Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1321 - 1330 af 1746

      Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

      Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr. , 18. januar 2023 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Når kommunerne bruger 1.000 kr. i år, så går den største post med 152 kr. til landets børn og unge i Folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik.  Dernæst følger Tilbud til ældre med 132 kr. og 121 kr. til Fællesudgifter og administration. , I år budgetteres der især med flere udgifter til Tilbud til voksne med særlige behov og Senior- og førtidspensioner, hvorimod der budgetteres med færre udgifter til Kontante ydelser – herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Tilbud til voksne med særlige behov består bl.a. af personlig støtte og pasning af personer med handicap mv., misbrugsbehandling, botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud., ”Kommunerne planlægger at bruge ca. 11 pct. mindre på Kontante ydelser i år sammenlignet med budget 2022. Til gengæld stiger de budgetterede udgifter til hhv. Tilbud til voksne med særlige behov og Førtids- og seniorpension med hver syv pct. Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på det første vedtagne budget for 2023, og derfor ved vi først i foråret 2024, hvordan regnskabet for 2023 i kommunerne endeligt er fordelt,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Kommunernes nettodriftsudgifter runder 400 mia. kr. i år. Sidste år lød budgettet på næsten 390 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK32. , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på budgetternes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består af Transport og infrastruktur (24 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (16 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.)., Øer, Lolland og omegnskommuner budgetterer mest pr. indbygger, Fordeler vi pengene pr. indbygger i landets kommuner, så viser tallene for kommunernes nettodriftsudgifter, at ø-kommunerne Læsø og Samsø samt Lolland planlægger at bruge flest penge pr. indbygger i år med hhv. 106.702, 94.428 og 99.881 kr. Der er i alt fem kommuner, som har budgetteret med over 90.000 kr. i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2023. Forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre serviceniveau eller dårligere udgiftsstyring, men kan fx skyldes, at kommunerne har forskellig geografi og befolkningssammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, I den anden ende af skalaen finder vi Frederiksberg Kommune, der planlægger at bruge 61.012 kr. pr. indbygger i år. Herefter følger Egedal, Vejle og Skanderborg Kommuner med hhv. 63.232, 64.461 og 64.802 kr. pr. indbygger. I gennemsnit er der budgetteret med en nettodriftsudgift pr. indbygger for hele landet på 71.917 kr. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, Fakta:, De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-18-01-kommunernes-budget-2023

      Bag tallene

      Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

      Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

      Bag tallene

      Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

      Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine

      Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og selskaber., 22. marts 2022 kl. 7:30 ,  , I 2020 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester 1.278 mia. kr., mens importen udgjorde 1.128 mia. kr. Eksporten til Ukraine var på 3,41 mia. kr., mens importen løb op i 2,54 mia. kr. , I det store billede er Ukraine derfor en relativt lille handelspartner for Danmark., De lande, vi handlede mest med, var USA, Tyskland og Sverige., Eksport og import ift. samhandel med Ukraine (mio. kr.), løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Samhandelen med Ukraine nåede et højdepunkt i 2019 for så at falde lidt tilbage året efter. Eksporten til Ukraine har i hele perioden ligget over importen., Af hele eksporten udgjorde varer 1,9 mia. kr., mens tjenester udgjorde 1,52 mia. kr. For importen fordelte det sig med 0,65 mia. kr. på varer og 1,9 mia. kr. på tjenester., I forhold til fordelingen af, hvilke varer der er tale om, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun varer, der krydser den danske grænse. Den ovenstående figur omfatter dog også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig for eksempel om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især beklædningsgenstande, tekstiler og møbler, der blev importeret fra Ukraine i 2021 opgjort efter SITC-varegrupper. Eksporten til Ukraine bestod især af medicinalvarer, tekstiler og maskiner til industrien., Udenrigshandel med Ukraine med Top 3 varegrupper (mio. kr.), løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Fakta om SITC-varegrupperinger:, Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC)., Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). , Danske investeringer i Ukraine, I 2021 havde vi i Danmark sammenlagt en beholdning af aktiver på 7,34 mia. kr. på alle finansielle poster i Ukraine. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. , Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Ukraine spiller med andre ord en beskeden rolle i de direkte danske investeringer i udlandet., De direkte investeringer udgjorde knap 2,55 mia. kr., mens porteføljeinvesteringerne udgjorde 4,36 mia. kr., Danske aktiver i Ukraine opdelt i procent, 2020-tal , Anm.: Porteføljeinvesteringer omfatter aktier eller andre kapitalandele, der ikke er direkte investeringer, investeringsforeningsbeviser og obligationer mv. (også kaldet gældsinstrumenter)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Datterselskaber i Ukraine, I 2020 havde danske virksomheder i alt 109 datterselskaber i Ukraine med i alt 10.254 ansatte. Størstedelen af de ansatte er beskæftiget inden for industrien. , ”Samlet udgør de industriansatte mere end 70 procent af de beskæftigede i datterselskaberne i Ukraine. Det er især inden for tekstil-, møbel- og fødevareindustri, at de ansatte i den kategori fordeler sig. Og så er det værd at bemærke, at næsten ti procent af de ansatte er beskæftiget i datterselskaber inden for it- og informationstjenester,” siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Aktiviteterne i Ukraine koncentrerer sig i høj grad om produktion af varer og tjenester til forbrugere og virksomheder uden for Ukraine., Antallet af danske datterselskaber i Ukraine har ligesom antallet af ansatte heri været forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020. Tallene her omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Danske datterselskaber i Ukraine fordelt på brancher, 2020-tal, Anm.: Industri mv. inkluderer Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/ofats4, Danmarks Statistik udgiver løbende statistik relateret til invasionen af Ukraine. Temaet kan findes her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk,  eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk,  eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk,  eller tlf. 3917 3143

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-22-oekonomiske-forhold-DK-Ukraine

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland

      Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland., 11. marts 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Artiklen er opdateret med nye data for datterselskaber i Rusland (sidste afsnit)., Samhandel, I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,1 mia. kr., mens importen løb op i 17,7 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige., Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser  , Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBQ, I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant., "I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne," siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Af hele eksporten udgjorde varer 9,6 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,5 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,1 mia. kr. på varer og 3,6 mia. kr. på tjenester., Dykker man ned i tjenesterne, var det især , søtransport, , der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,2 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester., Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde henholdsvis 15 pct. og 18 pct. af den samlede import af varegrupperne. Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 3 pct. af den samlede eksport af varegruppen., Udenrigshandel med Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser , Anm.: Opgjort efter SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC), Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, "Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt," siger Stefan Anbro og tilføjer:, "Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.", Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr., Eksportrelateret beskæftigelse, Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik, som producerer foder til dansk landbrug, tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier, hvorfra kødet eksporteres., Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark., Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer, Betalingsbalance, input-output tabeller, Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr., Investeringer i Rusland, I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser , en analyse fra 2019, , at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr., I denne artikel ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr., Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne., Danske aktiver i Rusland opdelt i procent, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr., Datterselskaber i Rusland, I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen , ”Danske datterselskaber i udlandet”,  og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland., "Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020., Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, Kilde: Særkørsel på baggrund af tabel , OFATS4, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk, eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående afledt beskæftigelse, er du velkommen til at kontakte:  Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller tlf. 3917 3862, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk, eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående landbrugsinvesteringer, er du velkommen til at kontakte: Karsten Larsen på , kkl@dst.dk, eller tlf. 3917 3378, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk, eller tlf. 3917 3143

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-11-oekonomiske-forhold-DK-Rusland

      Bag tallene

      Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

      48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

      Bag tallene

      80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

      Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

      Bag tallene

      COVID-19 gav juletyvene trange kår

      I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”.  , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, ,  , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

      Bag tallene

      47.200 folkepensionister er bosat i udlandet

      Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension., 28. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I januar 2025 modtog næsten 1,1 mio. personer folkepension i Danmark. Men der findes også folkepensionister, der ikke har adresse i Danmark. I januar 2025 var der 47.200 personer uden fast bopæl i Danmark som modtog deres folkepension i udlandet. Det svarer til 4 pct. af samtlige folkepensionister., Den største andel er bosat i Sverige. Faktisk gælder det med 11.400 personer næsten hver fjerde udenlandsk bosatte folkepensionist. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 pct. I top 20 findes en række andre europæiske lande, og så er Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand også på listen som de eneste lande uden for Europa i top 20., ”Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I forhold til januar 2015 er antallet af folkepensionister i udlandet steget 5 pct. fra 44.900 til de 47.200, der var i januar 2025. Udviklingen følger stort set den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark, som er steget ca. 6 pct. over perioden., Blandt top 20-landene var det Polen og Island, der i 2025 havde den relativt største stigning af danske folkepensionister siden januar 2015 med en stigning fra henholdsvis 190 og 250 personer til 720 personer i begge lande. Omvendt faldt antallet af danske folkepensionister i Frankrig og Spanien fra henholdsvis 2.200 og 3.700 personer til 1.700 og 2.900 personer over de ti år., Top 20-lande med flest fastboende danske folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., De fleste er brøkpensionister, Er man bosat i udlandet, kan man have ret til pension, men mange, de såkaldte brøkpensionister, har kun ret til en del af den ”normale pension” afhængigt af blandt andet, hvor mange år man har boet og arbejdet i Danmark., I alt modtog blot 5.500 ud af de 47.200 folkepensionister i udlandet fuld folkepension., Tilsammen fik folkepensionisterne i udlandet udbetalt 195,2 mio. kr. i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg om måneden. Det svarer til 4.100 kr. pr. person, hvilket er 37 pct. af den fulde pension. Den gennemsnitlige udbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for herboende folkepensionister var 11.900 kr. om måneden i januar 2025., ”Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kr. fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kr. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,” siger Morten Steenbjerg Kristensen., Gennemsnitlig månedlig udbetaling til folkepensionister i top 20-lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., Reglerne for at tage den danske folkepension med til udlandet, Folkepensionister skal som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i mindst 40 år fra det fyldte 15. til 65. år for at have ret til fuld pension og mindst tre år for i det hele taget at få tilkendt en pension., Opfylder man ikke opholdskravene, kan man i stedet være berettiget til brøkpension. Brøkpension beregnes som en brøkdel af den fulde pension ved at dele antallet af opholdsår i Danmark med 40 år., For førtidspensionister skal den faktiske bopælstid i Danmark ved tilkendelsen af pension have været mindst 4/5 af personens alder på tilkendelsestidspunktet fratrukket 15. Brøken beregnes som opholdstiden i Danmark delt med 4/5 af den tid personen har levet siden det 15. år., For at tage sin pension med til et EU-land samt Schweiz og Storbritannien gælder det, at man som dansk statsborger har ret til at tage sin pension med, hvis man har boet mindst tre år i Danmark, efter man fyldte 15 år. Det samme gør sig gældende, hvis du er statsborger i et andet EU-land., Er man statsborger i Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Sydkorea, Schweiz, Tyrkiet eller USA skal man have boet i Danmark i mindst tre år og arbejdet her i mindst ét år for at tage pensionen med sig., Flytter man til et land, Danmark ikke har en aftale med som fx Thailand, kan man stadig være berettiget til pension. Se de gældende regler her: , www.borger.dk/pension-og-efterloen/International-pension/Dansk-pension-i-udlandet/International-pension-flytte,  , Lige kønsfordeling, Der er lige så mange mænd som kvinder, der modtager deres pension fra udlandet, men der er stor forskel på, i hvilke lande de er bosat., Især Thailand skiller sig ud ved, at 95 pct. af folkepensionisterne er mænd. Også Polen og Tyrkiet har en klar overvægt af mænd blandt de danske folkepensionister. I flere af de andre lande er der en lidt større andel af kvinder, men den er ikke så udtalt som i de lande, hvor der er flest mænd. Fx er der 56 pct. kvinder i Nederlandene, Schweiz og Norge. Generelt er der en overvægt af kvindelige pensionister i Danmark. Kvinder udgør 54 pct. af de herboende folkepensionister, hvilket skal ses i lyset af, at , kvinder har en gennemsnitligt højere middellevetid end mænd, ., Danske folkepensionister bosat både i Danmark og i udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. Af top 20-landene med flest bosatte danske folkepensionister var gennemsnitsalderen med 80 år højest i Canada og lavest i Polen med 73 år., Kønsfordelingen blandt folkepensionister bosat i top-20 lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret, Førtids- og seniorpensionister modtager i højere grad den fulde pension, Der bor også danske førtids- og seniorpensionister i udlandet. Der var i alt 4.900 førtids- og seniorpensionister i udlandet i januar 2025. I Danmark var der 276.600. Ligesom med folkepensionisterne er Sverige det mest populære land efterfulgt af Norge og Tyskland samt Tyrkiet, inden Spanien placerer sig på listen. 1.000 af førtidspensionisterne var bosat i Sverige og mellem 400 og 700 i de resterende lande i toppen af listen., I alt modtog de 57,6 mio. kr. om måneden eksklusiv tillæg, hvilket giver en gennemsnitlig månedlig pensionsudbetaling eksklusiv tillæg på 11.900 kr., hvor den i Danmark var på 16.900 kr. Der er altså mindre forskel på, hvad en dansk førtids- eller seniorpensionist modtager i Danmark og i udlandet, end det er tilfældet for folkepensionister., 40 pct. af de udenlandsk bosatte førtids- og seniorpensionister var kvinder, og de var i gennemsnit 56 år. 55 pct. af de herboende førtids- og seniorpensionister var kvinder, og gennemsnitsalderen var 53 år i januar 2025.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-28-47200-folkepensionister-bosat-i-udlandet

      Bag tallene

      En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

      Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation