Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2621 - 2630 af 3707

Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.” , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe. , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning , , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf: 3917 3542

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Statistikdokumentation: Domme

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Domme 2024 , Tidligere versioner, Domme 2023, Domme 2022, Domme 2021, Domme 2020, Domme 2019, Domme 2018, Domme 2017, Domme 2016, Domme 2015, Domme 2014, Domme 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Rape Secondary cases_Afgjorte biforhold (docx), Rape Convictions_Domme (docx), Formålet med statistikken er at belyse udviklingen og antallet af strafferetlige afgørelser, i forbindelse med overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove. Statistikken kan føres helt tilbage til 1832, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1980 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove samt straflængden af frihedsstraffe. Afgørelserne omfatter frihedsstraffe, bøder, tiltaleundladelse og -frafald og frifindelser. Statistikken opdeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, køn, alder samt geografisk efter kommuner og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale kriminalregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og domme, der ikke er relevante, fraselekteres. På basis af de indberettede oplysninger beregnes længden af de ubetingede og betingede frihedsstraffe., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af statistikken om domme vurderes som god. Data leveres fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager ét samlet udtræk om året., Statistikken omfatter de domme, der er registreret i det Centrale Kriminalregister på det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, ca. 1. februar efter det aktuelle kalenderår. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, men endnu ikke registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af domme må antages at være undervurderet., Statistikken offentliggøres kun som endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter årets udløb. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1979 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Domme, . Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt samt i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme

Statistikdokumentation

Globalisering udfordrer statistikken

Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland. Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

Bag tallene

Stadigt stærkere datagrundlag for den grønne omstilling

Danmarks Statistik stiller et omfattende datagrundlag til rådighed for de mange beslutninger, som skal tages for at nå målene på klima-, miljø- og naturområdet. Kernen er det grønne nationalregnskab, som er et årligt opdateret sæt af regnskaber skabt til miljø- og klimaøkonomiske analyser. Vi arbejder løbende på at udvikle og udbygge de grønne statistikker. Her er samarbejde med brugere, dataproducenter og de relevante faglige miljøer helt afgørende., 31. marts 2022 kl. 13:55 , , Det , grønne nationalregnskab, er kernen i det datagrundlag, som Danmarks Statistik tilbyder borgere, analytikere og beslutningstagere i forbindelse med den grønne omstilling. I sin nuværende form har vi lavet grønt nationalregnskab siden 2015, men mange dele går endnu længere tilbage – ældst er energiregnskabet, som er blevet produceret siden 1974 og fortsat er blandt de mest brugte regnskaber., Grønt nationalregnskab er fuldt konsistent og kompatibelt med det almindelige nationalregnskab, og dermed med de input-output tabeller, som er kernen i mange økonomiske modeller. Det betyder bl.a., at vi kan levere detaljerede, skræddersyede datasæt til den nye miljøøkonomiske regnemodel GrønREFORM i form af sammenhængende tal for branchernes produktion, afgifter, køretøjer, energi, emissioner og affald. Det bygger på udviklingsarbejde i dialog med folkene bag GrønREFORM gennem de seneste to år, men ville ikke have været muligt, hvis vi ikke allerede havde en årlig produktion af en kæmpe ’grundpakke’ af sammenhængende nationalregnskabsdata om både økonomien og de miljømæssige påvirkninger og afhængigheder opgjort i både kroner, CO2-ækvivalenter og øvrige relevante fysiske størrelser., Et andet produkt, vi er stolte af, er det detaljerede materialestrømsregnskab over de mange ton naturressourcer, varer og affald som indvindes, produceres og forbruges i virksomheder og husholdninger. Anvendelsesmulighederne er utallige, men data er bl.a. anvendt i Miljøstyrelsens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021) og i vores egen analyse om plastikforbrug. Hvis vi skal bevæge os mod en mere cirkulær økonomi, så er der brug for data til at kunne analysere materialestrømmene., Udover at understøtte modelbyggere og andre ekspertbrugere, arbejder vi på at give alle interesserede borgere en samlet og let adgang til fakta om det grønne. Et eksempel er vores nyligt lancerede , klima-temaside, , som præsenterer fakta om, hvor store de danske drivhusgasudledninger er, hvordan de har udviklet sig og de forskellige måder, de kan opgøres på. En opgørelsesmåde er det såkaldte klimaaftryk, som er en beregning af, hvor mange drivhusgasser der udledes verden over som følge af dansk forbrug. Vi arbejder aktuelt sammen med Energistyrelsen om at udvikle en fælles national model for beregning af klimaaftryk. Det sker på basis af vores første beregninger af klimaaftrykket, som er udgivet som eksperimentel statistik i , en analyse, i december 2021, og Energistyrelsens tilsvarende arbejde til den Globale afrapportering., Et er et grønt nationalregnskab. Noget andet er et egentligt grønt BNP. Det sidste laver vi ikke, da der endnu ikke er internationale statistiske principper for det. Men Danmarks Statistik deltager i et forskningsprojekt ved Københavns Universitet ledet af professor Peter Birch Sørensen om opgørelsen af et grønt BNP for Danmark. Vi bidrager specielt med opgørelser af værdien af de danske naturressourcer – skov, fisk, råstoffer, olie og naturgas., Det grønne nationalregnskab er stadig et ungt statistikområde under udvikling og udbygning, ikke mindst drevet af efterspørgslen fra brugerne. Samtidig kunne vi ikke lave grønt nationalregnskab uden et godt samarbejde med de myndigheder og andre institutioner, som indsamler og producerer primære data om energi, emissioner, affald, vand, fisk, skov osv. På det grønne statistikområde er partnerskaber og samarbejder af forskellig slags en helt integreret del af vores arbejde. Vi håber at kunne indgå i endnu flere, bl.a. for snart at kunne begynde at lave økosystemregnskaber. Økosystemregnskaber er en udbygning af det grønne nationalregnskab, som omfatter bl.a. indikatorer for naturtilstand og regnskaber for de tjenester, naturen leverer til økonomien, eksempelvis rekreation og klimaregulering. Med dem vil vi kunne levere datagrundlag til at belyse endnu flere spørgsmål på den grønne dagsorden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2022/2022-03-31-stadigt-staerkere-datagrundlag-for-den-groenne-omstilling

Rigsstatistikerens klumme

Højeste antal døde i april siden 2003

April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. , , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”. , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

Bag tallene

Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark. , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-06-uden-stemmeret

Bag tallene

25 øre i 110 år: Fra to kilo rugbrød til en kvart skive

Da 25-øren for ti år siden blev udfaset, var den godt en bid rugbrød værd. For over 110 år siden var mønten nok til både mad og drikke. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 25-øren., 27. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I år 1900 – 25 år efter den første 25-øre blev slået til mønt – havde mønten en værdi, der svarer til 17,47 kr. i dag, viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., Som det fremgår af figuren, er priserne steget mest i forbindelse med de to verdenskrige og i 1970’ere., , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/PRIS8, 25 øre målt i brød, smør og gulerødder, I dag får man ikke meget for 25 øre. Men i 1905 var det nok til både lidt brød og smør samt lidt at drikke, viser Statistisk Årbog 1905, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde detailpriserne. Mere præcist kunne man for 25 øre vælg mellem knap 2 kg rugbrød, 2,5 øl (33 cl), et halv kg torsk eller 125 g smør. , Senere steg priserne, men for 80 år siden – i 1938 – havde 25-øren stadig en vis værdi, om end mønten nu blot gav adgang til 1 kg rugbrød, knap en enkelt øl eller lidt under 400 g torsk. I 1938 kunne man også købe 1,2 kg gulerødder for 25 øre. , For 60 år siden var de 25 øre svundet yderligere i værdi. I 1958 fik man 400 g rugbrød eller 1 dl øl. På denne tid kunne man i øvrigt få et stk. weinerbrød for præcis 25 øre., I 1960’erne og 1970’erne steg priserne heftigt for så at flade ud omkring 1990., I 2015, hvor de seneste beregnede gennemsnitlige detailpriser er fra, var det ikke meget, man kunne veksle 25 øre til. Populært sagt fik man en kvart skive rugbrød (12 g) eller et halvt shotglas øl (1,4 cl). Man kunne også erhverve sig to gram torsk eller lidt under en teske smør (3,7 g). , Siden 1980 har prisen på gulerødder og øl i øvrigt ligget nogenlunde stabilt, mens rugbrød og torsk er steget relativt meget i pris de seneste 40 år., , Kilde: , Statistisk Årbog, samt , Statistikservice, . , Anm.: Detailpriserne for gulerødder og wienerbrød er først opgjort fra henholdsvis 1920 og 1950, hvorfor de ikke er med i figuren., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Christian Lindeskov, , chl@dst.dk, , 39 17 34 35., 25-øren siden 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. Den sidste 25-øre, som var en mindre version af den nuværende 50-øre, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993., 25-øren blev afskaffet som betalingsmiddel 1. oktober 2008., Kilde: , Nationalbanken , og , Fyens.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-27-25-oerer

Bag tallene

Midtjyderne forrest med kontakt til læge over e-mail

Danskerne satte i 2016 ny rekord i antallet af e-mailkonsultationer, vi havde med lægen. Vi bruger også nettet mere og mere til at søge helbredsrelaterede informationer på egen hånd. , 28. september 2017 kl. 7:30 , , Siden 2003 har det været muligt at have en konsultation med sin læge over e-mail, og i 2009 blev det obligatorisk for alle læger at tilbyde ydelsen. Antallet af personer, der bruger ydelsen, er steget støt over årerne, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2016 blev endnu et rekordår. Cirka 1,7 mio. mennesker valgte i 2016 at gøre brug af en e-mailkonsultation hos en almen læge. I forhold til 2015 er det en stigning på næsten 9 pct., Kigger man på kontakten til lægerne over e-mail ud fra andelen af personer med kontakt til læge mv. fordelt på de danske regioner, er der dog udsving. Opgjort på denne måde er det folk i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der bruger e-mailkonsultationerne mest. I 2016 var andelen 33 pct. i region Midtjylland, mens den var 30 pct. i Region Hovedstaden., Det er et stykke over Region Sjælland, hvor det i 2016 var 25 pct. af personer med kontakt til almen læge mv., der brugte e-mailkonsultationer., Sammenligner man 2011 med 2016, er der ikke den store forskel på, hvor meget brugen af e-mailkonsultationer er gået frem i hver af de fem regioner. Med en fremgang på 13 procentpoint har Region Midtjylland den relativt største fremgang. Region Sjælland har oplevet den mindste fremgang fra 2011 til 2016, der dog alligevel var på 10 procentpoint. , Samlede antal lægebesøg er stabilt, Ovenfor var der fokus på antallet af personer, der gør brug af e-mailkonsultationer. For at få et mere generelt billede af danskernes brug af almen læge, kan man også se på antallet af lægebesøg i alt. Sammenholder man udviklingen i antal lægebesøg, der foregår over e-mail, med antallet af konsultationer hos lægen og antallet af telefonkonsultationer, tyder stigningen i e-mailkonsultationer ikke på, at danskerne søger almen læge oftere. Hvert år fra 2011 til 2015 har stort set lige mange været på besøg hos lægen, og telefonkonsultationer er gået ned med stort set det samme, som e-mailkonsultationer er gået op. , Mange bestiller lægetid på nettet, Også når det kommer til fysiske besøg hos lægen, spiller internettet en fremtrædende rolle. Mange danskere udnytter nemlig muligheden for at bestille tid hos lægen over nettet. I 2016 var det 40 pct. af de danske internetbrugere, der havde bestilt en lægetid på internettet. Nogenlunde lige mange mænd og kvinder udnyttede denne mulighed. Når man ser på internetbrugernes alder er det dem mellem 25 og 64 år, hvor flest har bestilt tid hos lægen over nettet. Unge mellem 16 og 24 år samt ældre mellem 75 og 89 år bruger muligheden i noget mindre grad. De 65- til 74-årige lægger sig imellem. , Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark med de 40 pct. har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år. , Du kan læse mere om danskernes internetbrug i en europæisk kontekst i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, ., Digital søgen efter helbredsrelateret information, Når danskerne bruger internettet til at søge information, der kan gøre dem klogere på deres helbred, er det ikke altid, de involverer deres læge. I publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’, har man undersøgt, hvor mange danske internetbrugere, der har søgt helbredsrelateret information såsom symptomer, sygdom eller ernæringsråd mv. Her viser resultatet, at 65 pct. af alle internetbrugere i 2016 havde søgt efter den slags informationer på internettet., Sammenligner man med 2011 er der sket en lille stigning, og det gælder uanset, om man kigger på mænd eller kvinder. Undersøgelsen viser også, at der er flere kvinder end mænd, der leder efter helbredsrelaterede informationer på internettet., Hvis du ønsker flere informationer om udviklingen i antallet af e-mailkonsultationer, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på mail , snb@dst.dk, eller tlf: 39173546 . Hvis du har spørgsmål til publikationerne , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’ , eller , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på mail , ata@dst.dk, eller tlf: 39173144.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-28-Midtjyderne-forrest-med-kontakt-til-laege-over-email

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde sommerferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i den kommende sommerferie sammenlignet med niveauet før Covid-19. , 1. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse ser i år ud til at være rammen om markant flere danskeres sommerferie end normalt., Således har danskere allerede forud-booket rundt regnet 75.000 hus-uger i danske feriehuse i juli måned 2021, hvilket er 125 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende juli måned i sommeren 2019 - før Covid-19 ramte landet. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Antallet af danske forud-bookinger i sommerferien tog sit første store ryk opad i sommeren 2020,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Sommeren 2021 fortsætter denne trend og lægger lidt til med en stigning på 2 pct. sammenlignet med det hidtidige rekordår 2020.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende juli måned, Kilde: Danmarks Statistik,, www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende juli måles i alle årene pr. maj måned og viser altså, hvor mange hus-uger, der i maj måned det givne år, var forud-booket sommerhus i den kommende juli måned., Faldende trend stoppet af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge sommerferien i et dansk sommerhus, har siden 2015 været faldende, hvor udlejninger til danskere i juli toppede med 44.000 udlejede hus-uger., Dette antal faldt i årene herefter og landede på ca. 40.000 udlejede hus-uger i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker ferieplanlægningen og dermed statistikken. Det svarer til et fald på 9 pct., Dermed går juli måned imod den generelle trend på udlejningsmarkedet for sommerhuse, hvor antallet af hus-uger købt af danskere i årets øvrige måneder, har været stigende i en lang årrække. , ”Danskeres forud-bookinger i juli accelerer dog kraftig efter Covid-19’s indtog i 2020. Her fordobledes antallet af udlejede hus-uger, når man sammenligner juli 2019 med juli 2020,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså bremset en trend, som for juli måneds vedkommende siden 2015 år efter år har været svagt nedadgående.”, Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , Udlejede hus-uger købt af danskere i juli måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Statistikken om feriehusudlejning omfatter alle feriehusudlejere med mindst 25 huse til rådighed og dækker en samlet portefølje på knap 40.000 huse. , Læs mere om statistikkens indhold og dækning her., Juli er den mest populære måned at holde sommerhusferie i for danskerne og stod i 2020 alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter fulgte august som alene stod for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , 11 pct. af sommerhusudlejningerne blev købt i juni måned, som følges af maj, som stod for 8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-01-staycation-sommerhus

Bag tallene

Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september. , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation