Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2351 - 2360 af 3749

      NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

      Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra november til december 2023, Se tabel, 12. januar 2024, Ledighedsindikatoren tyder på en lille stigning i ledigheden på 300 personer i december. Stigningen er en kombination af 1.000 flere ledige på dagpenge og 600 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 86.000 ledige, hvilket svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til november. De ledige i december fordeler sig på 73.600 dagpengeledige og 12.500 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. tre uger senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Metodeændring til estimering af kontanthjælpsledigheden, Grundet revisioner i datagrundlaget for estimeringen af kontanthjælpsledigheden anvendes der en kortere tidsserie til estimationen end med den hidtidige metode. Det reviderede datagrundlag vil i sig selv forbedre nøjagtigheden af estimationen, mens der omvendt og isoleret set kan være en større midlertidig usikkerhed forbundet ved at anvende den kortere tidsserie., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra november til december 2023, Se tabel, Ledighedsindikator december 2023, 12. januar 2024 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49406

      NYT: Lille stigning i ledigheden i september

      31. oktober 2023, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ledigheden har været svagt stigende. Stigningen i september er fordelt nogenlunde ligeligt på ikke-aktiverede ledige og aktiverede ledige. Ledighedsstigningen fra august til september er hermed uændret i forhold til , ledighedsindikatoren, , der blev offentliggjort den 12. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige dagpengemodtagere, Den samlede ledighedsstigning i september er et resultat af 200 flere ledige dagpengemodtagere og et stort set uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere., Færre ledige ukrainere under særloven, I september faldt antallet af ledige ukrainske flygtninge, der via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse, med 300 til 3.600 (ikke sæsonkorrigeret). Antallet steg umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine fra ingen i marts 2022 til 6.100 i juli 2022. Herefter lå antallet stabilt omkring de 6.000 til og med februar 2023, hvorefter det er faldet gradvist., Ledighedsprocenten steg for de 30-39-årige, Fra august til september steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 30-39-årige, mens den forblev uændret for de øvrige fem opgjorte aldersgrupper og for både kvinder og mænd. Det betyder, at kvinders ledighedsprocent fortsat er på 3,0 og mænds på 2,7 pct., samt at den højeste ledighedsprocent fortsat findes for de 25-29-årige, mens den laveste findes for de 16-24-årige., Ledighedsprocenten steg i Østjylland og i Nordjylland, Fra august til september steg ledighedsprocenten på i Østjylland og Nordjylland med 0,1 procentpoint, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, Vest- og Sydsjælland og i Sydjylland. I samtlige øvrige landsdele forblev ledighedsprocenten uændret. Herefter var Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighed på 2,0 pct., mens ledighedsprocenten med 3,5 pct. var højest i Byen København., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juni, juli og august er i forbindelse med denne offentliggørelse blevet nedjusteret med hhv. 100, 100 og 200. Disse revisioner kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af det nyeste faktiske ledighedstal for den aktuelle måned., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2023, 2023,  , Juni, Juli, Aug., Sep., Juni, Juli, Aug., Sep.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 83,0, 83,7, 84,1, 84,4, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, Nettoledige, 72,1, 73,1, 73,4, 73,6, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Dagpengemodtagere, 62,5, 63,5, 63,9, 63,8, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,6, 9,6, 9,6, 9,7, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,9, 10,6, 10,7, 10,8, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,6, 6,5, 6,8, 7,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 4,2, 4,1, 3,9, 3,7, •, •, •, •, Mænd, 40,6, 40,9, 41,2, 41,4, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, Kvinder, 42,4, 42,8, 42,9, 43,0, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 5,1, 5,1, 5,2, 5,1, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 25-29 år, 16,0, 16,2, 16,1, 16,2, 5,0, 5,1, 5,1, 5,1, 30-39 år, 25,1, 25,1, 25,4, 25,6, 4,2, 4,2, 4,2, 4,3, 40-49 år, 14,8, 14,9, 15,0, 15,0, 2,3, 2,3, 2,4, 2,4, 50-59 år, 13,9, 14,0, 14,0, 14,2, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 60-66 år, 8,1, 8,3, 8,4, 8,3, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Byen København, 16,0, 16,1, 16,2, 16,2, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Københavns omegn, 8,0, 8,2, 8,2, 8,0, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, Nordsjælland, 4,5, 4,6, 4,6, 4,5, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,3, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Østsjælland, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,6, 7,7, 7,6, 7,6, 2,8, 2,8, 2,8, 2,7, Fyn, 7,5, 7,7, 7,7, 7,7, 3,2, 3,2, 3,2, 3,2, Sydjylland, 8,6, 8,6, 8,7, 8,6, 2,4, 2,4, 2,5, 2,4, Østjylland, 14,0, 13,9, 14,0, 14,2, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Vestjylland, 4,5, 4,5, 4,6, 4,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,2, Nordjylland, 9,1, 9,2, 9,4, 9,8, 3,2, 3,2, 3,3, 3,4, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, der pt. refererer til ultimo november 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) september 2023, 31. oktober 2023 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46271

      NYT: Ledigheden faldt fra juli til august

      30. september 2022, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktiverede ledige og 100 færre aktiverede ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, I august var der 500 færre ukrainere ledige under særloven, Faldet i den samlede ledighed skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i antallet af nytilkomne ukrainske flygtninge, der vurderes jobparate og via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse. Antallet af ledige ukrainere (under særloven) er faldet fra 6.100 i juli til 5.600 i august (ikke sæsonkorrigeret)., Ledigheden falder særligt for kvinder og for de 25-29-årige, Fra juli til august var der et markant fald i ledigheden for kvinder på 1.200. I samme periode lå ledigheden for mænd uændret. Fordelt efter alder var det de 25-29-årige, der stod for det klart største fald, idet deres ledighed faldt med 900 fra juli til august. , Ledighedsprocenten faldt mest i Vestjylland, Fra juli til august faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint i Vestjylland, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Østsjælland, på Fyn, i Østjylland og i Nordjylland. I de øvrige seks landsdele forblev ledighedsprocenten uændret. Hermed overtog Vestjylland positionen som landsdelen med den laveste ledighed fra Nordsjælland, mens det fortsat er Byen København, der har landets højeste ledighedsprocent. , Revisioner, De sæsonkorrigerede ledighedstal for maj, juni og juli 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 0, 100 og 600. Revisionerne skyldes kun i begrænset omfang opdateringer af de faktiske indberetninger for de seneste måneder og i større omfang selve sæsonkorrektionen af de opdaterede faktiske ledighedstal med inddragelsen af tallene for august., Offentliggørelse af månedstal fra AKU genoptages, I starten af 2022 blev offentliggørelsen af månedstal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) indstillet grundet ret kraftige afvigelser mellem kvartals- og månedstal. Efterfølgende er der arbejdet på at indføre en metode til månedsberegningen, der er konsistent med metoden til kvartalsberegningen. Med denne offentliggørelse genoptages offentliggørelsen af månedstallene i statistikbankens tabel , www.statistikbanken.dk/aku111m, , hvor man, finder AKU-ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens, med og uden sæsonkorrektion, tilbage til januar 2008. Læs mere om metoden i dette notat: , Metodenotat (pdf), . , Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2022, 2022,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 73,4, 75,1, 78,4, 77,3, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Nettoledige, 62,9, 65,0, 68,0, 67,0, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Dagpengemodtagere, 52,9, 53,7, 55,8, 55,1, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Kontanthjælpsmodtagere, 10,0, 11,3, 12,2, 11,9, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Aktiverede ledige, 10,4, 10,1, 10,4, 10,3, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,3, 6,8, 7,0, 6,6, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,1, 3,2, 3,4, 3,7, •, •, •, •, Mænd, 34,7, 35,2, 36,2, 36,2, 2,3, 2,4, 2,4, 2,4, Kvinder, 38,6, 39,9, 42,3, 41,1, 2,8, 2,9, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,2, 4,4, 4,5, 4,7, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 13,9, 14,3, 16,0, 15,0, 4,5, 4,6, 5,2, 4,9, 30-39 år, 21,8, 22,4, 23,0, 22,9, 3,7, 3,9, 4,0, 3,9, 40-49 år, 13,3, 13,4, 13,9, 13,7, 2,1, 2,1, 2,2, 2,1, 50-59 år, 12,4, 12,6, 12,9, 12,8, 1,9, 1,9, 1,9, 1,9, 60-66 år, 2, 7,8, 7,9, 8,1, 8,1, 2,7, 2,8, 2,9, 2,9, Heraf 65-66-årige, 3, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, •, •, •, •, Byen København, 14,5, 14,5, 15,1, 15,3, 3,2, 3,2, 3,4, 3,4, Københavns omegn, 7,6, 7,7, 7,9, 7,8, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, Nordsjælland, 4,3, 4,4, 4,5, 4,4, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,1, 2,3, 2,3, 2,3, Østsjælland, 2,7, 2,9, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Vest- og Sydsjælland, 7,0, 7,2, 7,4, 7,3, 2,6, 2,7, 2,7, 2,7, Fyn, 6,2, 6,4, 6,9, 6,7, 2,7, 2,8, 3,0, 2,9, Sydjylland, 7,2, 7,4, 7,7, 7,5, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, Østjylland, 11,3, 11,7, 12,5, 12,2, 2,5, 2,6, 2,8, 2,7, Vestjylland, 3,7, 4,0, 4,3, 4,0, 1,8, 1,9, 2,1, 1,9, Nordjylland, 8,3, 8,6, 8,8, 8,6, 3,0, 3,0, 3,1, 3,0, 1, Ledighedsprocenter beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke med reference til ultimo november 2020. , 2, Fra januar 2019 til og med december 2022 er der potentielt set gradvist flere der kan indgå i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aus08, Arbejdsløsheden (md.) august 2022, 30. september 2022 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39787

      NYT: Lille fald i ledigheden i juli

      31. august 2021, Fra juni til juli faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 500 til 108.600, svarende til en uændret ledighedsprocent på 3,8 pct. De 108.600 er det laveste niveau siden februar 2020, og ledigheden er nu sammenlagt faldet med 48.100 siden maj 2020. Den ligger dog fortsat 5.800 over niveauet i februar 2020, umiddelbart inden COVID-19 medførte kraftige ledighedsstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Lille fald for såvel aktiverede og ikke-aktiverede ledige, Fra juni til juli faldt antallet af ledige, der ikke er i aktivering, med 400 til 95.100, mens antallet af ledige i aktivering faldt med 100 til 13.500.   , Faldende ledighedsprocent for mænd, Fra juni til juli faldt ledigheden for mænd med 1.000 til 54.900, mens ledigheden for kvinder steg med 500 til 53.700. Det betyder, at ledighedsprocenten for mænd er faldet fra 3,8 pct. til 3,7 pct., mens den for kvinder ligger uændret på 3,9 pct. , Ledighedsstigning for de yngste, Fra juni til juli er ledigheden for de 16-24-årige og for de 25-29-årige steget med 0,1 procentpoint, mens ledigheden for de 30-39-årige er faldet med 0,1 procentpoint. De øvrige aldersgrupper har uændrede ledighedsprocenter fra juni til juli. , Ledigheden faldt mest på Bornholm, Ledigheden faldt med 0,2 procentpoint mest på Bornholm fra juni til juli. I Byen København, Københavns omegn, Sydjylland og Nordjylland faldt den med 0,1 procentpoint, mens landets øvrige landsdele havde uændrede ledighedsprocenter fra juni til juli. Herefter er ledigheden fortsat lavest i Vestjylland med 2,7 pct. og højest i Byen København med 5,1 pct., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2021, 2021,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Apr., Maj, Juni, Juli,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 128,2, 114,2, 109,1, 108,6, 4,5, 4,0, 3,8, 3,8, Nettoledige, 116,2, 100,9, 95,6, 95,1, 4,1, 3,5, 3,3, 3,3, Dagpengemodtagere, 101,0, 87,5, 83,6, 83,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15,2, 13,3, 12,0, 11,2, •, •, •, •, Aktiverede, 12,0, 13,3, 13,5, 13,5, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 9,3, 9,9, 10,0, 9,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 2,7, 3,4, 3,5, 3,5, •, •, •, •, Mænd, 63,3, 58,6, 55,9, 54,9, 4,3, 4,0, 3,8, 3,7, Kvinder, 64,9, 55,6, 53,2, 53,7, 4,7, 4,0, 3,9, 3,9, 16-24 år, 6,9, 6,1, 5,8, 6,1, 1,7, 1,5, 1,4, 1,5, 25-29 år, 23,1, 22,0, 20,7, 21,1, 7,5, 7,2, 6,8, 6,9, 30-39 år, 34,8, 31,4, 30,2, 29,8, 6,1, 5,5, 5,3, 5,2, 40-49 år, 24,4, 21,2, 20,3, 20,0, 3,7, 3,3, 3,1, 3,1, 50-59 år, 25,5, 21,8, 20,7, 20,3, 3,8, 3,3, 3,1, 3,1, 60-66 år, 2, 13,5, 11,6, 11,3, 11,3, 5,3, 4,5, 4,4, 4,4, Heraf 65-66 årige, 3, 1,5, 1,5, 1,5, 1,4, •, •, •, •, Byen København, 26,9, 24,0, 23,0, 22,8, 6,1, 5,4, 5,2, 5,1, Københavns omegn, 13,5, 12,3, 11,8, 11,6, 5,0, 4,6, 4,4, 4,3, Nordsjælland, 7,7, 6,8, 6,5, 6,4, 3,5, 3,1, 2,9, 2,9, Bornholm, 0,8, 0,7, 0,6, 0,6, 4,5, 4,2, 3,8, 3,6, Østsjælland, 4,8, 4,2, 4,0, 3,9, 3,8, 3,4, 3,2, 3,2, Vest- og Sydsjælland, 11,4, 10,3, 9,8, 9,8, 4,2, 3,8, 3,7, 3,7, Fyn, 10,6, 9,4, 9,0, 9,0, 4,6, 4,1, 3,9, 3,9, Sydjylland, 12,9, 11,4, 10,7, 10,5, 3,7, 3,3, 3,1, 3,0, Østjylland, 19,8, 17,5, 16,7, 16,9, 4,5, 3,9, 3,8, 3,8, Vestjylland, 6,5, 5,8, 5,5, 5,6, 3,2, 2,8, 2,7, 2,7, Nordjylland, 13,2, 11,8, 11,4, 11,4, 4,7, 4,2, 4,1, 4,0, 1, Ledighedsprocenterne beregnes ift. til de 16-65-årige i arbejdsstyrken med reference til ultimo november 2019. , 2, Fra januar 2019 indgår der gradvist flere i denne gruppe, pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Arbejdskraftundersøgelsen opgør 130.000 ledige i juli, Ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) var der i juli 130.000 ledige, når der tages højde for sæsonkorrektion. AKU-ledigheden opgøres på baggrund af interviews i en stikprøve blandt 15-74-årige personer, hvor de adspurgte oplyser, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. AKU er grundlæggende en kvartalsundersøgelse, og derfor skal de månedlige AKU-ledighedstal anvendes med forsigtighed. Danmarks Statistik offentliggør månedlige AKU-ledighedstal i over-ensstemmelse med Eurostats offentliggørelse af AKU-månedstal for alle EU-lande., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19-nedlukningen og hjælpepakkers betydning, COVID-19-nedlukningens betydning for statistikken og de iværksatte hjælpepakker mv. er beskrevet i dette notat: , Særlige forhold ved ledigheden for juli 2021 (pdf), . De seneste sæsonkorrigerede tal er som vanligt revideret lidt. Seneste revisioner for april, maj og juni ligger på hhv. minus 100, +300 og +500. Disse revisioner skyldes både små justeringer af de faktiske ledighedsregistreringer og sæsonkorrektions-beregningen., Arbejdsløsheden (md.) juli 2021, 31. august 2021 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32822

      NYT: Lille stigning i ledigheden i januar

      Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer, december 2022 - januar 2023, Se tabel, 10. februar 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 300 personer fra december til januar. Stigningen skyldes 500 flere ledige på dagpenge og 300 færre ledige på kontanthjælp. Tallene i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden er på sit højeste niveau i over et år, Ledighedsindikatoren viser, at der i januar var 80.500 ledige, fordelt på 64.900 dagpengeledige og 15.600 kontanthjælpsledige i januar. Det er det højeste niveau siden november 2021, hvor ledigheden var 81.900. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ny tabel i statistikbanken, I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikbanktabellen AUS09 oprettet. AUS09 indeholder tidlige estimater for bruttoledigheden på et mindre detaljeret niveau end de eksisterende tabeller, AUS07 og AUS08. AUS09 vil blive opdateret to gange pr. måned, først i forbindelse med offentliggørelsen af ledighedsindikatoren og dernæst ca. 20 dage senere samtidig med opdateringen af AUS07 og AUS08, dvs. i forbindelse med offentliggørelsen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger, er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende detaljerede for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer, december 2022 - januar 2023, Se tabel, Ledighedsindikator januar 2023, 10. februar 2023 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49395

      NYT: Stigende ledighed for anden måned i træk

      31. marts 2021, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der tilsammen steg med 3.900, mens antallet af aktiverede ledige faldt med 200. Udviklingen skal ses i lyset af nedlukningen i slutningen af december 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Hovedstadsregionen har været hårdest ramt af det seneste års nedlukninger, Fra februar 2020 til februar 2021 er ledigheden samlet set steget med 1,0 procentpoint fra 3,6 pct. i februar 2020 til 4,6 pct. i februar 2021. De seks kommuner, der i procentpoint har oplevet de højeste stigninger i den sæson-korrigerede ledighed siden februar 2020, er alle beliggende i Hovedstadsregionen., Nævnt i rækkefølge drejer det sig om Tårnby med en stigning på 2,3 procentpoint, efterfulgt af Brøndby (2,1), Ishøj (1,9), Dragør (1,8), København (1,8) og Rødovre (1,8). I den modsatte ende af skalaen er det kommunerne i Vest- og Sydjylland, der i samme periode har oplevet de mindste stigninger i den sæsonkorrigerede ledighed. Her ligger Lemvig og Ærø hver især med stigninger på 0,2 procentpoint lavest, efterfulgt af Ringkøbing-Skjern og Aabenraa med stigninger på 0,3 procentpoint fra februar 2020 til februar 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus08, Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2020, 2021, 2020, 2021,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , 1.000 personer, pct., Bruttoledige, 128,4, 125,8, 127,9, 131,7, 4,5, 4,4, 4,5, 4,6, Nettoledige, 114,3, 112,0, 116,3, 120,2, 4,0, 3,9, 4,1, 4,2, Dagpengemodtagere, 98,9, 97,1, 99,8, 103,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15,4, 15,0, 16,5, 17,2, •, •, •, •, Aktiverede, 14,1, 13,8, 11,6, 11,4, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 9,8, 9,9, 8,6, 8,7, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 4,2, 3,9, 3,1, 2,7, •, •, •, •, Mænd, 65,5, 63,4, 64,2, 65,9, 4,4, 4,3, 4,3, 4,5, Kvinder, 62,9, 62,4, 63,7, 65,7, 4,6, 4,5, 4,6, 4,8, 16-24 år, 7,8, 7,5, 7,8, 8,1, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 25-29 år, 24,3, 24,0, 24,4, 25,0, 7,9, 7,8, 8,0, 8,2, 30-39 år, 35,0, 34,6, 34,8, 35,8, 6,1, 6,0, 6,1, 6,3, 40-49 år, 24,0, 23,4, 23,9, 24,6, 3,7, 3,6, 3,7, 3,8, 50-59 år, 25,0, 24,2, 24,6, 25,3, 3,8, 3,7, 3,7, 3,8, 60-65 år, 2, 12,2, 12,1, 12,5, 12,9, 4,7, 4,7, 4,8, 5,0, Byen København, 25,3, 25,1, 25,8, 26,6, 5,7, 5,7, 5,8, 6,0, Københavns omegn, 13,0, 12,9, 13,1, 13,3, 4,9, 4,8, 4,9, 5,0, Nordsjælland, 7,8, 7,6, 7,8, 7,9, 3,5, 3,4, 3,5, 3,6, Bornholm, 0,8, 0,8, 0,8, 0,9, 5,0, 4,9, 5,0, 5,2, Østsjælland, 4,6, 4,6, 4,6, 4,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Vest- og Sydsjælland, 11,7, 11,4, 11,6, 11,9, 4,4, 4,2, 4,3, 4,4, Fyn, 11,0, 10,7, 10,9, 11,3, 4,8, 4,7, 4,8, 4,9, Sydjylland, 13,4, 13,0, 13,1, 13,6, 3,9, 3,7, 3,8, 3,9, Østjylland, 19,8, 19,4, 19,8, 20,3, 4,5, 4,3, 4,4, 4,6, Vestjylland, 7,1, 6,8, 6,9, 7,1, 3,4, 3,3, 3,3, 3,4, Nordjylland, 13,8, 13,5, 13,5, 14,1, 4,9, 4,8, 4,8, 5,0, 1, Ledighedsprocenterne beregnes ift. til de 16-65-årige i arbejdsstyrken med reference til ultimo november 2019. , 2, Fra januar 2019 medtælles der flere ledige 65-årige i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Arbejdskraftundersøgelsen opgør 184.000 ledige i februar, Ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) var der i februar 184.000 ledige, når der tages højde for sæsonkorrektion. AKU-ledigheden opgøres på baggrund af interviews i en stikprøve blandt 15-74-årige personer, hvor de ledige selv oplyser, at de ikke har et arbejde men søger og kan påbegynde et arbejde. AKU er grundlæggende en kvartalsundersøgelse, og derfor skal de månedlige AKU-ledighedstal anvendes med forsigtighed. Danmarks Statistik offentliggør månedlige AKU-ledighedstal i overensstemmelse med Eurostats offentliggørelse af AKU-månedstal for alle EU-lande., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Uddybende notat omkring COVID-19, COVID-19-nedlukningens betydning for statistikken og de iværksatte hjælpepakker mv. er beskrevet i dette notat:, Særlige forhold ved ledigheden for februar 2021 (pdf), ., Arbejdsløsheden (md.) februar 2021, 31. marts 2021 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31502

      NYT: Tegn på fortsat stigende ledighed i marts

      Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, fra februar til marts 2023, Se tabel, 13. april 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 400 personer fra februar til marts. Stigningen skyldes 700 flere ledige på dagpenge og 300 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden har været stigende de seneste fem måneder. Tallene er omregnet til fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, 2,8 pct. af arbejdsstyrken var ledige, Ledighedsindikatoren viser, at der i marts var 82.300 ledige svarende til 2,8 pct. af arbejdsstyrken. De ledige fordeler sig på 67.500 dagpengeledige og 14.800 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er, i forhold til den , detaljerede opgørelse der udkommer ca. 20 dage senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Metoden er løbende blevet vurderet, hvilket har medført mindre tilpasninger, Siden første udgivelse af ledighedsindikatoren for september 2022 er det løbende blevet vurderet, om den anvendte metode kan forbedres. Overordnet set har Danmarks Statistik ikke fundet grund til at foretage væsentlige ændringer af metoden. , Dog estimeres antallet af dagpengemodtagere nu med udgangspunkt i arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere fra den 8. frem for fra den 6. efter referencemåneden. Der afviges dog fra dette i måneder, hvor data fra den 6. synes mere retvisende. Dette er eksempelvis tilfældet i denne offentliggørelse af indikatoren for marts, hvor Påsken har forhindret almindelig opdatering, da Skærtorsdag faldt den 6. april. , Grundet det tidlige tidspunkt for indikatorberegningerne er det to gange sket, at der har manglet indberetninger fra en enkelt A-kasse. I disse tilfælde estimeres antallet af dagpengemodtagere for pågældende A-kasse på baggrund af tidligere indberetninger fra samme A-kasse. , Herudover er der foretaget ændringer i forhold til formidlingen af indikatoren, både den grafiske del og udgangspunktet for beregningen af den seneste sæsonkorrigerede udvikling. Desuden er der fra og med opgørelsen af indikatoren for januar 2023 oprettet en ekstra statistikbanktabel, der indeholder informationer om ledighedsniveauet ifølge indikatoren. , Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, fra februar til marts 2023, Se tabel, Ledighedsindikator marts 2023, 13. april 2023 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49397

      NYT: Indikator viser stigende ledighed i november

      Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.800 personer, 12. december 2022, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 1.800 personer fra oktober til november. Stigningen kommer efter fald i ledigheden i august, september og oktober på hhv. 1.200, 600 og 900 personer. Tallene er sæsonkorrigerede., Kilde: Til sæsonkorrektionen benyttes bruttoledige fra , www.statistikbanken.dk/aus07, frem til og med oktober samt den forventede bruttoledighed fra ledighedsindikatorberegningen for november., Flere dagpengeledige og færre kontanthjælpsledige i november, Den samlede ledighedsstigning i november skyldes, at der kom 2.300 flere ledige på dagpenge og 600 færre ledige på kontanthjælp. , Kilde.: Til sæsonkorrektionen benyttes kontanthjælps- og dagpengeledige fra , www.statistikbanken.dk/aus07, frem til og med oktober samt den forventede kontanthjælps- og dagpengeledighed fra ledighedsindikatorberegningen for november., Danmarks Statistiks ledighedsindikator, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgrænsningsmæssigt identisk med den officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Beregningen er imidlertid baseret på et datagrundlag, der for dagpengemodtagere er mindre komplet og for kontanthjælpsmodtagere beregnet med udgangspunkt i en anden kilde end den officielle ledighedsstatistik. Ledighedsindikatoren offentliggøres 10-12 dage inde i den efterfølgende måned, hvilket normalt er ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige , udviklinger, , er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Dette er en mindre justering i forhold til den seneste offentliggørelse af ledighedsindikatoren (11. november 2022), hvor udviklingen for de tidligere måneder blev opgjort i forhold til det senest offentliggjorte tal i statistikbanktabellen AUS07, mens kun den seneste månedsudvikling blev beregnet ud fra det genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveau. Den justerede metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den officielle månedlige bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende officielle ledighedsstatistik for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.800 personer, Ledighedsindikator november 2022, 12. december 2022 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49393

      NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

      6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29487

      NYT: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser

      14. september 2023, I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO, 2, fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde 31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark. Når CO, 2, fra afbrænding af biomasse medregnes er de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark faldet fra 78,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Det svarer til et fald på 18 pct. Når udledningen af drivhusgasser opgøres uden CO, 2, fra afbrænding af biomasse er der i samme periode sket et fald på 41 pct. til 44,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Udledningen af CO, 2, fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990. Se mere om bl.a. import og typer af biomasse i artiklen , Bag tallene, . Udledningen fra aktiviteter i Danmark af drivhusgasser ekskl. CO, 2, fra afbrænding af biomasse har været svagt stigende siden 2020. I 2022 bidrog landbrug, skovbrug og fiskeri med 31 pct., industri med 13 pct. og husholdninger med 15 pct. af disse udledninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 17 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Udledninger af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fra 1990 til 2022 reduceret med 17 pct. til 14 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har stort set været uændret siden 2011. I 2022 fordeler udledningen sig på 51 pct. fra metan især fra dyrehold, 34 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2022, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 33 pct. hhv.  27 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 29 pct. mindre drivhusgasser fra industri siden 1990, Udledningen af drivhusgasser fra industrien er faldet fra 8,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 5,9 mio. ton i 2022. Det svarer til et fald på 29 pct. Det største fald ses i 2007-2009, hvor særligt plast-, glas-, og betonindustriens udledninger faldt fra 3,8 til 2,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Faldet i udledningen i 2007-2009 kan tilskrives finanskrisen. Udledningerne fra industrien er stort set uændrede fra 2009 til 2022 - dog med en stigning inden for plast-, glas-, og betonindustri som følge af stigende aktivitet inden for bygge og anlæg. I 2021 fordelte drivhusgasudledningerne sig med 52 pct. fra plast-, glas-, og betonindustri, 16 pct. fra olieraffinaderier, 15 pct. fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12 pct. fra øvrige industri og 4 pct. fra kemisk industri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2022, 14. september 2023 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2024, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46703
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation