Søgeresultat

Barselsdagpenge

Hvor mange dage holder fædre og mødre barsel med dagpenge eller løn? Find statistik om barselsorlov opgjort på køn og uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/barselsdagpenge

Emneside

Befolkningstal

Hvad er befolkningstallet i Danmark? Bliver vi flere eller færre? Og i hvilke kommuner bor der flest?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal

Emneside

Produktion og regnskaber for økologisk landbrug og gartneri

Hvor stort er det økologiske landbrugsareal i Danmark? Hvor meget øko-mælk produceres der? Og hvordan er økonomien i økologisk produktion?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/oekologi/produktion-og-regnskaber-for-oekologisk-landbrug-og-gartneri

Emneside

Pårørende

Hvor mange borgere i Danmark har pårørende? Hvor mange har ingen pårørende? Statistikken om pårørende kan fx fordeles efter antal personer med/uden pårørende, type af pårørende og geografisk afstand til pårørende., Pårørende , En pårørende er en partner, halv- og helsøskende, forældre, bedsteforælder, barn, svigerbarn eller barnebarn. Partner og svigerbørn identificeres ved hjælp af oplysninger om bl.a. adressefællesskab. De øvrige pårørenderelationer identificeres udelukkende ved hjælp af oplysninger om forælder-barn-koblinger i CPR-registret., Befolkningens pårørende fordelt efter alder, Her kan du se, hvilke pårørende borgere i forskellige aldre har., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (PAAROE05), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.6.2025, Opdateres næste gang, 3.6.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Personer uden pårørende, Her kan du se, hvor mange i en aldersgruppe der ikke har pårørende., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (PAAROE04), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.6.2025, Opdateres næste gang, 3.6.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Afstand til bedsteforældre, Her kan du se afstanden mellem 0-24 årige børnebørn og deres bedsteforældre, fordelt efter hvor de 0-24 årige bor. Markér på kortet for at se navn på den pågældende kommune samt den gennemsnitlige afstand i km., Hent flere tal i Statistikbanken om Gennemsnitsafstand (km) til 0-24-åriges bedsteforældre 1. januar (PAAROE01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Lægebesøg fordelt efter pårørendeforhold, Her kan du se, hvor stor en andel af befolkningen på 18 år og derover der går til egen læge, afhængigt af køn og om de har pårørende eller ej., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningens kontakt til praktiserende læge (18 år eller derover) (PAAROE31), Mere om figuren, Seneste opdatering, 28.5.2025, Opdateres næste gang, 28.5.2026, Kilder, Den primære kilde er LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser. Hertil kommer supplerende kilder om ydelser fra , takstmapperne, ., Interne Danmarks Statistik-kilder:, Befolkningsstatistikregistret (herkomst) , Indkomststatistikregistret (indkomstniveau) for året før , Arbejdsklassifikationsmodulet (SOCIO13) pr. 32/12 året før., Uddannelser (BUE) højest fuldførte uddannelse pr. 30. september året før., Pårørenderegistret (bopælsforældre, pårørende, partner), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Lægebesøg, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Befolkningen, Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Køb af receptpligtig medicin, Formålet med statistikken "Køb af receptpligtig medicin" er at belyse befolkningens køb af medicin på recept. Statistikken vil kunne bruges til at give en indsigt i fordelingen af indløste recepter i forhold til medicintype, køn, alder, geografi og sociale forhold., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Køb af receptpligtig medicin, Lægebesøg, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Lægebesøg, Sociale ydelser til ældre, Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sociale ydelser til ældre, Sygehusbenyttelse, Formålet med statistikken Sygehusbenyttelse er at belyse sammenhængen mellem ophold på sygehuse og sociale og demografiske forhold. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sygehusbenyttelse, Brug for flere tal om Pårørende?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvilke pårørende de forskellige aldersklasser har, de 0-24 åriges afstand til bedsteforældre, befolkningens lægebesøg afhængigt af pårørende, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Pårørende, Telefon: 20 58 30 63, Mail: , paaroerende@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/paarorende

Emneside

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

Børn

Hvor mange børn er der i Danmark? Hvor mange børn bor sammen med begge forældre?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/boern

Emneside

Folkebiblioteker

Hvor meget låner borgerne på folkebibliotekerne? Hvor mange besøger landets folkebiblioteker? Folkebiblioteksstatistikken viser aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark – fx antal bøger, udlån og fornyelser. Den tæller også brugen af digitale tjenester som eReolen og Filmstriben., Besøg på landets folkebiblioteker, Her kan du se det samlede antal besøg på landets folkebiblioteker., Hent flere tal i Statistikbanken om Folkebiblioteker (BIB2B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 1.8.2025, Opdateres næste gang, 3.7.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Udlån af materiale fordelt på udlånstype, Her kan du se fordelingen af udlån for folkebibliotekerne og eReolen. , Hent flere tal i Statistikbanken om Udlån og lånere (IBIB1A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.2.2025, Opdateres næste gang, 24.2.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Udlån af materialer på Filmstriben, Her kan du se antallet af udlån på Filmstriben., Hent flere tal i Statistikbanken om Filmstribens udlån og lånere (FSTRIB1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.11.2025, Opdateres næste gang, 24.2.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Udlån på folkeskolebibliotekerne fordelt på materialetype, Her kan du se udlån fordelt på materialetype for folkeskolebibliotekerne., Udlån på folkeskolebiblioteker, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Udlån i alt, 24.892.932, 25.875.496, Udlån. Bøger, 22.347.865, 23.552.047, Udlån. Lydbøger, 167.418, 140.267, Udlån. Musikoptagelser, 395.170, 362.060, Udlån. Levende billeder, 738.953, 687.274, Udlån. Multimediematerialer, 179.257, 159.759, Udlån. Andre materialer, 141.820, 144.401, Udlån. Seriepublikationer, 922.449, 829.688, Hent flere tal i Statistikbanken om Folkebibliotekernes nøgletal (BIB1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 26.9.2025, Opdateres næste gang, 3.7.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Lånere på folkebibliotekerne fordelt på køn, Her kan du se lånere på folkebibliotekerne fordelt på køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Udlån og lånere (IBIB1A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.2.2025, Opdateres næste gang, 24.2.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Biblioteker, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Brug for flere tal om Folkebiblioteker?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om bibliotekernes aktiviteter, materialetyper og bestand. Du kan også finde information om lånerne., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/biblioteker/folkebiblioteker

Emneside

Vand og spildevand

Hvor meget vand indvinder og bruger vi i Danmark? Hvilke brancher bruger mest vand, og hvor meget spildevand udleder husholdningerne?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/vand-og-spildevand

Emneside

BESKST13

Navn, BESKST13 , Beskrivende navn, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i indkomståret, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13). , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge., 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset)., 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb)., 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse. , FORSKEL på BESKST13 og BESKST02, Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:, - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.), - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012)., - alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf., Ændring over tid, I perioden 1980 til 1986 er overskud af selvstændig virksomhed opgjort før kapitalindkomster (fradrag for renteudgifter i virksomhed). Det har betydning for klassificeringsopgørelsen BESKST13. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed får kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 3-5 lønmodtager 2.700 personer, Kode 7 øensionister4.400 personer, Kode 8 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. , Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året (har værdien omfang=1). Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., Bilag, BESKST13, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst13

Husholdningernes formue i fast ejendom

Hvordan ser boligformuen ud i de forskellige regioner? Og hvordan har den udviklet sig gennem tiden? Her kan du se markedsværdien af husholdningernes faste ejendom fordelt på boligtyper, regioner, mm., Samlet formue fordelt på boligtyper og regioner, Den samlede formue i fast ejendom er opgjort og sammensat af formuen i forskellige boligtyper. Her kan du se, hvor stor den samlede formue er inden for hver boligtype i de forskellige regioner., Formue fordelt på boligtyper og regioner, Hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Total (mio. kr.), Markedsværdi, 2024, FAST EJENDOM I ALT, 4.978.750, 1.885.555, 754.895, 849.000, 1.053.839, 435.461, A. Enfamiliehuse, 2.912.517, 1.082.605, 449.209, 513.707, 643.046, 223.950, B. Ejerlejligheder, 545.619, 387.275, 28.932, 31.400, 76.819, 21.193, C. Flerfamiliehuse, 83.494, 38.402, 7.280, 15.413, 16.837, 5.562, D. Andelsboliger, 266.409, 218.079, 13.591, 11.162, 16.610, 6.967, E. Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 66.099, 19.237, 10.332, 13.972, 15.541, 7.017, F. Andre beboelsesejendomme, 145.233, 14.837, 29.997, 36.975, 43.208, 20.216, G. Bebyggede landbrug, 476.784, 27.893, 101.168, 131.147, 135.341, 81.235, H. Sommerhuse mm., 353.163, 77.432, 89.842, 62.209, 70.941, 52.740, I. Grunde, landbrugsarealer og naturområder, 84.956, 7.056, 18.049, 24.233, 24.469, 11.149, J. Erhvervsejendomme, 41.936, 12.172, 6.101, 8.025, 10.510, 5.128, K. Anden fast ejendom, 2.540, 568, 394, 758, 515, 306, Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Formuens udvikling i regionerne, Her kan du se, hvordan den gennemsnitlige formue i fast ejendom (pr. bolig) har udviklet sig i regionerne de seneste 10 år., Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Gennemsnitlig formue for forskellige familietyper, Den gennemsnitlige formue i fast ejendom varierer fra familietype til familietype. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan de gennemsnitlige formuer for udvalgte familietyper placerer sig i forhold til hinanden. Bemærk: Kategorien ’Familier i alt’ omfatter både enlige og familier., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes formue i fast ejendom og gældskomponenter for familier (EJERFOF1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Husholdningernes formue i fast ejendom, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Brug for flere tal om Husholdningernes formue i fast ejendom?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om boligformuen fordelt på forskellige boligtyper og socioøkonomiske grupper, om friværdi i de forskellige landsdele og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Bjerre Trolle, Telefon: 29 36 68 25, Mail: , mit@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Emneside