Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3231 - 3240 af 5863

    NYT: COVID-19 påvirkede tilskuertallene i 2019/2020

    18. januar 2021, COVID-19-situationen havde stor indflydelse på lægterne i den danske Superliga i herrefodbold. Det samlede antal tilskuere i sæsonen 2019/2020 endte på 1.153.000 tilskuere, hvilket var knap 500.000 færre tilskuere sammenlignet med sæsonen 2018/2019, svarende til et fald på 29 pct. Det lavere tilskuertal medførte tilsvarende et lavere gennemsnitligt tilskuertal på 4.700 tilskuere pr. kamp. På trods af at alle planlagte kampe blev spillet, skyldes det lave gennemsnitlige tilskuertal, at adskillige kampe i den sidste halvdel af sæsonen blev spillet for delvist eller helt lukkede tribuner på de danske stadions., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrtil01, Færre på lægterne trods flere kampe, Antallet af kampe har indflydelse på de gennemsnitlige tilskuertal i den Danske Superliga i herrefodbold. Fra sæsonen 2006/2007 og frem til 2015/2016 omfattede en slutrunde 198 kampe, og med et samlet årligt tilskuertal på mellem 1,34 mio. og 1,75 mio. tilskuere blev det gennemsnitlige tilskuertal i størrelsesordenen fra 6.700 til 8.800 tilskuere pr. kamp. Fra sæsonen 2016/2017 steg antallet af kampe i den bedste danske række til omkring 250 kampe pr. sæson, hvilket medførte en stigning i det samlede tilskuertal. Stigningen i tilskuertallet var dog ikke tilstrækkeligt til at opretholde det gennemsnitlige antal tilskuere pr. kamp, der i 2017/2018 var knap 5.900 pr. kamp., Generelt lavere interesse for idræt i andet kvartal 2020, Det var ikke kun fodboldstadions, der mærkede effekten af COVID-19 i 2020. Mellem første og andet kvartal faldt andelen af mænd, som havde overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed, fra 74 pct. til 59 pct., svarende til et fald på 15 procentpoint ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, . Tilsvarende oplevede kvinderne et fald på 27 procentpoint, idet andelen af kvinder, som havde overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed, gik fra 63 pct. til 36 pct. fra første til andet kvartal 2020. På trods af fortsatte restriktioner inden for den professionelle sport i tredje kvartal, steg aktiviteten og 57 pct. af danskerne overværede eller lyttede til en sportsbegivenhed i tredje kvartal 2020. Dette omfattede 67 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, men vi er fortsat en del under niveauet før krisen.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrkvu01, Beskæftigelsen inden for idræt steg i 2019, I 2019 var det gennemsnitligt antal beskæftigede inden for idrætsbrancherne 26.100, svarende til en stigning på knap 4 pct. fra 2018. Stigningen i beskæftigelsen målt i årsværk i samme periode var godt 3 pct. Stigningen i antallet af årsværk var størst inden for , fitnesscentre, (5 pct.) og mindst inden for , drift af sportsanlæg, (2 pct.). Generelt beskæftigede idrætsbrancherne i 2019 54 pct. mænd og 46 pct. kvinder. På trods af at halvdelen af de beskæftigede i sportsklubberne var 25 år og derunder, udgjorde de kun en fjerdedel af årsværkene. Dette indikerer, at en stor del af de unge er deltidsansatte og/eller beskæftigede med sæsonarbejde. Det samme mønster ses også i beskæftigelsen inden for fitnesscentre. , Idræt 2019, 18. januar 2021 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30194

    NYT: Fitnesscentre og sportsklubber ansætter mange unge

    2. december 2019, Idræt fylder meget i danskernes hverdag gennem medier, aktiv deltagelse og som tilskuere til sportsbegivenheder. For mange er idræt også et erhverv. I 2018 var der 25.100 beskæftigede inden for idrætsbrancherne. Heraf var 46 pct. under 26 år, mens 21 pct. var 50 år eller derover. For , fitnesscentre, og , sportsklubber, var halvdelen af de beskæftigede under 26 år, mens en tredjedel af de beskæftigede inden for , drift af sportsanlæg, var 50 år eller mere. , Fitnesscentre, havde en meget lav andel - 9 pct. - beskæftigede i den ældre aldersgruppe. Hvis man ser på aldersfordelingen ud fra antallet af årsværk for alle brancher, så blev kun hver fjerde årsværk leveret af en person under 26 år, mens 29 pct. af årsværkene var besat af en person på 50 år eller mere. Dette indikerer, at deltidsbeskæftigelse er mere udbredt blandt de yngre aldersgrupper end blandt de ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrbes01, ., Kvinder arbejder i fitnesscentre og mænd i sportsklubberne, 54 pct. af de beskæftigede i alle idrætsbrancherne var mænd og 46 pct. kvinder, men der var store forskelle i kønsfordelingen inden for de enkelte brancher. I , sportsklubber, var 61 pct. af de beskæftigede mænd, mens 61 pct. af de beskæftigede i , fitnesscentre, var kvinder. Hvis vi ser på kønsfordelingen målt ved antallet af årsværk, så udgjorde mændene 61 pct. af den samlede beskæftigelse for alle idrætsbrancher, mens kvinder stod for 39 pct. Dette indikerer, at kvinder inden for idræt i højere grad end mænd er ansat på deltid. , Arbejdsfunktioner varierer mellem brancherne, En tredjedel af beskæftigelsen målt i årsværk inden for , fitnesscentre, var arbejde som , fitnessinstruktør, , mens , ledelsesarbejde, udgjorde 12 pct. og , andet manuelt arbejde, og , almindeligt kontorarbejde, hver udgjorde 11 pct. For , drift af sportsanlæg, var 43 pct. af den samlede indsats , service og salgsarbejde, mens 15 pct. var , andet manuelt arbejde., I , sportsklubber, udførtes 15 pct. af det samlede arbejde af , sportsudøvere, og 8 pct. udførtes i forbindelse med , træner, instruktør og dommerarbejde inden for sport. , Idrætsbeskæftigelse efter funktion og branche. 2018,  , Drift af, sportsanlæg, Sportsklubber,  , Fitnesscentre,  , Andre , sportsaktiviteter,  , personer, årsværk, personer, årsværk, personer, årsværk, personer, årsværk, Alle funktioner, 7, 886, 4, 875, 11, 443, 6, 554, 4, 136, 1, 866, 1, 673, 1, 163, Almindeligt kontorarbejde, 386, 258, 954, 712, 454, 201, 93, 78, Andet manuelt arbejde, 1, 476, 728, 721, 301, 605, 196, 104, 61, Fitnessinstruktør, 34, 19, 45, 30, 1, 526, 629, 8, 5, Ledelsesarbejde, 153, 148, 382, 370, 257, 232, 32, 34, Service- og salgsarbejde, 3, 325, 2, 119, 1, 367, 577, 353, 136, 201, 85, Sportsudøvere, 1, 1, 1, 423, 1, 014, 0, 0, 52, 43, Træner- instruktør- og dommerarbejde inden for sport, 28, 21, 927, 546, 36, 20, 26, 23, Andre funktioner mv. , 2, 482, 1, 580, 5, 623, 3, 004, 904, 452, 1, 157, 836, Stigende beskæftigelse inden for idræt, Beskæftigelsen i idrætsbrancherne er steget 12 pct. fra 22.500 i 2015 til 25.100 i 2018. Omregnet til fuldtidsstillinger er stigningen på 9 pct. - fra 13.300 årsværk i 2015 til 14.500 årsværk i 2018. Den tilsvarende stigning for hele erhvervslivet var i samme periode knap 5 pct. Brancherne , sportsklubber, og , drift af sportsanlæg, stod i 2018 for hhv. 46 pct. og 31 pct. af beskæftigelsen, mens , fitnesscentre, og , andre sportsaktiviteter, stod for hhv. 16 pct. og 7 pct. Den største vækst i beskæftigelsen fra 2015 til 2018 skete inden for , fitnesscentre, , som steg med 20 pct., mens beskæftigelsen i , sportsklubber, i samme periode steg med 13 pct. For , andre sportsaktiviteter, og , drift af sportsanlæg, var de tilsvarende tal hhv. 9 pct. og 7 pct. I årsværk var væksten fra 2015 til 2018 på 18 pct. for , fitnesscentre, og 11 pct. for , sportsklubber, , mens , andre sportsaktiviteter, steg 5 pct. og , drift af sportsanlæg, 4 pct, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrbes01, ., Idræt 2018, 2. december 2019 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30193

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation