Søgeresultat

Analyser: Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere

Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse., De økonomiske vismænd har tidligere udtrykt bekymring for, om seniorjobordningen medfører, at der oprettes job, som ikke matcher de lediges kvalifikationer. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem seniorjobberes uddannelsesniveau og arbejdsfunktion, ligesom seniorjobbernes arbejdsfunktion i henholdsvis seniorjob og tidligere beskæftigelse også belyses., Analysens hovedkonklusioner:  , Ca. 32 pct. af seniorjobberne i 2017 arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde i tidligere beskæftigelse. Omkring 56 pct. arbejder i seniorjobbet på samme færdighedsniveau som tidligere., Arbejdsfunktionerne for seniorjobbere i 2017 med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er markant anderledes end arbejdsfunktionerne blandt kommunalt ansatte i samme aldersgruppe med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Fx har 41 pct. af seniorjobberne med en lang videregående uddannelse arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Til sammenligning arbejder knap 70 pct. af alle de kommunalt ansatte mellem 58 og 62 år med en lang videregående uddannelse på højeste niveau., For ufaglærte, erhvervsuddannede og personer med en kort videregående uddannelse svarer seniorjobberes arbejdsfunktion i højere grad til arbejdsfunktionen for de kommunalt ansatte generelt, men der er også forskelle., 40 pct. af seniorjobberne i 2017 er ufaglærte og 38 pct. er erhvervsuddannede. De resterende godt 20 pct. har enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse., Antallet af seniorjobbere steg kraftigt i 2013, hvilket blandt andet skyldtes afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Udviklingen toppede på 4.500 personer i 2. kvartal 2014, hvilket var en stigning på over 4.000 i forhold til 2012. De seneste år er antallet af seniorjobbere faldet og udgjorde knap 3.500 personer i 2. kvartal 2018., Hent som pdf, Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere, Kolofon, Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 4. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:25, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/analyser/31460-knap-en-tredjedel-af-seniorjobberne-arbejder-paa-et-lavere-faerdighedsniveau-end-de-gjorde-tidligere

Analyse

Analyser: Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?

Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til forberedelse og sociale aktiviteter m.m., Det er derfor naturligt at forvente, at elever med lang afstand til uddannelse har et højere frafald end elever med kort afstand., Men frafaldet afhænger også af elevens generelle motivation og ønske om at gennemføre uddannelsen, og frafald kan skyldes mange faktorer, som fx problemer med at følge med fagligt, manglende trivsel på uddannelsen eller problemer i hjemmet og ikke blot, hvor langt den enkelte elev har til sin uddannelse. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem frafald og afstand for ungdomsuddannelserne både deskriptivt og i en sandsynlighedsmodel, hvor det er muligt at kontrollere for nogle af de andre faktorer., Analysens hovedkonklusioner:, En fjerdedel af de nystartede erhvervsuddannelseselever i 2015-2017 pendler under 5 km mellem deres hjem og erhvervsskole, mens 14 pct. må pendle mindst 50 km. 44 pct. af gymnasieleverne har under 5 km til deres gymnasium, mens under 1 pct. pendler mindst 50 km., På trods af ulemperne ved at pendle langt til uddannelse er frafaldet på erhvervsuddannelserne i løbet af det første år højest blandt de elever, som har under 5 km til deres uddannelse med 24 pct., mens det er 5 procentpoint lavere for elever med over 50 km. For gymnasieelever er frafaldet derimod højest for de elever, der har over 50 km til deres gymnasium med 25 pct., mens frafaldet blandt elever med under 5 km er 12 pct., Pendlingsafstanden lader også kun til at have en lille betydning for elevens beslutning om at afbryde sin uddannelse i løbet af det første år, når man kontrollerer for en række andre faktorer. Den modelberegnede frafaldssandsynlighed for eleverne på erhvervsuddannelserne ændres næsten ikke over pendlingsafstandene, mens sandsynligheden stiger svagt for gymnasieeleverne., Hvis man opdeler på hovedindgange på erhvervsuddannelser ses det, at der er forskelle på sammenhængen mellem frafald og afstand. For eleverne på , Kontor, handel og forretningsservice , og , Omsorg, sundhed og pædagogik, stiger frafaldssandsynligheden nemlig med afstanden, i modsætning til de øvrige hovedindgange. For gymnasieeleverne stiger frafaldet med afstanden for alle de gymnasiale uddannelser., Hent som pdf, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Kolofon, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 20. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45920-er-der-en-sammenhaeng-mellem-frafald-paa-ungdomsuddannelserne-og-afstand

Analyse

Analyser: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen

Der er stor interesse for at følge den seneste udvikling i boligpriserne, blandt andet fordi boligen udgør en stor del af mange familiers formuer, og fordi boligpriserne er en konjunkturindikator. Ejendomssalgsstatistikken opgør udviklingen i boligpriserne på basis af data fra det elektroniske tinglysningssystem, hvor der er en vis forsinkelse i forhold til købsaftaledatoen., For at sikre aktuel viden offentliggøres de første tal for prisudviklingen inden alle ejendomshandler i en given periode er blevet registreret, mens de endelige tal offentliggøres elleve måneder efter de første tal., Denne analyse sætter fokus på, hvor stor forskel der er på de foreløbige og de endelige estimater for boligprisudviklingen, og om de foreløbige estimater i gennemsnit rammer enten for højt eller for lavt. Analysen markerer, at det nu er muligt at se tidligere foreløbige tal for ejendomssalgsstatistikken i Statistikbanken i såkaldte versionstabeller., Analysens hovedkonklusioner:, Første estimat for prisudviklingen for enfamiliehuse i en given måned i 2019 i forhold til samme måned året før afviger i gennemsnit med 0,7 procentpoint fra det endelige estimat. Det tilsvarende tal for ejerlejligheder er 0,8 procentpoint. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig årlig prisudvikling i den analyserede periode på 3,0 pct. for enfamiliehuse og 0,3 pct. for ejerlejligheder., Der er ingen væsentlig systematisk skævhed (bias) i estimaterne. Nogle måneder opjusteres, mens andre nedjusteres. Samlet set er der en mindre negativ skævhed på 0,1 procentpoint både for ejerlejligheder og enfamiliehuse., Det første estimat for boligprisudviklingen kan godt have det modsatte fortegn af det endelige estimat, og dermed fx indikere et prisfald, selvom senere estimater viser en prisstigning. Det kan særligt forekomme, hvis prisudviklingen ligger tæt på nul. I 2019 var der ingen fortegnsskift for enfamiliehuse, når man måler prisudviklingen i forhold til samme måned året før. For ejerlejligheder var der fortegnsskift tre gange, i januar, maj og august., Første estimat for prisudviklingen, som offentliggøres ca. to måneder efter afslutningen på den periode, som statistikken dækker, kan i sjældne tilfælde ligge i omegnen af 2 procentpoint højere eller lavere end det endelige estimat. Ved femte version fire måneder senere og i versionerne derefter frem til det endelige estimat i 12. version er den maksimale afvigelse for månedsopgørelserne i 2019 reduceret til 0,2 procentpoint for enfamiliehuse og 0,7 procentpoint for ejerlejligheder., Hent som pdf, Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, Kolofon, Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 6. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/46223-paalideligheden-af-de-foreloebige-tal-for-boligprisudviklingen

Analyse

Analyser: COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med overskud på den offentlige saldo og har på den baggrund klaret sig igennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi er en central del af forklaring på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019., Uden de ekstraordinære indtægter fra beskatningen af de indfrosne feriepenge i 2020 ville forringelsen have været på 118,9 mia. kr. I første halvår af 2021 er den offentlige saldo forringet med 53,5 mia. kr. i forhold til første halvår af 2019, som ikke var påvirket af COVID-19., Denne analyse gør – med tal for COVID-19-udgifter indsamlet ekstraordinært på foranledning af Eurostat – et første forsøg på at opgøre den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser fra pandemiens begyndelse i marts 2020 til og med 2. kvartal af 2021. Analysen fokuserer især på merudgifterne i sundhedsvæsenet herunder udgifter til værnemidler, tests og vacciner samt diverse kompensationsordninger og initiativer på tværs af erhvervs- og kulturliv., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 80,1 mia. kr. i perioden 2020 til og med 2. kvartal 2021. I samme periode var de total drifts- og kapitaludgifter for offentlig forvaltning og service 1.874 mia. kr., 18,5 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, testindsatsen uden for hospitalerne samt vaccinationsindsatsen. Testindsatsen har medført udgifter på 8,2 mia. kr., 56,9 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er givet igennem enten generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher eller socialområdet. De målrettede initiativer til socialområdet har til formål at forebygge mistrivsel og ensomhed., Siden 2. kvartal 2021 er der udbetalt yderligere 8,8 mia. kr. i økonomisk kompensation samt udgiftsført 1,2 mia. kr. til antigentests. Der forventes udbetalinger relateret til aflivning af mink på 13,8-15,8 mia. kr. Analysen vil blive opdateret på et senere tidspunkt, da kompensationsordningerne endnu ikke er endeligt opgjort og tiltag mod COVID-19 fortsat er i gang., Hent som pdf, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Kolofon, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/47714-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-paa-80-mia-kr-til-og-med-2-kvt-2021

Analyse

Analyser: Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET). Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser bl.a. på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold., Hovedstads- og storbykommunerne har den laveste andel af ikke-aktive unge, mens landkommunerne har den højeste andel. I 2022 var andelen af ikke-aktive unge 7 pct. i Frederiksberg Kommune og mere end 15 pct. i Læsø Kommune og Lolland Kommune., Blandt ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik på grund af fritagelse, udeblivelse eller sygdom, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 og 3 pct. af de ikke-aktive og aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, for hvem årsagen ikke var registreret., Ikke-aktive unge på 20-24 år, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde i 2022 været færre år uden for beskæftigelse og uddannelse end ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse., Mere end hver tredje (35 pct.) ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, indløste en recept på psykofarmaka i 2022, mens det gjaldt 14 pct. af de ikke-aktive, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., Unge, som havde været ikke-aktive i 3 år eller flere og ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde den største andel med indløste recepter på psykofarmaka (39 pct.), terapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren (14 pct.) og psykiatrisk hospitalskontakt (26 pct.). For unge, som havde været ikke-aktive i ét år og fuldført en ungdomsuddannelse, var andelene tæt på andelene for aktive unge., Hent som pdf, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Kolofon, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 9. juli 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11 , Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37

https://www.dst.dk/analyser/54032-unge-uden-job-og-uddannelse-har-daarligere-mentalt-helbred

Analyse

KV2BIB1: Seneste besøg på biblioteket

formål, køn og alder
2024-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KV2BIB1

Statistikbanktabel

Analyser: Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper

Oplysninger om fordelingen af økonomiske ressourcer mellem enkeltpersoner eller grupper af husholdninger findes imidlertid i mikroøkonomiske statistikker

https://www.dst.dk/analyser/54734-nationalregnskabets-indkomst-forbrug-og-opsparing-opgjort-for-forskellige-indkomstgrupper

Analyse

Forbrugsundersøgelsen

Hvor mange penge bruger vi på restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig? Få overblik over de danske husstandes privatforbrug i Forbrugsundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

NACE

Ændringerne i branchenomenklaturen fra DB1993 til DB2003 findes på vedlagte link:

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace