Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5161 - 5170 af 6497

NYT: Danmark har tredjelaveste andel selvstændige i EU

22. oktober 2014, Andelen af beskæftigede i Danmark, der arbejder som selvstændige, var 8,3 pct. i andet kvartal. Danmark havde dermed den tredjelaveste andel af selvstændige blandt EU's 28 medlemslande. Estland lå lavest med 8,0 pct. selvstændige, efterfulgt af Luxembourg med 8,2 pct. Sverige har med 9,4 pct. den fjerdelaveste andel selvstændige. EU-gennemsnittet var 14,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Tre ud af ti beskæftigede grækere er selvstændige, Grækenland havde med 30,4 pct. EU's højeste andel af selvstændige. Den næsthøjeste andel havde Italien med 21,9 pct., mens 18,4 pct. af de beskæftigede i Rumænien var selvstændige. , Hver anden selvstændig i Ungarn har ansatte, I Ungarn havde 49 pct. af de selvstændige ansatte i andet kvartal - den højeste andel i EU. Den næsthøjeste andel selvstændige med ansatte havde Tyskland med 45 pct. I den modsatte ende af skalaen findes Rumænien, hvor kun 6 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 17 pct. havde den næstlaveste andel. I Danmark havde 40 pct. af de selvstændige ansatte. EU-gennemsnittet var på 29 pct. , Selvstændiges andel stort set uændret siden 2011, I EU som helhed er andelen af beskæftigede, der arbejder som selvstændige, på samme niveau i andet kvartal 2014 som tre år tidligere, idet EU-gennemsnittet blot er faldet med 0,2 procentpoint fra andet kvartal 2011 til samme kvartal i 2014. Blandt de lande, hvor der er sket en stigning, er det Litauen, som med 1,9 procentpoint har haft den største stigning. Det største fald er sket i Kroatien, hvor andelen af selvstændige blandt de beskæftigede er faldet med 3,5 procentpoint. For Danmarks vedkommende har andelen været uændret. , Selvstændiges andel af alle beskæftigede i EU. 15-64-årige. 2. kvt 2011 til 2. kvt. 2014, , 2. kvt. 2011, 2. kvt. 2014 , Ændring , 2. kvt. 2011, - 2. kvt. 2014, , pct., procentpoint, EU , 14,5, 14,3, -0,2, Grækenland, 29,7 , 30,4 , 0,7 , Italien, 22,9 , 21,9 , -1,0 , Rumænien, 17,8 , 18,4 , 0,6 , Polen, 18,8 , 17,7 , -1,1 , Tjekkiet, 17,0 , 17,1 , 0,1 , Spanien, 15,3 , 16,5 , 1,2 , Portugal, 16,7 , 16,0 , -0,7 , Cypern, 14,8 , 15,5 , 0,7 , Nederlandene, 13,6 , 15,3 , 1,7 , Slovakiet, 15,6 , 15,2 , -0,4 , Irland, 14,8 , 15,1 , 0,3 , Storbritannien, 12,8 , 14,1 , 1,3 , Kroatien, 17,3 , 13,8 , -3,5 , Malta, 13,8 , 13,5 , -0,3 , Belgien, 13,0 , 13,4 , 0,4 , Slovenien, 12,7 , 12,6 , -0,1 , Finland, 11,9 , 12,3 , 0,4 , Bulgarien, 11,0 , 11,4 , 0,4 , Letland, 9,5 , 11,1 , 1,6 , Østrig, 11,5 , 10,9 , -0,6 , Litauen, 8,9 , 10,8 , 1,9 , Frankrig, 10,9 , 10,6 , -0,3 , Ungarn, 11,5 , 10,5 , -1,0 , Tyskland, 10,6 , 9,8 , -0,8 , Sverige, 9,4 , 9,0 , -0,4 , Danmark, 8,3 , 8,3 , 0,0 , Luxembourg, 7,4 , 8,2 , 0,8 , Estland, 8,5 , 8,0 , -0,5 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Anm.: For Rumænien, Nederlandene, Kroatien, Østrig, Frankrig og Tyskland har der været databrud imellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2014, hvilket altså betyder, at sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2014, 22. oktober 2014 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18487

Nyt

NYT: Flere fødsler for andet år i træk

9. februar 2016, Fødselstallet er nu steget to år i træk, og 2013 er dermed fortsat året med det laveste antal fødte siden 1986. Dette hænger bl.a. sammen med, at kvinderne født i den mindste fødselsårgang - 1983 - blev 30 år og dermed havde den alder, hvor kvinder føder flest børn., Stigning i fødselstallet på 4,6 pct., I hele 2015 blev der født 58.205 børn, hvilket er 1.335 flere end året før. Stigningen ses i sidste halvdel af året, hvor der blev født 1.350 børn flere - en stigning på 4,6 pct. - i forhold til de sidste to kvartaler året før. I fjerde kvartal blev 14.660 børn født, hvilket er en stigning på 5,7 pct. i forhold til samme kvartal året før. , Flere døde, 52.555 personer døde i 2015, hvilket er 1.215 - eller 2,4 pct. - flere end året før. Specielt i årets første fire måneder samt i oktober og november måned, lå årets antal døde højere sammenlignet med året før., Ind- og udvandring, 97.878 indvandrede og 48.940 udvandrede i 2015. Antallet af udvandrede er dog underestimeret med ca. 20 pct. af det samlede udvandringstal pga. forsinkede indberetninger., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.707.251 personer. Det er en vækst på 47.536 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 10 pct., Flere og flere fejrer 100 års fødselsdag, Der er i dag fire gange så mange 100+ årige som for 30 år siden. 1. januar 2016 var der i alt 1.058 personer på 100 år og derover. Danmarks ældste kvinde var 110 år, og den ældste mand var 109 år på dette tidspunkt., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 97, 878, 48, 940, 48, 938, 54, 163, 5, 707, 251, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 35, 832, 15, 261, 20, 571, 24, 143, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 18, 704, 9, 774, 8, 930, 10, 342, 5, 707, 251, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2015, 9. februar 2016 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20642

Nyt

NYT: Industrien sluttede 2023 med stigende produktion

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,7 % , november 2023 til december 2023, Se tabel, 7. februar 2024, Industriens samlede produktionsindeks steg 5,7 pct. fra november til december 2023. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over hele fjerde kvartal 2023 steg produktionen i industrien samlet med 9,8 pct. i forhold til det foregående kvartal. Ses der samlet på hele 2023, så steg industriproduktionen med 9,9 pct. i forhold til 2022. Stigningen både på måneds-, kvartals- og årsbasis skyldes primært, at produktionen i , medicinalindustrien, er steget kraftigt. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til december 2022 er produktionsindekset steget med 4,9 pct., men ses der bort fra , medicinalindustrien, , lå produktionen i december 10,1 pct. lavere end for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Stærk produktion i medicinalindustrien i 2023, Medicinalindustriens, produktion steg 4,7 pct. i december. Kombinationen af en høj omsætning, øgede lagre og stagnerende producentpriser for branchen er samlet set anledning til stigningen. Branchen er i nogen grad domineret af få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion kan have stor betydning for branchens samlede udvikling. Set over hele fjerde. kvartal steg produktionen i branchen med 19,8 pct. i forhold til det foregående kvartal, og i 2023 steg produktionen i branchen hele 52,1 pct. i forhold til 2022. , Medicinalindustrien, vægter 20,1 pct. i det samlede produktionsindeks, og udviklingen i branchen var afgørende for, at der var fremgang i det samlede produktionsindeks i 2023. Ud over , medicinalindustrien, var der stigende produktion i yderligere otte branchegrupper i december., Faldende produktion i tre af industriens branchegrupper, Selvom der var stigende produktion i hovedparten af industriens branchegrupper i december, så faldt produktionen i tre. Det største relative fald var i branchegruppen , tekstil- og læderindustri, , hvor produktionen faldt med 3,2 pct. Det var dog branchegruppen , møbler og anden industri, , der havde det største negative bidrag til det samlede produktionsindeks for december med et fald i produktionen på 1,8 pct. og en vægt i det samlede indeks på 13,0 pct., Stigende omsætning i december, Industriens samlede omsætning steg 6,5 pct. fra november til december 2023 og lå i fjerde kvartal 2023 4,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I december steg omsætningen 8,0 pct. på eksportmarkedet og 3,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. December 2023, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,8, 17,7, 0,9, 6,1, -0,7, 2,1, 15,7, 3,3, 9,8, 5,7, Omsætning, 2, I alt, 2,0, 17,6, 2,1, 5,2, 0,7, 1,9, 8,5, 1,5, 4,2, 6,5, , Eksport, 1,2, 23,1, 2,9, 8,0, 1,0, 7,3, 11,1, 0,9, 6,3, 8,0, , Hjemme, 4,1, 5,2, 1,4, 2,7, 0,3, -4,0, 0,8, 3,5, 0,3, 3,7, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 2,3 pct. i oktober og 8,1 pct. i november. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,6 procentpoint i oktober og nedjusteret 1,8 procentpoint i november i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Den relative store revision i november sker på baggrund af en større revision inden for branchegrupperne , Elektronikindustri, og , Metalindustrien, . Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en større og større del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for december bliver offentliggjort d. 8. februar 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver , et overblik over dansk økonomi, , der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Sidste offentliggørelse med basisår 2015, Denne offentliggørelse er sidste gang Danmarks Statistik offentliggør , Industriens produktion og omsætning, , hvor basisåret er 2015. Fra og med næste offentliggørelse d. 7. marts 2024 bliver basisåret ændret til 2021. Samtidigt vil vægtgrundlaget, der benyttes til at danne de aggregerede serier, blive opdateret fra 2015 til 2021. Desuden vil modellen, som anvendes til sæsonkorrektion, blive opdateret., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. December 2023, , , 2023, Juli-sept./, Okt.-dec., Nov./, dec., , Vægte, 1, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 149,7, 151,6, 150,5, 153,9, 166,4, 175,9, 9,8, 5,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 99,0, 105,6, 100,0, 100,9, 103,3, 105,0, 1,5, 1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 100,8, 114,2, 102,7, 101,3, 102,9, 99,6, -4,4, -3,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 74,5, 75,2, 76,5, 76,4, 77,4, 78,4, 2,7, 1,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 118,8, 119,6, 121,2, 116,7, 118,3, 118,9, -1,6, 0,5, Medicinalindustri, 20,1, 312,7, 322,2, 322,3, 322,1, 402,8, 421,6, 19,8, 4,7, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 88,7, 89,3, 91,0, 89,6, 86,6, 90,2, -1,0, 4,2, Metalindustri, 8,7, 95,0, 101,0, 96,0, 101,2, 86,8, 107,9, 1,3, 24,3, Elektronikindustri, 6,0, 120,5, 111,6, 113,5, 116,2, 84,1, 121,1, -7,0, 44,0, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 115,6, 111,4, 109,6, 107,4, 116,2, 113,9, 0,3, -2,0, Maskinindustri, 14,0, 103,3, 99,2, 98,6, 112,4, 97,1, 108,1, 5,5, 11,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 95,4, 104,8, 95,5, 113,0, 102,9, 106,7, 9,1, 3,7, Møbler og anden industri mv., 13,0, 145,3, 139,7, 141,0, 148,8, 157,5, 154,6, 8,2, -1,8, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 112,3, 107,0, 108,9, 118,1, 99,2, 116,8, 1,8, 17,7, Mellemproduktindustri, 26,7, 101,3, 103,0, 105,9, 102,7, 102,1, 108,3, 0,9, 6,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 90,5, 83,6, 82,0, 82,0, 85,2, 87,0, -0,7, 2,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 210,9, 218,2, 215,2, 217,8, 259,6, 268,2, 15,7, 3,3, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 108,7, 108,6, 107,3, 111,6, 106,9, 114,1, 2,5, 6,7, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 153,3, 156,6, 155,0, 156,3, 172,3, 181,9, 9,8, 5,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,7 % , november 2023 til december 2023, Se tabel, Industriens produktion og omsætning december 2023, 7. februar 2024 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47410

Nyt

NYT: Alderen på motorcyklister i uheld er steget mest

20. juni 2018, Gennemsnitsalderen for førere af motorcykler involveret i færdselsuheld er steget med 12,2 år siden 1997, og ligger i 2017 på 42,2 år. Sammenlignet med bilister og cyklister er motorcyklister dermed den gruppe, hvor gennemsnitsalderen er steget mest i perioden 1997-2017. Den største stigning i de uheldsramte motorcyklisters gennemsnitsalder skete i perioden 1997-2005, hvor den steg med 7,9 år, hvorefter den fra 2009 til 2010 steg med 2,5 år. Siden 2010 er den steget med to år, og fra og med 2013 har den ligget på et niveau lidt over 42 år., Gennemsnitsalderen på cyklister og bilister i uheld er også steget siden 1997, For cyklister involveret i uheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden 1997-2017 steget med 7,6 år til 42,4 år. Fra og med 2013 har den ligget på et niveau mellem 42,3 og 43,2 år, med undtagelse af året 2016 hvor den kom op på 44,1 år. , For førere af personbiler i eneuheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden steget med 5,7 år, og har fra og med 2014 ligget mellem 36 og 37 år, med undtagelse af 2016 hvor den kom ned på 34,8 år. For førere af personbiler i øvrigt er stigningen i gennemsnitsalderen steget med 3,7 år set over hele perioden, og har fra og med 2014 ligget på et niveau lidt over 44 år., Historisk få alvorligt og lettere tilskadekomne registreret af politiet, I 2017 registrerede politiet 3.143 alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken, hvilket er historisk lavt. Ikke siden 1930 er så få kommet alvorligt eller lettere til skade. Året 2015 har hidtil haft rekorden med 3.156 tilskadekomne. Antallet af dræbte er med 175 også historisk lavt - kun slået af årene 1941 og 2012, hvor hhv. 174 og 167 blev dræbt., Også på skadestuerne ses et fald i antallet af henvendelser efter et færdselsuheld. I 2016 var faldet 18,8 pct. sammenholdt med 2001. Med undtagelse af årene 2002, 2007 og 2011, hvor det steg, er det stort set faldet siden 2001 og frem til og med 2014. I 2015 og 2016 ses en lille stigning., Modsat har antallet af færdselsuheld alene med materialeskade udviklet sig. Antallet faldt fra 2006 og frem til 2010, med undtagelse af 2007, med 17,9 pct., men herefter steg antallet fra 2010 og frem til 2016 med 14,7 pct., med undtagelse af et lille fald i 2014., Politiet registrerer knap 10 pct. af de tilskadekomne i trafikken, Antallet af dræbte eller tilskadekomne ved færdselsuheld registreret af politiet faldt i 2017 med 3,5 pct. til 3.318 personer. Bilister og cyklister udgjorde langt de fleste med hhv. 47,5 pct. og 23,9 pct. Andelen af alvorligt tilskadekomne ligger for cyklister på 59,9 pct. mod 40,8 pct. for bilisterne. I 2016 registrerede politiet og skadestuerne tilsammen 35.312 tilskadekomne eller dræbte ved færdselsuheld. Politiets registreringer i 2016 omfattede således kun 9,7 pct. af alle personskader., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2016, , , , , , , , Personskader i alt, 35, 312, 13, 858, 1, 180, 2, 499, 16, 636, 1, 040, 99, Heraf:, Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, 2017, Personskader registreret af politiet i alt, 3, 318, 1, 575, 261, 263, 793, 416, 10, 0-14 år, 173, 72, 2, 6, 35, 58, -, 15-17 år, 188, 53, 4, 61, 51, 19, -, 18-24 år, 588, 348, 45, 40, 104, 47, 4, 25-44 år, 932, 488, 93, 60, 210, 78, 3, 45-64 år, 904, 374, 103, 69, 261, 96, 1, 65 år og derover, 523, 235, 12, 27, 131, 116, 2, Uoplyst alder, 10, 5, 2, -, 1, 2, -, Heraf:, Dræbte, 175, 106, 12, 8, 27, 20, 2, Alvorligt tilskadekomne, 1, 756, 643, 194, 179, 475, 258, 7, Lettere tilskadekomne, 1, 387, 826, 55, 76, 291, 138, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2017, 20. juni 2018 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27179

Nyt

NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39771

Nyt

NYT: Industriproduktionen afsluttede 2020 med stigning

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,2 % , November til december 2020, Se tabel, 8. februar 2021, Industriens samlede produktionsindeks steg med 2,2 pct. i december. Produktionen svinger dog meget på månedsbasis, men set over hele fjerde kvartal, så steg produktionen med 2,1 pct. i forhold til tredje kvartal. Produktionen i industrien har i 2020, som den øvrige del af samfundet været påvirket af COVID-19 pandemien. Det ses også i de udsving, som har været i løbet af året. I december 2020 lå produktionsindekset således blot 0,1 pct. over niveauet for december 2019. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Medicinalindustrien i fremgang, Den vigtige branche , medicinalindustri, havde en stigning i produktionen på 13,8 pct. december. Branchen har grundet sin struktur med få store virksomheder ofte store udsving på månedsbasis. Set over hele fjerde kvartal steg produktionen i branchen således 2,2 pct. i forhold til tredje kvartal. Da branchen har en vægt på 20,1 pct. i det samlede indeks, var stigningen her således den primære årsag til stigningen i det samlede produktionsindeks for industrien., Fald i elektronik- og maskinindustri, Branchen , elektronikindustri, havde med et fald på 8,3 pct. det største fald i produktionen i december, mens branchen , maskinindustri, havde et fald på 4,9 pct. Sidstnævnte har en vægt på 14,0 pct i det samlede indeks, mens , elektronikindustri, blot vægter 6,0 pct. Sammen var de således med til at trække det samlede indeks nedad. Set over hele fjerde kvartal oplevede begge brancher dog en stigning i produktionen i forhold til tredje kvartal. , Elektronikindustri, havde en stigning på 2,9 pct. i fjerde kvartal, mens , maskinindustri, havde en stigning på 3,7 pct., Pæn stigning i omsætningen i december, Industriens samlede omsætning steg med 7,1 pct. fra november til december, og lå i fjerde kvartal 3,3 pct. over omsætningen i tredje kvartal. I forhold til december 2019 var omsætningen i december 2020 dog næsten uændret med et fald på 0,1 pct. Omsætningen steg 9,9 pct. på eksportmarkedet og med 2,1 pct. på hjemmemarkedet i december. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. December 2020, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Okt.., - dec., Dec., , Okt.., - dec., Dec., , Okt.., - dec., Dec., , Okt.., - dec., Dec., , Okt.., - dec., Dec., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 3,3, -4,6, 3,0, 2,0, 10,9, 2,8, 0,2, 7,9, 2,1, 2,2, Omsætning, 2, I alt, 6,8, 11,7, 2,2, -0,1, 8,2, 2,1, 0,5, 8,4, 3,3, 7,1, , Eksport, 12,3, 17,1, 4,6, -0,5, 9,1, 1,1, 1,9, 10,0, 6,6, 9,9, , Hjemme, -6,4, -3,1, 0,2, 0,2, 7,3, 3,1, -2,8, 4,2, -2,4, 2,1, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser. , 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 6,6 pct. i oktober og steg 7,6 pct. i november. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således nedjusteret med 1,2 procentpoint i oktober og opjusteret med 1,7 procentpoint i november. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer, for december offentliggøres 8. februar 2021., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Usikkerhed på grund af COVID-19, Ved denne offentliggørelse mangler der flere indberetninger end sædvanligt. Manglende indberetninger bliver beregnet ved at bruge sidste måneds tal og bruge udviklingen fra virksomheder beliggende i samme branche, der har indberettet. Særligt i en tid, hvor produktionsmønstrene ikke er helt normale grundet COVID-19 giver dette usikkerhed til tallene. Denne usikkerhed øges jo flere indberetninger, der mangler. Det skal dog understreges, at usikkerheden stadig vurders at være lille og ikke noget, der påvirker det samlede billede., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. December 2020, , , 2020, , Vægte, 1, Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , Nov., , Dec., , Juli-sept./, okt.-dec., Nov./, dec., , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 107,0, 113,4, 115,6, 108,0, 116,2, 118,8, 2,1, 2,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,9, 108,7, 111,8, 107,4, 107,6, 109,3, -2,1, 1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 115,8, 105,5, 104,2, 108,7, 107,2, 123,2, 4,2, 14,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 83,0, 86,3, 88,4, 86,6, 99,5, 99,3, 10,7, -0,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 124,5, 130,3, 128,3, 131,1, 131,0, 136,0, 3,9, 3,8, Medicinalindustri, 20,1, 108,2, 129,4, 130,4, 96,2, 130,9, 149,0, 2,2, 13,8, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 103,2, 112,3, 110,5, 111,6, 112,6, 110,5, 2,7, -1,9, Metalindustri, 8,7, 97,2, 89,0, 99,1, 97,2, 97,3, 97,0, 2,2, -0,3, Elektronikindustri, 6,0, 109,7, 113,4, 127,8, 117,2, 127,2, 116,6, 2,9, -8,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 107,9, 103,2, 96,6, 99,9, 102,7, 98,5, -2,1, -4,1, Maskinindustri, 14,0, 99,2, 104,1, 109,0, 106,3, 111,6, 106,1, 3,7, -4,9, Transportmiddelindustri, 1,5, 95,2, 103,2, 107,8, 113,6, 110,8, 112,4, 10,0, 1,4, Møbler og anden industri mv., 13,0, 114,8, 124,5, 120,3, 125,2, 118,9, 118,2, 0,8, -0,6, Investeringsgodeindustri, 27,2, 108,4, 108,6, 115,9, 113,8, 117,7, 112,3, 3,3, -4,6, Mellemproduktindustri, 26,7, 105,4, 110,3, 112,4, 109,1, 113,3, 115,6, 3,0, 2,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 85,5, 99,3, 106,8, 107,4, 106,5, 109,5, 10,9, 2,8, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 108,3, 119,7, 120,3, 103,1, 118,3, 127,7, 0,2, 7,9, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 106,7, 109,4, 111,9, 111,0, 112,5, 111,2, 2,0, -1,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 108,3, 114,6, 116,2, 108,4, 116,9, 120,3, 1,9, 2,9, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,2 % , November til december 2020, Se tabel, Industriens produktion og omsætning december 2020, 8. februar 2021 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31568

Nyt

NYT: Forbrugertilliden falder en smule fra juli til august

23. august 2017, Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august sammenlignet med 10,5 i juli. Indikatoren ligger dermed på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Familiens økonomi vurderes fortsat som bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren i august er 5,8 og ligger på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er 5,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Indikatoren er 15,3 og ligger dermed lidt højere end gennemsnittet for det seneste halve år på 13,2., Forbrugerne forventer bedre økonomi om et år end i dag, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 11,7, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 10,7. Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for august ligger dog med 11,6 lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 13,6. , Selvom forbrugerne er positive over for familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 6,5, og gennemsnittet for det seneste halve år er minus 5,9., Forventning om faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Indikatoren er minus 11,2 mod minus 10,4 i juli. G, ennemsnittet for det seneste halve år er minus 9,3. , Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , , , , , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 1,4, 7,3, 8,9, 3,1, 6,2, 7,4, 5,8, 7,1, 10,5, 7,6, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -1,4, 2,0, 5,6, 4,7, 3,1, 5,2, 3,6, 5,6, 10,7, 5,8, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 9,7, 12,3, 13,7, 11,5, 15,3, 14,2, 12,7, 12,3, 15,7, 11,6, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -1,6, 11,6, 15,2, 5,1, 9,6, 12,8, 11,3, 13,9, 16,0, 15,3, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 11,6, 18,7, 15,1, 0,3, 8,5, 11,6, 10,1, 9,3, 13,0, 11,7, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -11,1, -7,9, -5,0, -6,2, -5,6, -6,5, -8,6, -5,6, -2,8, -6,5, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme. , Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , , , , , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, 7,7, -3,1, -12,7, -15,5, -12,2, -11,9, -8,4, -9,3, -10,7, -6,6, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, 12,6, 19,2, 15,6, 14,0, 19,4, 20,2, 22,7, 20,1, 17,4, 20,7, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 1,1, -9,3, -10,7, 0,5, -8,5, -10,2, -4,6, -11,1, -10,4, -11,2, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -5,9, -4,8, -3,7, -4,8, -3,3, -2,4, -4,3, -2,2, -3,0, -4,7, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 64,9, 61,6, 60,8, 60,8, 55,4, 52,5, 61,5, 57,3, 60,0, 59,9, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 23,9, 26,2, 27,9, 27,9, 27,9, 25,5, 32,3, 32,9, 29,4, 30,5, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,3, 25,3, 26,5, 25,7, 24,8, 28,0, 30,9, 29,2, 29,5, 26,8, 1, Se noten under første tabel. , 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald. , Forbrugerforventninger august 2017, 23. august 2017 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2017, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23426

Nyt

NYT: Uændret forbrugertillid

19. februar 2016, Forbrugertilliden er i februar 4,0 mod 4,6 i januar. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7. Bag den uændrede udvikling på overordnet niveau ligger en fortsat tillid hos forbrugerne til en bedre økonomisk situation for familien, men forventning om en ringere udvikling i Danmarks økonomiske situation. Trods udsving har indikatoren haft en faldende tendens siden februar 2015 fra 9,1 til 4,o. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation., Økonomien vurderes som bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren er 5,5 og ligger tæt på gennemsnittet for det seneste halve år på 4,9. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Dog er indikatoren faldet fra 11,1 i januar til 7,6 i februar og ligger dermed noget lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 10,1., Dalende tillid til økonomisk fremgang, På trods af et yderligere fald forventer forbrugerne fortsat, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 0,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 4,2. Dette er det laveste niveau siden oktober 2012, hvor indikatoren var på minus 1,8. Der har ikke været samme fald i indikatoren for familiens økonomiske situation. Den er på 12,5, så her forventes en bedre økonomisk situation om et år sammenlignet med i dag. Gennemsnittet for det seneste halve år er 11,8., Selvom forbrugerne er positive over for familiens og Danmarks økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 5,9, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 7,5., Forventning om stigende arbejdsløshed, For første gang siden maj 2013 er indikatoren positiv. Dvs. at forbrugerne forventer en stigning i arbejdsløsheden. Indikatoren er 0,2, og ligger dermed højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er minus 4,4. , Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2015, 2016, , , , , , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -2,4, 1,4, 7,3, 8,9, 5,0, 3,0, 5,6, 6,1, 4,6, 4,0, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -2,8, -1,4, 2,0, 5,6, 3,1, 2,1, 4,3, 9,6, 4,5, 5,5, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 8,0, 9,7, 12,3, 13,7, 10,7, 10,9, 14,0, 11,5, 11,4, 12,5, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -12,6, -1,6, 11,6, 15,2, 12,2, 7,6, 10,8, 11,1, 11,1, 7,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 5,0, 11,6, 18,7, 15,1, 5,6, 6,2, 4,6, 6,5, 2,0, 0,1, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -9,2, -11,1, -7,9, -5,0, -6,9, -11,7, -5,7, -8,4, -6,1, -5,9, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel., 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2015, 2016, , , , , , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, 27,2, 7,7, -3,1, -12,7, -10,9, -12,5, -15,3, -12,5, -17,1, -18,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, 15,3, 12,6, 19,2, 15,6, 15,8, 20,0, 15,4, 13,4, 15,0, 10,3, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 9,6, 1,1, -9,3, -10,7, -8,5, -6,6, -4,2, -4,6, -2,5, 0,2, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -7,1, -5,9, -4,8, -3,7, -3,1, -5,2, -2,9, -6,2, -6,2, -4,0, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 65,4, 64,9, 61,6, 60,8, 62,9, 58,3, 66,8, 65,8, 60,6, 64,8, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 23,7, 23,9, 26,2, 27,9, 29,0, 23,0, 30,5, 29,4, 24,5, 32,0, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,4, 24,3, 25,3, 26,5, 24,6, 26,3, 26,4, 28,7, 24,9, 26,9, 1, Se noten under første tabel., 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Forbrugerforventninger februar 2016, 19. februar 2016 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20492

Nyt

NYT: Størst stigning i private lønmodtagere i København

13. juni 2017, I sektoren , private virksomheder, har arbejdssteder i landsdelene , Byen København, og , Københavns omegn, haft den største stigning i antallet af lønmodtagere siden første kvartal 2013. Antallet af lønmodtagere er således steget med 15,5 pct. i , Byen København, og med 12,0 pct. i , Københavns omegn, . I alle landsdele har der været en betydelig stigning med 5,8 pct. i , Vestjylland, og på , Bornholm, som det laveste. Antallet af lønmodtagere har i , private virksomheder, været støt stigende siden første kvartal 2013. Tallene er fordelt efter arbejdsstedsområde og er her ikke sæsonkorrigeret. Alle øvrige tal er korrigeret for normale sæsonudsving., Fortsat flere lønmodtagere, særligt i private virksomheder, Der var i alt 10.200 flere lønmodtagere i første kvartal 2017 end i fjerde kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. Stigningen i antallet af lønmodtagere i det seneste kvartal skyldes især flere lønmodtagere i , private virksomheder., I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 10.900 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017. Stigningen svarer til 0,6 pct. Der var et fald på 1.100 personer i , offentlige virksomheder, . Det svarer til et fald på 2,0 pct. , Størst stigning i handel og transport mv. samt bygge og anlæg, Antallet af lønmodtagere er i absolutte tal steget mest i branchen , handel og transport mv., I denne branche steg antallet af lønmodtagere med 3.400 fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. Den relativt største stigning var i branchen , bygge og anlæg, , som steg med 1,3 pct., svarende til en stigning på 2.000 personer., Tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i Statistikbanken, I Statistikbanken findes både tal for antal personer med et lønmodtagerjob og lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret., , 4. kvt. 2016, 1. kvt. 2017*, 1. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 670, 536, 2, 680, 761, 0,4 , Private virksomheder, 1, 712, 749, 1, 723, 631, 0,6 , Private nonprofit-organisationer, 1, 78, 430, 79, 085, 0,8 , Offentlige virksomheder, 56, 327, 55, 178, -2,0, Offentlig forvaltning og service, 822, 699, 822, 624, 0,0 , Stat, 197, 757, 197, 089, -0,3, Regioner, 133, 938, 134, 519, 0,4 , Kommuner, 488, 752, 488, 711, 0,0 , Sociale kasser og fonde, 2, 252, 2, 305, 2,4 , Uoplyst sektor, 331, 244, .. , * Foreløbige tal., 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret., , 4. kvt. 2016, 1. kvt. 2017*, 1. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 670, 536, 2, 680, 761, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 745, 41, 221, 1,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 324, 196, 325, 350, 0,4, Bygge og anlæg, 151, 975, 154, 003, 1,3, Handel og transport mv., 668, 420, 671, 801, 0,5, Information og kommunikation mv., 102, 206, 103, 128, 0,9, Finansiering og forsikring, 78, 822, 78, 782, -0,1, Ejendomshandel og udlejning, 38, 406, 38, 528, 0,3, Erhvervsservice, 292, 885, 293, 153, 0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 860, 206, 860, 977, 0,1, Kultur, fritid og anden service, 112, 340, 113, 570, 1,1, Uoplyst aktivitet, 335, 248, .., * Foreløbige tal., Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 1. kvt. 2017, 13. juni 2017 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2017, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23288

Nyt

NYT: Fremgang i national vejgodstransport

13. juni 2017, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) faldt 1 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med samme kvartal året før og endte på 4 mia. tonkm. Over de seneste fire kvartaler har der dog været en stigning i transportarbejdet på 2 pct. sammenlignet med de foregående fire kvartaler. Stigningen skyldes udelukkende stigende national godstransport, dvs. kørsel i Danmark. I første kvartal steg den nationale transport med 3 pct. i forhold til året før, og stigningen over fire kvartaler har været 4 pct., Den internationale transport falder, Den internationale transport var i første kvartal 2017 0,7 mia. tonkm., hvilket var 16 pct. lavere end i første kvartal 2016. Over fire kvartaler har faldet været 4 pct. Der har været fald i såvel kørsel fra udlandet til Danmark og den øvrige internationale kørsel, som dækker over danske lastvognes cabotagekørsel og kørsel mellem andre lande end Danmark, mens international kørsel fra Danmark til udlandet trak tallet op., Udenlandske lastvognes kørsel i Danmark, Danmarks Statistik deler gennem det europæiske statistiksamarbejde oplysninger med de øvrige EU-lande om vejgodstransport og offentliggør derfor også omfanget af de udenlandske lastvognes transport i Danmark (, statistikbanken.dk/uvg1, ). De seneste oplysninger er for 2015. Det fremgår, at det meste cabotagekørsel i Danmark udføres af lastvogne indregistreret i Tyskland (181 mio. tonkm) og Polen (90 mio. tonkm). Omfanget af udenlandske lastvognes cabotagekørsel i Danmark i 2015 var 357 mio. tonkm svarende til ca. 3 pct. af de danske lastvognes kørsel., De udenlandske lastvognes internationale transporter til og fra Danmark i 2015 var på 12,9 mia. tonkm. Det var mere end fire gange så meget som de danske lastvogne. Seks ud af ti transporter blev foretaget af lastvogne indregistreret i et af tre lande: Polen (27 pct.), Tyskland (24 pct.) og Litauen (10 pct.), Godstransport med danske lastbiler, , 2015, 2016, 2017, Ændring seneste 4, kvartaler, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 901, 3, 705, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 330, 2,1, National kørsel, 3, 173, 3, 032, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 450, 3,6, Vognmandskørsel, 2, 744, 2, 593, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 290, 2,7, Firmakørsel, 429, 439, 492, 415, 477, 524, 509, 426, 161, 9,1, International kørsel, 728, 674, 809, 796, 899, 588, 729, 670, -121, -4,0, Fra Danmark til udlandet, 303, 285, 351, 401, 482, 291, 367, 379, 177, 13,2, Fra udlandet til Danmark, 243, 186, 233, 257, 240, 132, 198, 190, -158, -17,2, Øvrig kørsel, 1, 181, 202, 225, 138, 177, 165, 164, 102, -139, -18,6, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,8, 42,9, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 4,1, 2,3, National kørsel, 44,3, 41,5, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 5,3, 3,0, Vognmandskørsel, 37,9, 34,4, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 4,3, 3,0, Firmakørsel, 6,4, 7,0, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 0,9, 3,2, International kørsel, 1,5, 1,5, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, -1,2, -18,0, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, -0,2, -6,9, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,3, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, -0,4, -19,2, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, -0,7, -31,1, , mio. km, , Kørte km i alt, 392, 374, 400, 382, 423, 347, 393, 395, 11, 0,7, National kørsel, 338, 322, 342, 330, 358, 307, 344, 347, 25, 1,9, Vognmandskørsel, 274, 259, 268, 270, 285, 244, 282, 283, 22, 2,1, Firmakørsel, 65, 62, 73, 59, 73, 63, 63, 63, 3, 1,3, International kørsel, 54, 52, 58, 53, 65, 40, 49, 49, -15, -6,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2017, 13. juni 2017 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2017, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23284

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation