Søgeresultat

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010?id=6c0826d4-1f0a-4f09-b239-5d6e8b3bf953

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles. , Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Verdensmål Indikator: 17.2.1 - Officiel udviklingsbistand

Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, Enhed: , Pct. af bni, Enhed: Pct. af bni, 2000-2004, 2005-2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Netto officiel udviklingsbistand, i alt, 0,95, 0,82, 0,91, 0,85, 0,83, 0,85, 0,86, 0,85, 0,75, 0,74, 0,72, 0,72, 0,72, 0,71, 0,67, 0,74, Netto officiel udviklingsbistand, til de mindst udviklede lande, 0,34, 0,33, 0,35, 0,32, 0,31, 0,27, 0,26, 0,20, 0,21, 0,22, 0,20, 0,22, 0,21, 0,22, 0,14, .., Download data, Forklaring, Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande. Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metodeændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.org., Senest opdateret:, 16-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-02/indikator-1

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007

Navn: , DEGURBA_DST_V1_2007 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler kommuner efter befolkningstæthed og antal indbyggere i største by i kommunen. Klassifikationen bygger på Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), . Som supplement til Eurostat's DEGURBA, har Danmarks Statistik til brug i dansk sammenhæng, foretaget en underopdeling af , Medium befolket område, og , Tyndt befolket område, efter antal indbyggere i største by i kommunen jf. nedenfor:, 1: Tæt befolket område, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, I tilfælde af at kommunens største by breder sig ind over flere kommuner (fx Birkerød) medregnes kun de personer, der bor i kommunen ved bestemmelsen af kommunens største by., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Tæt befolket område, 1.1: Tæt befolket område, 101: København, 147: Frederiksberg, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 253: Greve, 461: Odense, 751: Aarhus, 851: Aalborg, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 217: Helsingør, 265: Roskilde, 370: Næstved, 561: Esbjerg, 615: Horsens, 621: Kolding, 730: Randers, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 151: Ballerup, 169: Høje-Taastrup, 190: Furesø, 201: Allerød, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 259: Køge, 269: Solrød, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 450: Nyborg, 479: Svendborg, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 607: Fredericia, 661: Holstebro, 746: Skanderborg, 756: Ikast-Brande, 813: Frederikshavn, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 155: Dragør, 210: Fredensborg, 260: Halsnæs, 530: Billund, 671: Struer, 727: Odder, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 376: Guldborgsund, 580: Aabenraa, 630: Vejle, 657: Herning, 740: Silkeborg, 779: Skive, 791: Viborg, 860: Hjørring, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 270: Gribskov, 306: Odsherred, 320: Faxe, 336: Stevns, 340: Sorø, 350: Lejre, 360: Lolland, 390: Vordingborg, 400: Bornholm, 410: Middelfart, 411: Christiansø, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, 550: Tønder, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 665: Lemvig, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 741: Samsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 766: Hedensted, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-dst

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 6.4.1 - Vandforbrugs-effektivitet

Vandforbrugseffektivitet, værditilvækst pr. vandforbrug (indeks, 2010=100), Område: , I alt,   |  Enhed: , Indeks, Enhed: Indeks, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt (alle brancher), 100,0, 99,2, 113,2, 94,2, 94,0, 103,6, 114,9, 119,7, 93,6, 116,0, 115,6, 120,2, 121,0, 115,8, 157,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 100,0, 83,4, 111,3, 80,8, 94,9, 90,0, 84,8, 95,7, 70,4, 92,6, 98,9, 99,6, 88,4, 60,0, 87,0, Øvrige brancher, 100,0, 104,3, 104,5, 111,6, 109,0, 108,9, 110,1, 126,7, 116,8, 122,2, 113,8, 129,6, 133,2, 132,5, 134,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af vandregnskabet, som værditilvæksten opgjort i 2020-priser, kædede værdier i forhold til forbruget af vand. Vandregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 01-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/06-rent-vand-og-sanitet/delmaal-04/indikator-1

Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter

Statistikdokumentation

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco