Søgeresultat

Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet

Ældre danskere er den gruppe, som oftest holder ferien i hjemlandet, og selv når de ældres ferie går til udlandet, så rejser de mindre med fly end unge og midaldrende danskere. , 22. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ældre på mindst 65 år holder oftere end andre deres ferie i hjemlandet. 49 pct. af de ældre danskeres lange ferierejser med mindst fire overnatninger blev i 2018 holdt inden for landets grænser. Det gjaldt for 42 pct. af alle danskeres lange ferierejser., ”Ser man isoleret på feriedestinationen, kan man sige at ældre mennesker mere klimavenlige rejsevaner end den gennemsnitlige dansker, da rejser i hjemlandet oftest kræver mindre transport end rejser til udlandet,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen. , Generelt rejser de midaldrende og unge oftere på ferie i udlandet end de ældre. Den gruppe, som sjældnest holder de lange ferier i Danmark, er unge mennesker mellem 15 og 24 år, som kun i 34 pct. af tilfældene valgte hjemlandet som feriedestination. , Aldersgruppers feriedestination, indland eller udland. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser , Ældre tager færrest fly-ture, Når de ældre rejser til udlandet på lange ferier, vælger de i mindre grad end gennemsnittet flyet som transportmiddel. 76 pct. af de ældres rejser til udlandet foretages med fly, mod et landsgennemsnit på 81 pct. , Flyet bliver for de ældre oftere end gennemsnittet erstattet af bussen, som er transportmidlet på udlandsrejsen i 6 pct. af de ældres rejser. Kun 2 pct. af alle danskernes lange ferierejser til udlandet foregik i bus. , Den gruppe, som oftest tager flyet til udlandet, er midaldrende danskere mellem 45 og 64 år. I denne gruppe er flyet transportmidlet til udlandsferien i 83 pct. af rejserne. , Alle aldersgrupperne tager bilen til udlandet i omkring 14-16 pct. af rejserne. , Transportmidler til feriedestinationen på lange ferierejser til udlandet. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Anm: Kategorien ”andet” dækker over skib, tog, bus og cykelrejser. , Danskere på ferierejse, I Danmark blev der i 2018 holdt 7,7 mio. lange ferierejser (på mindst fire dages varighed), hvoraf 42 pct. blev holdt i Danmark og 58 pct. i udlandet. , De helt unge 15-24 årige og de ældre over 65 år står for færrest af det samlede antal lange ferierejser med 17 pct. hver af alle rejser i 2018. 15-24 årige udgør omtrent 15 pct. af befolkningen, mens ældre over 65 år udgør omtrent 23 pct.  , Den aldersgruppe, som stod for flest af de lange ferierejser, var de 45-65 årige med 35 pct. af alle lange ferierejser i 2018. Denne aldersgruppe udgør omtrent 32 pct. af befolkningen.  , I midten ligger de 25-44 årige med 31 pct. af alle årets ferierejser. De 25-44 årige udgør omtrent 30 pct. af befolkningen., Når ferien går til udlandet, valgte danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i hjemlandet, valgte danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  , Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op.  , Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år. Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Kilde: Danmarks Statistik , spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-22-Aeldre-holder-ofte-ferie-i-hjemlandet

Bag tallene

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget markant siden 2005. Hele 55 pct. flere motorcykler kører nu rundt på de danske veje. Det er i særlig grad nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Region Midtjylland tegner sig for næstflest motorcykler i forhold til antallet af borgere. Her finder man 30 motorcykler pr. 1.000 personer. Det samme gør sig gældende i Region Syddanmark, mens der er 28 motorcykler for hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland., - Der er helt generelt en større lyst til frihed og fart i det vestlige Danmark. Det er motorcyklen et symbol på. Der er lidt flere, der ønsker at være i fuld kontrol over eget liv, og folk i Vestdanmark tolker motorcyklen som et skridt i denne retning, siger livsstilsekspert Niels Erik Folmann til Netmagasinet Bag Tallene. Han er bl.a. kendt fra tv-programmet Kender du typen på DR1 og administrerende direktør i reklamebureauet BBDO og følger således tidens trends tæt., Niels Erik Folmann peger på, at koncentrationen af motorcykler pr. person også hænger sammen med adgangen til offentlige transportmidler. En bedre adgang til offentlige transportmidler betyder generelt færre køretøjer pr. person - herunder også færre motorcykler, mener livsstilseksperten., Få motorcykel-ejere i storbyer, Ser man på storbykommunerne, hvor adgangen til offentlige transportmidler er bedst, markerer København sig med 14 motorcykler pr. 1.000 personer som den kommune, der har det fjerde laveste antal motorcykler i forholdet til antallet af borgere. Århus med 19 og Odense med 20 motorcykler for hver tusinde borgere hører også til i den nederste del af listen., Færrest motorcykler finder man i Ishøj syd for København. Her er kun indregistreret 12 motorcykler pr. 1.000 borgere. Frederiksberg i Region Hovedstaden har næstfærrest med 13 motorcykler pr. 1.000 borgere. Hele 19 ud af de 20 kommuner med færrest antal motorcykler pr. indbygger ligger øst for Storebælt., Kaster man derimod blikket vest for Storebælt, eksploderer motorcykeltrenden nærmest. Vildest med motorcykler er borgerne i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland. Her er indregistreret 44 motorcykler pr. 1.000 personer. Det vil altså sige næsten fire gange så mange motorcykler som i Ishøj., Ønsker at leve drøm ud, Bente Hedegaard fra Auning i Norddjurs Kommune er en af flere motorcykelentusiaster i kommunen. Hun elsker at køre på sin røde BMW-motorcykel og nikker genkendende til trenden i kommunen., - Jeg kender mange med motorcykel bare her i byen. Typisk er det personer, der har nået en vis alder og tager motorcykelkørekort, fordi de har fået råd og tid til det og samtidig ønsker at leve en drøm ud, fortæller Bente Hedegaard, der selv fik sit bevis for fire år siden., Hun fremhæver følelsen af total frihed som den primære årsag til, at hun er blevet så bidt af at køre på motorcykel., - Det er fantastisk at opleve naturen suse forbi. Man er helt sig selv, når man får hjelmen på. Det giver en dejlig følelse og fornyet energi, forklarer Bente Hedegaard., De eneste kommuner i top-20, som ligger øst for Storebælt, er Bornholm og Gribskov i Nordsjælland. Ellers er listen præget af især nordjyske kommuner som fx Thisted, Frederikshavn og Mariagerfjord. Der er dog også blevet plads til fynske kommuner som Assens og Kerteminde., Flest mandlige motorcyklister, Det er overvejende mænd, som drøner rundt på de tohjulede maskiner. Ni ud af ti motorcykler ejes således af en mand. Læsø Kommune tegner sig for den største andel af mandlige motorcykel-ejere med hele 98 pct., Den største andel kvindelige motorcykel-ejere finder man i Norddjurs Kommune, som altså også er den kommune med flest motorcykler pr. person. Hver syvende motorcykel i kommunen ejes af en kvinde., Gennemsnitsalderen for en motorcykel-ejer er 48 år. Livsstilsekspert Niels Erik Folmann peger på to tendenser, der er med til at øge gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere., - Når ungerne er store, vil vi leve drømmene ud igen, have luft under vingerne og føle suset. Det kan en motorcykel. Derudover er motorcykler blevet dyrere og koster rask væk mere end en lille bil. Så det kræver friværdi at betale den kontant, forklarer Niels Erik Folmann., Mænd er ældre end kvinder, Netop dét at leve drømmen ud er ifølge livsstilseksperten i særlig grad et mandligt fænomen. Motorcykel-mændene er da også generelt lidt ældre end kvinderne., Men i Hørsholm nord for København forholder det sig helt modsat. Her kører landets ældste kvindelige motorcykel-ejere rundt med en gennemsnitlig alder på 53 år mod mændenes 50 år. De yngste kvindelige motorcyklister finder man i København med en gennemsnitsalder på 40 år., De yngste mandlige motorcykel-ejere bor også i København og er i gennemsnit et par år ældre end kvinderne, mens landets absolut ældste mandlige motorcykel-ejere bor på Samsø. Her er gennemsnitsalderen 54 år.,  , Hvis du vil videre, Se tabel med antal motorcykler pr. 1.000 personer, , gennemsnitsalder for motorcykel-ejere samt andelen af mandlige og kvindelige motorcykel-ejere fordelt på kommuner., Læs mere om udviklingen for motorcykler og om motorparken i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene for bestanden af køretøjer i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BIL707, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Hjalte Tin., Denne artikel er offentliggjort 6. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-06-Motorcykler

Bag tallene

Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel

Fædre der var offentligt- eller privat ansat, tog i 2015 i gennemsnit mindre barsel end de to måneder, som EU vil øremærke til fædrene., 28. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 22. juni 2018 kl. 14:15 , Af , Magnus Nørtoft, Danske fædre tager i gennemsnit noget mindre fædre- og forældreorlov, end de to måneder, som EU-ministerrådet har besluttet fremover at øremærke til fædrenes barselsorlov., Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015, hvor de nyeste data er fra. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de ca. 61 dage, som to måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel., Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov. , Offentligt ansatte fædre tager længst barsel, Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.), Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget. Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dage, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge., Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget. , 22 pct. tog ingen barsel, Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra., Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct.  , Mors barsel, Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.), De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel., Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på orlovslængden. , Fars barsel siden 2007, Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010., Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015., Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet, denne pjece , om fædre- og forældreorlov for forskellige grupper i 2003-2014. , Fars barsel, Begge forældre dagpengeberettiget, Kun far dagpengeberettiget, Far ikke dagpengeberettige, t, Ansættelse, Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre ingen barsel , Alle, 32.133, 8.219, 30,0, 5.235, 2.230 , 37,9 , 11.202 , Offentlig ansat, 7.402, 674, 52,0, 954, 180 , 70,0 , 462 , Privat ansat, 23.436 , 6.741 , 24,9 , 3.745 , 1577 , 32,2 , 2.587 , Ikke i beskæftigelse,  1.295, 804 , 19,3 , 536 , 473 , 32,2 ,  8.153, Mors barsel,  , Begge forældre dagpengeberettiget, Kun mor dagpengeberettiget, Mor ikke dagpengeberettiget, Ansættelse, Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre ingen barsel, Alle, 40.103, 249, 298,1, 5.072, 71, 311,2, 13.524, Offentlig ansat, 20.615, 77, 295,2, 2.236, 20, 314,9, 951, Privat ansat, 15.099, 92, 302,5, 1.785, 27, 310,6, 1.170, Ikke i beskæftigelse, 4.389, 80, 297,0, 1.051, 24, 304,4, 11.403, Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend

Bag tallene

Danmark og danskerne på godt og ondt

De hedder Jens og Anne Jensen og har været gift i fem år. De har 1,9 børn, som hedder Lucas og Mathilde, hvis de er født i 2008. Netmagasinet tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Jens og Anne Jensen ryger muligvis snart ud i en krise i deres ægteskab. Ægteparret har nemlig været gift i fem år, og de fleste par, der blev skilt i 2008, gik typisk hver til sit efter 5-6 års ægteskab., Det fiktive ægtepar i denne artikel kan dog også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks år. Jens og Anne er nemlig mest af alt sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2009., Så tilbage til vores kære ægtepar. Han er 39 år og hun 41 år, hvilket er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Jens bør i realiteten dog være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse. Men lad nu det ligge., Anne lever længst. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 80 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 76 år., Parret har 1,9 børn, som - hvis de var født i 2008 - typisk hedder Lucas og Emma. Men børnene - i hvert fald det ene af dem - er nok snarere født for 14 år siden. Her var Anne 27 år, hvilket i 1995 også var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. I dag er gennemsnitsalderen 29 år. I øvrigt betyder det, at Annes første barn typisk hedder enten Camilla eller Mathias, der var de mest populære navne i 1995. I dag ligger Camilla helt nede som nr. 45, mens Mathias indtager 11. pladsen for de mest populære drengenavne i 2008., Arbejder i den private sektor, Forældrene Anne og Jens arbejder begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af 3F. Hun kører 14,8 km til arbejde i familiens ene bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere - nemlig 21,2 km - til arbejde. Hvis han altså har et arbejde. Det er nemlig i højere grad mænd end kvinder, der lige for tiden står i den stadig forholdsvis korte arbejdsløshedskø., Jens tjener mere end Anne og har en gennemsnitlig indkomst på 318.200 kr. mod Annes 231.600 kr. En stor del af denne indkomst tilfalder dog ikke familien selv, da der jo også skal betales indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på lån. Størstedelen af indkomsten går til forbrug, mens familien sparer en mindre del op., Når familien ikke er på arbejde for at tjene penge til forbruget, sidder de i gennemsnit dagligt 2 timer og 47 minutter foran deres fladskærms tv. Børnene bruger dog mindre tid foran skærmen end de voksne. Når fjernsynet er tændt foretrækker familien at se TV 2 efterfulgt af DR1., Vild med elektronik, Udover deres fladskærms tv er familien også vild med anden elektronik. De voksne boltrer sig med GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3-afspiller. Hvert familiemedlem har en mobiltelefon - og Jens har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald en del flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. På stuebordet ligger typisk Billedbladet og Jyllandsposten, hvis ikke Jens eller Anne har snuppet en gratisavis på vej til arbejde., Hver person i familien har i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge ti gange i løbet af året. Mor Anne og sønnen Lucas lidt mere end far Jens og datter Emma. Én person i den fire personer store familie ryger - dog ikke, når hele familien mindst to gange om året tager i biografen og typisk ser en amerikansk film., Turen går til Spanien, Familien har heldigvis også tid og råd til ferie. Rejsen køber de typisk over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk til Spanien., Her lader vi så familien Jensen være i fred for nu. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne på godt og ondt i Statistisk Årbog 2009.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009 på , www.dst.dk/aarbog, , hvor den kan downloades gratis eller købes i hardback-version., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Bag tallene

Folkepensionen fylder 60 år: Næsten hver femte dansker modtager nu pensionen

1. april har den danske folkepension eksisteret i 60 år, og i 2016 modtog 1,1 mio. personer pensionen. Andelen af folkepensionister er de seneste år steget mest i det nordligste Sjælland – mindst i de største byer. I flere kommuner er over 30 pct. af indbyggerne nu folkepensionister. Også i udlandet stiger antallet af modtagere af dansk folkepension., 31. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden modtog , 384.000 personer ydelsen, . Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget. , De seneste år er antallet vokset, fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 mio. i 2016. Stigningen siden 2008 betyder, at andelen af folkepensionister blandt hele befolkningen er steget fra 15,8 pct. i 2008 til 19,2 pct. i 2016., I hele perioden fra 2008 til 2016 har flere kvinder end mænd modtaget folkepension. I 2016 var 500.000 mænd og 600.000 kvinder på folkepension. Det skyldes primært, at kvinder lever længere end mænd., Andelen af befolkningen, som folkepensionisterne udgør, varierer mellem kommunerne. Men sammenligner man 2008 med 2016, er tendensen, at andelen af befolkningen på folkepension, er vokset over hele landet. , I 2008 var det kun i Læsø og Ærø Kommuner, at mere end hver fjerde indbygger var folkepensionist. I 2016 fik Læsø og Ærø følgeskab af Samsø, Langeland, Fanø, Odsherred, Lolland, Bornholm og Hørsholm Kommuner, hvor mere end hver fjerde beboer nu også var på folkepension. , Omvendt modtog under 16 pct. af befolkningen folkepension i 40 kommuner i 2008. I 2016 var det kun tilfældet i København, Århus, Ishøj og Frederiksberg Kommuner., Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, . , Kommuner med lavest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ishøj, 10,4, København, 9,9, København, 10,5, Aarhus, 13,8, Egedal, 11,9, Ishøj, 15,1, Aarhus, 12,0, Frederiksberg, 15,9, Albertslund, 12,0, Gladsaxe, 16,1, Skanderborg, 12,1, Odense, 16,4, Høje-Taastrup, 12,6, Høje-Taastrup, 16,5, Solrød, 12,8, Skanderborg, 16,8, Favrskov, 13,1, Hvidovre, 16,8, Greve, 13,5, Albertslund, 16,9, Kommuner med højest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ærø, 26,5, Læsø, 34,6, Læsø, 25,3, Ærø, 33,5, Langeland, 24,6, Samsø, 31,9, Samsø, 23,7, Langeland, 31,5, Lolland, 21,2, Fanø, 30,2, Odsherred, 20,4, Odsherred, 28,0, Hørsholm, 20,3, Lolland, 27,2, Bornholm , 20,1, Bornholm, 26,9, Guldborgsund, 19,8, Hørsholm, 25,4, Fanø, 19,7, Guldborgsund, 24,9, Stigning i langt de fleste kommuner, Fra 2008 til 2016 er andelen af befolkningen, der modtager folkepension, stort set steget i alle kommuner. Kun i København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommuner er andelen faldet og i alle tre kommuner under 1 procentpoint. , Til sammenligning er andelen af folkepensionister steget mest i ø-kommuner som Fanø (10,5 procentpoint), Læsø (9,3 procentpoint) og Samsø (8,2 procentpoint). Ser man bort fra øerne, har Odsherred Kommune oplevet den største stigning i andelen af indbyggere, der modtager folkepension. Her er stigning 7,6 procentpoint fra 20,4 pct. af befolkningen i 2008 til 28,0 pct. i 2016. Lige efter Odsherred ligger Gribskov Kommune, hvor andelen af folkepensionister er steget med 7,4 procentpoint fra 16,6 pct. i 2008 til 24,0 i 2016., Overordnet gælder det, at andelen af folkepensionister blandt indbyggerne vokser langsomst i og omkring de store byer. I 17 kommuner er andelen af folkepensionister vokset med mindre end 3 procentpoint. Disse kommuner er de fire største byer (København, Århus, Odense og Aalborg) to jyske kommuner (Kolding og Horsens) og 11 kommuner omkring København.,  , Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, ., Flere folkepensionister i udlandet, Ligesom det samlede antal folkepensionister er antallet af modtagere af folkepension uden for Danmarks grænser også steget. I 2007 modtog 27.000 , personer bosat i udlandet folkepension, . I 2016 var antallet 46.900., Stigningen i modtagere i udlandet kan ikke udelukkende forklares ved, at der er blevet flere folkepensionister i det hele taget. Andelen af folkepensionisterne, der ikke bor i Danmark, er steget fra 3,2 pct. i 2007 til 4,3 pct. i 2016., De fleste modtagere af folkepension, der bor uden for Danmarks grænser, bor i vores nabolande, Sverige (12.800), Tyskland (6.200) og Norge (6.000)., I Spanien bor også en del folkepensionister. Disse personer er i højere grad flyttet ud af landet senere i deres liv, end dem, som bor tættere på Danmark, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Om folkepension, Folkepensionsalderen har ændret sig gennem årene. I øjeblikket er den 65 år, men fra 2019 til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år., Se antallet af folkepensionister fra 1984 til 2006, Se antallet af folkepensionister fra 2007 til 2016, Læs mere om, hvem der kan få folkepension på , borger.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-31-Naesten-hver-femte-modtager-nu-folkepension

Bag tallene

De ældre indtager øerne

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Men hvor bor der flest? Netmagasinet fortæller her, hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne. Godt nok falder man næppe ligefrem over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne. Det har Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker ved Nordisk Ministerråds Regionale Forskningsinstitut, en naturlig forklaring på., - De yngre forsvinder simpelthen fra øerne. Der er ikke noget at beskæftige sig med, og de har ingen jobmuligheder. Det er typisk kvinderne, der søger væk først, fortæller han., - I flere år har kvindernes høje fødselstal i yderområderne sørget for en rimelig tilgang af unge. Men efterhånden er så mange kvinder rejst fra øerne, at andelen af ældre for alvor er begyndt at stige, lyder det fra Rasmus Ole Rasmussen., Vi lever længere, Middellevetiden i Danmark stiger også. Kvinder lever i dag i gennemsnit 81 år, mens mændene bliver 76 år. Det betyder, at vi bliver flere og flere ældre i befolkningen. I dag er 16 pct. af befolkningen over 65 år, men den andel vil være steget til næsten 26 pct. om 30 år. Befolkningssammensætningen for hele landet ændrer sig altså markant de næste år - også på øerne., Udviklingen med flere ældre i befolkningen på øerne stopper nemlig heller ikke. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil over hver tredje indbygger på Læsø, Ærø, Fanø og Langeland om ti år være 65 år eller ældre. Det sætter store krav til kommunernes planlægning., - Ældrebyrden øges markant, og kommunerne skal finde ud af en måde at håndtere de mange ældre i befolkningen på. Ellers kan det blive et økonomisk stort problem, ligesom det naturligvis også kan blive et socialt problem, hvis befolkningens sammensætning er meget skæv, siger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen., Ærø ønsker flere børnefamilier, I Ærø Kommune, hvor hver tredje om ti år altså har rundet 65 år, er man fuld bevidst om den stigende andel ældre. Her forsøger man at sætte ind over for udviklingen gennem en udviklingsstrategi, der skal trække flere børnefamilier til øen i det sydfynske øhav., - Jeg er ikke bekymret over udviklingen. Selvfølgelig så jeg gerne, at sammensætningen i befolkningen var mere ligelig, og økonomisk kan det være en udfordring. Men børnefamilier koster jo også penge, og flere af vores ældre er ganske velhavende og på den måde ikke en udgift. Desuden får vi bloktilskud, hvilket uden tvivl også er med til at få økonomien til at hænge sammen, forklarer Jørgen Otto Jørgensen, borgmester i Ærø Kommune., Når man ser bort fra småøerne, markerer Hørsholm Kommune nord for København sig som den kommune, der rummer flest ældre i befolkningen, og kommunen i Whiskybæltet har oplevet en markant tilgang af ældre over en længere periode., Ældre vil blive boende, Formand for social- og sundhedsudvalget i Hørsholm Thorkild Gruelund forklarer den stigende andel ældre med, at de mange yngre borgere, der flyttede til kommunen for 40-50 år siden, nu er blevet gamle og ønsker at blive boende. Det bekymrer dog ikke nævneværdigt., - Vi er glade for vores seniorer. Jeg ser det ikke som et problem, at vores borgere bliver ældre. De har levet et sundt liv, er aktive i lokalsamfundet og har en relativ god økonomi, som ikke belaster kommunens økonomi nævneværdigt, siger han., For 20 år siden udgjorde de ældre over 65 år i Hørsholm kun lidt over 14 pct. af befolkningen i kommunen. Men i 2009 nærmer andelen sig 23 pct., og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil andelen af ældre stige til 28 pct. inden for de næste ti år., - Vi har været opmærksomme på udviklingen i mange år. Faktisk har vi bevidst opført flere ældreboliger, for at vores seniorer kan blive i kommunen og samtidig gøre plads til de yngre i parcelhusene. Men det har overrasket os lidt, at så mange ældre fra andre kommuner også er flyttet hertil, forklarer Thorkild Gruelund., København har færrest ældre, Mens bl.a. Ærø og Hørsholm tegner sig for en forholdsvis høj andel af ældre i befolkningen, er der en hel del længere mellem de ældre i Københavns Kommune. Her er kun hver tiende person over 65 år. Nogenlunde samme fordelingen har Ishøj Kommune, mens Århus og Skanderborg Kommuner følger lige efter., Andelen af ældre i København og Frederiksberg er faldet drastisk de seneste 20 år, men stiger nu langsomt igen. I 1989 udgjorde de ældre over 65 år næsten 22 pct. af befolkningen i Københavns Kommune mod 10,5 pct. i dag. I Frederiksberg var hver fjerde i borger over 65 år i 1989, mens det i dag drejer sig om mindre end hver sjette. Så mens Frederiksberg i 1989 lå blandt de kommuner med højest andel af ældre i befolkningen, vil de om ti år ligge blandt de kommuner med lavest andel af ældre i befolkningen., Se selv hvor stor en andel af ældre over 65 år, der findes i de 20 kommuner med højest andel af ældre i befolkningen og i de 20 kommuner med lavest andel af ældre i befolkningen ved at klikke , her, ., Hvis du vil videre..., Se mere om , Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fordelt på kommuner, Se mere om , befolkningstallene fordelt på kommuner, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-13-De-aeldre-indtager-oeerne

Bag tallene

NYT: Arbejdsomkostninger på 315 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013, Virksomhedernes omkostninger var i gennemsnit 315 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2013. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 462 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 272 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 315 kr. pr. arbejdet time i 2013 udgjorde fortjenesten 303 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 617, , Lønstruktur 2013, for den private sektor., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 6,98 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv. havde med 3,68 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens finansiering og forsikring havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2013,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,06, 4,22, 1,63, 0,44, 1,68, 6,98, 12,57, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,46, 3,74, 2,22, 0,61, 1,06, 6,71, 9,33, Bygge og anlæg, 2,49, 3,10, 3,61, 0,61, 0,62, 4,39, 8,62, Handel og transport mv., 2,72, 4,66, 1,48, 0,41, 1,08, 6,08, 7,11, Information og kommunikation, 2,38, 3,28, 0,96, 0,49, 2,39, 9,95, 12,89, Finansiering og forsikring, 43,54, 4,29, 0,40, 0,15, 4,88, 11,04, 55,72, Ejendomshandel og udlejning, 11,44, 4,94, 1,19, 0,41, 1,56, 5,90, 15,56, Erhvervsservice, 2,53, 4,03, 0,87, 0,32, 2,38, 8,56, 10,64, Undervisning og sundhed mv., 4,23, 6,28, 1,55, 0,24, 2,02, 3,68, 5,43, Kultur, fritid og anden service , 10,63, 5,25, 1,49, 0,34, 2,17, 6,98, 16,37, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2014 - Nr. 650, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Boye, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18794

Nyt

NYT: Det ledende aktieindeks stagnerer

Rente- og kursudvikling 4. kvt. 2014

Rente- og kursudvikling 4. kvt. 2014, Kursen for det ledende danske aktieindeks, OMXC20CAP, var stort set uændret fra tredje til fjerde kvartal 2014. I december lå kursen på 805, hvilket svarer til et fald på 0,2 pct. i forhold til kurs 807 i september. Kursen for totalindekset OMXC faldt fra kurs 623 i september til kurs 608 i december svarende til et fald på 2,4 pct. Midcap-indeksets var stort set uændret med en lille stigning i kursen på 0,3 pct. Smallcap-indeksets kurs stod for et fald på 7,5 pct., OMXC20 CAP er det ledende indeks, OMXC20 CAP dækker de 20 mest handlede aktier. For at modvirke, at en enkelt aktie styrer hele indekset, kan hver aktie i OMXC20 CAP maksimalt vægte 20 pct. OMXC er et totalindeks over alle selskaber på fondsbørsen i København, NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Midcap dækker mellemstore selskaber og Smallcap små selskaber., Lille stigning i den lange obligationsrente, Den lange obligationsrente med en fast nominel rente på 4 pct. lå i slutningen af fjerde kvartal 2014 på 3,36 pct. I forhold til tredje kvartal 2014 svarer det til en stigning på 0,11 pct. point. Den lange rente er udtrykt ved et gennemsnit af den effektive rente på åbne langfristede realkreditobligationer - dvs. realkreditobligationer med en løbetid på 20 år eller derover. , CIBOR-renten faldt, Fra tredje til fjerde kvartal 2014 faldt pengemarkedsrenten CIBOR - her angivet med tre måneders løbetid - med 0,0075 pct. point fra 0,2900 pct. i september til 0,2825 pct. i december., CIBOR - en referencerente for finansielle produkter, CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rates) er den rentesats, hvortil pengeinstitutter er villige til at udlåne danske kroner for en periode af en uge og op til 12 måneders løbetid til en såkaldt "primebank" eller solid bank på usikret basis. Ingen CIBOR-stiller er forpligtet til at udlåne til den rentesats, de angiver. For yderligere information metoder og begreber henvises til , Finansrådets hjemmeside, . , CIBOR-renten kan være anvendt som referencerente for finansielle produkter som fx boliglån med variabel rente., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. januar 2015 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18806

Nyt

NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet.  , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013,  , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013,  , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper  foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/15304

Nyt

NYT: Unge fra Hørsholm har højest fuldførelsesprocent

25- og 35-åriges uddannelse 2013

25- og 35-åriges uddannelse 2013, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18615

Nyt