Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1081 - 1090 af 2602

    NYT: Flere køber ADHD-medicin

    Køb af receptpligtig medicin 2020:2024

    6. januar 2026, Andelen af personer i befolkningen, der har indløst recept på psykoanaleptika mindst en gang om året, er steget fra 8,4 pct. i 2020 til 10,4 pct. 2024. Psykoanaleptika er en samlebetegnelse for lægemidler, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, som blandt andet bruges mod depression, ADHD og demens. Antallet af personer, som mindst én gang om året har købt ADHD-medicin på recept, er steget fra ca. 61.000 2020 til ca. 133.000 i 2024. Det svarer til en stigning i andelen på 1,1 procentpoint fra 1,1 pct. til 2,2 pct. Hos 0-17-årige steg andelen fra 1,6 til 2,7 pct., hos 30-59-årige fra 1,0 til 2,5 pct. og hos personer på 60 år og derover steg andelen fra 0,1 til 0,2 pct. Den største andel, der bruger ADHD-medicin, findes i hele perioden blandt de 18-29-årige. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin efter bopæl, I Bornholms Kommune har 3,5 pct. af borgerne indløst recepter på ADHD-medicin i 2024, hvilket er den højeste andel i 2024. Herefter følger Norddjurs Kommune med 3,2 pct. og Struer Kommune med 3,1 pct., Kommunerne Fanø og Læsø har i 2024 de laveste andele af borgere, der har indløst recept på ADHD-medicin. I 2024 indløste 0,6 pct. af borgerne i Fanø Kommune og 1,0 pct. af borgerne i Læsø Kommune recept på ADHD-medicin. Herefter følger Kerteminde Kommune med 1,1 pct., og Nordfyns Kommune med 1,2 pct. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for andelen af borgere, der køber ADHD-medicin., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin er mest udbredt blandt kortere uddannede, Blandt 18-59-årige falder andelen af personer, der indløste recept på ADHD-medicin, jo højere uddannelsesniveauet er. Andelen er højest blandt personer, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen (hhv. 7,0 pct. for kvinder og 5,3 pct. for mænd), og den er lavest blandt personer med en ph.d.-uddannelse (hhv. 1,5 pct. for kvinder og 1,3 pct. for mænd). I aldersgruppen 18-59-årige er der generelt en større andel kvinder end mænd, der har indløst recept på ADHD-medicin i 2024 - 3,4 pct. af kvinderne og 2,9 pct. af mændene., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediudd, Færre personer i beskæftigelse købte ADHD-medicin, Blandt de 18-59-årige er andelen af personer, der indløste mindst én recept på ADHD-medicin i 2024, lavest blandt personer i beskæftigelse, 2,1 pct. Andelen er størst i gruppen af langtidssyge og personer på revalidering m.m., 9,0 pct. Blandt arbejdsløse er andelen 3,4 pct. mens den er 5,1 blandt førtidspensionister., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2020:2024, 6. januar 2026 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2026, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56708

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation