Søgeresultat

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

Kommunale budgetter 2019

folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio

https://www.dst.dk/nyt/31649

Nyt

NYT: Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023

Grønne varer og tjenester 2024

24. februar 2026, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024. Stigningen fra 2023 til 2024 var især båret af , Maskinindustriens, grønne produktion (15 mia. kr.) og , Videnservice, , der steg med 3 mia. kr. fra 2023 til 2024. Produktionen af grønne varer og tjenester i , Energiforsyning, faldt med 4,3 mia. kr. efter en normalisering af energipriserne fra 2022 og trak dermed det samlede resultat en smule nedad. I relative størrelser udgjorde , Maskinindustrien, med 35 pct. den største andel af den samlede grønne produktion, mens , Øvrig industri, udgjorde 17 pct. , Vandforsyning og renovation, , , Bygge og anlæg, , og , Videnservice, stod i 2024 for hhv. 13, 12 og 9 pct. af produktionen af grønne varer og tjenester. Grønne varer og tjenester er produkter og serviceydelser, der er produceret med henblik på at minimere miljøbelastning og fremme en mere ressourceeffektiv økonomi ("grøn omstilling")., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet stigning i beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester, Beskæftigelsen inden for den grønne produktion steg med 2,4 pct. fra 91.900 til 94.000 årsværk fra 2023 til 2024. , Maskinindustrien, , og især produktion og opsætning af vindmøller, stod for den største del af stigningen: Fra 20.400 årsværk i 2023 til 22.900 årsværk i 2024, svarende til en stigning på 12 pct. , Vandforsyning og renovation, og , Energiforsyning, steg med hhv. 8 pct. og 1 pct. i perioden, mens , Videnservice, samt , Landbrug, skovbrug og fiskeri, oplevede fald i beskæftigelsen på hhv. 4 og 1 pct. , Videnservice, omfatter fx rådgivning og konsulentydelser inden for økologi, energiformål og miljøcertificering. Det grønne bidrag fra , Landbrug, skovbrug og fiskeri, kommer fra økologisk jordbrug, certificeret skovdrift og økologisk dambrug., Grøn eksport på 116 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 116 mia. kr. i 2024 mod 101 mia. kr. året før, svarende til en stigning på 15 pct. Eksport fra industrien inden for specifikke varer og tjenester med henblik på ressourcebesparelse udgør 60 pct., heraf langt hovedparten til energiformål. Den grønne eksport opgøres for virksomheder og brancher som en andel af den samlede eksport, svarende til den grønne omsætnings andel af totalen. Eksporten er som følge af denne indirekte metode mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og formentligt let undervurderet., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde (CEP),  , 2023, 2024*, 2024 ift. 2023,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 291,9, 307,2, 5,2, Luftkvalitet og klima, 6,9, 7,0, 1,3, Energiforsyning og -forbrug, 183,6, 196,3, 6,9, Spildevand og vandressourcer, 30,1, 32,5, 8,1, Affalds- og materialehåndtering, 50,3, 49,4, -1,7, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 15,0, 2,3, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 2,0, 5,3, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,8, 3,2, 10,8, Andre og tværgående miljøområder, 1,7, 1,8, 8,9, *Foreløbige tal., Anm: Miljøområderne er her opgjort efter CEP-klassifikationen (Classification of Environmental Purposes), som tager afsæt i fysiske indsatsområder som luft, vand, energi og materialer. I , gron1, er miljøområderne opgjort efter CEPA/CReMA-klassifikationerne (Classification of Environmental Protection Activities and Expenditure og Classification of Resource Management Activities), der tager udgangspunkt i aktiviteter vedrørende miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Stor stigning i miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, fra 2023 til 2024, Miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, dækker næsten to tredjedele af omsætningen af grønne varer og tjenester, og det steg med 6,9 pct. fra 2023 til 2024, som var mere end den generelle stigning på 5,2 pct. Til gengæld faldt omsætningen inden for , Affalds- og materialehåndtering, , som dækker en sjettedel af den samlede grønne omsætning, i samme periode med 1,7 pct. Faldet skal dog ses i sammenhæng med, at miljøområdet steg med næsten 50 pct. fra 2019 til 2024. For , Spildevand og vandressourcer, var stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. Dette miljøområde dækker 11 pct. af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester. For de øvrige miljøområder, der til sammen stod for 9 pct. af den totale omsætning, lå stigningerne fra 2023 til 2024 på mellem 1,3 og 10,8 pct. - lavest for , Luftkvalitet og klima, og højest for , Forskning og udvikling på miljøområdet, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/gron2, , , nan1, og , erhv1, Grønne varer og tjenester udgør stabil andel af aktiviteten, Opgjort i beskæftigelse udgjorde de grønne varer og tjenester i 2024 3,8 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, svarende til 94.000 årsværk. Beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester har siden 2013, hvor andelen af grøn beskæftigelse var 2,7 pct., vist en svagt stigende tendens i forhold til den generelle beskæftigelse. Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også opgjort som en del af statistikken, og den viser for 2024 et resultat på ca. 87 mia. kr. Sammenholdt med det samlede bruttonationalprodukt (BNP) udgør produktion af grønne varer og tjenester ca. 3 pct. af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet, og denne andel har siden 2016 ligget på dette niveau., Grønne varer og tjenester 2024, 24. februar 2026 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50008

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

mio. kr.

https://www.dst.dk/nyt/51813

Nyt

KONK3: Erklærede konkurser

nøgletal
2009M01-2026M02 (-)

https://www.statistikbanken.dk/KONK3

Statistikbanktabel

NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

Økonomien i danske spillefilm 2022/2023

Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct.

https://www.dst.dk/nyt/51025

Nyt

DNPUD: Udlån fra pengeinstitutter i alt

datatype, sektor, land, valuta og løbetid (oprindelig løbetid)
2003M01-2026M01 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/DNPUD

Statistikbanktabel

NYT: De store virksomheder har stigende betydning

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

15. maj 2025, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51177

Nyt

NYT: Vestjyske landmænd vander mest

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014

17. december 2015, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvinding af vand og udledning af spildevand, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25501

Nyt

NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

https://www.dst.dk/nyt/29017

Nyt