Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 691 - 700 af 995

    NYT: Industriens konjunkturcyklus i opgangsfase

    25. juni 2015, Siden krisen i 2008-2009 har industrien gennemløbet to mindre konjunkturcyklusser og er nu på vej ind i en tredje, med sin aktuelle placering i fasen , opgang under normalen, . Konjunkturcyklussen er baseret på konjunkturbarometerdata og er en grafisk måde at præsentere den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand på. I forhold til industrien fremstår cyklusserne for service, bygge og anlæg samt detailhandel mere stagnerede., Industrien har samme udviklingsmønster i EU, Konjunkturcyklussen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmark, at den er på vej ind i en tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Dog har nedgangsfasen i 2014-2015 blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen. , Hvad er en konjunkturcyklus?, Til forskel fra en traditionel fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i en konjunkturcyklus sat ind i et kvadrantsystem, defineret ved de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . Normalen er defineret ud fra tidsseriens middelværdi. De fire faser betegnes også som højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer såsom BNP og ledighed mv., Den lodrette akse angiver en sammensat konjunkturindikator, værdi, , som det kendes fra de sæsonkorrigerede konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponentanalyse, som vægter den samlede information i de bagvedliggende indikatorer. Den vandrette akse angiver konjunkturværdiens , ændring, fra måned til måned og dermed retningen i konjunkturudviklingen. Punkterne på grafen markerer de enkelte måneder, og afstanden imellem punkterne kan tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen., Stagnerende konjunkturcyklus for serviceerhvervet, Konjunkturcyklusserne for , serviceerhverv, har ikke bevæget sig meget over de seneste 18 måneder. Det gælder både for Danmark og for hele EU, og konjunkturforløbene er meget ens., Sneglefart i byggeriet, Konjunkturcyklusserne for , bygge og anlæg, har siden 2011 kun langsomt bevæget sig opad og har enkelte gange været kortvarigt inde i nedgangsfasen. Siden januar 2015 har konjunkturværdien ligget i fasen opgang over normalen. Kurven for EU viser i princippet det samme udviklingsmønster, men ligger dog stadig under normalen., Udvikling i detailhandlen, Konjunkturcyklusserne for , detailhandel, ligger omtrent samme sted for både Danmark og EU i opgang over normalen. Turen derhen har siden 2012 dog været noget forskellig, hvor den danske detailhandel længe har været tæt på at falde tilbage i nedgang. , Interaktivt værktøj afslører dynamikker, Sidst i denne NYT beskrives konjunkturcyklusmetoden, og på hjemmesiden for , konjunkturcyklus, kan udviklingerne over tid i de fire erhverv - industri, bygge og anlæg, service og detailhandel - "afspilles", hvorved indbyrdes dynamikker træder frem. Husk at klikke "halen" på og bestemme dens længde (der kan , ikke, klikkes på illustrationen herunder)., Konjunkturcyklussens metode, Metoden til at danne konjunkturcyklussen er den samme som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje, er data i en konjunkturcyklus som nævnt sat ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . , Betegnelserne , over, og , under, normalen bestemmes ud fra indikatorens middelværdi set over en længere periode. For industrien går oplysningerne tilbage til 1998. Det samme gælder for bygge og anlæg og detailhandel, mens det for serviceerhverv kun er tilbage til 2000., Udsving og vendepunkter, Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturcyklusforløb med tidligere konjunkturcyklusser, både hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende. Overordnet set er resultaterne dog robuste. , Ved analyse af konjunkturindikatorer er der fokus på vendepunkter, såkaldte , turningpoints, , hvor konjunkturerne vender til det dårligere eller det bedre. Da konjunkturindikatorerne både indeholder relevant information og en del "støj" (korttidsudsving), er kurverne i konjunkturcyklussen udglattede ved bortfiltrering af korttidsudsving. Kurverne kan derfor godt være sene til at rette ind efter vendepunkter, der i første omgang opfattes som korttidsudsving. For de danske cyklusser er det valgt at mindske kurvens udglatning de seneste seks måneder, for derved tidligere at fange eventuelle vendepunkter. De nyeste punkter er således tættere på originaldata, men det indebærer også risiko for, at kurven her er påvirket af midlertidige udsving, som efterfølgende viser sig ikke at udgøre et vendepunkt., Der henvises til uddybende metodebeskrivelse på , hjemmesiden, under Dokumentation., Konjunkturcyklus maj 2015, 25. juni 2015 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturcyklus, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Konjunkturcyklussen for det enkelte erhvervsområde er baseret på 4-5 indikatorer fra de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser. Hvis indikatorerne udviser et sæsonmønster, er der korrigeret herfor. Indikatorerne standardises og derfra dannes en principalkomponent, dvs. en enkelt variabel, der bedst repræsenterer samtlige indikatorer i datasættet. Dernæst udglattes data og standardiseres igen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24198

    NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

    18. december 2019, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Fertilitetsdatabasen 2018, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30031

    NYT: Detailomsætning fortsatte faldet i september

    Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -1,1 %, august - september 2021, Se tabel, 27. oktober 2021, Detailsalget i september var 1,1 pct. lavere end i august, korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Detailsalget er dog fortsat på et højt niveau, idet faldet kommer efter store stigninger i foråret. Den faldende tendens ses også i forbrugerforventningerne for oktober, der er gået markant ned. Nedgangen er primært trukket af forbrugernes vurdering af, at det for øjeblikket ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021: 376, ., I forbindelse med denne offentliggørelse er der implementeret en ny og mere robust opregningsmodel, som sikrer en bedre og mere stabil opgørelse af statistikken - læs mere senere i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Niveauet for internethandel i 2021 ligger knap 40 pct. over niveauet i 2019, Det samlede detailsalg for januar-september 2021 lå højere end niveauerne for samme periode i både 2019 og 2020. , Detailhandel i alt, for året til dato ligger 9,1 pct. højere end for de samme måneder for 2019 og 6,0 pct. højere end samme måneder sidste år. Ses på hovedbrancherne er fem af syv hovedbrancher år til dato 2021 steget over deres niveauer før COVID-19. , Internethandel, er steget med 38,9 pct. i forhold til 2019, , forbrugerelektronik, er steget 19,7 pct., mens, beklædning og fodtøj, blot er steget 2,4 pct. , Kultur- og fritidsprodukter, samt , specialbutikker med fødevarer, ligger fortsat under deres niveau før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta15, 1, værdiindeks, år til dato sammenlignet med henholdsvis 2020 og 2019., Detailomsætningen i september 2021 overgår september 2020, Detailomsætningen for september 2021 var 3,1 pct. højere end i samme måned 2020, hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling. Varegruppen , beklædning mv.,, oplevede den største stigning på 30,6 pct. i september i forhold til samme måned sidste år. I samme periode steg a, ndre forbrugesvarer, med 2,2 pct., mens , fødevarer og andre dagligvarer, faldt med 1,0 pct.  , Opdatering af opregningsmodel for detailhandlens omsætning, I forbindelse med denne offentliggørelse er opgørelsen af detailhandlens omsætning omlagt til en ny opregningsmodel. Den nye model sikrer en bedre og mere stabil opgørelse af statistikken. Af hensyn til sammenligneligheden over tid, er den nye model anvendt på data fra 2019 og frem. Tilpasningen har kun i begrænset omfang berørt det overordnede indeks, og tendensen overordnet set er den samme.  For hovedbrancherne har den nye model medført en opjustering af mængdeindekset for , beklædning mv., , mens , andre forbrugsvarer, er blevet nedjusteret. Disse tilpasninger dækker over revisioner af niveauerne for de underliggende detaljerede brancher. , Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2021,  , 2021,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Aug.*,  , Sept.*,  ,  , Apr., - juni, Juli., - sept.*,  , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 114,2, 114,5, 114,9, 114,5, 113,5, 112,2,  , 114,5, 113,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 99,6, 100,2, 100,8, 101,4, 101,2, 101,2,  , 100,2, 101,2, Beklædning mv., 95,0, 108,2, 121,3, 120,7, 122,1, 118,0,  , 108,1, 120,3, Andre forbrugsvarer, 133,8, 130,8, 128,3, 126,9, 124,4, 122,5,  , 131,0, 124,6,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, -6,0, 0,2, 0,4, -0,4, -0,9, -1,1,  , 4,9, -1,0, Fødevarer og andre dagligvarer, -6,7, 0,6, 0,6, 0,6, -0,2, 0,0,  , -5,9, 1,0, Beklædning mv., -4,0, 13,9, 12,1, -0,4, 1,2, -3,4,  , 51,0, 11,3, Andre forbrugsvarer, -5,7, -2,3, -1,9, -1,1, -2,0, -1,5,  , 8,8, -4,9, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2020, 2021,  , 2020, 2021,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  , Juli,  , Aug.*,  , Sept.*,  ,  , Juli, - sept., Juli, - sept.*,  , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 110,5, 109,0, 103,5, 116,3, 113,1, 106,7,  , 107,7, 112,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 104,7, 104,5, 97,2, 103,9, 102,1, 96,1,  , 102,1, 100,7, Beklædning mv., 97,1, 88,2, 85,2, 130,2, 115,1, 111,3,  , 90,2, 118,9, Andre forbrugsvarer, 119,6, 118,4, 114,2, 126,3, 124,3, 116,7,  , 117,4, 122,4,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 7,1, 2,1, 4,0, 5,2, 3,8, 3,1,  , 4,4, 4,1, Fødevarer og andre dagligvarer, 5,3, 1,3, 2,7, -0,7, -2,2, -1,0,  , 3,1, -1,3, Beklædning mv., -5,4, -5,2, -7,0, 34,1, 30,5, 30,6,  , -5,8, 31,8, Andre forbrugsvarer, 11,6, 4,1, 7,3, 5,5, 5,0, 2,2,  , 7,6, 4,3, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , mængdeindeks, Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -1,1 %, august - september 2021, Se tabel, Detailomsætningsindeks september 2021, 27. oktober 2021 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32864

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation