Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 411 - 420 af 927

    Regionernes regnskaber og budgetter

    Hvor store er de regionale budgetter? Hvad bruger regionerne pengene på? Statistikken belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og disses finansiering., Nettodriftsudgifter for kommuner og regioner , Bruttoudgifter fratrukket indtægter fra både drift og statsrefusion., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se, hvordan regionernes nettodriftsudgifter har udviklet sig siden 2007, hvor strukturreformen trådte i kraft og dannede de fem regioner., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se regionernes nettodriftsudgifter (hovedkonti 0-5) i 1.000 kr. Markér på kortet for at se nettodriftsudgifter for den pågældende region., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Fordeling i regionernes budget, Her kan du se, hvordan regionernes budgetterede nettodriftsudgifter fordeler sig på forskellige poster, også kaldet hovedkonti 0-5. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se udgiften i 1.000 kr., Hent flere tal i Statistikbanken om Region budgetter (1000 kr.) (BUDR1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.1.2025, Opdateres næste gang, 19.1.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Kapitelstakster for hvede og byg, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Brug for flere tal om Regionernes regnskaber og budgetter?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter fordelt på funktion, samt regionernes balancer, likvide beholdninger, langfristede gæld, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Føge Jensen, Telefon: 40 22 58 23, Mail: , jfj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/regionernes-regnskaber-og-budgetter

    Emneside

    BESKST13

    Navn, BESKST13 , Beskrivende navn, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i indkomståret, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13). , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge., 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset)., 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb)., 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse. , FORSKEL på BESKST13 og BESKST02, Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:, - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.), - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012)., - alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf., Ændring over tid, I perioden 1980 til 1986 er overskud af selvstændig virksomhed opgjort før kapitalindkomster (fradrag for renteudgifter i virksomhed). Det har betydning for klassificeringsopgørelsen BESKST13. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed får kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 3-5 lønmodtager 2.700 personer, Kode 7 øensionister4.400 personer, Kode 8 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. , Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året (har værdien omfang=1). Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., Bilag, BESKST13, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst13

    Zoologiske haver og akvarier

    Hvor mange besøgende har de zoologiske haver og akvarier i Danmark om året, og hvilke slags anlæg har flest besøgende? Du kan også finde tal for formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb, lukkede arrangementer og entréindtægter., Besøgende i zoologiske haver og akvarier over tid, Her kan du se udviklingen i antallet af besøgende i de zoologiske anlæg efter kategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet i zoologiske haver og akvarier (ZOO3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Kilden er indberetninger fra de enkelte zoologiske haver. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Zoologiske haver, Zoologiske anlæg, Her kan du se antallet af zoologiske anlæg opdelt på zookategori og tilskudskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet i zoologiske haver og akvarier (ZOO3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Kilden er indberetninger fra de enkelte zoologiske haver. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Zoologiske haver, Andel af besøgende i zoologiske haver efter type af besøgende, Her kan du se andelen af besøgende i zoologiske haver og akvarier efter besøgstype., Hent flere tal i Statistikbanken om Besøg i zoologiske haver og akvarier (ZOO4), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Kilden er indberetninger fra de enkelte zoologiske haver. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Zoologiske haver, Formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb samt lukkede arrangementer i zoologiske anlæg, Her kan du se udviklingen i antallet af deltagere til formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb samt lukkede arrangementer i zoologiske anlæg., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet i zoologiske haver og akvarier (ZOO3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Kilden er indberetninger fra de enkelte zoologiske haver. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Zoologiske haver, Samlede entréindtægter i zoologiske anlæg, Her kan du se udviklingen i samlede entréindtægter (inkl. årskort) i zoologiske haver og akvarier., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet i zoologiske haver og akvarier (ZOO3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Kilden er indberetninger fra de enkelte zoologiske haver. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Zoologiske haver, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Zoologiske haver, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteten i de zoologiske anlæg i Danmark. De zoologiske haver og botaniske anlæg var fra 1999 til 2010 en integreret del af museumsstatistikken. Statistikken blev omlagt for statistikåret 2016. Fra 2021 er der kun zoologiske anlæg inkl. akvarier som indgår i statistikken. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Zoologiske haver, Brug for flere tal om Zoologiske haver og akvarier?, Nedenfor finder du detaljerede tal om besøgende og andre aktiviteter i de enkelte zoologiske have og akvarier på årsbasis. Du kan også selv søge videre i , Statistikbanken, . , Gå til Statistikbanken,  , Se også:, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2024, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2023, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2022, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2021, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2020, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2019, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2018, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2017, Liste med besøgstal for statsstøttede zoologiske anlæg 2016, liste med besøgstal for zoologiske anlæg og botaniske haver (2015), Liste med detaljerede besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver (2014), Liste med detaljerede besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver (2013), Liste med detaljerede besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver (2012), Liste med detaljerede besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver (2011), Liste med detaljerede besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver (2010), Afsluttet liste over besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver 2008-2015, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/zoologiske-haver-og-akvarier

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation