Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1401 - 1410 af 2418

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2021, 2022, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

NYT: Enlige modtager mere i børneydelser og -tilskud

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022, Enlige med ét barn modtog i gennemsnit 5.900 kr. i børneydelser og børnetilskud i fjerde kvartal 2022. Det var næsten dobbelt så meget som familier med to voksne og ét barn. De samlede udbetalinger vokser med antallet af børn, men forskellen bliver relativt mindre med antallet af børn. Således modtog enlige med fire eller flere børn 21.600 kr., mens par med fire børn eller flere i gennemsnit modtog 14.100 kr. i børneydelser og -tilskud i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts102, Få modtagere af særligt tilskud og midlertidig børnetilskud, Fire ud af fem enlige, der havde børn registreret på deres folkeregisteradresse, modtog i fjerde kvartal 2022 hhv. , ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, . Hvis man som enlig forælder ikke modtager børnetilskud, kan det eksempelvis skyldes, at man har en partner, der ikke har samme folkeregisteradresse, eller at den enlige forælder ikke har ansøgt om , ordinært, tilskud, og , ekstra børnetilskud, . 6 pct. af børnefamilier med enlige forældre modtog , midlertidigt børnetilskud, , og 8 pct. modtog , særligt børnetilskud, . Enlige forældre modtog pr. kvartal i gennemsnit 200 kr. i , midlertidigt børnetilskud, og 500 kr. i , særligt børnetilskud, , idet gennemsnittet for de 12.400 enlige forældre, der faktisk modtog , særligt børnetilskud, var 5.600 kr., og for de 8.300 enlige forældre, der modtog , midlertidig børnetilskud,, var det 4.000 kr. , Enlige med børn modtager lige så meget i børneydelser som i børnetilskud, De fleste børnetilskud er enten målrettet enlige forældre, eller også er der større sandsynlighed for at enlige forældre modtager tilskuddet. , Ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, skal man eksempelvis være enlig for at modtage, mens man kan modtage , særligt børnetilskud, , selvom man har fundet en ny partner. Da ekstra børnetilskud bliver udbetalt med den samme sats, pt. 1.546 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn den enlige forælder har, så er der mindre forskel mellem enlige forældre og par, jo flere børn der er i familien. Der blev sammenlagt udbetalt 630 mio. kr. til enlige forældre i børne- og ungeydelser og 560 mio. kr. til enlige forældre i børnetilskud, mens der til familier med to forældre i alt blev udbetalt 3,0 mia. kr. i børne- og ungeydelser og 71 mio. kr. i børnetilskud. , Ny lovgivning betyder, at børne- og ungeydelserne bliver delt, I 2021 var blot 5 pct. af alle modtagere af børneydelsen (0-14 år) mænd, mens det i 2022 var 45 pct. mænd. Den samme udvikling kan ses på ungeydelsen (15-17 år). Det skyldes ny lovgivning, der betyder, at børneydelsen såvel som ungeydelsen fra 2022 og frem bliver ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Mens 572.300 personer modtog i gennemsnit 5.600 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2021, modtog 993.100 personer i gennemsnit 3.200 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2022. Samlet blev der i både fjerde kvartal 2021 og 2022 udbetalt 3,2 mia. kr. i børneydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. april 2023 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45574

Nyt

NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023

Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46553

Nyt

NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

Fertilitetsdatabasen 2018

Fertilitetsdatabasen 2018, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30031

Nyt

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2025

Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026

Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2024*, 2025*, 2026*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50054

Nyt

NYT: Boligpriserne steg fortsat i 3. kvartal 2025

Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025

Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025, Boligpriserne fortsatte opad i tredje kvartal 2025. På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,0 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Enfamiliehuse oplevede en prisstigning på 1,8 pct., mens sommerhuspriserne steg mere moderat med 0,7 pct. Siden prisernes seneste toppunkt i 2022 er ejerlejlighedspriserne samlet set steget med 11,7 pct., mens priserne på enfamiliehuse og sommerhuse er steget med henholdsvis 7,0 pct. og 8,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Huspriserne i fremgang i hele landet - størst stigning i Hovedstaden, Huspriserne steg i alle landets fem regioner i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Hovedstaden med 9,7 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,0 pct., Ejerlejlighedspriserne steg i fire ud af fem regioner, Priserne på ejerlejligheder steg i tredje kvartal 2025 i fire ud af fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Den kraftigste fremgang fandt sted i Region Hovedstaden, hvor priserne steg med 11,9 pct., mens Region Nordjylland som den eneste region oplevede et prisfald på 2,2 pct., Prisfremgang på sommerhuse i hele landet, Sommerhuspriserne steg i tredje kvartal 2025 i alle landets fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Sjælland med 7,1 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse vokser - mest i Region Sjælland, På landsplan steg antallet af handler med enfamiliehuse med 8,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen var dog præget af markante regionale forskelle. Region Sjælland oplevede den største stigning i handelsaktiviteten med 13,1 pct., mens Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 4,0 pct., selvom huspriserne steg mest her. Enfamiliehuse var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mindst i forhold til året før., Stigende ejerlejlighedshandel præger boligmarkedet, Salget af ejerlejligheder steg markant på landsplan med 27,1 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Region Midtjylland havde den største stigning i handelsaktiviteten med 42,1 pct., men også de øvrige regioner oplevede betydelige stigninger. Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 22,5 pct., selvom priserne på ejerlejligheder steg mest her. Ejerlejligheder var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mest i forhold til året før., Flere sommerhuse skifter ejer - største stigning i Hovedstaden, På landsplan steg antallet af handlede sommerhuse med 24,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Region Hovedstaden oplevede den største fremgang i handelsaktiviteten med 32,9 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 16,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerlejligheder trækker boligpriserne op, I landsdelen , Byen København, steg boligpriserne i tredje kvartal 2025 for både enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelsboliger sammenlignet med samme kvartal året før, målt på de faktiske (ikke sæsonkorrigerede) tal. Ejerlejlighederne oplevede den største stigning på 13,9 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 9,5 pct., og andelsboliger med 6,4 pct. Siden 2022 har ejerlejligheder samlet set haft den kraftigste prisstigning på 19,6 pct., efterfulgt af enfamiliehuse med 13,3 pct., mens andelsboliger har haft den mest moderate fremgang på 11,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Nyt fra Danmarks Statistik, 8. januar 2026 - Nr. 3, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50250

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

Lønindeks 3. kvt. 2025

Lønindeks 3. kvt. 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025, , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50503

Nyt

NYT: Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025, Ændret 14. februar 2025 kl. 09:30, Der var desværre fejl i tabellen nederst i dokumentet, hvor der var angivet pct. i stedet for pr. 1.000. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 fik 33.268 personer et nyt efternavn, og 70 pct. af disse personer var kvinder. Aldersmæssigt var personerne, som skiftede efternavn, typisk fra starten af 20'erne til starten af 40'erne. Det er også i dette aldersinterval, at man typisk bliver gift og dermed - for nogen - også skifter efternavn. To ud af tre i alderen mellem 24 og 37 år, der fik nyt efternavn i 2024, blev også gift i 2024. Om navneskiftet er afledt af vielsen, er dog ikke undersøgt. Denne mulige sammenhæng gælder for begge køn., Lille stigning i antal efternavneskift, Med 33.268 efternavneskift i 2024 har antallet været stabilt i forhold til de foregående ti år. Antal efternavneskift lå i årene 2014-2024 mellem 30.471 i 2014, hvor det var lavest og 34.192 i 2020, hvor det var højest., Lidt over 5.000 har skiftet fornavn i 2024, I 2024 ændrede 5.147 personer deres fornavn. Det er på samme niveau som året før. To ud af tre, der ændrede deres fornavn, var kvinder. Nogle typer af skift i fornavne var en ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer bestod i, at en eller flere stavelser blev fjernet, mens andre tog helt nye fornavne. I 2024 var der for kvindernes vedkommende flest, der skiftede fra Susanne til Sanne, nemlig 18. For mændenes vedkommende var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 29., Peter og Anne topper navnelisterne for hele befolkningen, Det mest almindelige fornavn i hele befolkningen til hhv. mænd og kvinder er Peter og Anne. Opdeler man befolkningen i aldersgrupper, er der forskel på aldersgruppernes topscorere. William ligger i top for aldersgrupperne 1-9 år og 10-19 år. For pigerne er det hhv. Alma og Emma, der topper i disse to aldersgrupper., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2025, Mænd, , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, I alt, Peter, 46.108, 15,6, , I alt, Anne, 43.368, 14,5, 1-9 år, William, 4.798, 16,7, , 1-9 år, Alma, 4.000, 14,7, 10-19 år, William, 6.525, 19,1, , 10-19 år, Emma, 6.466, 19,9, 20-29 år, Frederik, 10.170, 25,5, , 20-29 år, Emma, 9.322, 24,2, 30-39 år, Martin, 10.130, 25,4, , 30-39 år, Camilla, 10.168, 26,4, 40-49 år, Thomas, 12.999, 36,7, , 40-49 år, Mette, 10.965, 31,0, 50-59 år, Henrik, 16.222, 40,5, , 50-59 år, Mette, 11.613, 28,9, 60-69 år, Jan, 13.737, 39,2, , 60-69 år, Susanne, 13.372, 37,2, 70-79 år, Jens, 9.792, 35,6, , 70-79 år, Kirsten, 13.644, 44,6, 80-89 år, Jørgen, 5.655, 44,9, , 80-89 år, Kirsten, 7.717, 46,5, 90-99 år, Jørgen, 627, 42,6, , 90-99 år, Inger, 1.125, 35,9, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2025 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50578

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

Forskning og udvikling 2024

Forskning og udvikling 2024, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50669

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation