Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2541 - 2550 af 3706

Hvor mange hedder...?

Hvor mange hedder det samme som dig? Søg på fornavne og efternavne i navnestatistikken og se top 20 over de mest almindelige navne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/navne/hvor-mange-hedder

Emneside

Statistikdokumentation: Olie og naturgas i Nordsøen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Jonas Foged Svendsen , 21 34 73 19 , JFS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Olie og naturgas i Nordsøen 2023 , Tidligere versioner, Olie og naturgas i Nordsøen 2022, Olie og naturgas i Nordsøen 2021, Olie og naturgas i Nordsøen 2020, Olie og naturgas i Nordsøen 2019, Olie og naturgas i Nordsøen 2016, Formålet med denne naturressourceopgørelse er at belyse beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen. Opgørelsen er både i fysiske og monetære enheder. Statistikken er sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Den fysiske opgørelse og den monetære opgørelse af olie og gas i Nordsøen er en årlig opgørelse af reserverne af olie og naturgas i Nordsøen, som kan indvindes under de givne økonomiske forhold og med kendt teknologi opgjort i kubikmeter (m3) og i kroner. Begge statistikker viser beholdningen af olie og naturgas ved årets start samt ændringerne i beholdningen igennem året., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik fremsendes årligt fra Energistyrelsen. Derudover tages data fra Energistyrelsens publikation om Olie- og gasproduktion. Det indsamlede data har gennemgået en validering i Energistyrelsen. Valideringen i Danmarks Statistik i forbindelse med udarbejdelsen af naturressourceopgørelsen omhandler alene at sikre konsistens mellem primo- og ultimobeholdningerne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til analyser og prognoser af ministerier, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner, rådgivende ingeniørfirmaer o.a., der ønsker et overblik over sammenhængene mellem økonomi og miljø., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Baseret på den kendte viden og forventninger om økonomiske og teknologiske forhold giver naturresourceopgørelsen et bud på størrelsen og værdien af reserverne af olie og naturgas i Nordsøen. Energistyrelsen ændrer skønnet over reservernes størrelse efterhånden som dele af reserverne indvindes, og når der gøres nye fund. Desuden kan udvikling af ny udvindingsteknologi føre til revisioner af skønnene. Reserverne er således ikke en statisk fysisk mængde. Derudover påvirker olie- og naturgasprisen ressourcerenten og dermed den fremtidige fysiske indvinding den monetære størrelse af reserverne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1990 og frem. Statistikken følger internationale standarder på området og er dermed i høj grad sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande udarbejdet efter de gældende internationale principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Olie og naturgas i Nordsøen i tabellerne , OlieRg, , , GasRg, og , VogRg, . Derudover er regnskabet forklaret i publikationen Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, og Danmarks Statistik Analyse , Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Musikskoler

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Musikskoler 2024 , Tidligere versioner, Musikskoler 2023, Musikskoler 2022, Musikskoler 2020/2021, Musikskoler 2019/2020, Musikskoler 2018/2019, Musikskoler 2017/2018, Musikskoler 2016/2017, Musikskoler 2015/2016, Musikskoler 2014/2015, Musikskoler 2014, Musikskoler 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteterne på musikskoler i Danmark. Statistikken omfatter de kommunale og selvejede musikskoler i Danmark, som modtager statslige driftstilskud. Statistikken er udarbejdet for sæsonen 2012/13 og frem af Danmark Statistik på vegne af Kulturministeriet. Tidligere har Styrelsen for Bibliotek og Medier (det nuværende Slots- og Kulturstyrelsen) udarbejdet en tilsvarende statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunale musikskoletilbud, nøgletal for musikskoler, elevaktiviteter i form af fx instrument – og sammenspilshold, personaleopgørelser og udvalgte økonomiske nøgletal. Resultaterne er primært opgjort på enkeltkommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra musikskolerne gennem et spørgeskema og via en overførsel af detaljerede data gennem musikskolernes elevadministrationssystem. Desuden indhentes tilskudsadministrative data fra Slots- og Kulturstyrelsen. Data valideres gennem registeropslag og sammenligninger med tidligere indberetninger, og de fejlsøgte data tabelleres og formidles gennem Statistikbanken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er primært relevant for interesseorganisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med musikskoler, men har også almen interesse. Statistikken giver mulighed for at følge udviklingen i aktiviteter og organisering af musikskolerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker kommunale musikskoler og selvejende musikskoler, som i medfør af Musikloven og Bekendtgørelse om musikskoler modtager statsrefusion for musikskolevirksomheden. Data om elever, ansatte og økonomi stammer fra skolernes administrative systemer, som danner grundlag for fx aflønning og elevbetaling. Alle elever tælles med, uanset hvor længe de har deltaget i et fag, og administrative ændringer kan derfor føre til overvurdering af aktivitet eller hold. Øvrige Oplysninger om skolen, samarbejder, projekter og arrangementer indberettes via spørgeskema. Fejl og mangler i disse indberetninger kan forekomme. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 7 måneder efter referencetidens udløb på det annoncerede tidspunkt. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udførte statistikker på musikskoler pga. forskelle i opgørelsesmetoder. Den Europæiske Musikskole Union offentliggør resultater vedr. musikskoleaktiviteten fra de europæiske lande. Musikskolerne indgår som en del af erhvervsstatistikken for branchen ”Undervisning i kulturelle discipliner” (branchekode DB07: 86.52.00)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Musikskoler, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/musikskoler

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2025 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Danske datterselskaber i udlandet

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske datterselskaber i udlandet 2023 , Tidligere versioner, Danske datterselskaber i udlandet 2022, Danske datterselskaber i udlandet 2021, Danske datterselskaber i udlandet 2020, Danske datterselskaber i udlandet 2019, Danske datterselskaber i udlandet 2018, Danske datterselskaber i udlandet 2017, Danske datterselskaber i udlandet 2016, Danske datterselskaber i udlandet 2015, Danske datterselskaber i udlandet 2013, Danske datterselskaber i udlandet 2012, Formålet med statistikken Danske datterselskaber i udlandet er at belyse det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet, gennem oplysninger om deres datterselskaber. Statistikken bidrager med væsentlig viden om globaliseringens udvikling og betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af danske datterselskaber i udlandet som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed, samt antal ansatte i disse selskaber. Antal datterselskaber og antal ansatte opdeles efter branche og efter, hvilket land de er lokaliseret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt ved hjælp af spørgeskemaer blandt samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet. Det indsamlede data valideres både i indsamlingen og efterfølgende for at sikre en høj kvalitet af datagrundlaget for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier og andre offentlige institutioner samt internationale organisationer såsom OECD og EU-Kommissionen. Herudover også medier, brancheorganisationer og andre med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet., Der er ikke gennemført direkte brugertilfredshedsundersøgelser af denne statistik, men brugere af statistikken udtrykker tilfredshed med statistikken og dens værdi., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsens resultater bygger på indberetninger fra alle relevante danske modervirksomheder med udenlandske datterselskaber. Der er ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Således er antallet af modervirksomheder i statistikken ca. 5.000 og antallet af udenlandske datterselskaber ca. 14.000., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres ca. 14 måneder efter kalenderårets afslutning. Oplysningerne til statistikken indhentes i perioden juni-november. Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes også i andre europæiske lande. Pga. metodiske forskelligheder kan man ikke direkte sammenligne den danske offentliggørelse med tal i Eurostats databaser. Den danske offentliggørelse dækker alle modervirksomheder i Danmark, som ejer/kontrollerer udenlandske datterselskaber, uanset ultimativt ejerland, mens tal i Eurostat udelukkende omhandler modervirksomheder, som har indsamlingslandet som ultimativt ejerland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Danske datterselskaber i udlandet, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på Danmarks Statistiks hjemmeside om , Internationale virksomheder, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-datterselskaber-i-udlandet

Statistikdokumentation

Publikation: Børn og deres familier 2018

Download og læs publikationen, 10. december 2018, Bogen giver et indblik i nogle af de mest centrale forhold om børn og deres familier ud fra befolknings- og uddannelsesdata., Børn og deres familier 2018 , har bl.a. fokus på geografi, familietyper, herkomst, afgangskarakterer fra grundskolen og forældres højest fuldførte uddannelse. Bogen har også fokus på børns bedsteforældre. Fx afdækker den, hvor lang afstand børn i kommunerne i gennemsnit har til nærmeste bedsteforælder, og hvor mange danskere der er bedsteforældre. Endelig belyser bogen også i hvilken grad, der er af statistisk sammenhæng mellem 30-årige, der ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau og om deres forældre delte adresse, da det nu voksne barn var 18 år., Du kan bruge bogen som opslagsværk eller læse den fra ende til anden og derigennem få et aktuelt og solidt statistisk indblik i børn og deres familier anno 2018., Her er nogle af bogens hovedpointer:, Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner., Flest familier har et eller to hjemmeboende børn. Familier med tre eller flere børn er hyppigst i Vestjylland og i familier af ikke-vestlig herkomst., 256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor., 60.387 børn mellem 0 og 16 år boede med anden sammensætning af voksne i familien i slutningen af 2017 end i starten af året. Det svarer til 5,5 pct. af alle 0-16-årige børn, der boede i Danmark både i starten og slutningen af året. For størstedelens vedkommende var årsagen, at mor og far flyttede fra hinanden., 89 pct. af hjemmeboende børn har mindst én levende bedsteforælder i Danmark, mens andelen af børn med fire levende bedsteforældre i Danmark er 35 pct. Indvandrere og efterkommere udgør størstedelen af de børn, der ikke har bedsteforældre i Danmark., 10 pct. af hjemmeboende børn bor med en eller to forældre, der ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. 30 pct. bor med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. 28 pct. og 22 pct. bor med forældre, der har hhv. mellemlang og lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse., 12 pct. af de 30-årige, hvor forældrene boede sammen på 18-års fødselsdagen, har ikke fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. Blandt dem, hvis forældre ikke boede sammen, er andelen dobbelt så stor (24 pct.)., Om publikationen, Titel, : Børn og deres familier, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2313-2, Udgivet, : 10. december 2018 kl. 08:00, Antal sider, : 79, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08, Mail: , lhb@dst.dk

https://www.dst.dk/pubomtale/31407

Publikation

Publikation: Mænd og familier 2020

Publikationen giver et indblik i en række aspekter ved mænds familiedannelse, herunder i hvilket omfang de får børn eller ej, og om der er forandringer i andelen af mænd som har/ikke har børn., Mænd og familier 2020 , beskriver familiedannelse med udgangspunkt i mændene, men for kontekstens skyld sættes det oftest i forhold til de tilsvarende opgørelser for kvinder. Dermed belyses også den forskel, der er imellem kønnene., Grundlæggende forhold er naturligvis: hvor stor andel af mænd får børn; hvor mange børn får de mænd, som får børn; og hvor gamle er mænd, når de får børn. Derudover belyses sammenhængen mellem disse forhold og mændenes uddannelsesniveau, erhvervsaktivitet og indkomstniveau. Endelig indeholder publikationen en analyse af, i hvilken grad mændene deler bopæl med deres børn, hvis forældreparret ikke bor sammen., Publikationen kaster dermed lys over en række centrale elementer ved mænds familiedannelse, og forhåbningen er, at den samtidig nuancerer nogle af de forestillinger, som eksisterer, om emnet. , Publikationen viser blandet andet:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de var fyldt 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for mændene fra årgang 1980., Mænd bliver i mindre grad forældre end kvinder. Omkring hver femte mand får ikke børn, mens det samme gælder for hver ottende kvinde., Højtuddannede mænd får i højere grad børn. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har i højere grad børn, hvis de har en høj grad erhvervsaktivet. Blandt de erhvervsaktive stiger andelen med børn efter indkomstniveau. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene., Dog havde 83 pct. af alle børn født i 2019 fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover., Hent som pdf, Mænd og familier 2020, Kolofon, Mænd og familier, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2369-9, Udgivet: 17. december 2020 kl. 08:00, Antal sider: 35, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/41883

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2024

Foto: AdobeStock, Download og læs publikationen, 26. september 2024, Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år cirkulær økonomi. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. , OBS: Statistisk Tiårsoversigt 2024 er , sidste, udgave af publikationen. Dermed udkommer Statistisk Tiårsoversigt ikke fremadrettet., Bemærk også, at 2024-versionen kun kan hentes digitalt (pdf) og , ikke, i trykt format., Mere genanvendelse og større materialeforbrug på ti år, På ti år er det samlede danske materialeforbrug steget, og sammenlignet med resten af EU ligger forbruget højt. Samtidig er de danske husholdninger blevet bedre til at sortere affald til genanvendelse i stedet for forbrænding, og især sorteringen af madaffald er steget de senere år. Vi ser også et større fokus på at undgå affald, blandt andet når private sælger deres brugte varer online eller benytter apps til at mindske madspild og CO2-udledning., Hent hele publikationen i pdf gratis øverst på siden. I pdf-udgaven kan alle tal hentes i regneark ved at klikke på overskrifterne., Udvikling på tværs af samfundet, Statistisk Tiårsoversigt giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, Antallet af børn på specialskoler er steget fra 8.931 til 1.1864 fra 2013 til 2023. Det er en stigning på 33 pct., Salget af cigaretter er næsten halveret fra 2013 til 2023. I 2023 blev der i gennemsnit solgt 804 stk. cigaretter pr. indbygger over 18 år, svarende til 2,2 cigaretter om dagen., Fra 2014 til 2023 er den samlede mængde landet fisk faldet med 33 pct. for danske fiskefartøjer. I den samme periode er fangstens værdi steget med 10 pct., Overnatninger på danske hoteller, campingpladser og i feriehuse mv. er steget 42 pct. fra 2013 til 2023. Danske turister stod for ca. halvdelen af overnatningerne i 2023, mens tyske turister stod for ca. en tredjedel., Rettelse:, Side 82 Arealanvendelse, Om publikationen, Titel, : Statistisk Tiårsoversigt, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2451-1, Udgivet, : 26. september 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 209, Kontakt, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37, Mail: , shn@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964

https://www.dst.dk/pubomtale/49784

Publikation

Analyser: Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark

Antallet af flygtninge fra blandt andet Syrien har været kraftigt stigende de seneste år. Det presser de offentlige udgifter i form af øgede udgifter til fx indkomstoverførsler, sundhedsydelser og undervisning, og derfor er det centralt, at flygtninge kommer i beskæftigelse. Regeringen har som sigtelinje, at hver anden flygtning skal i arbejde., Denne analyse undersøger tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt flygtninge fra Irak og Afghanistan, som kom til Danmark fra 1999 til 2001, hvor de udgjorde de to største grupper af indvandrere. Disse to flygtningegrupper har nu været i Danmark så længe, at det kan vurderes, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet har udviklet sig. Erfaringerne for disse to grupper kan danne baggrund for at vurdere de udfordringer og muligheder, der tegner sig i forhold til de mange syrere, som de seneste år er kommet til Danmark., Flygtninge kan have helbredsmæssige problemer med sig, som besværliggør deres indtræden på arbejdsmarkedet. Af den grund sammenholdes udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet for flygtninge fra Irak og Afghanistan med den tilsvarende udvikling for indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund, hvor flygtninges helbredsmæssige problemer kort analyseres for at afdække, om forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen kan forklares ved forskelle i helbred., Analysens hovedkonklusioner:, De første år i Danmark er relativt få flygtninge fra Irak og Afghanistan i arbejde, men andelen i beskæftigelse stiger i takt med deres ophold i Danmark. Efter ti år er 3 ud af 10 flygtninge fra Irak og 4 ud af 10 flygtninge fra Afghanistan i arbejde. Til sammenligning er knap 6 ud af 10 indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund i arbejde efter 10 år., Efter nogle år i Danmark stiger andelen af flygtninge fra Irak og Afghanistan på førtidspension relativt meget, og ti år efter flygtninge fra Irak og Afghanistan kom til Danmark modtog henholdsvis 31 pct. og 24 pct. førtidspension. Blandt indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund er det tilsvarende tal mindre end 5 pct., Målt på kontakt med sygehuse har flygtninge fra Irak og Afghanistan i højere grad helbredsmæssige problemer end indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund., En betydelig del af forskellen i beskæftigelsen for flygtninge fra Afghanistan sammenlignet med indvandrere fra Tyrkiet kan forklares ved, at flygtninge fra Afghanistan og indvandrere fra Tyrkiet er forskellige med hensyn til køn, alder og kontakt med sygehuse., Hent som pdf, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark, Kolofon, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. juni 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/27142-flygtninges-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-i-loebet-af-deres-foerste-ti-aar-i-danmark

Analyse

Analyser: Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald

Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget erhvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner: , Husholdningerne skabte i 2014 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton dansk erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af madvarer, emballage, osv.). , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning mm.) skaber mest erhvervsaffald. Det er årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi bruger på el, gas og varme skabes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg er det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren er det 0,8 kg pr 1.000 kr., Blandt de varer, vi køber i butikkerne, skabes der mest affald i forbindelse med produktionen af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendes, mens tallet er 77 pct. for erhvervsaffald - dog er der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald er kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald er 5 pct. i det erhvervsaffald, der er forårsaget af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produceret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Hent som pdf, Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald, Kolofon, Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 23. august 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ingeborg Vind, Telefon: 24 83 51 49 , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/27462-vores-forbrug-skaber-store-maengder-erhvervsaffald

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation