Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2331 - 2340 af 3708

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne., , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

Analyse

Analyser: Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. Denne analyse ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn). , Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte. , Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg. , Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. , Hent som pdf, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Kolofon, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/29560-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Analyse

Analyser: Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?

Globalisering og teknologiforandringer giver nye muligheder, men også nye udfordringer for danske virksomheder og deres vækstbetingelser. Derfor er strukturen blandt de virksomheder, der driver væksten, under betydelig forandring. Det er en central erhvervspolitisk målsætning at skabe rammevilkår, der på tværs af brancher kan fremme væksten for både iværksætteri og eksisterende virksomhedsgiganter., Denne analyse sætter fokus på jobskabelse og værditilvækst ud fra branche og virksomhedsstørrelse. Analysen fokuserer på de private byerhverv og ser på udviklingen fra 2009 til 2016., , Analysens hovedkonklusioner: , , Vækst i mindre virksomheder., I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, mens gigantvirksomheder med over 1.000 ansatte har reduceret antallet af fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvæksten er især stærk blandt virksomheder, der har foretaget virksomhedsopkøb., Stabile virksomhedsgiganter. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009. Kun ganske få af dem har opnået gigantstørrelse uden at foretage opkøb eller være involveret i fusioner., Høj vækst i nye service- og videnservicebrancher., Der er høj vækst i job og i værditilvækst inden for adskillige servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher. Stigende produktivitet i form af værditilvækst per fuldtidsansat er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed., Fremadstormende videngazeller., Efter høj vækst i de første tre år aftager væksten hos gazellevirksomheder. Deres vækst er dog stadig væsentligt højere end hos sammenlignelige nye vækstvirksomheder. Særligt stærk og vedvarende vækst er fundet blandt gazeller inden for videnservice., Hent som pdf, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Kolofon, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/30698-virksomhedsgiganter-eller-gazeller-hvor-skabes-stoerst-vaekst

Analyse

Analyser: Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer

Forskning kan være med til at sikre innovation og udvikling og dermed konkurrenceevne. Fødevareerhvervene har en forholdsvis beskeden forskningsaktivitet sammenholdt med deres størrelse, men der forskes også i fødevarer uden for fødevareerhvervene. Denne analyse ser nærmere på fødevareerhvervenes forskning og på forskningen i fødevarer i den private og offentlige sektor., Analysens hovedkonklusioner:, Fødevareerhvervene står for 11,1 pct. af den private beskæftigelse og for 11,4 pct. af den samlede værditilvækst, men kun 3,6 pct. af den samlede private forskning foregår i fødevareerhvervene. , 17 pct. af fødevarevirksomhederne udførte selv forskning og udvikling i 2016, og 27 pct. introducerede nye produkter og produktionsprocesser. Begge dele svarer stort set til gennemsnittet for alle virksomheder., I 2017 blev der forsket og udviklet i fødevarer for 2,7 mia. kr., omtrent ligeligt fordelt imellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Fødevareforskningen udgør 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning og 3,0 pct. af den private forskning., Hovedparten af forskningen i fødevarer sker uden for selve fødevareerhvervene. Branchen Fremstilling af kemiske produkter i.a.n. står for 39 pct. af den private forskning og udvikling i fødevarer., Forskningen har ført til nye teknologier og arbejdsprocesser, som har medvirket til den kraftige strukturelle udvikling i landbruget., Hent som pdf, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Kolofon, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 12. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96 , Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12

https://www.dst.dk/analyser/32525-foedevareerhvervenes-forskning-og-forskning-i-foedevarer

Analyse

Analyser: Flere danske grøntsager

De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af grøntsager med fokus på gartnerierne, og på hvilke grøntsager de producerer, ligesom analysen beskriver udenrigshandlen med grøntsager., , Analysens hovedkonklusioner: , Produktionsværdien af de danske grøntsager er steget med ca. 35 pct. fra 2000 til 2017. Foreløbige tal for viser dog et mindre fald fra 2017 til 2018., En stigende andel af de danske grøntsager dyrkes økologisk og i 2017 var omtrent 30 pct. af grøntsagsarealerne økologiske., Den danske grøntsagsproduktion udgjorde ca. en halv pct. af EU’s samlede produktion. Der blev i 2018 produceret ca. 134.500 tons gulerødder og 42.000 tons løg i Danmark, hvilket gjorde gulerødder og løg til de mest producerede grøntsager. I EU dyrkes især mange grøntsager i Spanien og Italien, hvoraf mere end en tredjedel er tomater., Produktionen af frilandsgrøntsager i Danmark er blevet koncentreret i færre, men større gartnerier. Mere end halvdelen af det danske areal med frilandsgrøntsager fandtes i 2018 på kun 25 bedrifter, som hver havde mere end 100 hektar og mere end halvdelen af arealerne med væksthusgrøntsager fandtes i de 10 største gartnerier (specialiseret i væksthusgrøntsager)., Det gennemsnitlige driftsresultat og den gennemsnitlige afkastningsgrad for grøntsagsgartnerier har udviklet sig mere positivt end for bedrifter specialiseret i landbrugsafgrøder., Der er i alt ca. 2.600 fuldtidsbeskæftigede i grøntsagsgartnerierne. Sammenholdt med værdien af produktionen anvendes mere arbejdskraft, men mindre kapital i grøntsagsgartnerierne end i planteavlslandbrug., Hent som pdf, Flere danske grøntsager, Kolofon, Flere danske grøntsager, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. juni 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32703-flere-danske-groentsager

Analyse

Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler., Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tælles blandt de største bedrifter. , Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen., , Analysens hovedkonklusioner: , Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal., 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten., Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt., Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnitlige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt brugerne., Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien., Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre., Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostninger"., , Hent som pdf, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kolofon, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

Analyse

Analyser: Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017., I denne analyse kigges der nærmere på indvandrere med dansk lægeuddannelse. Gruppen omfatter både personer, som er indvandret til Danmark i en ung alder, og personer, der er indvandret i en senere alder og dermed i højere grad må antages at være indvandret med henblik på at tage en lægeuddannelse i Danmark. Det undersøges blandt andet, hvor mange indvandrere, der bliver i Danmark og arbejder som læge efter at have færdiggjort lægeuddannelsen, og hvor mange, der forlader landet efter endt uddannelse., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2010 til 2017 er antallet af indvandrere med en dansk lægeuddannelse, der arbejder som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, steget med knap 700 personer (+69 pct.). Indvandrere fra Sverige og Norge står for en stor del af stigningen., 37 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, var under 20 år, da de kom til Danmark., 43 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, indvandrede til Danmark, da de var mellem 20 og 23 år, og hovedparten var svenskere og nordmænd., Tre år efter at indvandrere fra Sverige og Norge, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark, er henholdsvis 35 og 42 pct. udvandret igen. Blandt indvandrere fra øvrige lande, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, er 26 pct. udvandret efter tre år., Tre år efter at indvandrere fra øvrige lande, der var under 20 år ved indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark arbejder 85 pct. som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er nogenlunde samme andel som personer af dansk oprindelse. , Hent som pdf, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Kolofon, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/33209-et-stigende-antal-indvandrere-med-dansk-laegeuddannelse-arbejder-som-laege-i-danmark

Analyse

Analyser: Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs

I 2018 gik 7.155 danske virksomheder konkurs. De fleste konkursramte virksomheder var små eller inaktive, men der var også store iblandt. Generelt er forløbet frem mod konkurs præget af en langsom kæntring for de små virksomheder, mens de store virksomheder har et kortere nedgangsforløb., Denne analyse giver en karakteristik af de virksomheder, der går konkurs, og har særligt fokus på virksomhedsformen. Samtidig beskrives den typiske udvikling i omsætning og antal ansatte de sidste fem år før konkurserne., , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af konkurser faldt efter et højt niveau i forbindelse med finanskrisen, men har atter været stigende siden 2014. Andelen af alle aktive virksomheder (virksomheder med ansatte eller en vis omsætning), der er gået konkurs, har imidlertid været faldende., Andelen af konkurser ud af det samlede antal aktive virksomheder er særlig høj blandt iværksætter- og anpartsselskaber. Målt i antal er der flest aktive anpartsselskaber, der er gået konkurs., Mere end halvdelen af de aktive enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber havde eksisteret i mere end 10 år, da de gik konkurs, mens det gjaldt mindre end hver femte aktive anpartsselskab., Omsætningen i de konkursramte virksomheder, som var aktive fem år før konkurs, faldt hurtigere end antallet af ansatte frem mod konkursen., Perioden, hvor omsætningen falder inden konkurs, er væsentlig kortere for store virksomheder end for små virksomheder., Ca. halvdelen af de konkursramte virksomheder har ikke haft ansatte de seneste fem år før konkurs., , Hent som pdf, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Kolofon, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/33216-omsaetning-falder-foer-antal-ansatte-frem-mod-konkurs

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation