Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1511 - 1520 af 2417

Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, . , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022, , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

Bag tallene

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 , , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4, , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

Bag tallene

En femtedel af landets boliger har brændeovn

19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008. Københavns og Frederiksberg Kommune har vedtaget et forbud, mens flere andre kommuner er i gang.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

Bag tallene

Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

Bag tallene

Steg og kål i maven trods sparejul

Selv om økonomiske eksperter spår en sparejul for danskerne i år, fylder vi alligevel alverdens lækkerier i maven i den søde juletid. Danmarks Statistik giver her et bud på hvilke dagligvarer, der er de mest og mindst populære i december i forhold til årets andre måneder., 1. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kalenderen viser december, hvilket betyder ren julehygge. Også selv om økonomiske eksperter forudser, at danskerne holder igen på pengene op til dette års sidste højtid - julen., Detailhandlen venter spændt på, om sidste års faldende julesalg gentager sig i år. Efter flere års stigninger faldt julesalget i 2008 med over 4 pct. sammenlignet med året før. Kun discountforretningerne oplevede en pæn stigning på 6 pct. Samtidig faldt supermarkedernes salg kun 2 pct. Ser vi isoleret på salget af fødevarer og andre dagligvarer lå det i december 2008 på niveau med samme måned året før., Vi brugte altså ligeså meget på mad og drikke trods samlet nedgang i forbruget. Alt tyder på, at fødevarer er noget af det sidste danskerne sparer på i julemåneden. Der er derfor ingen tvivl om, at de fleste familier landet over trods økonomisk krise og profetier om sparejul alligevel giver sig selv råd og lov til at smovse i alskens lækkerier., And og gås hitter, Men hvad er det så lige, vi fylder i indkøbsposerne? Gåsesteg og andesteg er et sikkert hit. Forbruget af denne traditionsrige julemad boomer i december, og and og gås placerer sig som de absolutte topscorere blandt fødevarer i december i forhold til resten af året. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Forbruget af andesteg og gåsesteg stiger næsten 4500 pct. - svarende til en 46-dobling - i december i forhold til det gennemsnitlige forbrug de andre 11 måneder., Kål følger også godt med som tilbehør til stegen. Både rødkål, rosenkål og grønkål er ekstra populær i julemåneden. Forbruget af rødkål ligger over syv gange højere end i en gennemsnitlig måned resten af året, mens forbruget af rosenkål og grønkål nøjes med en god firedobling., Otte gange mere kirsebærsovs, Den traditionsrige dessert ris a la mande med kirsebærsovs skinner også igennem i decemberforbruget. Ikke så meget på grødris, men forbruget af mandler og vaniljestænger tredobles samtidig med, at vi bruger hele otte gange så mange penge på kirsebærsovs., Den gode mad skal naturligvis også skylles ned med et eller andet. Det sker bl.a. med gløgg med vin, som tegner sig for den absolut største stigning i forbruget blandt julens forskellige drikkevarer med hele 1010 pct. - svarende til en ellevedobling., Hvidtøl, skibsøl og maltøl er andre flydende væsker, som markerer sig ekstra stærkt i december i forhold til resten af året med en femdobling af forbruget., Vi køber også en del mere champagne op til jul end på andre tidspunkter af året - faktisk over seks gange mere - hvilket nok mest skal ses i lyset af nytårets snarlige komme., Nej tak til frugt, Frugt gider vi ikke i samme grad som resten af året, når julen nærmer sig. Faktisk er det kun forbruget af appelsiner, mandariner og clementiner, der stiger. Det sker nu også ganske pænt med 148 pct. - langt over en fordobling. Til gengæld halveres forbruget af æbler, pærer og bananer., Nu skal julen jo ikke kun gå op i mad og drikke. Der bliver bl.a. også købt julegaver, og på trods af den økonomiske krise og det faldende julesalg i fjor er december fortsat den måned, hvor detailhandlen sælger mest., I december 2008 solgte detailhandlen således 24 pct. mere, end der blev solgt i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Ifølge forbrugsundersøgelsens juleopgørelse stiger forbruget af badekåber og elektriske barbermaskiner mest i julemåneden i forhold til resten af året. Vi bruger således 38 gange flere penge på badekåber til piger og 11 gange mere på barbermaskiner., Med en femdobling i forbruget hitter trælegetøj og lampeskærme, mens træningsdragter til kvinder og køkkenmaskiner med en firdobling i forbruget også er på listen over varer, der oplever ekstra popularitet i december sammenlignet med resten af året., Bøger er dyrere i december, Bøger er også en populær gave. Her stiger forbruget 137 pct. - altså langt over en fordobling. At bøger så måske ikke er det billigste at købe i julen rent sæsonmæssigt er en anden snak. Forbrugerprisindekset viser nemlig, at priserne på bøger generelt ligger højere i december end gennemsnittet for årets andre måneder. Sidste år kostede bøger 6 pct. mere i december end i de øvrige måneder., Du skal derimod ikke have dårlig samvittighed over først at købe legetøj eller spil til børnene mindre end en måned før juleaften. Her er netop spil, legetøj og hobbyartikler ifølge de tre seneste års forbrugerprisindeks nemlig billigere at købe end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året., Forbrugsundersøgelsen viser i øvrigt, at vi i december er rigtig gode til også at koncentrere os om andet end julegaver og mad. Forbruget på museumsbesøg stiger således 420 pct. - over en femdobling - mens vi også skruer op for forbruget på bankospil - muligvis i håbet om at hente en and eller gås hjem som præmie. , Hvis du vil videre..., Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.564 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2006. Statistikken indsamles over tre år (2005-2007) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Colourbox., Denne artikel er offentliggjort 1. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-01-Steg-og-kaal-i-maven

Bag tallene

Færre tager flyveren i Danmark

Danskerne dropper flyrejserne. Som konsekvens af finanskrisen og Sterlings konkurs er flere års stigning i passagertallet vendt til et fald i 2008 med december som den dårligste måned i fire år., 1. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er blevet længere mellem passagererne i de danske lufthavne. Efter flere års konstant fremgang dalede passagertallet for første gang i fem år i anden halvdel af 2008., Værst så det ud i 4. kvartal og i særdeleshed i december. I julemåneden landede tallet for flypassagerer på under 800.000 - en tilbagegang på 13 pct. i forhold til året før og det laveste niveau for en måned i fire år., De nedslående tal for luftfartsbranchen skal ses i lyset af både finanskrisen og Sterlings konkurs i oktober 2008., - Luftfarten har været klemt i mange år, og når der så kommer en finanskrise, bliver branchen ramt dobbelt så hårdt, siger Henrik Gravesen, kvalitetschef i Statens Luftfartsvæsen, SLV., Han lægger ikke skjul på, at luftfartsbranchen som helhed er rystet, ligesom de fleste andre brancher er. Men det har den været længe - især på baggrund af den stigende konkurrence via lavprisselskaberne, påpeger Henrik Gravesen., De danske lufthavne oplevede altså, at færre rejste med fly i sidste kvartal af 2008. Her satte 2,8 mio. passagerer sig i et flysæde mod 3,1 mio. i samme kvartal i 2007 - svarende til et fald på over 9 pct., Charterbranchen hårdest ramt, Det er chartertrafikken til udlandet, som er hårdest ramt af den finansielle krise. Således faldt antallet af charterrejsende til udlandet i 3. kvartal 2008 med 5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før og i kvartalet efter med 15 pct., Danskerne holder ganske enkelt igen med de dyrere charterrejser, skruer budgettet ned og vælger i stedet billigere former for ferie, når krisen kradser., - Danskerne er utrolig glade for at rejse, og vi betragter ferie som noget meget vigtigt. Vi aflyser ikke ferien i krisetider, men regulerer på budgettet og søger mod billigere ferieformer. Det gælder især for de erhvervsaktive børnefamilier, hvor krisen og den stigende arbejdsløshed bekymrer mest, forklarer Lise Lyck, centerleder for Tourism and Culture Management ved CBS, Handelshøjskolen i København., Hun peger på, at den markante nedgang i chartertrafikken i 4. kvartal formentlig er et udtryk for, at mange har skåret den årlige ekstra ferie væk., - Det har for mange været normalt at holde mindst to ferier i udlandet hvert år. En om sommeren og en om vinteren. Men nu er folk begyndt at holde igen på pengene. Danskerne vil hellere holde sommerferie end vinterferie, hvis de skal vælge, og det forklarer den store nedgang i 4. kvartal, siger Lise Lyck., Ni ud af ti rejste med rutefly, Chartertrafikken tegnede sig dog kun for en mindre del af det samlede passagertal med knap hver tiende flypassager i 2008. Derimod benyttede hovedparten - nemlig ni ud af ti - sig af rutefly. Langt de fleste fløj til udlandet., Ser man samlet på 2008, var der med 9,8 mio. passagerer stort set lige så mange rejsende med rutefly til udlandet som året før og med 1,8 mio. passagerer også stort set samme antal indenrigsrejsende., Første halvdel af 2008 lovede ellers godt for rejsebranchen med en betydelig fremgang. Men så indfandt krisestemningen sig, og anden halvdel af 2008 knuste de optimistiske forventninger., Tendensen med færre afrejsende flypassagerer kommer ifølge turismeekspert Lise Lyck til i endnu højere grad at skinne igennem i 2009., - Jeg tror ikke, vi har set det værste endnu. Inden for forretningsrejserne og dermed rutetrafikken vil vi fortsat se en stor nedgang. Traditionelle handelspartnere som Tyskland, Storbritannien og Sverige har allerede skruet voldsomt ned for blusset. Det vil også gå ud over Danmark, vurderer Lise Lyck fra CBS., Billund klarede sig bedst i 2008, Alle danske lufthavne blev ramt af den markant mindre rejseiver. Københavns Lufthavn, der i 2008 tegnede sig for fire ud af fem rejsende med fly og dermed er Danmarks ubetinget største lufthavn, havde omkring 300.000 færre afrejsende passagerer i 2. halvdel af 2008, hvilket er en nedgang på 5 pct. i forhold til året før., Danmarks næststørste lufthavn Billund klarede sig bedst af alle. Efter fremgang i passagertallet på 20 pct. i 2007, fortsatte den positive udvikling i 2008 med en stigning på over 11 pct. I det hårde 4. kvartal oplevede Billund Lufthavn til gengæld et fald i forhold til året før, der godt nok var minimalt, på 5.000 afrejsende passagerer, svarende til knap 2 pct., Luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen forudser, at den generelle nedgang i luftfartstrafikken fortsætter lige så længe, som den økonomiske afmatning gør. Dermed vurderer han også 2009 til at blive markant dårligere end 2008, og flere flyselskaber i Europa kan meget vel være tvunget til at dreje nøglen om i stil med Sterling eller finde alternativer til at modstå presset., - Men andre selskaber opstår formentlig også. Der vil altid være behov for luftfart, og jeg er sikker på, at behovet med tiden stiger. Selv om branchen som helhed klager sin nød lige nu, ser vi altså også flyselskaber, som ekspanderer. Så jeg tror helt klart på, at der trods de dystre udsigter er lys for enden af tunnellen, siger Henrik Gravesen., , , , Hvis du vil videre:, Læs mere om luftfarten i , Statistiske Efterretninger, Luftfart 3. og 4. kvt. 2008, (pdf)., Efterretningen er, gratis., Se også de nyeste offentliggjorte tal for lufttrafikken på , www.statistikbanken.dk/flyv91, og , www.statistikbanken.dk/flyv92, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09., Tilmeld dig nyhedsbrev, , Foto: Billund Lufthavn., Denne artikel er offentliggjort 1. marts 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-03-01-Faerre-tager-flyveren-i-Danmark

Bag tallene

Sådan er den typiske dansker

De hedder stadig Jens og Anne Jensen og har 1,8 børn, som hedder Lucas og Emma, hvis de er født i 2008. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ikke meget har ændret sig for Jens og Anne Jensen. Vi hilste sidst på dem for et år siden. Her havde de været gift i fem år med udsigt til at ryge direkte ind i en ægteskabelig krise. Det har de sådan set stadig. Nu har de nemlig været gift i seks år, og de fleste ægtepar, der blev skilt i 2009, gik typisk hver til sit efter 6-7 års ægteskab., Men bare rolig - så slemt er det forhåbentlig ikke for Jens og Anne. Parret kan nemlig også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks-syv år. Desuden er parret også ganske fiktivt og udelukkende sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2010., Jens, som altså er det navn i Danmark, som flest mænd bærer, er 39 år, mens Anne - kvindernes mest anvendte fornavn - har levet i 41 år. Det er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Men i realiteten burde Jens være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse., Anne lever længst af de to. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 81 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 77 år., Børneflokken skrumper, Parret har mistet lidt af deres børneflok i forhold til sidste år. Her havde de som andre gennemsnitlige par 1,9 børn, mens Jens og Anne nu har 1,8 børn. Det var i hvert fald, antallet af børn for hver kvinde i 2009., Børnene er typisk et af hvert køn, der hvis de blev født i 2008 hedder Lucas og Emma, som var de mest populære navne for nyfødte det år. Meget taler dog for, at mindst et af børnene blev født tidligere, da gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29 år i 2008. Lucas eller Emma er typisk 14 år i dag. Mor Anne var så 27 år gammel, hvilket samtidig var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde for netop 14 år siden., Er de to søskende blandt de 53 pct. af en årgang, der typisk vælger en gymnasial uddannelse, og følger de den stadig stigende andel, der også tager en lang videregående uddannelse, vil de typisk studere på den samfundsfaglige linje og fx læse cand.merc., jura eller økonomi. Den samfundsfaglige uddannelse er nemlig langt den største med over hver fjerde studerende på længere videregående uddannelser., Længere på arbejde, Tilbage hos forældrene Anne og Jens. De arbejder nemlig begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af Fagligt Fælles Forbund, 3F. Anne har fået en halv kilometer længere til arbejde i forhold til sidste år. Nu kører hun 15,3 km i familiens gennemsnitlige lidt over ni år gamle bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere til arbejde med 21,6 km. Hvis han altså har et arbejde. Der er nemlig en overvægt af arbejdsløse mænd., Det typiske er dog, at både Jens og Anne arbejder. Han tjener mere end hende med en gennemsnitlig månedsløn inkl. pension på 41.700 kr. mod hendes 33.100 kr., Når familien ikke er på arbejde, sidder de i gennemsnit dagligt 3 timer og 9 minutter foran deres fladskærms tv. Det er 22 minutter eller lidt over en tredjedel af et X-Factor-program mere end for et år siden. Jens ser lidt mindre fjernsyn end sin hustru Anne, mens børnene faktisk bruger mindst tid foran skærmen. Fjernsynet viser typisk TV 2, når det er tændt., Mere elektronik i hjemmet, Udover fladskærms tv'et - som over halvdelen af befolkningen også er i besiddelse af - holder familien også af meget anden elektronik. De voksne boltrer sig i højere grad end før fx med både GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3- eller mp4-afspiller., Hvert familiemedlem har en mobiltelefon, men Jens eller Anne har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. Hvis familien køber ugeblade og aviser, ligger Billedbladet og Jyllandsposten typisk på sofabordet. Men oplaget er faldende. Det er nemlig typisk at snuppe en gratisavis - hovedsageligt MetroXpress - på vej til eller fra arbejde., Feriemålet hedder Spanien, Familien tager typisk også på ferie. Rejsen køber de som regel over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk med fly til Spanien, der er danskernes foretrukne feriemål i udlandet., Her lader vi så familien Jensen være i fred igen. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010., , Hvis du vil videre, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010 på , www.dst.dk/aarbog, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-08-Aarbog2010

Bag tallene

Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

I flere år har danskere nærmest valfartet til den anden side af Øresund bl.a. som følge af galoperende huspriser i hovedstadsområdet. Men nu er udviklingen vendt, og i takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender stadig flere hjem fra Sverige., 28. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Huspriserne i Øresundsregionen nærmer sig hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Øresundsdatabanken., Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret. Et hus i Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø, mens det i 2006 kostede 1,6 mio. kr. mere. Det er altså blevet relativt dyrere at købe hus i det svenske end i Danmark de seneste tre år., Et enfamilieshus i Region Hovedstaden kostede i gennemsnit 2,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2009 mod prisen på 3,5 mio. kr. i tredje kvartal 2006. Den gennemsnitlige pris er altså faldet 700.000 kr. siden højdepunktet., Priserne i Malmø toppede først i 2007, hvor et hus kunne købes for 2,2 mio. kr. Samtidig kostede et gennemsnitligt hus i Skåne 1,65 mio. kr. Huspriserne i Malmø er siden da faldet - dog ikke i samme grad som i Region Hovedstaden., Et enfamilieshus i Malmø koster i dag gennemsnitligt 2,0 mio. kr., mens det i Skåne koster 1,6 mio. kr. Det betyder, at prisforskellen på huse i Hovedstaden og Malmø altså er skrumpet med omkring 800.000 kr. - hvilket næsten er en halvering af prisforskellen - siden 2006., Flere vender hjem til Danmark, På trods af den mindre prisforskel på huse, er det stadig billigere at købe hus i det svenske end i Region Hovedstaden. Alligevel skinner de mere ensartede huspriser i Øresundsregionen igennem i både flyttestatistikken og pendlingsstatistikken., I flyttestatistikken for Øresundsregionen viser de seneste tal fra 2009, at der for tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark, mens der stadig flytter færre fra Østdanmark til Skåne., - Der er en klar sammenhæng mellem flyttestrømmen og boligpriserne. Mange danskere flyttede til Skåne, fordi det var svært at finde en billig bolig i hovedstadsområdet. Nu hvor husene er blevet billigere i Danmark, vælger flere at flytte tilbage. Man kan også se, at flere og flere små børn flytter tilbage til Danmark. Det er et udtryk for, at forældrene vælger at vende tilbage til Danmark, når børnene er blevet skolemodne, fortæller Britt Andresen, analysechef i Øresundsbron, til Netmagasinet Bag Tallene., 1. juli er det ti år siden, at Øresundsbroen åbnede, og i det forløbne årti har der konstant været flere, der flyttede over Øresund med retning mod Skåne end den modsatte vej. I 2006 var antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne således næsten tre gange højere end den modsatte vej., Forskellen er dog godt på vej til at blive udjævnet. I 2009 lå antallet af flytninger til Skåne kun en tiendedel over antallet af flytninger til Østdanmark. 3.200 personer flyttede fra Østdanmark til Skåne, mens 2.900 rykkede den modsatte vej., Pendlingen seksdoblet, Også pendlingen over Øresund blev for alvor skudt i gang som følge af prisforskellen på boliger i Øresundsregionen. Derudover er arbejdskraftmangel i danske virksomheder også stærkt medvirkende til, at flere og flere pendler., Faktisk er pendlingen næsten seksdoblet siden Øresundsbroens åbning i år 2000. Der var således kun 3.300 pendlere dengang mod 18.500 i 2007, hvor de seneste tal er fra. Der bliver fortrinsvist pendlet fra Skåne til Sjælland. Hele 97 pct. af pendlerne bor nemlig i Sverige og arbejder i Danmark. Der er stort set lige så mange pendlere, der kører i bil, som der tager toget., - København er jo en storby, mens Malmø kun er Sveriges tredjestørste by. Arbejdsmarkedet er derfor langt større i hovedstadsområdet. Desuden er lønnen ofte højere i Danmark, hvilket gør det endnu mere attraktivt at pendle til Danmark, påpeger analysechef Britt Andresen., Stigende andel svenske pendlere, I flere år har pendlerne overvejende været danske kulminerende med 45 pct. danske pendlere og 36 pct. svenske pendlere i 2006. Men allerede året efter var andelen af danske og svenske pendlere stort set ligeligt fordelt med 40 pct. danskere og 39 pct. svenskere., Analysechef Britt Andresen vurderer, at andelen af svenske pendlere med tiden vil stige yderligere., - Én ting er, at arbejdskraftmanglen i Danmark i 2007 gjorde, at flere virksomheder tog til Malmø for at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi jo en aldrende befolkning i Danmark, mens man i Skåne har en langt yngre befolkning. Derfor vil flere og flere svenskere uden tvivl pendle til Danmark, når der igen kommer mangel på arbejdskraft, siger hun., , , , Øresundsdatabanken fylder 10 år, Det er i dag præcis 10 år siden, at Øresundsdatabanken blev lanceret. Den dansk-svenske databank præsenterer statistik for Øresundsregionen, der defineres som Danmark øst for Storebælt og Skåne. Databanken er siden begyndelsen løbende blevet udbygget og indeholder i dag 13 statistiske emneområder som fx befolkning, arbejdsmarked, bolig, pendling og flytning., Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for Øresundsregionen i Øresundsdatabanken på , www.orestat.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Peinerud., Denne artikel er offentliggjort 28. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-28-Huspriser

Bag tallene

Sjællændere har det største forbrug

Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-03-11-Forbrug

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation