Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1081 - 1090 af 2418

    NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

    Sygehusbenyttelse 2024

    Sygehusbenyttelse 2024, Antallet af personer med ophold på et sygehus varierede i perioden 2017-2024 fra 2.788.000 i 2017 til 2.963.000 i 2023. Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet en stigning i det samlede antal af personer med ophold mellem 2017 og 2023. Antallet var tilnærmelsesvis uændret mellem 2023 og 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere personer med korte ophold og færre personer med lange ophold, I 2024 var antallet af personer med korte ophold (ophold under 12 timer) 2.891.000, mens antallet af personer med lange ophold (12 timer eller mere) var 523.000. Betragtes personer med korte og lange ophold hver for sig, ses en tendens til at antallet af personer med korte ophold steg i perioden 2017-2023, mens antallet af personer med lange ophold faldt i perioden 2017-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere sygehusophold blandt personer med korte uddannelser, Blandt de 30-59-årige var andelen af personer, der havde haft kontakt med et sygehus, højest blandt personer med en grundskoleuddannelse (53,0 pct.) og lavest blandt dem, der havde en ph.d.-uddannelse (39,0 pct.) i 2024. Det gennemsnitlige antal sygehusophold per person var ligeledes højere blandt gruppen med en grundskoleuddannelse (2,7 ophold pr. person), sammenlignet med dem, der havde en ph.d.-uddannelse (1,5 ophold per person)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr07, Førtidspensionister og langtidssygemeldte havde oftere ophold på sygehuse, Andelen af 30-59-årige personer med ophold på et sygehus i 2024 var højest blandt førtidspensionister samt langtidssyge personer og personer i revalidering (hhv. 64,6 og 64,7 pct.). Den laveste andel fandtes blandt studerende og øvrige personer (36,3 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr06, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2025 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51269

    Nyt

    NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

    Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

    Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51272

    Nyt

    NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

    Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

    Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51841

    Nyt

    NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

    Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024

    Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse. Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium. Andelen, som fortsætter studierne direkte efter deres studentereksamen, har været faldende hvert år, hvis 2020-årgangen, som var påvirket af covid-restriktionerne, undtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færre studenter i gang efter et og to sabbatår, Den samme tendens gør sig også gældende for tidligere årgange. Af 2023-årgangen var 27 pct. i gang med en ny uddannelse et år efter, hvilket er under halvdelen sammenlignet med 2013-årgangen, hvor 59 pct. var i gang et år efter. For 2022-årgangens vedkommende havde 55 pct. valgt at gå i gang med et studium to år efter færdiggjort gymnasie. Ti år før var 77 pct. af 2012-årgangen i gang med at læse 2 år efter. , Indvandrere og efterkommer er hurtigst i gang med en ny uddannelse, Det er især studenter med dansk oprindelse, som vælger at tage sabbatår efter gymnasiet. For 2024-årgangen var det 8 pct. af studenterne med dansk oprindelse, som var i gang med et nyt studie 3 måneder efter gymnasiet blev afsluttet. Til sammenligning havde 32 pct. af indvandrerne og 28 pct. af efterkommerne fra 2024-årgangen valgt at gå direkte videre til en ny uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universitetet er det mest populære valg blandt de nybagte studenter, Professionshøjskolerne og universiteterne var de mest søgte uddannelsessteder for 2024-årgangen. 41 pct. af dem fra årgangen, som gik direkte videre på en ny uddannelse, valgte at starte på et bachelorstudium, mens 30 pct. valgte en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. valgte at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct. havde valgt en af de korte videregående uddannelser., Hver femte student med dansk oprindelse vælger erhvervsfaglig uddannelse, Der er forskel på uddannelsesvalg, når der fordeles på herkomst. Især studenter med dansk oprindelse vælger at forsætte deres uddannelse på en erhvervsskole. Blandt studenterne med dansk oprindelse, der går i gang med en ny uddannelse direkte efter studentereksamenen er i hus, har 20 pct. valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrer- og efterkommer-baggrund er det hhv. 4 pct. og 3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2025 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51701

    Nyt

    Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

    I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

    Bag tallene

    Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

    Over de seneste 30 år har Danmark årligt brugt mellem 81 og 205 petajoule naturgas. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland., 14. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2020 var Danmarks samlede energiforbrug på mere end 650 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2020 var på 87 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent – i 2020 var andelen 13 procent.,  , ”I 2020 var forbruget af naturgas i Danmark på det næstlaveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2020 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,”fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:,  , ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del, som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.,  , Energiforbrug fordelt på energikilde, Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Se de seneste tal på området,  , Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger, Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 20 procent af naturgasforbruget i 2020 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Energiforsyning, som bruger naturgas til produktion af for eksempel fjernvarme og elektricitet, brugte med 25 procent en smule mere end de andre grupper, men der var ikke langt ned til råstofindvinding og husholdningerne, der med 21 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind., ”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: , ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”.  ,  , Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Se de seneste tal på området,  , Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammer fra Rusland, Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerer naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland., ”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas”.  , ”Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kommer efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler. , EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas, Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet., Kilde: , Eurostat, Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Thomas Eisler, som kan kontaktes på 39 17 30 68 eller , tme@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-dks-forbrug-af-naturgas-er-paa-laveste-niveau-siden-1990

    Bag tallene

    Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød

    I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode., 9. november 2018 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Selvom Danmark ikke var med i 1. Verdenskrig påvirkede krigen alligevel økonomien herhjemme, viser en række historiske tal fra Danmarks Statistik., I årene omkring 1. verdenskrig var inflationen med over 17 pct. om året i gennemsnit fra 1916 til 1921 rekordhøj, viser , Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris8, Inflationen blev fulgt op af lønstigninger for arbejderne. Så mens priserne steg med 150 pct. fra 1914 til 1920, steg timelønnen for en arbejder med over 250 pct., viser , Statistiks Årbog 1920, . Udviklingen i timelønnen løb dog primært fra priserne i årene 1919-1920 efter 1. verdenskrigs afslutning. , Stigningen i timelønnen kan hænge sammen med en voksende faglig kamp fra slutningen af 1. Verdenskrig og frem. I hvert fald steg antallet af tabte arbejdsdage som følge af strejker og lockout fra godt 200.000 i 1916-1918 til 1,3 mio. i 1920 og 1921, viser , denne udgave af Statistiske Meddelelser, ., Kilde: , Statistiks Årbog 1920, Kap. 5 Socialstatistik, og , www.statistikbanken.dk/pris8,   , Høj arbejdsløshed ved krigens afslutning, Den højere timeløn kom dog ikke alle til gode, idet arbejdsløsheden blandt organiserede arbejdere steg i krigsårene og toppede i 1918 med 18,1 pct. Fra krigens afslutning faldt arbejdsløsheden igen til niveauet før 1. verdenskrigs udbrud i 1914 på 7-10 pct., Kilde: Statistiske Efterretninger, ’Arbejdsmarked 1996:28’., En uges kødration svarede til det daglige forbrug i dag, Under 1. Verdenskrig blev en del fødevarer underlagt rationering - bl.a. sukker, rugbrød, franskbrød, ris, kaffe, smør, margarine og svine- og oksekød, viser Statistiks Årbog 1922. I november 1918 var rationeringen af særligt kaffe og kød stram. Således havde en person lov til at købe til sammen 120 g svine- og oksekød om ugen pr. individ, hvilket er noget mindre end de i alt 179 g okse- og svinekød danskerne i gennemsnit havde til rådighed om dagen i 2010, hvor , Danmarks Statistiks seneste tal, er fra. Kafferationen var 50 g pr. person om måneden. Danmarks Statistik har ikke aktuelle tal for kaffeforbrug., Smør og margarine var rationeret i 1918 til henholdsvis 250 g og 150 g om ugen i november. Dermed var rationeringen på smør faktisk markant højere end gennemsnitsforbruget pr. uge i Danmark i 2010, som lå på 38 g, mens margarineforbruget i 2010 var 144 g., Rationeringen på sukker tillod hvert individ at købe to kg sukker om måneden i 1918, hvilket er noget under det samlede forbrug pr. måned i 2006 (de seneste tal) på omkring 3,1 kg. Forbruget i 2006 omfatter i modsætning til rationen i 1918 også tilsat sukker i fx slik, kager og marmelade, men ikke sukkerindhold i naturlige næringsmidler., I november 1918 var rationeringen på rugbrød 8 kg pr. måned pr. person, hvilket rundt regnet svarer til over fem skiver om dagen., 1. Verdenskrig, 1. Verdenskrig begyndte 28. juli 1914, da Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. I forlængelse heraf erklærede en række europæiske stormagter hinanden krig i løbet af nogle uger. Krigen sluttede med våbenhvilen 11. november 1918. Over 9 mio. soldater mistede livet på slagmarken og 22 mio. var blevet såret og invalideret for livstid., Danmark var neutral under hele krigen. Som resultat af krigen blev Sønderjylland i 1920 genforenet med Danmark., Kilde: , Den Store Danske, Spørgsmål vedrørende denne artikel kan stilles til Magnus Nørtoft, journalist, Danmarks Statistik, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-09-foerste-verdenskrig-betoed-stigende-priser

    Bag tallene

    Studenter sprænger karakterskalaen

    7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9.,   , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021.  , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.   , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.,  , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

    Bag tallene

    Små drenge er mere på hospital

    Drengebørn har markant flere indlæggelser på hospital end pigebørn. Det er især sygdomme i åndedrætsorganerne, som sender små drenge på sygehuset. Årsagerne til drenges tilsyneladende skrøbelighed kendes ikke. , 24. maj 2006 kl. 0:00 ,  , Drenge er nogle skravl, især når de er små. Når de bliver større, bliver de næsten lige så raske som pigerne., Små drenge har en tredjedel flere indlæggelser på hospital end pigerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2004 blev 12,3 pct. af drengene i alderen 1-4 år indlagt, mod kun 9,4 pct. af pigerne. Målt i tørre tal måtte 16.500 små gutter en tur på sygehuset, mod kun 12.100 piger. Tallene er nogenlunde de samme for de foregående år., Det er især skrøbelige luftveje, som sender de små knægte til tælling. Halvdelen af de ekstra indlæggelser hos drengene skyldes således sygdomme i åndedrætsorganerne. Bronchitis og astma er værst, men også akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse koster hospitalsophold. I alt blev 6500 smådrenge indlagt med sygdomme i åndedrætsorganerne, mod 4000 piger., Mellemørebetændelse rammer også lidt flere drenge, med 800 indlagte drenge og 600 piger. Ellers er drengenes ekstra indlæggelser fordelt jævnt ud på de fleste øvrige sygdomme. , Piger og drenge er lige hurtige om at komme sig, når det gælder sygdomme i åndedrætsorganerne. Men generelt er drengebørn en smule hurtigere om at blive udskrevet end pigerne. Drengene var i snit indlagt 3,9 dage, mens pigerne lå 4,2 dage. , Jo ældre, jo stærkere luftveje , Drengenes tilsyneladende skrøbelighed aftager med alderen. Hos de lidt ældre børn fra 5-9 år er der stadig flere indlagte drenge end piger, men forskellen mellem kønnene er mindre. 5,2 pct. af drengene og 4,1 pct. af pigerne blev indlagt i 2004, og aldersgruppen har i det hele taget færre indlæggelser., Årsagen er først og fremmest, at børnenes luftveje har vokset sig stærkere. Blandt de 5-9-årige børn er antallet af indlæggelser med sygdomme i åndedrætsorganerne faldet til godt en tredjedel, og der er ikke længere så stor overrepræsentation af drenge. Knapt 2000 drenge og 1400 piger blev i 2004 indlagt med den slags diagnoser, hvilket svarer til 1,1 pct. af drengene og 0,8 pct. af pigerne., Bronchitis og astma rammer stadig drengene hårdest, men da der kun indlægges en femtedel så mange 5-9-årige som 1-4-årige med de diagnoser, vejer de ikke nær så tungt i statistikken. Mere end 600 drenge og halvt så mange piger blev indlagt med bronchitis eller astma, hvilket kun svarer til henholdsvis 0,4 pct. og 0,2 pct. af de 5-9-årige børn. , Årsag ikke kendt, På hospitalsgangene kender man udmærket til forskellen i sygdomme mellem små drenge og små piger., - Drenge er mere indlagte end piger, men man ved ikke hvorfor. Måske er det noget genetisk i kønnet. Men det kan også være noget i forældrenes adfærd, siger overlæge Arne Høst, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab., - Det kan være, at det også har noget med vores måde at behandle drengebørn på. Måske behandler vi de små piger som de små piger, de er, mens vi tror, at drengene kan tåle mere. Det kan være, at forældre for eksempel lader små drenge blive mere udsat for rygning end pigerne. Men vi ved det ikke, siger han., De fleste forældre til smådrenge, der er akut indlagt med luftvejssygdomme, behøver dog ikke at frygte, at deres søn nu er blevet astmatiker for alvor., - De vokser sig fra det. Der skal andre ting til for at udvikle kronisk astma og svær bronchitis. Der taler vi om rygning i hjemmet og om allergier, høfeber og lignende, siger Arne Høst., Og tallene giver ham ret. Når vi kommer op i aldersgruppen 10-14 år, ser det ud til, at drengene omsider har hentet ind på pigerne når det gælder helbredet: Næsten lige mange af drengene og pigerne kommer på hospitalet. Og kun nogle få hundrede børn i denne aldersgruppe indlægges med diagnoserne bronchtis og astma.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-05-23-Drenge-mere-paa-hospital

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation