Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1801 - 1810 af 2407

Publikation: Skove og plantager 2000

Danmark er ifølge vores nationalsang et land, der "-står med brede bøge". Men i de seneste årtier har egetræerne vundet ind på bøgene. Antallet af hektar beplantet med bøgetræer er steget en smule, men det er især arealet med egetræer, som er steget markant i løbet af de seneste 10 år. , Disse oplysninger og mange flere kan man finde i Danmarks Statistiks nye udgivelse, Skove og plantager 2000, . Ti år er gået siden Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de danske skove, som nu bl.a. indeholder afsnit om skovenes sundhedstilstand, biodiversitet og miljøbeskyttende funktioner. , Som noget nyt indeholder , Skove og plantager , nu også en opgørelse af hvor meget jord, der er blevet inddraget til anlægning af ny skov ved såkaldt skovrejsning. Danmarks skovareal er nu 486.000 ha, svarende til 11,3 pct. af landets samlede areal. Fra 1990 til 2000 er der foretaget skovrejsning på 27.500 ha, og heraf er de 8.000 ha løvtræ. , Med bogen følger en cd-rom, som indeholder den database, hvorfra mange af bogens tabeller og figurer er taget. Cd-rom'en indeholder langt flere og mere detaljerede tal end de, der er blevet plads til i bogen. , Skove og plantager 2000, er skrevet i samarbejde med , Skov & Landskab , og Skov- og Naturstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2000, 1990, 1976, 1965, 1951, Hent som pdf, Indledning, Indhold, Kap. 1: Skovressourcer, Kap. 2: Skovens sundhedstilstand, Kap. 3: Skovens produktive funktioner, Kap. 4: Skovens biodiversitet, Kap. 5: Skovens beskyttende funktioner, Kap. 6: Samfundsøkonomiske funktioner og forhold, Kap. 7: Internationale tabeller, Kap. 8: Metoder og begreber, Bilag, Kolofon, Skove og plantager, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1287-2, Udgivet: 28. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 171, Kontaktinfo:, Karsten Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/pubomtale/3132

Publikation

Publikation: Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul 2018

Publikationen gennemgår og dokumenterer de kilder og metoder, der ligger til grund for skatte- og afgiftsmodulet. Læs om begreber, definitioner, kilder og beregningsmetoder., Skatte- og afgiftsmodulet i Danmarks Statistik er et databehandlingssystem, hvori den generelle nationalregnskabsorienterede skattestatistik produceres og lagres. , Kapitel 1 beskriver modulets indretning samt statistikkens definitoriske grundlag og udformning. Et centralt punkt er afgrænsningen af den statistiske enhed, dvs. den enkelte, selvstændige skat eller afgift i systemet og dens placering i nationalregnskabsstatistikken., Kapitel 2 gennemgår de enkelte enheder systematisk. Da modulet og statistikken dækker hele skatte- og afgiftsområdet, er der tale om en gennemgang af den samlede beskatning i Danmark. , Kapitel 3 er en skitsering af kildematerialet og en teknisk redegørelse for de beregninger, som kildematerialet undergår i fremstillingen af den generelle skattestatistik., Kapitel 4 er en gennemgang af kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige årsversioner., Kapitel 5 gennemgår kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige kvartalsskatter., Kapitel 6 belyser, hvorledes ikke-indbetalte pålignede skatter indgår i statistikken., Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, henvender sig til statistikkens brugere såvel som andre interesserede., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2005, 1987, Hent som pdf, Beskatningen i Danmark 2018, Kolofon, Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2309-5, Udgivet: 6. november 2018 kl. 08:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/31421

Publikation

Publikation: Kommunikations- og formidlingsstrategi 2018-2022

Danmarks Statistiks kommunikations- og formidlingsstrategi beskriver principperne for, hvordan vi skal kommunikere med vores målgrupper, og indeholder de overordnede strategier og målsætninger for vores eksterne kommunikation., Kommunikations- og formidlingsstrategien er et af midlerne til at realisere Danmarks Statistiks , Strategi 2022, , , som bl.a. stiller krav om, at vi skal blive mere synlige i samfundsdiskussionen og tilpasser os brugernes nye og ændrede behov., Kommunikations- og formidlingsstrategien opstiller således to strategiske kommunikationsmål:, Vores kommunikation er tilpasset brugernes behov , Vi er synlige og relevante i samfundsdiskussionen, , Principper for god Kommunikation, Kommunikationen i Danmarks Statistik skal basere sig på Danmarks Statistiks kerneværdier. Kerneværdierne er et vigtigt grundlag for, at vi kan prioritere den måde, vi skal kommunikere på - og prioritere i det indhold, vi skal kommunikere., Danmarks Statistik er den centrale danske statistikproducent og -formidler og har ansvaret for at producere officiel statistik om samfundet og samfundsudviklingen. For at gøre dette følger Danmarks Statistik også de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis , EU, og , FN, , herunder Code of Practice for statistikbureauer., , Kommunikations- og formidlingsstrategien indeholder også en beskrivelse af vores målgrupper, brugerprofiler, kommunikationskanaler., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018-2022, 2016-2020, Hent som pdf, Kommunikations- og formidlingsstrategi 2018-2022, Kolofon, Kommunikations- og formidlingsstrategi, Om Danmarks Statistik, ISBN pdf: 978-87-501-2319-4, Udgivet: 19. december 2018 kl. 08:00, Antal sider: 11, Kontaktinfo:, Steen Dahl Pedersen, Telefon: 24 27 47 25

https://www.dst.dk/pubomtale/31493

Publikation

Publikation: Strategi for indtægtsdækket virksomhed 2019-2022

Med Danmarks Statistiks IDV-Strategi 2019-2022 sætter Danmarks Statistik en kurs for vores indtægtsdækkede virksomhed de kommende år. Strategien skal bidrage til Danmarks Statistiks overordnede Strategi 2022 og visionen om at Danmarks Statistik skal være en udadvendt data- og vidensgenerator, der styrker forståelsen af samfundsforhold i Danmark., I strategien præsenterer vi de væsentligste mål og definerer principperne for den del af vores virksomhed, der udgøres af indtægtsdækkede aktiviteter i forlængelse af Danmarks Statistiks myndighedsopgaver., Danmarks Statistiks indtægtsdækkede aktiviteter og produkter skal imødekomme kravene om forandring – både fra omverdenen og indefra i organisationen. Kundernes behov, nye teknologiske muligheder, lovgivningsmæssige og organisatoriske strømninger, stiller krav til vores ydelser, processer og kommunikation. Med strategien sætter Danmarks Statistik en kurs for vores indtægtsdækkede virksomhed de kommende år, med fokus på at tage hånd om de forandringskrav vi står overfor., Vores vision er, at den indtægtsdækkede virksomhed skal levere efterspurgte og tidssvarende statistik- og dataløsninger samt kompetencer, som ligger i naturlig forlængelse af den offentlige statistikproduktion. På den måde vil vi, igennem den indtægtsdækkede virksomhed, understøtte værdiskabelsen i samfundet og levere efterspurgte fakta og viden, der kan underbygge politiske beslutninger, debat, forskning og skabe værdi for alle dele af samfundet., , For at realisere visionen opstilles fem strategiske mål:, MÅL 1. Vores ydelser er relevante, tidsvarende og tilpasset kundernes behov, MÅL 2. Vores processer er enkle, effektive og gennemsigtige på tværs af produkter, MÅL 3. Vi synliggør og har en klar kommunikation af de muligheder, der eksisterer, MÅL 4. Vi har et internt samarbejde der understøtter kvalitet i ydelser og kundehåndtering, MÅL 5. Vi har et konstruktivt samarbejde med kunder og vi opsøger partnerskaber – nationalt og internationalt, Hent som pdf, Strategi for indtægtsdækket virksomhed 2019-2022, Kolofon, Strategi for indtægtsdækket virksomhed, Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-501-2334-7, Udgivet: 16. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 22, Kontaktinfo:, Mikael Skovbo, Telefon: 41 31 74 27

https://www.dst.dk/pubomtale/32698

Publikation

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

Publikationen samler op på, hvordan 2020-statistikken inden for emnerne befolkning og kriminalitet blev påvirket af COVID-19-situationen – både hvor der var markante afvigelser fra tidligere år og hvor en potentiel forventet påvirkning ikke sporedes., , Publikationen viser blandet andet:, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019. Faldet var størst i april og maj 2020., Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Fra marts-juni 2020 faldt antallet af vielser med 42 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af færdselsuheld med personskade faldt med 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Hent som pdf, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Kolofon, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2384-2, Udgivet: 8. september 2021 kl. 08:00, Antal sider: 29, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/45924

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række], , , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21780

Publikation

Publikation: Input-output systemet i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19, , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23262

Publikation

Publikation: Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015

Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO, 2, , affald, grønne job og meget mere i temapublikationen., Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Publikationen belyser hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr. , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Rettelser:, Side 8 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 57 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 71 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Hent som pdf, Grønt nationalregnskab for Danmark, Kolofon, Grønt nationalregnskab for Danmark, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2269-2, Udgivet: 15. marts 2017 kl. 09:00, Antal sider: 155, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/27467

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation