Søgeresultat

NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

Hugsten i skove og plantager 2023

Hugsten i skove og plantager 2023, Hugsten af træ i de danske skove fastholder det høje niveau, som man har set de seneste år. Sammenlignet med 2022 steg hugsten i 2023 med 2,5 pct. fra et i forvejen højt niveau. Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m, 3, , og det er den største hugst nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden er hugsten steget med 41 pct. Stigningen fra 2023 er for brænde og energitræ på 7 pct., mens gavntræ derimod er faldet med 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Statsskove står for 12 pct. af hugsten, Staten tegner sig for 0,6 mio. m, 3, hugst af træ. I absolutte mænger er det tæt på uændret siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde hugsten fordelt på statsskove og andre skove, se , Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten, ( Nyt fra Danmarks Statistik 2018:442). Men med den stigende hugst taget i betragtning er statens andel af hugsten faldet fra 18 til 12 pct. siden 2017. , Hugsten,  , 2022, 2023,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 591, 4, 343, 4, 934, 613, 4, 444, 5, 058, Gavntræ, 242, 1, 460, 1, 702, 233, 1, 361, 1, 594, Brænde og energitræ, 349, 2, 883, 3, 231, 380, 3, 083, 3, 463, Kilde: Hugsttællingen 2022 og 2023, særkørsel, Kilde: Hugsttællingen 2017 og 2023, særkørsel, Skovbrug er en lille branche, Skovbrug i Danmark er en ret lille branche. 5.000 mennesker havde i 2023 deres levebrød fra arbejde i skovbruget. Heraf er rundt regnet 2/3 lønmodtagere. Antallet af beskæftigede i skovbruget har dog været lidt stigende i de seneste 20 år. Se mere om beskæftigelse fordelt på brancher: , www.statistikbanken/nabb69, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabb69, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. december 2024 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2025, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50047

Nyt

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget.

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

Fald i areal med vinterraps

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

PGKONV1: Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og jordrente

produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder
2021-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/PGKONV1

Statistikbanktabel

HDYR1: Landbrug med dyr

areal, enhed og art
1982-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/HDYR1

Statistikbanktabel

Virksomheders økonomi og regnskaber

Hvor stor er værditilvæksten for danske virksomheder? Se udviklingen i værditilvækst og soliditetsgrad fordelt på brancher for både de primære erhverv og de private byerhverv., Værditilvækst , Omsætning og andre driftsindtægter, fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Soliditetsgrad , Nøgletal, som viser en virksomheds evne til at dække tab via egenkapital. Det siger noget om, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver ejeren selv har finansieret. Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo., Udviklingen i værditilvæksten for de private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten for de primære erhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Udviklingen i soliditeten for de private byerhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i soliditeten for de primære erhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Omsætningen fordelt på landsdele, Omsætningen i de private byerhverv fordelt på landsdele på basis af arbejdssteder., Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07) (REGN80), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regnskabsstatistik for primære erhverv, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Formålet med statistikken Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er at give viden om adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007, 2009/2010, 2014 og 2018r at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Brug for flere tal om Virksomheders økonomi og regnskaber?, Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06, Mail: , jhr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-oekonomi-og-regnskaber

Emneside

Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen.

https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

Analyse

NYT: Højere værdiskabelse i jordbruget i 2024

Økonomien for jordbrugssektoren 2024

Økonomien for jordbrugssektoren 2024, I 2024 blev bruttoværditilvæksten i jordbrugssektoren 28,1 mia. kr., hvilket er 22 pct. højere end i 2023 og 11 pct. højere end i 2022. Bruttoværditilvæksten belyser sektorens værdiskabelse, når forbruget af varer og tjenester er fratrukket produktionsværdien. Jordbrugssektorens produktionsværdi var stort set uændret fra 2023 til 2024 og udgjorde 95,3 mia. kr. Værdien af den animalske produktion var med 57,1 mia. kr. næsten dobbelt så stor som værdien af den vegetabilske produktion på 32 mia. kr. Fremgangen i bruttotilvæksten skyldtes et fald i værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen med 6 pct. fra 2023 til 2024 til 67,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Højere værdi for korn, kartofler samt frugt og bær, men lavere for raps, Høsten af korn var 7 pct. større i 2024, mens årsprisen faldt 14 pct. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/hst77, og , www.statistikbanken.dk/lpris28, . For korn, der udgør den største enkeltgruppe i den vegetabilske produktion, var der en mindre stigning i produktionsværdien på 0,4 pct. til 11,5 mia. kr. Værdien af kartofler steg med 18 pct. til 3,5 mia. kr., mens værdien af frugt og bær steg mest med 26 pct. til 0,5 mia. kr. Industriafgrøder faldt med 22 pct. til 3,5 mia. kr. fra 2023 til 2024. Det skyldes, at produktionen af raps og bælgsæd faldt med hhv. 15 og 14 pct., samtidig med at årspriserne faldt hhv. 16 og 21 pct. , Fald i værdien af kødproduktion, mens mælk og æg steg, Værdien af den animalske kødproduktion faldt og endte på 32,9 mia. kr. i 2024 mod 34,8 mia. kr. i 2023. For kvæg var der et fald på 4 pct. til 4,0 mia. kr., for svin et fald på 5 pct. til 26,2 mia. kr. og for fjerkræ et fald på 7 pct. til 2,6 mia. kr. I modsætning til kvæg og svin var der fremgang for de animalske produkter mælk og æg, der steg med hhv. 7 pct. til 22,8 mia. kr. og 9 pct. til 1,2 mia. kr. Læs om eksport og slagtninger: , Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:264)., Reducerede omkostninger til foder, energi og gødning, Værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen fortsatte med at falde i 2024 og nåede 67,2 mia. kr., svarende til et samlet fald på 11,4 mia. kr. siden 2022. , Foder, som er den absolut største enkeltpost i det samlede forbrug, toppede i 2022 med 38,9 mia.kr., men er siden faldet 26 pct. til 28,8 mia. kr. i 2024. Tilsvarende faldt foderprisen 11 pct. fra 2023 til 2024, mens antallet af svin og kvæg forblev stort set uændret fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Også omkostningerne til energi og handelsgødning i produktionen er reduceret med hhv. 23 pct. og 35 pct. siden 2022. , Omvendt steg enkelte omkostningsposter. Det gælder især tjenesteydelser inden for jordbrug, som omfatter maskinstationsydelser, der steg med 9 pct. Andre tjenesteydelser, herunder husdyravl og direkte bankomkostninger, voksede med 6 pct. til 12 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren (løbende priser),  ,  , 2022, 2023*, 2024*, Ændring, 2023-2024,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttoværditilvækst (A-D)**, 25,3, 23,1, 28,1, 21,5, A, Produktion af varer og ydelser (B+C), 103,9, 94,7, 95,3, 0,6, B, Salgsprodukter i alt, 97,9, 88,8, 89,2, 0,5,  , Vegetabilsk produktion, 40,6, 31,4, 32,0, 2,0,  , Korn, 20,3, 11,5, 11,5, 0,4,  , Industriafgrøder, 5,0, 4,4, 3,5, -21,8,  , Kartofler, 2,2, 3,0, 3,5, 17,7,  , Frugt og bær, 0,3, 0,4, 0,5, 25,9,  , Animalsk produktion, 57,3, 57,3, 57,1, -0,4,  , Kvæg, 4,6, 4,2, 4,0, -3,6,  , Svin, 24,4, 27,7, 26,2, -5,3,  , Fjerkræ, 2,7, 2,8, 2,6, -7,3,  , Mælk, 24,3, 21,3, 22,8, 7,2,  , Æg, 1,1, 1,1, 1,2, 9,3, C, Tjenesteydelser inden for jordbrug , 5,0, 4,9, 5,2, 7,6, D, Forbrug i produktionen i alt, 78,6, 71,6, 67,2, -6,1,  , Energi , 5,0, 4,3, 3,9, -10,5,  , Handelsgødning ogjordforbedringsmidler, 5,2, 3,5, 3,3, -5,1,  , Foderstoffer, 38,9, 34,2, 28,8, -15,8,  , Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug), 4,7, 4,4, 4,8, 9,0,  , Andre tjenesteydelser, 11,1, 11,3, 12,0, 5,6, E, Faste bruttoinvesteringer, 10,4, 8,5, 10,7, 25,8, F, Forbrug af fast realkapital, 9,1, 8,5, 8,6, 0,6, G, Aflønning af ansatte, 9,8, 9,4, 10,7, 13,0, H, Andre produktionsskatter, 1,1, 1,1, 0,9, -18,3, I, Andre produktionstilskud , 6,5, 6,4, 7,2, 13,1, J, Nettooverskud af produktionen (A-D-F-G-H+I), 11,8, 10,5, 15,2, 45,2, Anm.: *Foreløbige tal. **Totalerne kan afvige fra summeringen af underposter, hvis ikke alle underposter medtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. oktober 2025 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af Økonomien for jordbrugssektoren følger kalenderåret. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse ved at medtage produkttilknyttede tilskud og skatter, samt værdien af lager- og besætningsforskydninger i værdien af produktionen. Desuden opgøres en række nøgletal, heriblandt bruttoværditilvækst, faktorindkomst og nettooverskud af produktionen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien for jordbrugssektoren, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56572

Nyt

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

Bær og stenfrugt 2013

Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt.

https://www.dst.dk/nyt/17240

Nyt

HDYR2: Landbrug med dyr

enhed og besætningsstørrelse
2012-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/HDYR2

Statistikbanktabel