Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 741 - 750 af 2418

    Vi siger ja til hinanden på valentinsdag

    Februar er ikke den klassiske bryllupsmåned. Men skal det ske i februar, vælger mange valentinsdag den 14. februar som deres bryllupsdag, viser tal fra Danmarks Statistik., 14. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 14. februar stikker ud i statistikken over bryllupper i februar måned. I årene fra 2007 til 2015 blev i alt 1.161 par gift på denne dag. Til sammenligning var den næstmest populære dag den 2. februar, hvor 678 par blev viet., Valentinsdag slår ud i , opgørelsen, , selvom ugedage traditionelt betyder meget for, hvornår man vælger at blive gift., Tallene for den 1. til den 28. februar viser, at specielt lørdag og til dels fredag er populære ugedage, når bryllupsdagen skal findes. I de ni år fra 2007 til 2015 blev 5.834 par gift på en lørdag, mens 2.491 par valgte fredag. Den absolut mindst brugte ugedag er søndag. Kun 322 par valgte at blive gift på ugens sidste dag., I de ni år opgørelsen indeholder, faldt valentinsdag på én søndag, en fredag, to lørdage og fem almindelige hverdag. Sammenligner man den 14. februar med den samme dag i ugen før og ugerne efter, sporer man også betydningen af at være gift på valentinsdag., Den 14. februar er med sine 1.161 vielser dobbelt så benyttet som både den 7., den 21. og den 28. februar, hvor henholdsvis 522, 519 og 567 vielser fandt sted., Den klart mest populære dato for et bryllup fra 2007 til 2013 er den 7. september 2013 – eller 7-9-13. På denne dag alene blev 3.136 par gift. Du kan se specielle vielsesdatoer i et regneark nederst på , emnesiden om vielser, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-14-vi-siger-ja-til-hinanden-paa-valentinsdag

    Bag tallene

    Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

    Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

    Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

    Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

    Bag tallene

    KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

    Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

    Bag tallene

    Publikation: Færdselsuheld 2009

    Publikationen samler detaljeret statistik om politirapporterede færdselsuheld med personskade i 2009., Statistikken præsenteres i tekst, oversigtstabeller og figurer samt i et mere detaljeret tabelafsnit, med en række baggrundsoplysninger om færdselsuheldene og de involverede parter.,  , Desuden beskriver , Færdselsuheld 2009, de væsentligste træk af udviklingen set over en 15-årig periode, fra 1995 til 2009., Tabelafsnittet indeholder detaljerede oplysninger om antal uheld, dræbte og tilskadekomne fordelt på en lang række kriterier, fx tid, sted, uheldssituation og trafikantkombination. Opgørelser over dræbte og tilskadekomne er bl.a. fordelt efter ofrenes alder og køn, transportmiddel og skadetype.,  , Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der har været involveret i uheld., 303 dræbte, Publikationen viser, at der i 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449., Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til, 5.250., Færdselsuheld 2010 udkommer ikke, Færdselsuheld er udkommet siden 1930, men , Færdselsuheld 2009, bliver den sidste i rækken. Vi vil dog fortsat offentliggøre tal for færdselsuheld i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i , Statistikbanken, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1957-1958, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1943, 1942, 1940, 1941, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, Hent som pdf, Færdselsuheld 2009, Kolofon, Færdselsuheld, Transport, ISBN: 978-87-501-1875-6, Udgivet: 3. december 2010 kl. 09:30, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

    https://www.dst.dk/pubomtale/15246

    Publikation

    Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

    Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

    https://www.dst.dk/pubomtale/16672

    Publikation

    Publikation: It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

    Publikationen belyser den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse besvaret af it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner., Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighedernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne.,  , Digitalisering giver bedre kvalitet, Publikationen viser, at digitalisering i den offentlige sektor oftere resulterer i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering.,  , Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad.,  , Flere konklusioner, Blandt de andre interessante konklusioner er disse:, 64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 - en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010. , 83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger. , 36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 - en stigning fra 32 pct. i 2010. , Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. , Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere - gratis eller mod betaling. , 91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder. ,  , Ældre tal, It-anvendelse i den offentlige sektor udkom tidligere som , Den offentlige sektors brug af it, .,  , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik: Den offentlige sektors brug af it, .,  , Se endvidere den samlede , oversigt over it-publikationer, .,  , Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, it-anvendelse i den offentlige sektor 2011, Kolofon, It-anvendelse i den offentlige sektor, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1989-0, Udgivet: 29. februar 2012 kl. 09:00, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/17882

    Publikation

    Publikation: Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011

    Publikationen har til formål at undersøge udbredelsen af energirigtig adfærd i forbindelse med borgernes brug af it., Bruger vi mere strøm end nødvendigt, når vi bruger computeren? Tager vi hensyn til miljøet, og vælger vi miljøvenlige produkter, når vi køber nyt it-udstyr?, Hvad sker der med de 'gamle' computere, når vi anskaffer nye? Når vi printer derhjemme, husker vi så at udskrive på begge side af papiret? , Konklusioner, Publikationen viser bl.a. følgende:, Et voksende antal danskere har mere end én computer i hjemmet. , Når der er problemer med den gamle computer, anskaffer man sig en ny frem for at få den gamle repareret.  , Antallet af bærbare og håndholdte computere vokser, mens antallet af stationære computere falder.  , To tredjedele af de personer, der har computer i hjemmet, slukker helt for den, når de er færdige med at bruge den. , De fleste med computer i hjemmet anvender automatiske strømbesparende funktioner som standby, dvale eller skærmslukning. ,  , Samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Publikationen bygger på data fra undersøgelsen "Miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen", der er gennemført for Videncenter for grøn it under Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet., Videncenter for grøn it har til opgave at fremme kendskabet til og anvendelsen af grøn it hos offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. , Undersøgelsen af miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen baserer sig på telefoninterview i oktober 2011 med 942 gennemførte svar blandt de 16-74-årige., Flere tal om it, Se mere statistik om it på , www.dst.dk/it, ., Hent som pdf, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011, Kolofon, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2008-7, Udgivet: 25. juni 2012 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

    https://www.dst.dk/pubomtale/18077

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation