Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 2196

    Arbejdsmarkedsstatus, RAS

    Hvor høj er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i Danmark? Hvor mange personer er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken? Det kan den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) svare på. RAS er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet baseret på registerinformation. , Udvikling i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen, Her kan du se udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen angiver antal beskæftigede i procent af den samlede befolkning (16-64 år), mens erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og arbejdsløse i procent af befolkningen (16-64 år). Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS200), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Beskæftigelsesfrekvens i kommunerne, Her kan du se beskæftigelsesfrekvensen i landets kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS200), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, Her kan du se befolkningen efter alder og socioøkonomisk status, dvs. efter hovedgrupperne beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen (ultimo november) (RAS201), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Udvikling i erhvervsfrekvensen opgjort efter herkomst, Her kan du se erhvervsfrekvensen opgjort for personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt for efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Erhvervsfrekvensen opgør antal beskæftigede i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år. Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren. , Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS204), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen opgjort efter herkomst, Her kan du se beskæftigelsesfrekvensen opgjort for personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt for efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen opgør antal beskæftigede og arbejdsløse i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år. Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren. , Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS204), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Formålet med den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning pr. kvartal og pr. år, der udarbejdes én gang årligt. Statistikken dækker hele befolkningen fra og med 2017, mens den dækker den beskæftigede del af befolkningen fra 2008 og frem. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Brug for flere tal om Arbejdsmarkedsstatus (RAS)?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om befolkningens arbejdsmarkedsstatus opgjort på fx køn, alder og geografi., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsstatus-ras

    Emneside

    NYT: Fald i de disponible indkomster

    Regionale regnskaber for husholdningerne 2013

    16. december 2014, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013,  , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst,  , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7,  , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber for husholdningerne, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19203

    Nyt

    Verdensmål Indikator: 2.3.1 - Produktionsvolumen

    Produktionsvolume pr. arbejdsenhed i forhold til bedriftsstørrelser inden for landbrug/husdyrbrug/skovbrug, Enhed: , -, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, i alt (kroner), 1 130,2, 1 066,5, 1 114,7, 1 083,6, 1 120,4, 1 069,4, 1 174,1, 1 228,5, 1 355,4, 1 580,8, 1 497,4, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, heltid (kroner), 1 281,6, 1 202,5, 1 231,7, 1 221,5, 1 271,9, 1 190,8, 1 310,1, 1 300,6, 1 410,0, 1 637,5, 1 590,0, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, deltid (kroner), 540,4, 517,6, 641,6, 556,6, 510,2, 557,4, 597,0, 706,8, 923,8, 1 104,7, 890,7, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, i alt (indeks, 2020=100), 92,0, 86,8, 90,7, 88,2, 91,2, 87,1, 95,6, 100,0, 110,3, 128,7, 121,9, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, heltid (indeks, 2020=100), 98,5, 92,5, 94,7, 93,9, 97,8, 91,6, 100,7, 100,0, 108,4, 125,9, 122,2, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, deltid (indeks, 2020=100), 76,5, 73,2, 90,8, 78,7, 72,2, 78,9, 84,5, 100,0, 130,7, 156,3, 126,0, Download data, Forklaring, Indikatoren opgøres som bruttoudbytte pr. arbejdstime for landbrugsbedrifter fordelt på heltid/deltid. Kilden er regnskabsstatistikken for jordbrug, tabellerne JORD1, JORD2 OG JORD3 i Danmarks Statistiks Statistikbank. Regnskabsstatistikken omfatter bedrifter med enten mindst 10,0 ha eller mindst 15.000 euro i standardoutput. Heltidsbedrifter har en arbejdstid på mindst 1.665 timer om året, mens øvrige bedrifter regnes som deltidsbedrifter. Tallene beregnes i faste priser, og hertil bruges deflatoren for landbrugets produktionsværdi fra tabellen NB69 i Statistikbanken. Indikatoren vises både som bruttoudbytte pr. arbejdstime i faste priser og som mængdeindeks med 2020=100. Denne beregning følger ikke FN’s definition, som kræver, at man ser på de mindste 40 pct. landbrugsbedrifter ud fra areal og husdyr. Disse bedrifter kan ganske vist findes i Danmarks Statistiks Landbrugs- og Gartneritælling, men problemet er, at der ikke er oplysninger om produktion i denne tælling. Regnskabsstatistikken for jordbrug er den eneste kilde, hvor der både er et størrelsesmål – heltid/deltid - og et mål for produktivitet i form af bruttoudbytte og arbejdstimer. , Dette problem er forudset af FN i deres definition: ”A major limitation is data availability. In reality, surveys collecting all the required information simultaneously at the farm level are very few. The most appropriate data source for collecting information on total volume of agricultural production and on labour input adopted on the agricultural holding would be agricultural surveys. However, in many countries, especially in a developing context, agricultural surveys are seldom conducted.” , Det er ikke muligt tage skovbruget i betragtning, ligesom fiskeri ikke er inkluderet, da FN definitionen beskriver omfanget af landbrugsproduktion fra små fødevareproducenter inden for afgrøder, husdyr, fiskeri og skovbrug. Det er ikke muligt at fordele indikatoren på køn og type af virksomhed., Senest opdateret:, 14-01-2025

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-03/indikator-1

    NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal

    14. oktober 2015, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Forskeruddannelse 2014, hovedtal, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskeruddannelse, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20691

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation