Forside

Søgeresultat

Viser resultat 971 - 980 af 1672

NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19737

Nyt

NYT: Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

24. maj 2022, Ændret 28. november 2022 kl. 13:28, Desværre har der været en fejl i værdiberegningen af blandingsfoderstoffer i den foreløbige 2021 opgørelse. Derfor er tallene for bruttofaktorindkomsten, forbrug i produktionen i alt, foderstoffer samt figur rettet og markeret med rødt. Ved samme lejlighed er bruttofaktorindkomsten 2020 opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst, (BFI) tog et dyk i 2021 med et fald på , 11,4, pct. Den foreløbige opgørelse landede på 2, 8,9, mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 3, 2,6, mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men bl.a. stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt , 2,5, mia. kr., svarende til en stigning på , 9,3, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets produktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct. , Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og priser for landbrugsprodukter i publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, ., Minkaflivningens betydning for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst., Landbrugets andel af samfundsøkonomien, Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher, i , www.statistikbanken.dk/nabp117, . , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2019, , 2020*, , 2021*, , Ændring, 2020-2021, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28,6, 32,6, 28,9, -11,4, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82,8, 85,6, 84,9, -0,7, B, Salgsprodukter , 78,3, 81,8, 79,9, -2,3, , Vegetabilske produkter i alt, 29,0, 29,7, 31,7, 6,9, , Korn, 11,4, 11,5, 12,9, 11,6, , Animalske produkter i alt, 49,9, 52,1, 48,2, -7,5, , Kvæg, 3,1, 2,9, 3,3, 13,2, , Svin, 25,3, 27,5, 24,2, -12,2, , Mælk, 15,6, 16,1, 17,3, 7,4, , Pelsskind, 1,9, 2,3, 0,0, -100,0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,0, 4,4, 4,5, 1,4, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,5, -0,7, 0,5, , E, Forbrug i produktionen i alt, 59,8, 59,9, 63,4, 5,8, , Energi , 3,0, 2,6, 3,7, 42,5, , Gødningsstoffer, 2,2, 2,2, 2,5, 15,7, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,8, , Foderstoffer, 25,3, 26,7, 29,2, 9,3, F, Direkte tilskud, 6,7, 7,2, 7,0, -1,5, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, -0,1, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, 24. maj 2022 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38292

Nyt

NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29161

Nyt

NYT: Jubelår for svineproducenter i 2019

15. januar 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser, som fx beskrevet i , Bag tallene, : , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, . Af afregningsprisen var 160 kr. pr. svin overskud, efter alle omkostninger var afholdt. Det er med afstand det bedste årsresultat i den konventionelle danske svineproduktion i nyere tid og svarede til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økologisk korn økonomisk konkurrencedygtigt, Sommeren 2019 bød på en god høst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Alligevel havde kun de største konventionelle kornproducenter med mindst 250 ha med korn nettooverskud (jordrente) i produktionen før EU-tilskud. Med et nettooverskud på 1.019 kr. pr. ha var økologisk korn mere økonomisk konkurrencedygtig end konventionel kornproduktion. Forskellen skyldes især de særlige miljøtilskud (økologitilskud) på 1.176 kr. pr. ha. , Bedre økonomi i specialafgrøder, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene også i 2019. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. Samtidig var der et comeback for konventionel raps, hvor nettooverskuddet for 2019 blev 1.515 kr. pr. ha efter en årrække med underskud. For konventionelle græsfrø blev nettooverskuddet 2.592 kr., hvilket var godt 60 pct. bedre end i 2018. , Fire dårlige år efterfulgte seks gode år i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 22 kr. til 200 kr. i gennemsnit i 2019. Omkostningerne var som de tre foregående år højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 531 kr. svarende til en lønningsevne på minus 108 kr. pr. time. Set over de seneste ti år inden nedlukningen grundet COVID-19 i 2020, var der overskud i produktionen fra 2010-2015 og underskud fra 2016-2019. Læs mere i artiklen , Bag tallene, : , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2019, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin, , Høns, , Pels-, dyr, , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin, , Høns, , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 1, 113, 1, 272, 15, 978, 1, 022, -531, 909, -2, 609, 1, 095, Lønningsevne, kr. pr. time, 226, 318, 953, 296, -108, 224, 109, 231, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2019, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, -307, 1, 515, -2, 049, 2, 592, 9, 984, 17, 444, 1, 019, 8, 748, 11, 806, Lønningsevne, kr. pr. time, -85, 122, -106, 231, 423, 285, 106, 357, 224, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, 15. januar 2021 - Nr. 14, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32228

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld faldt i 2022

25. oktober 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2022 opgjort til 285 mia. kr., hvilket var 12 mia. kr. eller 4 pct. mindre end i 2021. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 53 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Bankgælden halveret siden 2014, Jordbrugets gæld til banker blev reduceret med 5,6 mia. kr. fra 2021 til 2022, og er siden toppunktet i 2014 halveret til 35,1 mia. kr. ved udgangen af 2022., Mange konverteringer gav færre fastforrentede obligationslån, Jordbrugets realkreditlån blev reduceret med 7,1 mia. kr. til 221,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Især fastforrentede obligationslån blev der færre af i løbet af 2022, da mange jordbrug har benyttet rentestigninger til at konvertere obligationslån med lav kuponrente og dermed opnå en reduceret restgæld. Fra 2021 til 2022 blev fastforrentede obligationslån reduceret med 18,3 mia. kr., mens rentetilpasningslån blev forøget med 14,7 mia. kr., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2022, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 222, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 10, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 90, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til 1,6 mia. kr. pga. konverteringsgevinster, Jordbrugets renteudgifter blev reduceret med 3,4 mia. kr. til 1,6 mia. kr. i 2022, selvom renteniveauet steg. Det skyldes, at realiserede kursgevinster (og -tab) indregnes i renteudgifterne. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Når der ses isoleret på realkreditrenter, steg de med 0,6 mia. kr. til 3,1 mia. kr., mens bankrenter steg med 47 mio. kr., selvom gælden blev kraftigt reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkredit svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,3 procentpoint til 1,4 pct. i 2022 og for bankgæld til en stigning på 0,9 procentpoint til 5,1 pct. i 2022 (målt på gælden ved udgangen af året)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2022, 25. oktober 2023 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47268

Nyt

NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf, , , , , , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19027

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6, , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 , , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 , , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3, , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 , , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 , , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8, , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8, , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 , , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8, , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 , , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27006

Nyt

NYT: Stort fald i jordbrugets gæld

8. oktober 2020, Den samlede gæld for det danske jordbrug faldt med 14 mia. kr. til 323 mia. kr. fra 2018 til 2019 målt ved udgangen af året. Hermed er jordbrugets gæld både i form af realkredit med 239 mia. kr. og bank med 53 mia. kr. nu lavere end før finanskrisen i 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Gunstige konjunkturer er hovedårsagen, For både landbrug og gartnerier har 2019 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , Fremgang for grøntsager og planteskoler, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af gælden., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2007, 2010, 2013, 2016, 2019, , mia. kr., I alt, 281, 355, 346, 353, 323, Realkredit, 200, 261, 252, 255, 239, Bank, 59, 69, 67, 69, 53, Andet, 22, 24, 27, 29, 32, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renteudgifter faldt også, Jordbrugets samlede renteudgifter faldt i 2019 med 0,3 mia. kr. til 6,5 mia. kr. som følge af den lavere gæld og af, at den gennemsnitlige betalte rente for den samlede gæld var 2 pct., hvilket var uændret i forhold til året før. Ses rentebetalingerne i et længere perspektiv, har de været faldende år for år siden 2008, og understøtter dermed jordbrugets samlede økonomi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renter og gæld 2019, 8. oktober 2020 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32018

Nyt

NYT: Kornpriserne på himmelflugt i 2022

13. februar 2023, Prisen på korn, de såkaldte kapitelstakster, steg kraftigt i 2022, nemlig med 48 pct. for byg og 45 pct. for hvede. Også i 2021 steg priserne på byg og hvede, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:45, . Prisudviklingen i Danmark følger verdensmarkedet, og stigningen skyldes i første række Ruslands krig mod Ukraine. Den generelle prisudvikling i Danmark målt som stigningen i forbrugerprisindekset var 7,7 pct. regnet fra januar 2022 til januar 2023, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:43, . Dermed er prisstigningen på korn langt højere end for de fleste andre varer og tjenester i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Stigende indtjening for producenter af korn, Priserne på korn steg også markant i 2021, og det betød en stigende indtjening på korn for de danske landmænd. Det er blevet belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Bagsiden af medaljen er stigende foderudgifter for landmænd med husdyr, idet korn i meget vidt omfang anvendes som foder til først og fremmest svin og kvæg., Korn er den største afgrøde i dansk landbrug, De danske landmænd dyrkede i 2022 1,3 mio. ha med korn, som ud over byg og hvede også omfatter fx rug og havre. Halvdelen af det danske areal med landbrug og gartneri dyrkes med korn af ca. 20.000 landmænd. Det er næsten 2/3 af alle landmænd. I takt med den almindelige strukturudvikling i erhvervet med færre bedrifter generelt, bliver der også færre bedrifter med korn, men andelen har over årene været svagt faldende, idet det fx i 2012 var godt 70 pct. af alle landmænd, som dyrkede korn på deres marker. Se mere om afgrøder i tabellen , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afg5, og , www.statistikbanken.dk/bdf11, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2021, 2022, Ændring, 2021, 2022, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 139,8, 206,5, 47,7, 141,1, 205,1, 45,4, Sjælland med omliggende øer, 136,7, 201,8, 47,6, 137,2, 200,8, 46,4, Lolland-Falster med omliggende øer, 139,5, 198,9, 42,5, 135,5, 191,1, 41,0, Bornholm, 131,7, 202,6, 53,8, 127,9, 206,9, 61,8, Fyn med omliggende øer, 141,7, 211,0, 48,9, 141,5, 206,4, 45,9, Sønderjylland, 136,5, 205,1, 50,3, 143,3, 206,4, 44,0, Østjylland, 143,4, 212,2, 48,0, 144,3, 205,4, 42,4, Vestjylland, 136,5, 204,7, 49,9, 143,4, 208,5, 45,4, Nordjylland, 142,3, 206,6, 45,2, 143,1, 212,8, 48,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2022, 13. februar 2023 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40252

Nyt

NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2019, 2020, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2019, 2020, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34710

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation