Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1211 - 1220 af 1844

Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

Bag tallene

Turistovernatninger i Danmark steg med 22 pct. på et år

Turismen i Danmark har nu godt og grundigt overhalet niveauet før COVID-19. I 2022 lå antallet af turistovernatninger knap 12 pct. højere end i 2019. I det seneste år af perioden tog overnatnings-tallet et ekstra stort hop opad: fra 2021, der var præget af COVID-19, til 2022 steg antallet med 22 pct. , 15. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Der var desværre fejl i tallene for antallet af turistovernatninger i 2022. Rettelser foretaget 4. september 2023., I 2022 kom det samlede antal turistovernatninger i Danmark op på , 62,9, mio. svarende til en stigning på 22 pct. i forhold til året før. , Indstiller man kikkerten på et tilbageblik til 2019 - dvs. lige inden COVID-19 ramte dele af turismeerhvervet hårdt - er der også tale om en stigning. En lidt mindre stigning, men stadig en klar tendens. I 2022 var antallet af turistovernatninger i Danmark næsten 12 pct. højere end i 2019, hvor der var 56,1 mio. overnatninger., Heraf stod feriehusene for den største stigning hen over COVID-19-krisen målt i antal, nemlig , 2,5, mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, hvilket svarer til en stigning på , 12, pct. Campingpladserne tegner sig også for en pæn del af fremgangen i perioden; her var der 1,7 mio. flere overnatninger, svarende til en stigning på 15,5 pct. Endelig er hotellerne også med i den tunge ende af overnatnings-opsvinget med 1,4 mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, svarende til en stigning på 8,2 pct., FAKTA / Samlede antal overnatninger, De , 62,9, mio. overnatninger omfatter kun hoteller med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder., Højdespringerne det seneste år, Ser man udelukkende på udviklingen det seneste år, har hotellerne taget et markant spring på , 58,7, pct. flere overnatninger end i 2021. Feriecentrene er også steget markant med 36,1 pct. fra 2021 til 2022. I den mere stille ende med mindre procentuelle stigninger ligger lystbådehavne med en stigning på ni pct., campingpladser med syv pct. og feriehuse med seks pct., ”De overnatningsformer, der har haft den største procentvise stigning i overnatninger fra 2021 til 2022 er samtidig dem, der blev hårdest ramt under COVID-19”, siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Vandrerhjemmene havde ganske vist en iøjnefaldende stigning på hele 66 pct. fra 2021 til 2022, men de udgør samtidig en relativt lille del af det samlede overnatningstal. Det samlede antal overnatninger på vandrerhjem kom i 2022 således op på 1,7 mio., hvilket svarer til fire pct. af alle turistovernatninger sidste år., Til sammenligning fandt 37 pct. af overnatningerne sted i feriehusene, som generelt ligger helt i top, når det gælder andelen af turistovernatninger. Hotellerne kom ind på andenpladsen med 29 pct. af overnatningerne i 2022, mens campingpladserne stod for 20 pct. I den anden ende af skalaen ligger feriecentrene med syv pct., vandrerhjemmene med fire pct. og lystbådehavnene med to pct., Antal overnatninger fordelt på typer, 2002-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Udenlandske gæster vender tilbage, Fordelingen af overnattende turister fra henholdsvis Danmark og udlandet har ændret sig hen over de seneste 30 år, hvor tendensen er, at andelen af danske overnatninger stiger. I 1992 stod udenlandske turister for 63 pct. af overnatningerne. I 2006 havde fordelingen ændret sig til tæt på fifty-fifty, og under COVID-19-pandemien blev billedet vendt om med to tredjedele danske turistovernatninger i både 2020 og 2021. , Fra 2021 til 2022 steg andelen af udenlandske turister, så der stort set var lige mange overnatninger fra danske og udenlandske turister – med en lille overvægt af danske turister på 51 pct., Antal overnatninger i Danmark fra hhv. turister fra DK og fra verden udenfor DK, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Turisterne kommer især fra Tyskland, En helt overvejende del af de udenlandske turistovernatninger udgøres af gæster fra , vores nærmeste naboland mod syd, Tyskland. Sådan var det før COVID-19, og sådan var det stadig i 2022. Sidste år var der ca. , 19,4 mio. overnatninger fra tyske turister svarende til 63 pct. af de udenlandske overnatninger. , Rækkefølgen på Top 10-listen over andele af udenlandske turister i Danmark ligger i det hele taget meget stabilt hen over årene. Tager man et nedslag på årene hhv. 2014 (et godt stykke tid efter finanskrisen) og 2019 (året før COVID-19) og sammenligner med sidste år, er rækkefølgen fuldstændig den samme, nemlig denne:, Top 10 over udenlandske turister i Danmark 2022, 1. Tyskland, 63,0 pct. (ca. 19,4 mio.), 2. Norge, 7,3 pct. (ca. 2,25 mio.), 3. Sverige, 5,5 pct. (ca. 1,69 mio.), 4. Holland, 5,5 pct. (ca. 1,68 mio.), 5. Storbritannien, 2,5 pct. (ca. 785.000), 6. USA, 2,3 pct. (ca. 722.000), 7. Frankrig, , 1,2 pct. (ca. 370.000), 8. Italien, , 1,1 pct. (ca. 337.000), 9. Schweiz, , 1,0 pct. (ca. 307.000), 10. Spanien, , 0,9 pct. (ca. 277.000), Kilde: www. statistikbanken.dk/TURIST, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-15-turistovernatn-steg-22-pct

Bag tallene

Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 18. august 2022 kl. 9:30 , , 14,4 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2022 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 640.922 indvandrere og 206.119 efterkommere. 57,0 pct. indvandrere og 82,3 pct. efterkommere kom fra ikke-vestlige lande., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst 1. januar 2022, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født i udlandet. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Efterkommere er født i Danmark. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., , Vestlige lande omfatter: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, USA og Vatikanstaten., Ikke-vestlige lande omfatter: de europæiske lande, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og , Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse., Mange indvandrere fra Syrien søger beskyttelse, mens indiske indvandrere arbejder og studerer, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper efter første opholdsgrundlag – altså grunden til, at de kom til Danmark – ser man, at indvandrere fra Irak, Iran og Syrien i høj grad kommer til landet for at søge beskyttelse. , Den største indvandrergruppe er fra Syrien, som i starten af 2022 var i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Blandt indvandrere med irakisk oprindelse kom 52 pct. til landet som flygtninge og 41 pct. som familiesammenførte. Iranske indvandrere udgjorde 18.044 personer og fordelte sig på 56 pct. flygtninge og 21 pct. familiesammenførte. , Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag, 1. januar 2022, , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største ikke-vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022., Når man ser på baggrunden for de indiske indvandreres ankomst til Danmark, er billedet anderledes. Blandt de 13.728 indiske indvandrere kom 73 pct. til landet for at arbejde, mens 13 pct. kom for at studere. Der kan altså være meget forskellige årsager til, at ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark. , De fleste indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande kom størstedelen til Danmark for at arbejde. Blandt den største vestlige indvandrergruppe – indvandrere fra Polen (44.213 personer) – kom 53 pct. til landet for at arbejde, mens 8 pct. kom for at studere. , Vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag 1. januar 2022, , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022. Kategorien ’Andet’ omfatter øvrige opholdstilladelser samt nordiske statsborgere., Store forskelle i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere fra Irak var beskæftigelsesfrekvensen i 2020 fx under 50 pct. for både mænd og kvinder. Højere lå fx mandlige indvandrere fra Afghanistan med en beskæftigelsesfrekvens på 64 pct. – kvinderne lå på 40 pct. , Beskæftigelsesfrekvens blandt 30-64-årige i ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Anm: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen blandt de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper, ultimo november 2020. , Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina var henholdsvis 75 pct. for mænd og 68 pct. for kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde ligesom det er tilfældet for mange indiske indvandrere. Men blandt de indiske indvandrere var der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct., mens mændenes lå på 84 pct. , Uddannelsesniveau varierer efter opholdsgrundlag, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau hænger i høj grad sammen med det opholdsgrundlag, de er kommet til landet med. Eksempelvis havde 48 pct. af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse, mens 6 pct. havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte , beløbsordning , og , positivliste , (’Ny i Danmark’, Udlændingestyrelsen) tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., I den gruppe af personer, som er indvandret til Danmark med asyl som opholdsgrundlag, havde relativt flest korte uddannelser. 55 pct. af disse indvandrere havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens 3 pct. havde en lang videregående uddannelse. , Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, tabel 3.2, Kriminalitet begås især i ungdommen, I Danmark bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre, og det gælder, uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx var 1,7 pct. af alle unge mænd i Danmark i alderen 20-24 år i 2020 blevet fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven. Til sammenligning var det 0,4 pct. af alle 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt var en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er blevet dømt for kriminalitet. Fx var 5,0 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020. For efterkommere fra vestlige lande var andelen 2,4 pct., og for mænd med dansk oprindelse var andelen 1,4 pct. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, Når man vil sammenligne kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere med andre herkomstgrupper, er det vigtigt at være opmærksom på alderssammensætningen. 86 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere var under 30 år 1. januar 2021, og gruppen er dermed overrepræsenteret på de alderstrin, som typisk begår mere kriminalitet. Derfor kan en simpel angivelse af gruppens samlede kriminalitetsniveau give et misvisende billede. En måde at tage forbehold for den skæve aldersfordeling er at indsnævre analysefokusset til 5-års aldersintervaller. Det sikrer, at vi sammenligner personer, som har nogenlunde samme alder., Når man ser på aldersintervallerne, er der blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere en større andel frem til 49-årsalderen, der var fundet skyldig i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020, når man sammenligner ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes blandt de 25-29-årige, hvor andelen var 2,3 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere, mens andelen var 4,2 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. , Kriminalitetshyppigheder for mænd ift. straffeloven, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, figur 6.1, Færre har modtaget dom som 22-årige, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 22-årige var dømt efter straffeloven har været væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det har både været tilfældet for personer med dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 22-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, , Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021 fig. 6.8, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgang 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i dette år vurderes at være stor nok til, at det er meningsfuldt at lave en opgørelse. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset en størrelse, at der er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 37 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Denne andel er for 1997-årgangen faldet til 22 pct. , Også for ikke-vestlige efterkommere er der sket et fald i årgangens kriminalitet. 33 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, som er født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Dette tal var for 1997-årgangen faldet til 23 pct. For personer med dansk oprindelse faldt andelen fra 15 til 8 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-18-fakta-om-indvandrere

Bag tallene

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen, , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen, , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret, , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret, , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit. Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

Bag tallene

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Antallet af børn der passes i dagpleje er halveret på 10 år

I 2009 blev en tredjedel af alle landets småbørn passet i dagpleje, mens der kun var tale om hver sjette 10 år senere. , 4. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Vuggestue eller dagpleje? Dette er et valg, som mange danske forældre skal træffe, inden arbejdet kalder dem tilbage fra barslen, og et valg, som i de senere år i højere grad er faldet ud til vuggestuens fordel. , I 2009 blev rundt regnet 62.000 børn passet i dagpleje, hvilket svarer til 32 pct. af alle daværende 0-2 årige, et tal som var faldet til 31.000 børn i 2019, svarende til 17 pct. af de 0-2 årige., ”Statistikken fortæller ikke noget om, hvorfor antallet af børn i dagplejen er faldet, men der er flere muligheder,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann:, ”For nogle kommuner kan der være tale om rekrutteringsvanskeligheder, hvor de kan have svært ved at finde dagplejere nok." , ”For andre kommuner er der måske tale om en politisk beslutning, hvor man ønsker at satse på vuggestuen i stedet for dagplejen.” , Andelen af dagplejebørn i forhold til det samlede antal 0-2-årige i befolkningen, Anm.: For 2015 og 2016 er antallet af dagplejebørn for de manglende 20 kommuner estimeret ud fra 2017-19 tallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Størst fald i antallet af dagplejebørn i Helsingør og på Læsø, Samtlige danske kommuner har oplevet et fald i antallet af indskrevne børn i dagplejen siden 2009, der er dog stor variation kommunerne imellem., I nogle kommuner såsom Helsingør og Læsø er dagplejen gået fra at tælle hhv. 157 og 26 børn i 2009 til helt at være nedlagt i 2019. I andre kommuner såsom Vordingborg, Egedal og Halsnæs er antallet af indskrevne i dagplejen faldet med i omegnen af 80 pct. , De mindste fald er sket i kommunerne Samsø, i Rødovre og i Ishøj, hvor antallet af indskrevne i dagplejen er faldet med hhv. 11, 13 og 16 pct. fra 2009-2019., Find de specifikke tal for din kommune i dette excel-ark:, Procentvise fald i antallet af indskrevne dagplejebørn. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Relativt flest passes i dagpleje på Samsø og i Skive, Selvom dagplejen har oplevet tilbagegang de seneste 10 år, så er der stadig kommuner i Danmark, hvor dagplejen står stærkt. Fx blev 66 pct. af småbørnene i Samsø Kommune passet i dagpleje i 2019 – en andel der som nævnt, kun er faldet med 11 pct. siden 2009., Næsthøjest andel børn i dagpleje findes i Skive Kommune, hvor præcis halvdelen af kommunens småbørn i 2019 blev passet i dagpleje. Samsø og Skive Kommune er de eneste kommuner i landet, som i 2019 havde over halvdelen af de 0-2 årige indskrevet i dagpleje. , Disse kommuner efterfølges af Mariagerfjord, hvor 45 pct. af de 0-2 årige i 2019 var indskrevet i dagpleje. , Relativt færrest småbørn passes i dagpleje i Frederiksberg og Københavns Kommune, hvis man ser bort fra Læsø og Helsingør, hvor slet ingen børn passes i dagplejen . I Frederiksberg og Københavns Kommuner er kun 1 og 2 pct. af alle 0-2 årige i 2019 indskrevet i dagplejen., ”Når vi sammenligner børn i dagplejen med befolkningstætheden i kommunerne, kan vi se, at børn i kommuner med lav befolkningstæthed relativt oftere bliver passet i dagpleje,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann., ”Med andre ord: Jo mere ”landlig” en kommune er, jo mere tilbøjelig er kommunen til at passe de mindste via en dagplejeordning.", ”Det kan tænkes, at det er nemmere for en ”landkommune” at nå hele kommunen med et relevant og nærværende pasningstilbud for de mindste gennem en dagplejeordning fremfor at oprette daginstitutioner.”, Procentandel af alle kommunens 0-2 årige der passes i dagpleje. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/boern2, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann på , BMN@dst.dk, eller tlf: 3917 3758, Læs mere om børnepasning, normering og overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave i Nyt fra Danmarks Statistik: , Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-04-antallet-af-boern-der-passes-i-dagpleje-er-halveret-paa-ti-aar

Bag tallene

Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

Bag tallene

Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29, , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr., , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

Bag tallene

Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr. , 18. januar 2023 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Når kommunerne bruger 1.000 kr. i år, så går den største post med 152 kr. til landets børn og unge i Folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik. Dernæst følger Tilbud til ældre med 132 kr. og 121 kr. til Fællesudgifter og administration. , I år budgetteres der især med flere udgifter til Tilbud til voksne med særlige behov og Senior- og førtidspensioner, hvorimod der budgetteres med færre udgifter til Kontante ydelser – herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Tilbud til voksne med særlige behov består bl.a. af personlig støtte og pasning af personer med handicap mv., misbrugsbehandling, botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud., ”Kommunerne planlægger at bruge ca. 11 pct. mindre på Kontante ydelser i år sammenlignet med budget 2022. Til gengæld stiger de budgetterede udgifter til hhv. Tilbud til voksne med særlige behov og Førtids- og seniorpension med hver syv pct. Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på det første vedtagne budget for 2023, og derfor ved vi først i foråret 2024, hvordan regnskabet for 2023 i kommunerne endeligt er fordelt,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Kommunernes nettodriftsudgifter runder 400 mia. kr. i år. Sidste år lød budgettet på næsten 390 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK32. , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på budgetternes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består af Transport og infrastruktur (24 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (16 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.)., Øer, Lolland og omegnskommuner budgetterer mest pr. indbygger, Fordeler vi pengene pr. indbygger i landets kommuner, så viser tallene for kommunernes nettodriftsudgifter, at ø-kommunerne Læsø og Samsø samt Lolland planlægger at bruge flest penge pr. indbygger i år med hhv. 106.702, 94.428 og 99.881 kr. Der er i alt fem kommuner, som har budgetteret med over 90.000 kr. i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2023. Forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre serviceniveau eller dårligere udgiftsstyring, men kan fx skyldes, at kommunerne har forskellig geografi og befolkningssammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, I den anden ende af skalaen finder vi Frederiksberg Kommune, der planlægger at bruge 61.012 kr. pr. indbygger i år. Herefter følger Egedal, Vejle og Skanderborg Kommuner med hhv. 63.232, 64.461 og 64.802 kr. pr. indbygger. I gennemsnit er der budgetteret med en nettodriftsudgift pr. indbygger for hele landet på 71.917 kr. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, Fakta:, De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-18-01-kommunernes-budget-2023

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation