Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 871 - 880 af 1223

    NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

    26. august 2025, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner,  , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024,  , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46975

    Nyt

    NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

    Børnepasning før skolestart 2024

    30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49734

    Nyt

    NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

    Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

    11. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog,  , 2019,  , 2020,  ,  , Ændring seneste, kvartal,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913,  , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593,  , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275,  , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978,  , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228,  , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106,  , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644,  , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341,  , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211,  , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486,  , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689,  , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145,  , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2019,  , 2020,  , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tog- og færgepassagerer, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37807

    Nyt

    NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

    Kulturministeriets udbetalinger 2023

    8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51282

    Nyt

    NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

    Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

    18. december 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.200 fra andet kvartal til tredje kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fuldtidsbeskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 1.100 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Stat, 196, 839, 197, 573, 198, 279,  , 0,4, 0,4, Regioner, 132, 699, 133, 260, 133, 644,  , 0,4, 0,3, Kommuner, 438, 167, 438, 722, 439, 805,  , 0,1, 0,2, Sociale kasser og fonde, 2, 018, 2, 008, 2, 004, -0,5, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i tredje kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 67, 363, 68, 035, 68, 485,  , 1,0, 0,7, Forsvar, 28, 223, 28, 447, 28, 819,  , 0,8, 1,3, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 073, 28, 198, 28, 339,  , 0,4, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 566, 28, 558, 28, 941,  , 0,0, 1,3, Miljøbeskyttelse, 4, 993, 4, 789, 4, 313,  , -4,1, -9,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 125, 1, 083, 1, 064,  , -3,7, -1,8, Sundhedsvæsen, 226, 488, 227, 147, 227, 734,  , 0,3, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 965, 29, 082, 29, 072,  , 0,4, 0,0, Undervisning, 140, 784, 140, 856, 141, 325,  , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 215, 141, 215, 368, 215, 639,  , 0,1, 0,1, Uoplyst, 0, 0, 0,  , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025, 18. december 2025 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51480

    Nyt

    NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

    Kulturvaner 2024

    1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51842

    Nyt

    NYT: Stigning i transportarbejdet afslutter 2025

    Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, 19. marts 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 3,6 pct. i fjerde kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt dog med 1 pct., mens den internationale transport trak op med en stigning på 37,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Ingen vækst i transportarbejdet i 2025, De danske lastbilers samlede transportarbejde i 2025 blev 16,6 mia. tonkm, hvilket var et mindre fald på 0,3 pct. fra året før. Over de seneste 10 år har transportarbejdet bevæget sig fra 16 mia. tonkm i 2016 til et lavpunkt omkring 2020, hvor det samlede transportarbejde var 14,6 mia. tonkm. Efterfølgende har der været stigende aktivitet, og det samlede transportarbejde har de seneste tre år ligget omkring de 16,5 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg2, Danske lastbilers internationale ture er blevet længere, Over de seneste 10 år er de danske lastbilers internationale transportarbejde faldet 25 pct. fra 3 mia. tonkm til 2,3 mia. tonkm. På de 10 år er danske lastbilers transportarbejde på ture under 1.000 km faldet 53 pct. og gået fra en andel på 70 pct. af det internationale transportarbejde til 44 pct. Samtidig er transportarbejdet på de lange ture over 1.000 km steget 41 pct., Fra 2016 til 2019 faldt de danske lastbilers korte internationale ture under 1.000 km i et jævnt tempo, mens stigning i de lange internationale ture holdt det samlede transportarbejde oppe. Chokket i forbindelse med Covid-19 i 2020 slog primært igennem på de længste ture, mens de korte ture fortsatte den allerede igangværende nedtur., I årene efter 2020 frem til 2023 var faldet i de korte ture knap så hastigt som tidligere, mens de lange ture lagde sig på samme niveau som før pandemien, hvilket gav nogle år, hvor danske lastbilers internationale transportarbejde holdt niveauet. Efter 2023 har faldet i de korte ture atter taget fart, mens transportarbejdet på de lange ture atter stiger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg1, Kapacitetsudnyttelsen i international transport er højest på de lange ture, I 2025 var kapacitetsudnyttelsen for danske lastbiler i international transport 69 pct. for ture med læs og korrigeret for volumengods (gods med stor volumen og lav vægt, som fylder lastbilen op, før vægtgrænsen er nået). Der er en stor variation i kapacitetsudnyttelsen, idet den på turene under 250 km er 57 pct., mens de længste ture har en udnyttelse på 74 pct. I den nationale transport er kapacitetsudnyttelsen på 55 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg6, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, Ændring,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 4. kvt. 2025 ift. 3. kvt. 2025,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 089, 4, 257, 4, 096, 4, 237, 4, 180, 4, 118, 4, 090, 4, 237, 146, 3,6, National kørsel, 3, 418, 3, 598, 3, 616, 3, 768, 3, 596, 3, 598, 3, 601, 3, 563, -38, -1,0, Vognmandskørsel, 2, 979, 3, 206, 3, 180, 3, 317, 3, 212, 3, 124, 3, 209, 3, 158, -52, -1,6, Firmakørsel, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 14, 3,6, International kørsel, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 184, 37,6, Fra Danmark til udlandet, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 156, 53,8, Fra udlandet til Danmark, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 19, 14,6, Øvrig kørsel, 1, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 9, 13,0,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 43,2, 46,4, 42,8, 45,6, 44,1, 45,2, 43,3, 43,3, 0,0, 0,1, National kørsel, 42,2, 45,2, 42,0, 44,8, 43,3, 43,5, 42,5, 42,4, -0,1, -0,3, Vognmandskørsel, 34,3, 39,4, 36,2, 38,5, 37,9, 37,1, 36,9, 37,0, 0,2, 0,5, Firmakørsel, 7,9, 5,8, 5,8, 6,3, 5,4, 6,4, 5,7, 5,4, -0,3, -5,5, International kørsel, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 0,2, 21,7, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 27,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,0, 21,6,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 360, 375, 362, 361, 363, 355, 352, 356, 3, 1,0, National kørsel, 317, 332, 327, 328, 322, 319, 318, 312, -6, -1,8, Vognmandskørsel, 260, 272, 271, 276, 269, 265, 263, 259, -4, -1,4, Firmakørsel, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 54, -2, -3,7, International kørsel, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 9, 26,9, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025, 19. marts 2026 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52067

    Nyt

    NYT: Hvert femte udenlandsk ejede firma er fra Sverige

    Udenlandsk ejede firmaer 2023

    9. september 2025, Der var 13.800 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2023, og de udgjorde 3 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Blandt alle udenlandsk ejede firmaer var 20 pct. kontrolleret fra Sverige, svarende til 2.700 firmaer. Fra Norge og Tyskland var der hhv. 1.400 og 1.350 udenlandsk ejede firmaer i Danmark, svarende til 10 pct. hver af det samlede antal udenlandsk ejede firmaer. USA og Storbritannien kontrollerede hver især mere end 1.000 firmaer i Danmark i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Størst andel ansat i svenske firmaer, Ansatte i svensk ejede firmaer udgjorde med 21 pct. den største andel af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer i Danmark. Dernæst fulgte ansatte i tysk ejede firmaer med en andel på 13 pct. og ansatte i britisk og amerikansk ejede firmaer, begge med 10 pct. Norsk ejede firmaer, som der var næst flest af, havde blot femte flest ansatte med 6,7 pct. 60 pct. af alle ansatte i firmaer ejet fra udlandet, arbejdede i et firma kontrolleret af et andet EU-land., Størst andel medarbejdere inden for information og kommunikation, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 37 pct. størst inden for branchegruppen , information og kommunikation, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 31 pct. , Bygge og anlæg, var med 10 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat i firmaer i Danmark, som er udenlandsk ejede. På tværs af alle branchegrupper var 23 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Andelen af beskæftigede i 2022 højere end EU gennemsnittet, I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2022 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen 20 pct., mens andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i hele EU var 15 pct. Andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer var i EU størst i Luxembourg, med 44 pct., mens Grækenland havde den laveste andel på 7 pct. De fire mest folkerige EU-lande, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, havde alle en lavere andel af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer end EU-gennemsnittet., Kilde: , eurostat, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2023 på 1.393 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 23 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 77 pct. af fuldtidsansatte, men kun 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer i 2023 var med 27 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var 3 fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, 2021-2023,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Omsætning, 1, 5, 136, 6, 404, 5, 674, 3, 841, 4, 983, 4, 281, 1, 295, 1, 420, 1, 393,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 541, 1, 615, 1, 636, 1, 214, 1, 266, 1, 262, 327, 349, 374,  , antal, Firmaer, 404, 461, 407, 653, 410, 163, 392, 918, 395, 088, 396, 322, 11, 543, 12, 565, 13, 841, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 28, 27,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 74,8, 77,8, 75,4, 25,2, 22,2, 24,6, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,8, 78,4, 77,1, 21,2, 21,6, 22,9, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,1, 96,9, 96,6, 2,9, 3,1, 3,4, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2023, 9. september 2025 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2026, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51790

    Nyt

    NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

    Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

    30. august 2024, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023,  , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn ,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023,  , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54566

    Nyt

    NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

    Forbrugsundersøgelsen 2024

    26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024,  , Enlige, under 60 år, uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024,  , Enlige, under 60 år , uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52886

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation