Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1811 - 1820 af 2417

Publikation: Input-output systemet i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19, , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23262

Publikation

Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række], , , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21780

Publikation

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: Kriminaliteten 1960-1970

, Indhold:, 1. Indledning., 2. Anmeldelser., 3. Forbrydelsernes art., 4. Anmeldelsernes geografiske fordeling., 5. Opklaring af anmeldelser., 6. Afgørelser i straffesager., 7. Ungdomskriminalitet., Tabeller:, 1. Anmeldelser for straffelovsovertrædelser 1960-70 fordelt efter forbrydelsens art., 2. Årlig tilvækst i antal anmeldelser pr. 100.000 personer i alderen 15 år og derover., 3. Familieforsikringer, samtlige selskaber., 4. Anmeldte ejendomsforbrydelser 1960-70., 5. Anmeldelser for indbrudstyveri og brugstyveri af indregistrerede motorkøretøjer 1960-70., 6. Anmeldelser for straffelovsovertrædelser 1960-68 fordelt efter stedet for begåelsen. By- og landdistrikter., 7. Opklaring af anmeldte straffelovsovertrædelser 1960-70., 8. Afgørelser i straffesager pr. 100.000 personer i alderen 15 år og derover 1960-70., 9. Afgørelser i straffesager pr. 100.000 personer i alderen 15 år og derover i aldersgrupper 1960-70., 10. Afgørelser i straffesager pr. 100.000 personer 1960-70., 11. Afgørelser i straffesager pr. 100.000 personer i generationerne født 1944/45-1953/54. Mænd i alderen 15-21 år., Figur: Anmeldelser for sædeligheds-, volds- og berigelsesforbrydelser pr. 100.000 personer i alderen 15 år og derover 1960=100, Udgivet i serien , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 5., , Hent som pdf, Kriminaliteten 1960-1970, Kolofon, Kriminaliteten, Sociale forhold, Udgivet: 31. december 1973 kl. 09:30, Antal sider: 30, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20343

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/9192

Publikation

Publikation: Sundhed og uddannelse. Ny metode i nationalregnskabet

Publikationen handler om en ny metode til beregning af nationalregnskab. Metoden har betydning for, hvordan sundheds- og uddannelsesområdet beregnes., EU-landene har siden 2006 været forpligtet til at indberette deres nationalregnskabstal efter denne nye metode. Danmark har dog fået udsættelse til 2012. , I den nye publikation har Danmarks Statistik foretaget de første beregninger. Beregningerne viser, hvilken betydning disse ændringer kan have for det danske nationalregnskab., Ny regnemetode kan få BNP til at stige, Resultaterne dokumenterer, at det vil føre til ikke uvæsentlige revisioner af de danske nationalregnskabstal, hvis beregningsprincippet ændres i nationalregnskabet. , I publikationen beregnes tal for perioden 2000-2005. I alle år vil produktionsværdien samlet set blive forøget med 2-8 mia. kr. Konsekvenserne af en øget produktionsværdi er bl.a., at, BNP-væksten bliver højere, produktiviteten stiger., Samarbejde med Finansministeriet, Metodeudviklingen og de resultater, som præsenteres i publikationen, er et delresultat af det samarbejde, Danmarks Statistiks har med Finansministeriet omkring ny statistik for den ikke-markedsmæssige del af økonomien., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Sammenfatning, Indledning, Uddannelses- og sundhedstjenester i nationalregnskabet, Output baseret fastprisberegning, Teoretisk output baseret fastprisberegning, Sundhed og uddannelse i nationalregnskabet, Output baserede prisindeks for sundhed og uddannelse, Nationalregnskab på baggrund af output baserede, Vurdering af output deflatering, Konklusion, referencer og publikationer, Kolofon, Sundhed og uddannelse. Ny metode i nationalregnskabet, Økonomi, ISBN: 978-87-501-1637-0, Udgivet: 11. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Henrik Sejerbo Sørensen, Telefon: 61 46 44 06

https://www.dst.dk/pubomtale/11675

Publikation

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal 2007

For tredje gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om Informationssamfundet Danmark - internationale tal, hvor det danske informationssamfund sammenlignes med andre lande, især europæiske., Danmark er et bredbåndsland, De internationale nøgletal rummer en række interessante konklusioner, bl.a. disse:, Danmark er førende inden for OECD mht. bredbåndsabonnementer pr. indbygger. , Prisen for en 2 Mbit/s bredbåndforbindelse ligger omkring gennemsnittet i Europa. , Danske virksomheder er på europæisk plan førende inden for benyttelse af it-fjernarbejde. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer. , Familierne i Island og Holland har i højere grad adgang til internettet i hjemmet end de danske familier. Danmark ligger på dette område på tredjepladsen blandt udvalgte europæiske lande., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Danske tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Hele publikationen, Titel, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1626-4, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/12147

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation