NYT: Biografernes billetsalg halveret i 2020
9. april 2021, Der blev solgt knapt 7,0 mio. biografbilletter i 2020, hvilket var 5,8 mio. færre billetter end i 2019, svarende til et fald på 45 pct. Forklaringen er de omfattende nedlukninger under COVID-19. Billetsalget i starten af året var på samme niveau som i 2019 med en stor stigning omkring vinterferien. Fra marts måned blev der solgt ganske få billetter, da det kun var få biografer, fx drive-in biografer, der måtte holde åbent under nedlukningen. Efter den kontrollerede genåbning af biograferne, steg billetsalget, men har hele året kun ligget på omkring halvdelen af niveauet i 2019., Kilde: særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bio2, Stort fald i billetsalg til amerikanske film, Der er i snit blevet solgt 12,8 mio. biografbilletter fra 2015-2019, hvoraf billetter solgt til amerikansk producerede film udgjorde over halvdelen med et gennemsnit på godt 7,2 mio. billetter. Sammenlignes gennemsnittet for perioden 2015-2019 med antal solgte billetter til amerikanske film i 2020, er der 4,6 mio. færre solgte billetter til amerikanskproducerede film. Det svarer til et fald på 64 pct. Der ses også et fald på 67 pct. i antal solgte billetter til europæiske film ekskl. Danmark. Der var et snit på 1,9 mio. billetter til europæiske film fra 2015-2019, hvilket er reduceret med 1,3 mio. til blot 636.000 solgte billetter i 2020. , Danske film klarede sig godt på trods af COVID-19, Danske film solgte 3,5 mio. billetter i 2020, hvilket er højere end gennemsnittet fra årene 2015-2019 på omkring 3,3 mio. Det betød, at danskproducerede film udgjorde en betydeligt større andel af det samlede billetsalg i 2020, nemlig 50 pct., sammenlignet med omkring 26 pct. årene før. Det skal ses i lyset af, at der blot var 22 danskproducerede premierefilm i 2020 - hvilket er det laveste antal danske premierefilm siden året 2000. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Færre filmvisninger og premierefilm i biograferne, Der blev vist færre film på det store lærred i biograferne i 2020 med 435 mod 506 film i 2019. Heraf var 131 premierefilm i 2020, hvilket var 87 færre sammenlignet med 2019. Fra 1980 og frem har der ikke været så stort et fald i antal premierefilm mellem to år, og det skyldes, at mange premierefilm blev udskudt på grund af COVID-19 og nedlukning af biograferne., Fem danske film solgte flest billetter i 2020, Den oscarnominerede film , Druk, havde premiere i uge 39 og var den film, der solgte flest billetter med 785.000. Den næstmest sete film var den danskproducerede , Retfærdighedens Ryttere, med 448.000 solgte billetter. , Klovn The Final, havde premiere i uge 5 og solgte 425.000 billetter. , De Forbandede år, og , Far til fire og vikingerne, lå nr. 4 og 5 på listen over årets mest sete film i biografen med 363.000 og 300.000 solgte billetter. I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter. , De ti mest sete biograffilm. 2020, , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter, , , , 1.000, I alt, , , 6, 990, Druk, Danmark, 39, 784, Retfærdighedens ryttere, Danmark, 47, 447, Klovn the final, Danmark, 5, 425, De forbandede år, Danmark, 2, 363, Far til fire og vikingerne, Danmark, 40, 300, Frost 2, USA, 52, 300, Tenet, USA, 35, 219, Vores mand i Amerika, Danmark, 33, 193, 1917, England, 1, 186, Bad boys for life, USA, 3, 179, Kilde: , www.dst.dk/ext/serviceit/biograf--xlsx, Biografer og film 2020, 9. april 2021 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32650