Søgeresultat

FAKTA: Fire tal om olie og gas i Nordsøen

Finansministeriet og Dansk Undergrunds Consortium har lavet en ny aftale om indvinding af olie og gas i Nordsøen. Danmarks Statistik har samlet en række centrale tal om betydningen for dansk økonomi., 23. marts 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Olie- og gasindvinding indbragte 5 mia. kr. i grønne afgifter i 2015, I 2015 indbragte skatten på ressourcerenten 5,0 mia. kr. Ressourcerenten, som er det samme som kulbrinteskatten og selskabsskat af kulbrintevirksomhed, bliver med den nye aftale om Nordsøolien sat ned. Værdien af skatten på ressourcerenten er faldet siden 2012, hvor den var 21,3 mia. kr. I 2014 udgjorde skatten på ressourcerenten 14,8 mia. kr., Den samlede betaling af grønne afgifter fra både virksomheder og husholdninger var i 2015 86,1 mia. kr. Det er et fald i forhold til de 94,0 mia. kr., der blev lagt i statskassen i grønne afgifter i 2014., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/MRS1, Værdien af den indvundne olie og gas i Nordsøen er faldet, Siden 2011 er værdien af den olie og gas, som bliver hevet op af den danske del af Nordsøen faldet fra 57,6 mia. kr. til 24,8 mia. kr. i 2015. Olien stod for 20,0 mia. kr. i 2015, mens værdien af naturgassen, som blev trukket op af Nordsøen i 2015, var 4,8 mia. kr., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE4HT, En del af faldet i værdien kan forklares ved faldende produktion. Fra 2011, hvor værdien var højest, til 2015 faldt produktionen af olie og gas fra 721 mio. GJ til 508 mio. GJ. Produktionen i 2014 var omtrent den samme som i 2015., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE2HT,  , Bidraget fra olie og gas udgør mere end 2 pct. af dansk økonomi, Olie- og gasindvinding udgjorde i 2013, hvor de nyeste tal er fra, 2,7 pct. af dansk økonomi forstået som bruttoværditilvæksten, som er BNP ekskl. produktskatter, netto og moms. Andelen har været svingende siden 2003, men aldrig under 2 pct. I 2008 var andelen med 4,1 pct. højest, mens den var lavest i 2003, hvor den lå på 2,3 pct., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABP117, Omkring 2.000 mennesker arbejder med indvinding af olie og gas, Antallet af personer, som arbejder direkte med olie- og gasindvinding var stigende fra 2004 til 2013, hvor de seneste tal er fra. I 2004 var omkring 1.100 personer beskæftiget udelukkende indenfor branchen. I 2013 var 2.100 personer beskæftiget direkte med indvinding af olie og gas., Antallet af personer, som er indirekte beskæftiget med olie- og gasindvinding kan være væsentligt højere. Danmarks Statistiks modelberegninger peger på, at omkring 2.000 til 3.000 personer, der er beskæftiget i andre brancher, er indirekte beskæftiget med indvinding af olie og gas., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABB117, Alle beløbene i artiklen er løbende priser., For spørgsmål til tallene kontakt: Thomas Olsen, chefkonsulent, 39 17 38 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-fakta-fire-tal-om-olie-og-gas-i-nordsoeen

Bag tallene

Flere rejser med fly mellem landsdelene

For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

Bag tallene

Danskernes sygefravær under lup

Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 ,  , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. ,   , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken."  , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

Bag tallene

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., National­regnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget time­produktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., National­regnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af national­regnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 ,  , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. ,  , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for akvakultur

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Michael Brogaard , 51 62 70 89 , MIB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for akvakultur 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for akvakultur 2022, Regnskabsstatistik for akvakultur 2021, Regnskabsstatistik for akvakultur 2020, Regnskabsstatistik for akvakultur 2019, Regnskabsstatistik for akvakultur 2018, Regnskabsstatistik for akvakultur 2017, Regnskabsstatistik for akvakultur 2016, Regnskabsstatistik for akvakultur 2015, Regnskabsstatistik for akvakultur 2014, Regnskabsstatistik for akvakultur 2013, Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for akvakultur er at belyser økonomien i dansk akvakultur. Statistikken anvendes til at følge den økonomiske udvikling over tid og til at sammenligne økonomiske nøgletal mellem forskellige typer af akvakulturanlæg. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2004 og har været sammenlignelig i sin nuværende form siden 2017., Indhold, Regnskabsstatistik for akvakultur er en årlig opgørelse af akvakulturerhvervets produktionsværdi samt omkostninger, driftsresultat, aktiver, passiver og investeringer. Statistikken fordeles efter anlægstype og regnskabsposter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra akvakulturvirksomhedernes revisorer ved hjælp af et elektronisk indberetningsskema. De indberettede regnskaber (stikprøven) gennemgås og testes. Eventuelle fejl og mangler rettes i samarbejde med den indberettende revisor. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bl.a. af akvakulturerhvervets udøvere, brancheorganisationen Dansk Akvakultur, samt de myndigheder, der lovgiver for erhvervet. Derudover leverer statistikken input til opgørelse af Nationalregnskabet og til internationale sammenligninger i EU. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Det tilstræbes, at de største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at 75 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Der er ikke planlagte revisioner af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives normalt senest et år efter referenceårets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2004, hvor statistikken blev udarbejdet første gang. Alle EU-lande indberetter til EU's , Generaldirektorat for Maritime anliggender og fiskeri, , hvorfor det er muligt at sammenligne inden for EU. Fiskeristyrelsen udgiver årligt en statistik, som belyser erhvervets struktur og produktion., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Regnskabsstatistik for akvakultur, og i Statistikbanken under , Akvakultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-akvakultur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , rie@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. , En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Elever i grundskolen, samt , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, ., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

Statistikdokumentation