Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1581 - 1590 af 1749

      Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

      Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020. , 11. februar 2021 kl. 7:30 - Opdateret 4. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Artiklen er opdateret, da der er opdaget en fejlindberetning. Opdateringen bevirker, at det ikke længere er Fredericia, der har den højeste stigning i budgetterede udgifter til forsikrede ledige fra 2020 til 2021.,  , I budgetterne for 2021, der er de første, kommunerne har vedtaget, efter COVID-19-pandemien tog fart i starten af 2020, budgetterer kommunerne med stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Således forventer kommunerne tilsammen at have nettodriftsudgifter i 2021 til dagpenge til forsikrede ledige på 14,9 mia. kr. , Det er , lidt under fem, mia. kr. , mere opgjort i løbende priser, end kommunerne afsatte på budgetterne i 2020, og dermed en stigning på , 46, pct., Stigningen kommer efter fire år, hvor den kommunale medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge har ligget nogenlunde stabilt. Stigningen i de budgetterede udgifter til dagpenge reflekteres også i de overordnede budgetter, som ligeledes stiger. Her er stigningen på 4,7 procent i forhold til 2020 dog noget mindre., ”Stigningen i udgifterne til dagpenge og til dels i det overordnede budget er et udtryk for forskellen på forventningen til fremtiden i oktober 2019 og oktober 2020, hvor budgetterne for henholdsvis 2020 og 2021 blev vedtaget i kommunerne,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., De samlede offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge forventes i , statens budget for 2021 at være 23,4 mia. kr., , hvilket også er en stigning i forhold til året før., ”Kommunernes Landsforening og regeringen kæder forskellen på 2020 og 2021 sammen med COVID-19-pandemien. Stigningen i kommunernes overordnede budgetter i forhold til året før hænger sammen med, at det i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er aftalt, at de øgede udgifter til ledige ikke må medføre forringelser i velfærden,” siger Magnus Nørtoft med henvisning til , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, , som blev vedtaget i maj., Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Figuren er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til ledige og kommunernes budgetgaranti, Kommunernes udgifter til forsikrede ledige bliver kompenseret af staten via , budgetgarantien, . Budgetgarantien skal bl.a. kompensere kommunerne for konjunkturfølsomme udgifter. Budgetgarantien kompenserer imidlertid alle kommunerne samlet, hvorfor den enkelte kommune kan opleve, at deres nettoudgifter til ledige stiger mere, end de bliver kompenseret med., Før 2021 var nettoudgifterne til forsikrede ledige dækket af , beskæftigelsestilskuddet, ., Kilde: Finansministeriet, , Retsinformationen, Om budgetter og regnskaber, Danmarks Statistik offentliggør kommunernes budgetter, som de så ud, da de blev vedtaget i oktober året før budgetåret. Vi reviderer ikke vores opgørelse, hvis budgetterne bliver justeret i løbet af året, hvilket de ofte gør., Budgetterne kan derfor afvige relativt meget fra regnskaberne, som bliver offentliggjort i april året efter regnskabsåret. Fx hvis kommunerne får tildelt nye opgaver af regeringen, eller hvis der opstår en krise i samfundet. Det betyder, at vi først kender situationen i 2020 i april 2021, og at denne artikel ikke siger noget direkte om forskellene på ressourceforbruget i 2020 og 2021, men udelukkende beskæftiger sig med forventningerne til 2020 og 2021. I øvrigt på to forskellige tidspunkter., Kilde: Danmarks Statistik,  , 96 kommuner budgetterer med højere dagpenge-udgifter end året før, De stigende udgifter til dagpenge går igen i langt de fleste kommuner, om end stigningen varierer. Kun Jammerbugt og Vordingborg budgetterer med lavere udgifter til dagpenge i 2021 end året før., Målt i kroner per indbygger er stigningen fra 2020 til 2021 med , 1.991 , kroner/indbygger størst i , Ishøj, Kommune. I den modsatte ende af skalaen finder man Jammerbugt Kommune, hvor udgifterne falder med 259 kroner/indbygger., I 53 kommuner stiger udgifterne med 250-750 kroner/indbygger. I , 13, kommune er stigningen over 1.000 kroner/indbygger, viser , denne tabel i Statistikbanken, ., ”Tallene fordelt på kommuner synliggør, at forventningen til muligheder for at have et arbejde er blevet mindre i stort set alle områder af Danmark i forhold til situationen, da budgetterne for 2020 blev vedtaget. Variationen mellem kommunerne kan skyldes situationen på det lokale arbejdsmarked, men også befolkningssammensætningen. Fx vil en stor andel ældre og børn alt andet lige give lavere udgifter til ledige pr. indbygger. Men det kan også være, at kommunerne vurderer forskelligt,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i nettodriftsudgifter til forsikrede ledige. Budget 2020-2021,  , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32,     , De samlede kommunale budgetter stiger med 4,7 pct., De samlede kommunale budgetter stiger i 2021 med 17,0 mia. kr. eller 4,7 procent i forhold til året før.  Budgettet i 2021 vokser dermed også, hvis man ser bort fra de stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige., Stigningen i 2021 er den største årsstigning siden 2012, hvor budgetterne steg med 7,6 procent (22,5 mia. kr.). Dengang skyldtes en del af stigningen, at kommunerne overtog en række opgaver på beskæftigelsesområdet., Knap halvdelen af stigningen i 2021 skyldes overførsler til personer (såsom førtidspensioner og kontant- og uddannelseshjælp), mens også udgifter til børn og unge og udgifter til ældre er steget. Dagpenge til forsikrede ledige er i den opgørelse ikke en del af overførsler til personer. Du kan læse mere om de kommunale og regionale budgetter for 2021 i , NYT fra Danmarks Statistik, ., ”Budgetterne er et bud på baggrund af forhandlinger mellem KL og regeringen på, hvordan det kommer til at gå det kommende år, men der kan jo ske uforudsete ting eller lovændringer, som gør, at budgetterne ændres,” fortæller Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik. , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Kommunerne får løbende ændrede opgaver, hvilket kan påvirke udgifterne. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk1, Kontakt: Magnus Nørtoft, fuldmægtig, mnt@dst.dk, 39 37 34 66.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-11-kommunerne-forudser-store-udgifter-til-dagpenge-i-2021

      Bag tallene

      Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

      Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022.,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

      Bag tallene

      Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

      Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

      Bag tallene

      8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

      Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark,  USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

      Bag tallene

      Snart første skoledag for 61.000 børn

      Sofia, Alma, Noah og Victor skal lige om lidt pakke skoletasken til deres allerførste skoledag. Knap 61.000 madpakker skal der smøres efter sommerferien, hvor omkring 78 pct. af børnene vil stemple ind på en af landets folkeskoler, og ca. 22 pct. på en privatskole. , 5. august 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der kommer til at stå Sofia og Noah på mange af navneskiltene rundt omkring i landets 0. klasser i år, da de navne var de mest populære fornavne til nyfødte i 2016 – den årgang, som snart indtager landets 0. klasser. Mange af deres klassekammerater vil for pigernes vedkommende hedde Alma, Emma, Ella og Ida, som fulgte efter på henholdsvis anden-, tredje-, fjerde- og femtepladsen i 2016. På drengenes navneskilte vil der efterfulgt af Noah oftest stå Victor, Oliver, Oscar og William. Til gengæld skal man lede længere efter navne som Frank og Irene på klasseoversigten, da der kun er navngivet fem børn med hvert af disse navne i 2016. , 61.000 kan begynde deres skolerejse, Minimum 60.761 står til at påbegynde deres vej igennem skolesystemet i disse dage, da de er fyldt seks år senest i andet kvartal af 2022. Dertil skal lægges børn, som først fylder 6 år senere på året og børn, som har fået udsat deres skolestart. , Den seneste opgørelse fra skoleåret 2021 viser, at 48.729 børn begyndte i folkeskolen, mens 10.739 påbegyndte skolegangen på en friskole eller privat grundskole. Det samlede antal 0. klasseelever var 60.237 inklusiv specialskoler m.fl. Dermed er der lidt flere børn, der står til at få skolestartdebut denne sommer i forhold til sidste skoleår. , Sammenligner vi med 7. klasse-årgangen fra 2021, som snart træder ind i landets 8. klasser, så er det en væsentlig større årgang, hvor antallet af elever sidste år i folkeskolen var 53.069 og 13.958 på landets friskoler og private grundskoler – i alt 68.968 elever, hvis man regner elever i ungdomsskoler og specialområdet m.fl. med. , ”Den årgang, som starter i 0. klasse i år, er mindre end årgangene for syv-otte år siden, så mange elever vil måske opleve færre parallelklasser og legekammerater i skolen end deres ældre søskende,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Folkeskole og privatskole, Ser vi på udviklingen over de seneste fem år, så er antallet af elever i folkeskolens 0.-klasser faldet – fra 51.314 i 2017 til 48.729 i 2021. Elevtallet på fri- og privatskoler ligger nogenlunde konstant med 10.991 i 2017 og 10.739 sidste år., ”Der er en tendens til, at elevtallet for børnehaveklasserne i folkeskolerne er vigende, og at andelen af en årgang, som orienterer sig mod fri- og privatskolerne, er stigende. Dog er folkeskolen stadig for langt de fleste børns vedkommende hoveddøren til skolelivet,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir. , Ikke overraskende var der flest nye elever i grundskolen i København i 2021, hvor 5.736 børn begyndte i skole. Folkeskoleeleverne udgjorde 75 pct. af de skoleparate børn i kommunen. Dragør Kommune var noget nær topscoren, hvor 97 pct. satte sig ved et skrivebord i folkeskolen. Kommunen var kun overgået af øerne Fanø og Læsø, hvor alle børn stemplede ind i folkeskolen. , Andelen af 0. klasse i folkeskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Helt anderledes ser billedet ud på Lolland, hvor 37 pct. havde skolestart i en fri- eller privatskole. I fire andre kommuner startede en tredjedel eller derover i en fri- eller privatskole – hhv. Bornholm med 36 pct., Ringsted med 36 pct., Nyborg med 34 pct. og Langeland med 33 pct., Andelen af 0. klasse i fri- og privatskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Så mange klassekammerater havde de, I 0.-klasseværelserne var klassekvotienten i landets folkeskoler sidste år 20,4 børn per klasse. Det er næsten ét barn mindre end i 2017, hvor der i gennemsnit var 21,1 børn i klassen. Fri- og privatskolerne ligger nogenlunde på niveau, hvis vi sammenligner 2017 med 2021 med hhv. 17,4 og 17,5 børn i 0.-klasserne.  , Mange går i SFO, Når der ringes ud efter skoletid, og den sidste undervisningstime er forbi, så går turen for mange børnehaveklassebørns vedkommende til en skolefritidsordning (SFO). Sidste år var 55.990 børn i 0. klasse indskrevet i en SFO eller et fritidshjem mod 54.449 i 2020. , Flest bor sammen med mor, far og én søskende, Vender vi blikket mod de skoleparates børnehavebørns hjem, så bor størstedelen pr. 1. januar 2022 sammen med deres mor, far og én søskende – 30.528.  Dernæst bor flest sammen med deres mor og far samt to søskende – 12.648. Herefter bor flest sammen med deres mor og far uden søskende – 4.725. , Gennemsnitsalder på forældrene, Når de nye 0. klasser går hånd i hånd med deres forældre hen til skolen på deres første skoledag, så er fædrene i gennemsnit 38,9 år. Mødrene til børn bosat i Danmark 1. januar 2022 og født i 2016 er i dag i gennemsnit 36,3 år., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir på telefon 3917 3756 eller , isi@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-05-foerste-skoledag

      Bag tallene

      Fald i produktionen af økologisk mælk

      Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

      Bag tallene

      Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

      Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

      Bag tallene

      Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

      Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen., 8. marts 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bruttoledigheden, er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. , Bruttoledighed:, I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken., Læs mere om , ledighedsbegreberne her, ., Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/aus07,  , ”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer , fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeruddannelser) uddannelse, i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. , ”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.,   , 25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner, Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. , Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner., I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. , ”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann.  ,  , Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette , kort via Statistikbanken, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/210457, Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn., Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. , ”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/aulkp01, Langtidsledige og kontanthjælp, Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som , langtidsledige, . For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. , Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort , andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner, . I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct., Spørgsmål til tallene:, Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-07-ledigheden-blandt-25-29-aarige-er-steget-i-langt-de-fleste-kommuner

      Bag tallene

      Hver ottende dansker har ikke råd til at holde ferie

      Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer næsten hver tredje, at de ikke havde råd til at holde en uges ferie med deres nære familie det foregående år. , 5. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ferien står for døren, men det er ikke alle danske familier, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Det viser , den fælles europæisk levevilkårsundersøgelse (SILC),, som Danmarks Statistik gennemfører for Eurostat. Her svarer 12 pct. af danskerne, at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år., De personer, som har allersværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver tredje enlige forsørger (30 pct.), at de ikke har haft råd til at holde en uges ferie i ind-eller udland., Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til at tage en uges ferie væk fra hjemmet, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene.  Her svarer omtrent 23 pct., at de ikke kunne finde råd til ferie det foregående år. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.”   , Andel personer som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet det foregående år. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2018 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 0,9 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype.  , Læs mere i statistikdokumentationen.,   , Antallet af personer som ikke har råd til ferie er faldende, Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har været faldende siden 2014, hvor andelen toppede med 17 pct. Fra 2014 er andelen der ikke har råd til ferie faldet år efter år, og landede i 2018 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010.   , Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Flere husstande har råd til ferie i Sverige og Norge, Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde knap 28 pct. ikke råd til en uges ferie det foregående år. Dog har flere personer i Norge, Sverige og Luxemburg råd til at holde ferie, end i Danmark. , På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Holland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Tyskland, hvor knap 15 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Kroatien og Grækenland, hvor hhv. 59, 51 og 51 pct. ikke havde råd til ferie det foregående år.  , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: * Ved disse lande er der tale om 2017-tal, da data for 2018 endnu ikke foreligger i Eurostats databaser, Fakta om undersøgelsen , SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i  Danmark og bygger på interviews med ca. 6.000 husstande, der omfatter ca. 11.000 personer. Det er en longitudinal undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har haft råd til en uges ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Jarl Quitzau, tlf: 3917 3594, mail: , JAQ@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-05-hver-ottende-dansker-har-ikke-raad-til-at-holde-ferie

      Bag tallene

      Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

      De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej., 24. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De kommer til at skitsere veje og broer, udvikle computersoftware og arbejde med robotteknologi. Dette er blot få eksempler på bredden i de såkaldte STEM-fag, som de senere år har været i fremgang i Danmark., Således er antallet af nye studerende på videregående STEM-uddannelserne vokset fra 15.600 i 2009 til rundt regnet 25.800 i 2019, svarende til en vækst på 65 pct., Antallet af nye universitetsstuderende på alle videregående uddannelser er i samme periode vokset med 37 pct. , Fra 2009-2015 var den procentvise vækst i nye studerende på STEM-uddannelserne næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men de seneste fem år har væksten i STEM-uddannelserne især været båret frem af flere kvindelige studerende., Antallet af kvindelige studerende på STEM-uddannelser voksede således med 11 pct. fra 2015-2019, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede med 3 pct. , I 2019 var der 8.600 kvinder, som studerede på STEM-uddannelser, svarende til 34 pct. af alle STEM-studerende, mens 17.000 mænd studerede STEM.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, FAKTA: Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics., Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Størst vækst i kvinder som studerer IT, industri og robotter, Væksten i STEM-kvinder skyldes især, at flere kvindelige studerende har fundet vej til studierne af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blandt andet dækker over arbejdet med udvikling af IT-systemer, softwareudvikling og app-udvikling. , På disse fakulteter er antallet af kvindelige studerende vokset med 32 pct. på fem år, således at der pr. 2019 gik 1.500 kvinder på disse uddannelser svarende til 24 pct. af alle studerende inden for det felt., Den næststørste vækst af STEM-kvinder har fundet sted inden for fagene, som beskæftiger sig med Teknik, teknologi og industriel produktion, hvor antallet af nye studerende er vokset med 15 pct. på fem år. , Disse uddannelser beskæftiger sig blandt andet med robotteknologi, udformning og fremstilling af små og store mekaniske produkter, fx høreapparater, vaskemaskiner og vindmøller. I 2019 gik der 2.300 kvinder på disse typer uddannelser svarende til 28 pct. af alle studerende på området det år. , Antallet af nye kvindelige studerende på STEM-uddannelser efter fagområde, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, STEM-området Naturvidenskab har stadig bedst fat i kvinderne, Det STEM-område, som har det højeste antal kvindelige studerede, er fag inden for området Naturvidenskab. Her var i 2019 indskrevet knap 3.200 kvinder svarende til 54 pct. af alle studerende på området. Dette gør også naturvidenskabsområdet til det eneste STEM-område, hvor kvinderne er i overtal., Det naturvidenskabelige område er dog ikke vokset lige så hastigt blandt kvinderne, som de øvrige STEM-fag. Med en vækst på 49 pct. over 10 år og kun 3 pct. over fem år, har fagområdet på den lange bane tabt en smule terræn til de andre STEM-fag, når det kommer til kvindernes deltagelse. , Således var 41 pct. af alle STEM-kvinderne i 2009 indskrevet på området Naturvidenskab, mens 37 pct. af alle STEM-kvinder var det i 2019. , Det STEM-område, som har lavest tilslutning blandt kvinderne, er fagområdet Mekanik, jern og metal, som er en samlebetegnelse for en række mekaniker- og smedeuddannelser, som b. la. beskæftiger sig med biler, fly og store maskiner. På dette område var kun 86 kvinder indskrevet i 2019 svarende til knap 10 pct. af alle studerende. , Andel kvindelige STEM-studerende fordelt på fagområder. 2019 , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nare Hakhverdyan på , NHD@dst.dk, eller fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen på , AXN@dst.dk, Læs mere om STEM-uddannelser i artiklen: , STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-23-flere-kvinder-studerer-it-teknik-og-robotter

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation