Søgeresultat

Publikation: Landsprognoser og regionale fremskrivninger 1980-2010 / 1980-2000

Titel og forord på dansk, resten af publikationen er på svensk

https://www.dst.dk/pubomtale/19921

Publikation

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015.

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020.

https://www.dst.dk/pubomtale/45924

Publikation

Publikation: Miljø 2004

kan du fx læse om danskernes vandforbrug, som er faldet med en tredjedel siden 1990.

https://www.dst.dk/pubomtale/7169

Publikation

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Hvor stor en del af arbejdsstyrken er i arbejde? Hvor mange arbejder deltid? Og hvor udbredt er hjemmearbejde?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdskraftundersoegelsen-aku

Emneside

Publikation: Befolkningens bevægelser 2004

Den indholdsmættede publikation kortlægger den danske befolkning og dens udvikling.

https://www.dst.dk/pubomtale/8292

Publikation

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21760

Nyt

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23335

Nyt

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

31. januar 2020, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Indikatorer for velfærd 2019, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

NYT: Fremgang for økologiske bedrifter i 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

1. oktober 2025, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg 0,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2024, mens resultatet for både konventionelle bedrifter og gartnerier begge faldt 0,1 mio. kr. til hhv. 1,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet 1,0 mio. kr. for konventionelle landbrug og 0,2 mio. kr. for både økologiske landbrug og for gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mere effektive bedrifter, Afkastningsgraden for konventionelle heltidslandbrug blev på 4,6 pct. i 2024, hvilket er 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet for de foregående ti år. For økologisk landbrug og for gartneri var afkastningsgraden i 2024 med 3,5 pct. og 4,8 pct. hhv. 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de forudgående ti år., Største stigninger i resultatet for økologiske bedrifter med svin og fjerkræ, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for svinebedrifter, hvor resultatet steg fra et negativt resultat i 2023 til 1,3 mio. kr. i 2024. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr., og for økologiske bedrifter med malkekvæg steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Efter detailsalget af økologiske varer faldt i 2023 som følge af inflation og stigende priser, steg det igen i 2024. Herunder steg salgsværdien hhv. 5 og 4 pct. for økologisk svinekød og økologiske æg, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, Som den eneste økologiske driftsform faldt driftsresultatet for økologisk planteproduktion med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. i 2024. Det dårligere resultat skyldes overvejende stigende finansieringsomkostninger, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:286)., Konventionelle planteavlsbedrifter forbedrede resultatet i 2024, Blandt de konventionelle driftsformer fik bedrifter med fjerkræ det højeste driftsresultat i 2024 med 3,0 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med malkekvæg på 2,3 mio. kr. og bedrifter med svin på 1,9 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en stor forskel mellem bedrifter med smågrise og bedrifter med slagtesvin, hvor smågriseproducenterne havde et resultat på 3,9 mio. kr. og slagtesvineproducenter et resultat på 0,3 mio. kr. Konventionelle planteavlsbedrifter fik årets laveste resultat med 0,7 mio. kr. i 2024, hvilket dog var en forbedring fra 0,5 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 35 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2024. I kontrast udgjorde svinebedrifter 26 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2024 og 41 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Stigende driftsomkostninger trækker gartneriernes resultater ned, For heltidsgartnerierne var der nedgang i indtjeningen fra 2023 til 2024, idet driftsresultatet i gennemsnit faldt med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr., svarende til et fald i afkastningsgraden fra 5,3 til 4,8 pct. Det dækker over et fald på 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. for væksthusgartnerierne og 0,1 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for frilandsgartnerierne. Målt på omsætningen er væksthusgartnerierne de største blandt gartnerierne med et gennemsnitligt bruttoudbytte pr. gartneri på 19,9 mio. kr. i 2024 sammenlignet med 9,9 mio. kr. pr. frilandsgartneri. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Færre landbrugsbedrifter og gartnerier, I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle bedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fortsat negativt resultat for deltidsbedrifter, Antallet af deltidsbedrifter faldt med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede bedrifterne i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 21 pct. Kun 9 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr, hvor størstedelen er fra kvæg. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 pct., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2024 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. Fra regnskabsåret 2025 udvides EU's system for regnskabsstatistik for landbrug, FADN, gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø- og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater jordbrug, 2024,  , Heltid, Deltid, Alle jordbrug,  , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2022, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 5, 245, 572, 470, 9, 702, 17, 501, 16, 971, 15, 989,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte , 14, 726, 10, 894, 12, 905, 870, 6, 225, 5, 775, 6, 128, Driftsresultat , 1, 571, 759, 651, -81, 1, 483, 559, 512,  , Pct., Afkastningsgrad , 4,6, 3,5, 4,8, -0,1, 4,8, 3,2, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid),  , Smågrise, Slagtesvin, Mælk, Fjerkræ, Planter,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 636, 617, 575, 510, 1, 675, 1, 635, 199, 119, 1, 974, 1, 815,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 810, 26, 567, 18, 481, 19, 248, 14, 760, 16, 578, 16, 807, 18, 105, 7, 231, 7, 869, Driftsresultat , 5, 244, 3, 937, 1, 553, 256, 1, 942, 2, 290, 2, 229, 2, 958, 480, 747,  , Pct., Afkastningsgrad , 9,6, 8,0, 5,0, 3,0, 5,8, 7,0, 7,1, 6,9, 2,4, 3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid),  , Økologisk landbrug, Gartneri,  , Mælk, Svin, Fjerkræ, Planter, Friland, Væksthus,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 310, 292, 37, 41, 47, 40, 169, 130, 338, 329, 140, 141,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 12, 842, 13, 628, 11, 449, 18, 162, 14, 430, 15, 276, 5, 007, 4, 932, 9, 412, 9, 899, 18, 994, 19, 921, Driftsresultat , 839, 1, 307, -971, 1, 338, 687, 1, 978, -6, -800, 644, 583, 1, 020, 808,  , Pct., Afkastningsgrad , 3,6, 4,5, 0,1, 5,3, 2,5, 5,3, 2,0, 1,7, 4,1, 3,5, 11,3, 11,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54985

Nyt