Forside

Søgeresultat

Viser resultat 351 - 360 af 1229

NYT: Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

3. juni 2019, Kriminalromaner, er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. , Historiske romaner, er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker , fantasy og science fiction, , mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. , Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre, og , historiske romaner, er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for , kærlighed og erotik, , som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, ., Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte, Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene. , Vi læser også med ørene, 12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken , Elektronik i hjemmet, viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i , biblioteksstatistikken, , som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014., Forbrug af litteratur behøver ikke at koste, Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at , låne på biblioteket, og , af familie eller venner, med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit02, ., Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere, 43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at , aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner, . Det næstmest populære formål med besøget er at , læse, studere eller mødes med andre, . Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet. , Onlinebibliotekstjenester, Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken , Biblioteker, . , Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker, Kulturvaner 1. kvt. 2019, 3. juni 2019 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31791

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

17. september 2025, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Kulturvaner 2024, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51429

NYT: Markant stigning i de unges koncertforbrug

1. september 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra andet kvartal 2022 viser, at hver fjerde i befolkningen har været til koncert inden for den seneste tremånedersperiode. Der var flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været ude og høre musik. 38 pct. havde været til koncert, hvilket er markant højere sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. En sammenligning af de nyeste tal med samme periode i 2019 viser, at andelen af koncertgængere i den yngste aldersgruppe er steget fra 25 pct. i 2019 til 38 pct. i 2022, det vil sige en stigning på 13 procentpoint i forhold til perioden før COVID-19-pandemien ramte Danmark. De 45-54-årige havde som den eneste aldersgruppe et lavere forbrug med et fald på fire procentpoint i andet kvartal 2022 sammenlignet med samme periode i 2019. De øvrige aldersgruppers forbrug af koncerter er meget lig deres forbrug i andet kvartal 2019 med udsving på to procentpoint og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flest unge opsøger kultur, Når man ser på kulturforbruget i andet kvartal 2022, er det tydeligt, at der er flest i den yngste aldersgruppe, der bruger kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det kan være et besøg på kunst- eller kulturhistorisk museum, en tur i biografen, deltagelse i en koncert, overværelse af en sportsbegivenhed som tilskuer eller, at man har set scenekunst enten på et teater, på festival eller i det offentlige rum. Den yngste aldersgruppe indtager førstepladsen i fire ud af fem af disse kulturområder. De unge er den aldersgruppe, hvor flest havde været i biografen (29 pct.), flest havde deltaget i koncerter (38 pct.), overværet sportsbegivenheder som publikum (32 pct.) og flest havde været på museum (32 pct.). Det eneste kulturområde, hvor de unge ikke har det højeste forbrug, er scenekunst. Blandt de 45-54-årige havde flest (29 pct.) overværet scenekunst i andet kvartal 2022. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder 2. kvt. 2022, , Biograf, , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum, , Scenekunst, , , pct., I alt, 23, 25, 19, 25, 23, 16-24 år, 29, 38, 32, 32, 24, 25-34 år, 26, 26, 21, 25, 25, 35-44 år, 24, 25, 20, 26, 22, 45-54 år, 25, 25, 21, 24, 29, 55-64 år, 23, 24, 16, 23, 23, 65-74 år, 19, 22, 13, 24, 22, 75 år og derover, 16, 14, 9, 18, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Den gennemsnitlige museums-, stadion og koncertgæst er blevet yngre, I andet kvartal 2019 var der langt større spredning i de forskellige aldersgruppers brug af kulturaktiviteter uden for eget hjem. De 65-74-årige gik mest på museum (40 pct.), hver fjerde både blandt de 35-54-årige og de 16-24-årige overværede sportsbegivenheder som tilskuere, og de 45-54-årige var mest til koncert (29 pct.). Herudover var den yngste aldersgruppe mest i biografen (35 pct.), og 30 pct. både blandt de 35-54-årige og 65-74-årige havde set scenekunst på teater, på teaterfestival eller i det offentlige rum. Når man ser på de nyeste tal fra andet kvartal 2022, er det den yngste aldersgruppe, der har deltaget i flest kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det bør dog bemærkes, at andelen af den voksne befolkning, som har deltaget i kulturaktiviteter inden for de nævnte områder endnu ikke samlet set er på niveau med før COVID-19. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder. 2. kvt. 2019, , Biograf, , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum, , Scenekunst, , , pct., I alt, 26, 24, 19, 33, 27, 16-24 år, 35, 25, 23, 35, 22, 25-34 år, 32, 24, 20, 33, 28, 35-44 år, 28, 25, 24, 32, 30, 45-54 år, 26, 29, 24, 29, 30, 55-64 år, 23, 24, 19, 34, 24, 65-74 år, 21, 22, 14, 40, 30, 75 år og derover, 12, 13, 6, 30, 24, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 2. kvt. 2022 unges kulturforbrug, 1. september 2022 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40267

NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795