Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 641 - 650 af 1131

      Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

      Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.”   , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

      Bag tallene

      Hjemmearbejde er blevet almindeligt

      Det fleksible arbejde er blevet almindeligt for mange. 17 pct. af lønmodtagerne arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten, og hver fjerde medarbejder styrer selv sin arbejdstid, viser tal fra Danmarks Statistik., 11. marts 2002 kl. 0:00 ,  , Danskernes liv har ændret karakter de senere år. Næsten alle forældre har et fuldtidsarbejde, og stort set alle børn bliver passet i institution. Hverdagen er blevet mere kompleks for de fleste, og bl.a. for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, er det fleksible arbejde blevet almindeligt for mange. , For 17 pct. eller 417.000 af alle lønmodtagere foregår en del af deres arbejde eller alt deres arbejde hjemme i deres egen bolig. 2 pct. arbejder altid eller størstedelen af tiden hjemme, og 15 pct. arbejder af og til hjemme. Samtidig har 37 pct. af dem, der arbejder hjemme, en pc-hjemmearbejdsplads med opkobling til arbejdspladsens netværk. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. , "Tallene overstiger faktisk de forventninger, der har været til omfanget af hjemmearbejde. Samtidig viser tallene, at scenarierne om, at folk ville komme til at arbejde fuldtid derhjemme, ikke er blevet en realitet. Tallene er tværtimod udtryk for, at hjemmearbejde først og fremmest bliver brugt for at gøre livet lidt mere fleksibelt," siger Lars Qvortrup, professor ved Center for Interaktive Medier på Syddansk Universitet. , Den gode danske måde, Jeremy Millard, chefkonsulent ved Teknologisk Institut og ekspert i fleksible arbejdspladser og nye arbejds- og organisationsformer, mener også, at det fleksible arbejde nu er blevet almindeligt i Danmark - men på en meget dansk måde, når vi sammenligner os med andre europæiske lande: , "I Danmark har vi formået at kombinere fleksibilitet med en høj grad af socialt ansvar, så medarbejderne bliver mindre udsat for risici forbundet med et fleksibelt arbejdsmarked, og samtidig høster arbejdsgiverne også en gevinst." , Hvis aftalen om hjemmearbejde bygger på tillid, samarbejde og en høj grad af selvbestemmelse betyder det ofte, at medarbejdernes psykologiske og sociale samspil med andre bliver styrket. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte får mere tilfredse medarbejdere, produktiviteten stiger, og kvaliteten af det udførte arbejde bliver væsentligt forbedret. , Men hvis hjemmearbejdet bruges til at udnytte medarbejderne med strammere arbejdsvilkår, større kontrol og mindre selvbestemmelse, så bliver arbejdet anonymt og fjernstyret, medarbejderne bliver stressede og får mindre tid til familielivet. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte opnår, at medarbejderne arbejder næsten i døgndrift, bl.a. fordi hjemmearbejdet på pc-er, der er opkoblet til arbejdspladsen, giver arbejdsgiverne mulighed for hele tiden at kontrollere medarbejderne. Samtidig får arbejdsgiverne adgang til et langt større marked af medarbejdere, fordi hjemmearbejderne kan arbejde hvor som helst i verden. Arbejdsgiverne kan vælge kun at ansætte folk for korte perioder til enkelte projekter, og det bliver arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer, hvordan arbejdet skal gennemføres. , "Jeg mener, at Danmark ligger tættest på den fornuftige fleksibilitet - og den er vi også nået længere med end andre lande, hvor fleksibiliteten stort set kun gavner arbejdsgiverne. Danmark er fx også et af de førende lande, hvad angår dækkende rammeaftaler om hjemmearbejde og fleksibelt arbejde generelt," siger Jeremy Millard. , Hver fjerde styrer selv sin arbejdstid, Samtidig med at hjemmearbejde bliver mere og mere almindeligt, er faste arbejdstider også på retur. Arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at hver fjerde lønmodtager selv styrer sin arbejdstid, og altså ikke skal møde og gå på bestemte tider, men har flekstid. , Qvortrup mener, at den udvikling er udtryk for, at ledelsesformerne ændrer sig: , "Ledelse skal ikke længere være direktiv - altså ledelse, hvor chefen siger, hvad medarbejderen skal gøre fra kl. 8-9 og fra 9-11 osv. I dag skal ledelse være rammeledelse kombineret med, at vi leder os selv. Og det er igen et led i at være mere fleksibel, men det er også et led i, at virksomhederne skal være mere fleksible. Flekstiden handler dels om, at medarbejderne kan være fleksible over for deres egen hverdag, men også over for deres arbejdsopgaver, så man fx giver den et par timer ekstra én dag, og så arbejder mindre en anden dag." , Nye A og B hold, "Bagsiden ved det fleksible arbejdsliv er, at det bliver mere stressende. Faste arbejdstider giver mulighed for et forholdsvis enkelt liv med faste rammer, hvorimod det fleksible arbejdsliv læsser problemerne med den komplekse hverdag over på den enkelte, som skal administrere det dag for dag," siger professor Qvortrup og uddyber: , "Faren er, at hverdagen bliver en stor improvisation, fordi de stabile rammer bliver nedbrudt. Det betyder, at du fx efter endt arbejdsdag skal hjem og forhandle med din kone eller børnenes bedsteforældre om, hvem der gør hvad i morgen. Og det kan være meget belastende." , Kravet om og behovet for selvtilrettelæggelse er altså en stor fordel for dem, der har overskuddet til at styre det, men for dem, der ikke har overblik og overskud, er det en ekstra belastning. , "Hvis man i dag skal inddele befolkningen i A og B hold, så tæller det ikke, at man kan finde ud af at trykke på de rigtige knapper på en computer, men at man kan håndtere kompleksiteten," siger Lars Qvortrup og fortsætter: , "Vi ser altså helt nye A og B hold, hvor inddelingen ikke længere tager udspring i, hvem der er højt eller lavtuddannet, men hvem der bedst evner selvforvaltningen." , Jeremy Millard er inde på noget af det samme: , "Medarbejdere, der selv har kontrol og færdigheder til at tilrettelægge præcist, hvor arbejdet slutter, og hvor andre dele af deres liv begynder, kan drage store fordele af det fleksible arbejde. Men dem, der ikke har sådan en kontrol eller de nødvendige færdigheder, er klart dårligere stillet, og står måske svagere end de gjorde, inden fleksibiliteten og hjemmearbejdet kom på dagsordenen. , Jubilæer er yt, Arbejdskraftundersøgelsen viser desuden, at 5 pct. af lønmodtagerne har søgt nyt arbejde de seneste fire uger. For langt den største andel - 46 pct. - skyldes det et ønske om bedre arbejdsforhold - fx bedre løn, arbejdstider eller transport, og 24 pct. søger et andet arbejde, hvor jobindholdet bedre svarer til deres viden og kunnen. 14 pct. søgte nyt job, fordi deres nuværende arbejde var midlertidigt. , "Jeg synes, det er meget interessante tal, for det viser jo, at 70 pct. af dem, der søger nyt job, gør det ud fra deres ambitioner og egne behov. Det er et udtryk for, at vores forhold til karrieren har ændret karakter," siger Lars Qvortrup og uddyber: , "Tidligere, når man gik til jobsamtale, handlede det om, hvad man kunne gøre for arbejdspladsen. I dag er det groft sagt vendt om: Hvad kan arbejdspladsen gøre for mig og min personlige udvikling? Og det, tror jeg, er holdningen hos især yngre lønmodtagere - deres karriere er et led i deres selvudvikling, og når de føler, de gror fast og ikke bliver stimuleret nok, så kikker de sig om efter et nyt arbejde." , Samtidig mener Lars Qvortrup, at tallene er et udtryk for, at det ikke længere er et ideal at have en livslang karriere på samme arbejdsplads. Tidligere var det med stor personlig stolthed, at man modtog et fint guldur fra virksomheden til sit jubilæum - nu er det yt: , "Tidligere var 30-40 år på samme arbejdsplads et udtryk for stabilitet - i dag er det nærmest pinligt og et udtryk for manglende dynamik," anfører Qvortrup. , Hvert kvartal bliver der gennemført interview med 11.000 personer i alderen 15-66 år til Arbejdskraftundersøgelsen. Dermed bliver mere end 44.000 personer spurgt årligt. Tallene i denne artikel dækker hele perioden fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-03-11-Hjemmearbejde

      Bag tallene

      Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset

      Danskernes indkomster er vokset støt siden 1994. Men de største indkomster er vokset dobbelt så meget som de mindste, og dermed er uligheden mellem danskernes indtægter øget. De højeste indkomster finder man hos familierne i Søllerød og Hørsholm, de laveste hos familierne på Langeland og i København., 31. august 2006 kl. 0:00 ,  , Mange fik mere, men de velhavende fik endnu mere. Sådan kan man sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004, som den er beskrevet i bogen. Indkomster 2004 der netop er sendt på gaden af Danmarks Statistik., For at få det bedste billede af forskellene i velstand, har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså to pct. om året. , Stigningen er imidlertid ikke jævnt fordelt. Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne i den anden ende af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct. , Generelt gælder det, at jo mere, man tjener i forvejen, jo større er stigningen i ens indkomst også. , Ny metode giver bedre billede, Det er første gang, Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige. , - Den regnemetode, vi har brugt, giver et mere beskrivende billede af udviklingen i velstand end vi har kunnet vise tidligere, siger cand. polit. Birgitte Brøndum, som har stået for udarbejdelsen af bogen. , - Metoden tager fx højde for den omfordeling, der sker via skattesystemet, hvor dem, der tjener meget, også betaler mere i skat. Den tager også højde for, at en 17-årig, der bor hjemme hos velhavende forældre, har en højere velfærd end en 17-årig, der bor hos mindre velhavende forældre, selv om de to tjener det samme på deres fritidsjob, siger hun. , Flere tjener en million, Antallet af personer, der tjener mere end en million om året, er vokset. I 1994 var der 12.100 million-indkomster, i 2004 var tallet vokset til 31.800. I mellemtiden er priserne dog steget, og i 2004 skulle man have 1.239.000 kroner for at kunne købe det samme som man kunne med én million kroner i 1994. Så mange penge tjente 18.529 danskere i 2004. Målt på denne måde er der altså blevet en halv gang flere "million"-indkomster i løbet af de ti år. , I den allerøverste ende af skalaen var der 983 personer med en indkomst på 5 millioner eller mere. , Tager man de faggrupper, der omfatter mere end 1.000 personer, ligger bankbestyrerne i top med en gennemsnitlig årsindkomst på 1,5 mio. kr., efterfulgt af virksomhedsledere med i snit 980.000 kr. om året. Piloter og ejendomsmæglere har gennemsnitsindkomster på 757.000 kr. og 700.000 kr. om året. , I bunden af lønskalaen finder man fx 4.600 bude og dragere med 130.000 kr. om året og 11.000 kontoransatte, beskæftiget med kartoteksarbejde og lignende, med en indkomst op 149.000 kr. årligt. , De store grupper i den nedre ende udgøres af 43.000 transport- og lagerarbejdere med en årsindkomst på 170.000 kr., 99.000 butiksansatte med en årsløn på 183.000, samt 87.000 rengørings- og køkkenhjælpere med en gennemsnitlig årsløn på 187.000 kr. , Kvinderne henter kun langsomt ind på mændene, Kvinders realindkomst er steget mere end mændenes, men de tjener stadig mindst. I 1994 var kvinders indkomst på 70 pct. af mænds, i 2004 var den steget til 74 pct. Noget af lønforskellen kan dog forklares med, at kvinder oftere arbejder på nedsat tid, hvilket regnemetoderne ikke kan tage højde for. , Gennemsnitlig erhvervsindkomst, mænd og kvinder. 2004, Hvis man måler på alle faggrupper, hvor der er mindst 100 mænd og 100 kvinder repræsenteret, finder man kun ét område, hvor kvindernes gennemsnitlige indkomst ikke er lavere end mændenes, nemlig kordegne og missionærer. , Størst lønforskel kønnene imellem findes i vekselererfaget, hvor en mandlig vekselerer har 285.600 kr. mere i årsindkomst end en kvindelig. , Selv om kvindernes disponible indkomster er lavere end mændenes, har de ikke nødvendigvis lavere velfærd. Populært sagt gifter de sig til velfærd ved at have en partner, som typisk er lidt ældre og tjener lidt flere penge. Når man indregner familieforhold, har kvinder i alderen 35-54 år faktisk en lidt højere velfærd end jævnaldrende mænd. , Husejere fik mere end lejere, Danmarks Statistik har også regnet på, hvordan stigningerne i indkomst fordeler sig mellem folk, der bor i egen bolig og folk, der bor til leje. Her er det husejerne, der trækker det lange strå. Deres realindkomst steg næsten fire gange så meget som lejernes i perioden. Billedet er nogenlunde det samme både med og uden indregning af renteudgifter og lejeværdi af egen bolig. , Boligforholdene deler befolkningen i to næsten lige store grupper. 45 pct. af danskerne bor i egen bolig, mens 55 pct. bor til leje. , Gennemsnitlig disponibel indkomst i kommuner. 2004 ,  ,  , Kigger man på geografien, er det i velhaverkommunerne rundt om København, folk har flest penge at rutte med, når skatten er betalt. Familierne i Søllerød kommune topper med i gennemsnit 380.000 kr. til rådighed efter skat, efterfulgt af Hørsholm kommune, hvor en familie i snit havde 350.000 kr. I bund ligger Tranekær kommune på Langeland samt Københavns kommune med henholdsvis 184.000 kr. og 185.000 kr. til rådighed. , >Indvandrere i bund, Jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Det er billedet for størstedelen af befolkningen, men for indvandrere ser det mere broget ud. Generelt tjener indvandrere mindre end personer af dansk oprindelse. Og jo højere uddannelse, indvandrerne har, jo større bliver deres efterslæb i indkomst i forhold til personer af dansk oprindelse med samme uddannelsesniveau. , Mænds årsindkomst og uddannelse. 2004, Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har en lang videregående uddannelse, har således en gennemsnitlig årsindkomst på 271.000 kr. Det er kun halvdelen af, hvad en person af dansk oprindelse med lang videregående uddannelse har. Det er også mindre end indkomsten for alle andre grupper af personer med dansk oprindelse, bortset fra dem, som kun har afsluttet grundskolen eller gymnasiet. , Nyt design til gammel bog, Indkomster 2004 er i år lavet en del om i forhold til tidligere år. Før bestod den mest af side efter side med lange kolonner af tal. I år er der luget godt ud i tallene. Til gengæld er der flere forklarende og tematiserende tekster, og der er især gjort mere ud af at belyse danskerne indkomster ud fra mange forskellige vinkler. Ikke blot alder og uddannelse, men også fx herkomst, køn, bil-ejerskab og boligforhold. , - Vi håber, at vi har fået gjort bogen mere bruger- og læservenlig, så den fx også kan bruges til undervisning, siger Birgitte Brøndum., Indkomster 2004 er på 130 sider. Den koster 183 kr. og kan købes hos , Danmarks Statistiks Internetboghandel., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 31. august 2006.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-31-Uligheden-mellem-indkomsterne-er-vokset

      Bag tallene

      Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

      Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

      Bag tallene

      Faldende forbrug - nye værdier eller usikkerhed?

      Det er et faktum, at privatforbruget er faldende - men hvorfor? Usikkerhed og nødvendighed, mener landets økonomer, mens en trendforsker ser det med helt andre øjne: Forbrug er blevet antistatus., 26. september 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Tallene er ikke til at tage fejl af - forbrugerne holder på pengene og det i en sådan grad, at det giver politikere og økonomer panderynker. De mener nemlig, at forbrugernes manglende vilje til at bruge penge gør det svært for dansk økonomi at komme ud af krisen., Seneste opgørelse af nationalregnskabet viste således, at på trods af at bruttonationalproduktet var steget i andet kvartal i forhold til første kvartal, så var der stadig tale om en nedgang i privatforbruget på 0,3 pct. Det kom oven på et fald på 0,9 pct. i første kvartal., Særligt sløjt ser det ud for detailhandlen, hvor der de seneste tre måneder har været fald. I årets første syv måneder lå detailsalget samlet set 1,4 pct. lavere end i den samme periode i 2010., Nye værdier erstatter forbrug, Fra økonomernes side er der bred enighed om, at nedgangen i privatforbruget skyldes en usikkerhed i befolkningen, som gør, at folk vælger at spare op i stedet for at forbruge. Politikerne står derfor i kø for på hver deres måde at forsøge at skabe nogle rammer, som giver forbrugerne den tryghed, de mener, der skal til, før at de igen tør hive pungen op af lommen., Men de mange tiltag vil ikke hjælpe noget på den lange bane, mener trendforsker Kirsten Poulsen fra Firstmove. Hun analyserer de tre procent af befolkningen, der udgør de såkaldte firstmovere - altså dem der sætter de værdier, som al erfaring viser, at den brede befolkning med tiden adopterer - og blandt den gruppe var der, allerede inden krisen satte ind, ved at ske et skred fra forbrug til antiforbrug. , "Det jordskred i værdierne er nu for alvor slået igennem hos firstmoverne, og det har affødt et direkte opgør med forbruget og forbrugssamfundet. Der kommer ikke gang i forbruget inden for de kommende år, for de her tendenser og nye værdier er i gang med at trænge ned gennem samfundet til masserne," siger hun og uddyber:, "Nøjsomhed, viden, ansvarlighed og solidaritet er de værdier, som nu er på dagsordnen, og de svinger ikke særligt godt sammen med forbrug, belastning af miljøet, affald og så videre.",  ,  , Grafen viser realvæksten i privatforbruget i procent i forhold til det foregående kvartal.,  , Holdningsændring eller usikkerhed?, Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at en holdningsændring er medvirkende til, at det er så svært at få gang i danskernes privatforbrug., "Det kan sagtens være rigtigt, at der er de holdningsændringer, for forbruget er lavt i forhold til indkomsten. En del af faldet ligger også hos en del af befolkningen, som ikke har nogen grund til at bekymre sig om økonomien. De reducerer måske deres forbrug i takt med, at andre også gør det. Når naboen holder op med at købe ny bil, så ser de måske heller ikke lige så megen grund til at gå ud og gøre det," siger han., Men han mener dog stadig, at den overordnede forklaring på det lave forbrug er direkte følger af krisen. , "Når man måler på forbrugertilliden, er den tilsvarende lav, og den siger jo noget om ens forventninger til ens egen og til landets økonomi. Hvis det bare var et spørgsmål om fravalg, ville der være mere optimisme," siger Las Olsen., Også professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Nina Smith anerkender, at trenden er der, men hun er skeptisk over for, hvor bred en tendens, der er tale om, og hvor tungt den vægter., "Det er muligt, at den giver udslag i forbruget, men så tror jeg bare, at det bliver nogle andre ting, vi forbruger. Jeg tror ikke, at de unge pludselig bliver mere sparsommelige af den grund. Måske får de et andet og mere bæredygtigt forbrug, men det er stadig forbrug," siger hun., Boligmarkedet som tungtvejende faktor, Både professoren og privatøkonomen medgiver, at de tiltag, der hidtil har været for at sætte gang i privatøkonomien, ikke har haft den store effekt, men her peger de blandt andet på det trængte bolig- og aktiemarked som en afgørende faktor frem for vilje., "En af de ting, der er vigtige i forhold til folks forbrug, er deres formuer. Folk har mistet meget på boligmarkedet og aktiemarkedet, og det påvirker deres formuer og dermed den brede frygt for, hvad der sker. Derfor holder folk på pengene," mener Nina Smith, som bakkes op af Las Olsen vurdering:, "Boligmarkedet er afgørende for, hvor rige vi føler os. Hvis vores hus falder en halv million i pris, så føler vi, at vi har færre penge, også selv om det reelt ikke betyder meget for vores økonomi. Samtidigt er det i øjeblikket svært at sælge boliger, og det skaber en stor usikkerhed. For hvad nu hvis jeg rammes af arbejdsløshed og skal sælge huset, men ikke kan komme af med det? Så kan jeg havne i en økonomisk klemme, og derfor vælger jeg at spare op for en sikkerheds skyld," forklarer han., Kirsten Poulsen mener da heller ikke, at forklaringen er sort hvid., "Selvfølgelig er det nuanceret. Der er segmenter, der er mere økonomisk pressede end andre, men man holder også igen med forbruget, fordi det er blevet antistatus at forbruge for voldsomt. Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken, når jeg siger, at firstmoverne ikke gør det af nød, men udelukkende fordi de har lyst til det, og den lyst er også i gang med at blive udtalt hos den brede befolkning," siger hun., Trendforsker: Højere forbrug kræver ændrede værdier, Firstmove's målinger på den trendsættende del af befolkningen viser, at en værdibølge typisk varer omkring otte til ti år, inden en modreaktion vinder ind. Kirsten Poulsens forventning er derfor, at man omkring år 2015/16 vil kunne måle et modtræk hos firstmoverne, og at det for alvor kommer til at slå igennem i befolkningen omkring 2020. Og først når værdierne igen skifter, kan vi forvente, at der kommer mere gang i forbruget., "Så vi skal nok komme til at se forbrug igen, men det bliver et helt andet og mere skånsomt forbrug, som tager hensyn til CO2 og så videre. Vi vender ikke bare tilbage til tidligere værdier, men passer dem ind i den nye tidsramme," siger trendforskeren., Den internationale økonomi er en vigtig faktor, Hvor lang tid der går, inden forbruget er tilbage på samme niveau som inden krisen, vil Nina Smith ikke spå om, men også hun er overbevist om, at det ikke ligger lige om hjørnet., "Jeg tror, forbrugskvoten kommer tilbage til det tidligere niveau på et tidspunkt, men da vi ikke ved, hvor længe krisen varer, og om vi står overfor en nedsmeltning af hele den internationale økonomi, så ved jeg heller ikke, hvornår forbruget stiger igen. Hele den internationale økonomi er så bekymrende, at forbrugernes tillid ikke kommer tilbage lige med det første," siger Nina Smith., Og netop fordi hun ser den internationale økonomi som en afgørende medspiller, tror Nina Smith heller ikke på, at de danske politikere alene kan vende udviklingen og skubbe forbruget i gang., "Lige nu handler det bare om at styre uden om de værste ulykker og så lave en troværdig plan for den danske økonomi - det er ren krisestyring," konkluderer hun., Set fra Las Olsens stol er udsigten til en stigning i forbruget heller ikke lige inden for rækkevide., "Det her er en sejlivet forbrugskrise, og vi skal indstille os på en forholdsvis lang periode, hvor husholdningerne polstrer sig. Der er ikke så meget andet at gøre end at vente på, at husholdningerne synes, at deres opsparinger er så store, at de igen er parate til at bruge af dem," lyder økonomens forudsigelse.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-09-26-privatforbrug

      Bag tallene

      Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat

      Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det alene den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter. Skattens andel af indkomsten er faldet siden 2006., 9. april 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2016 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. , deciler , betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. af deres indkomst i skat. , Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Topskatten fyldte mest blandt personerne med de højeste indkomster. I 10. decil svarede topskatten til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil. , ”Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser”, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Aktieskatterne betales primært ud af de højeste indkomster i 10. decil. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres. , Besiddelse af fast ejendom er mere udbredt end investeringer i aktier. Ejendomsværdiskatten svarede til mellem 0,8 og 1,1 pct. af indkomsterne i 5. til 10. decil og under 0,6 pct. i 2. til 4. decil. I første decil udgjorde ejendomsværdiskatten 0,7 pct. af indkomsten. I første decil er det primært selvstændige uden indtjening og hjemmegående, som har helt eller delvis ejerskab af en bolig. Kombineret med den lave indkomst i gruppen får det ejendomsværdiskatten til at syne af lidt mere i gruppen., De ti procent med højest indkomst betaler over en fjerdedel af skatten, Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større. I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne. Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. kr. i indkomstskat. De tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. kr. i indkomstskat. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016.  , Anm.: Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016. , Indkomstskatterne er blevet lavere det seneste årti, De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode. , Ser man på andelen af indkomster, som betales i arbejdsmarkedsbidrag (se artiklens første figur), fremgår det, at en relativt stor del af personerne i 2. til 4. decil ikke er i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget., Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006., ”At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser,” siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , I første decil faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst., 2006 er benyttet i sammenligningen med 2016, fordi årene bød på en nogenlunde samme konjunktursituation med relativt høje formueindkomster og lav arbejdsløshed., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Kontakt:, Specialkonsulent, Jarl Quitzau, , jaq@dst.dk, , 39 17 35 94 , Om beregningen, Denne artikel omhandler kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt. De tre første er progressive forstået på den måde, at personer med høj indkomst betaler en højere andel i skat, mens moms og afgifter typisk er regressive. Kirkeskat betragtes i indkomststatistikken, som et kontingent og ikke som en skat. Se det samlede provenu af skatter og afgifter i , statistikbanken, ., Befolkningen er inddelt i , deciler , efter den personlige , indkomst før skat, . Skatteprocenten er beregnet, som de betalte indkomstskatter delt med den samlede indkomst før skat. Da ejendomsværdiskatten er indført som en skat på , lejeværdi af egen bolig, og renteudgifter giver skattefradrag, så er lejeværdi af egen bolig og renteudgifter inkluderet i indkomsten før skat i denne artikel. Kun personer på 18 år og derover, som har haft bopæl i Danmark hele året, indgår i opgørelsen. Af hensyn til simpliciteten er indkomst og skattebetalinger sat til nul for personer med samlet negativ indkomst (fx underskud i egen virksomhed eller tab på værdipapirer).

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-09-flertallet-betaler-mindre-end-en-tredjedel-i-indkomstskat

      Bag tallene

      Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

      Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-12-02-juleartikel

      Bag tallene

      Justeret for prisudviklingen er enfamiliehuse 14 procent billigere end før finanskrisen

      Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er højere end nogensinde. Men justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på enfamiliehusene fortsat under niveauet inden finanskrisen, mens ejerlejlighedspriserne er højere end før finanskrisen., 13. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 13. juni 2019: , En nyere udgave af denne artikel, med tal til og med 1. kvt. 2019 er offentliggjort., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder er i dag højere end nogensinde. Siden boligpriserne sidst toppede for omkring ti år siden, er priserne på enfamiliehuse steget med under 1 pct. (fra 3. kvartal 2007 til 1. kvartal 2018), mens ejerlejlighederne er blevet ca. 20 pct. dyrere fra 3. kvartal 2006 til 1. kvartal 2018., Det viser Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I samme periode er de gennemsnitlige priser på andre varer dog også steget. Så korrigeret for den generelle udvikling i forbrugerpriser er det kun ejerlejlighederne, der er blevet dyrere – og kun ganske lidt. De reale salgspriser på ejerlejligheder var således blot 1 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006, hvis man justerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, . For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2018 relativt var 14 pct. billigere end i 3. kvartal 2007. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu er over rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på enfamiliehuse, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder vokset hurtigere end den generelle prisudvikling., I forhold til før finanskrisen er priserne på enfamiliehuse lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse fortsat lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland er prisen på enfamiliehuse 23 pct. lavere, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 11 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-14 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-18 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland er steget relativt mest siden finanskrisen, Siden priserne på ejerlejligheder sidst toppede, er de - justeret for hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig - vokset i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens de er faldet i de tre andre regioner. I Region Nordjylland, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 12 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da de sidst toppede i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden er stigningen noget mere beskeden med blot 1 pct. i forhold til 3. kvartal 2006., De reale priser på ejerlejligheder er relativt lavest i Region Sjælland, hvor de nu er 24 pct. lavere end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., ”Vi kan altså se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, - 14, 21, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, - 14, 35, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, - 23, 25, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 18, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, - 15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, - 11, 16, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 54, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 67, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, - 24, 28, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 8, 38, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, - 6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 12, 38, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset, i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, ., Kontakt:, Spørgsmål om boligprisindekset kan rettes til fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-13-justeret-for-prisudviklingen-er-enfamiliehuse-fortsat-billigere-end-foer-finanskrisen

      Bag tallene

      Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

      Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 ,  , og Marie Schultz,  , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private.,  , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. ,   - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.,  - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen.,  , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år,  , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt.,  , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd.,  , Her arbejder de unge kvinder:,  , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.,  , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale.,  , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten   , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. ,  ,  , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland

      Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland., 11. marts 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Artiklen er opdateret med nye data for datterselskaber i Rusland (sidste afsnit)., Samhandel, I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,1 mia. kr., mens importen løb op i 17,7 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige., Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser  , Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBQ, I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant., "I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne," siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Af hele eksporten udgjorde varer 9,6 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,5 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,1 mia. kr. på varer og 3,6 mia. kr. på tjenester., Dykker man ned i tjenesterne, var det især , søtransport, , der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,2 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester., Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde henholdsvis 15 pct. og 18 pct. af den samlede import af varegrupperne. Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 3 pct. af den samlede eksport af varegruppen., Udenrigshandel med Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser , Anm.: Opgjort efter SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC), Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, "Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt," siger Stefan Anbro og tilføjer:, "Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.", Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr., Eksportrelateret beskæftigelse, Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik, som producerer foder til dansk landbrug, tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier, hvorfra kødet eksporteres., Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark., Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer, Betalingsbalance, input-output tabeller, Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr., Investeringer i Rusland, I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser , en analyse fra 2019, , at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr., I denne artikel ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr., Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne., Danske aktiver i Rusland opdelt i procent, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr., Datterselskaber i Rusland, I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen , ”Danske datterselskaber i udlandet”,  og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland., "Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020., Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, Kilde: Særkørsel på baggrund af tabel , OFATS4, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk, eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående afledt beskæftigelse, er du velkommen til at kontakte:  Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller tlf. 3917 3862, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk, eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående landbrugsinvesteringer, er du velkommen til at kontakte: Karsten Larsen på , kkl@dst.dk, eller tlf. 3917 3378, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk, eller tlf. 3917 3143

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-11-oekonomiske-forhold-DK-Rusland

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation