013 med 0,5 pct. Dermed øgede Region Hovedstaden afstanden til de øvrige regioner og stod i 2013 for knap 40 pct. af landets samlede BNP., Ingen vækst i resten af landet, Region Syddanmarks BNP var uændret i 2013. Det øvrige Danmark oplevede negativ vækst. Både Region Sjælland og Region Midtjylland oplevede en nedgang i BNP med vækstrater på hhv. minus 0,2 og minus 0,5 pct. Også i kategorien , uden for region, var væksten negativ med et fald på hele 18,6 pct. , Uden for region, omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., BNP måler, hvor produktionen foregår - ikke, hvor indkomsterne modtages, De regionale regnskaber viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2013, BNP pr. indbygger, 1, 2013 , Gns. årlig realvækst 2007-2013, Årlig , realvækst 2013,  , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 886, 393, 336,1, 100, -0,7, -0,5, Hovedstaden, 728, 678, 418,7, 125, 0,4, 0,7, Sjælland, 191, 283, 234,3, 70, -1,5, -0,2, Syddanmark, 361, 495, 300,8, 90, -0,7, 0,0, Midtjylland, 389, 729, 305,8, 91, -0,6, -0,5, Nordjylland, 167, 772, 289,1, 86, -0,9, 0,2, Uden for region, 47, 437, • , • , -10,7, -18,6, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Kategoriens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale regnskaber for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber revideret tilbage til 1993 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber kan ses i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Regionale regnskaber 2013, 16. december 2014 - Nr. 642, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2015, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19202

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation